KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. november 1979 om en procedure i henhold til artikel 85 i EOEF-traktaten (IV/29.672 - FLORAL) (Den tyske og den franske tekst er de eneste autentiske)

(80/182/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 85,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962 (1), saerlig artikel 3 og 15,

under henvisning til den procedure, som Kommissionen den 27. september 1978 har indledt med hensyn til det fra den 10. maj 1968 praktiserede og efter Kommissionens optagelse af undersoegelser den 10. juli 1978 anmeldte samarbejde mellem de franske virksomheder Générale des Engrais S.A., Compagnie Françise de l'Azote S.A. og Société Chimique des Charbonnages S.A. samt den tyske handelsvirksomhed Franz Schiffer inden for rammerne af FLORAL Duengemittelverkaufsgesellschaft mbH,

efter hoering af de deltagende virksomheder i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 og Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 (2),

under henvisning til den fra Det raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal den 25. juli 1979 i henhold til artikel 10 i forordning nr. 17 afgivne udtalelse, og

ud fra foelgende betragtninger:

I - De faktiske omstaendigheder

1. Produkterne

Denne procedure drejer sig om samarbejdet mellem tre foerende franske producenter af goedningsmidler i forbindelse med udfoerselen af fuldgoedning til Forbundsrepublikken Tyskland via selskabst FLORAL GmbH.

Den paagaeldende fuldgoedning er en goedning med flere naeringsstoffer af typen NPK, som indeholder nitrogen-, phosphat- og kaligoedningskomponenter, nemlig i forholdet 13:13:21 og 15:15:15 (resten er fyldstoffer).

2. De deltagende producenter

a) Générale des Engrais S.A. (herefter benaevnt »GESA«) er retssuccessor for Société de Produits Chimiques Péchiney-Saint-Gobain, og det er opstaaet ved sammenlaegning af goedningsaktiviteterne hos Rhône-Poulenc og Péchiney-Ugine-Kuhlmann. GESA fremstiller nitrogengoedning og goedning med flere naeringsstoffer. Dets omsaetning i goedning androg i 1977 1,5 milliarder ffr. GESA har 7 fabrikker, som fremstiller goedning med flere naeringstoffer, bl.a. i Rouen/Grand Quevilly (Nordvestfrankrig), Madeleine og, indtil 1977 i Chauny (Nordfrankrig), Riemest (Belgien) og via sit nederlandske datterselskab Zuid-Chemie i Sas van Gent (Nederlandene).

GESA erhvervede i 1978 majoriteten i holdingselskabet SOPAC, som kontrollerer 61 % af kapitalen i Gardinierkoncernen; yderligere 36 % indehaves af virksomheden SOPIA. SOPIA's kapital fordeles paa virksomheden UGCA (3) og andelsselskaber (80 %) og paa familien Gardinier (20 %). Gardinier fremstiller nitrogen- og phosphatgoedning samt goedning med flere naeringsstoffer.

b) Compagnie Française de l'Azote S.A. (herefter benaevnt »COFAZ«) er oprettet paa grundlag af aftaler mellem Pierrefitte-Auby og Total pen. COFAZ fremstiller nitrogengoedning og goedningsmidler med flere naeringsstoffer. Dets omsaetning i goedningsmidler androg i 1977 1,3 milliarder ffr. COFAZ har fabrikker for fremstilling af goedningsmidler med flere naeringsstoffer bl.a. i Feuchy og Le Havre (Nordvestfrankrig).

c) Charbonnages de France og Houllières de Bassin's goedningsaktiviteter er sammensluttet under Société Chimique des Charbonnages S.A. (herefter benaevnt »CdF«). Entreprise Minière et Chimique (EMC), som kontrolleres af Azote et Produit Chimiques (APC), besidder en andel paa 37,5 %. EMC sidder inde med en andel paa 70 % i Société Commerciale de Potasse et d'Azote (SCPA), som fremstiller kaligoedningsmidler. APC deltager paa lige fod (50 %) sammen med den tyske goedningsproducent BASF i virksomheden Produits et Engrais Chimiques du Rhin (PEC Rhin), som har en fabrik for fremstilling af goedning med flere naeringsstoffer i Ottmarsheim (Alsace) (produktionen indledtes i 1978). CdF har fabrikker til fremstilling af goedning med flere naeringsstoffer bl.a. i Mazingarbe, Grand Quevilly (Nordvestfrankrig) og, indtil 1975 i Carling (OEstfrankrig). Selskabet ejer Chemische Werke Saar-Lothringen GmbH (CSL), som fremstiller og afsaetter goedningsmidler i Saarland. Omsaetningen inden for CdF-koncernen androg i 1977 1,8 milliarder ffr.

De paagaeldende tre producenter er de stoerste producenter af goedningsmidler i Frankrig. Andre producenter er Société Chimique de la Grande Paroisse, et datterselskab af Air Liquide, Société Atlantique d'Engrais Chimiques, et datterselskab af den amerikanske virksomhed Grace, Reno, et datterselskab af den tyske Oetkergruppe, Société d'Engrais Chimiques et Organiques, et datterselskab af de belgiske producenter Prayon og Carbochimique og Ets. Lecoester, et datterselskab af den nederlandske producent UKF.

3. Organisationen af afsaetningen i almindelighed

Uafhaengigt af samarbejdet om eksporten af goedning med flers naeringsstoffer til Forbundsrepublikken Tyskland (se under punkt 4) afsaetter de tre deltagende producenter i dag deres goedningsmidler individuelt inden for Faellesskabet. Indtil 1967 havde alle franske producenter overdraget afsaetningen af deres nitrogenholdige enkeltgoedninger i ind- og udland til det af dem oprettede Comptoir Français de l'Azote (CFA). Dette salgssyndikat omfattedes af de klagepunkter som Kommissionen tilstillede medlemmerne af CFA - herunder de tre deltagende virksomheder og de tidligere indehavere Auby, Pierrefitte, Péchiney-Ugine - den 15. marts 1967, og hvori den konstaterede, at den mellem medlemmerne af CFA indgaaede aftale om faelles salg af enkeltgoedning faldt ind under traktatens artikel 85, stk. 1, og ikke kunne opnaa fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3. Paa grundlag af meddelelsen af klagepunkterne besluttede de paagaeldende virksomheder den 28. juli 1967 at opgive de paaklagede former for praksis. Virksomheder den 28. juli 1967 at opgive de paaklagede former for praksis. Virksomhederne udelukkede salget i andre medlemsstater fra CFA's kompetence og gennemfoerte det nu selv. Med hensyn til det saaledes vedroerende afsaetningen i indland og i tredjelande begraensede samarbejde meddelte Kommissionen ved beslutning af 6. november 1968 (4) negativattest i medfoer af artikel 2 i forordning nr. 17.

I 1969 beslutte medlemmerne af CFA ogsaa at gennemfoere salget af deres nitrogenenkeltgoedninger i Frankrig uden at koble CFA ind. Derimod afvikledes salget til tredjelande stadigvaek via CFA, idet salg til visse tredjelande foregik gennem NITREX i Zuerich.

Medlemmerne af CFA har altid solgt de af dem fremstillede goedningsmidler med flere naeringsstoffer inden for Faellesskabet uafhaengigt af hinanden. Imidlertid udvikledes den internationale handel med disse goedningsmidler langsommere, end det var tilfaeldet med enkeltgoedninger. Med henblik paa eksport til lande uden for Faellesskabet stiftedes i begyndelsen af 70'erne selskabet Complexport, hvor ogsaa de tre af den foreliggende procedure omfattede producenter er medlemmer. Lerverancer til visse tredjelande sker gennem det i Zuerich etablerede COMPLEX, som ogsaa andre europaeiske producenter benytter ved afviklingen af deres eksportforretninger til disse tredjelande.

4. Organisationen af salget af goedning med flere naeringsstoffer til Tyskland

Dan 10. maj 1968 stiftedes ALFA GmbH af foelgende virksomheder:

- Société des Produits Chimiques d'Auby (nu COFAZ)

- Société Chimique des Charbonnages (CdF)

- Société Produits Chimiques Péchiney-Saint-Gobain (nu GESA)

- Pierrefitte, Société Général d'Engrais et de Produits Chimiques (nu COFAZ)

- Franz Schiffer i sin egenskab af forhandler af goedningsmidler.

Forud for stiftelsen af ALFA var der forhandlinger mellem hr. Schiffer og AUBY vedroerende fremme af eksporten til Tyskland, hvilket medfoerte, at der optoges forbindelse med yderligere producenter.

Den 6. juli 1970 indgik producenterne GESA, COFAZ og CdF aftale om at aendre firmabetegnelsen for selskabet ALFA til FLORAL GmbH uden at aendre det i vedtaegterne fastlagte formaal, som fortsat var at koebe eller producere goedningsmidler med henblik paa videresalg til Tyskland.

Kapitalen i FLORAL indehaves for oejeblikket med hver 30 % af GESA, COFAZ og CdF, medens de resterende 10 % indehaves af hr. Schiffer. I henhold til en kontrakt af 10. maj 1968 blev denne forretningsfoerer i selskabet ALFA og derpaa i FLORAL. Forretningsfoereren skal underette selskabsdeltagerne om alle transaktioner og indhente deres samtykke til vigtigere forretninger (f.eks. indgaaelse af forretninger paa lang sigt). Tab og fortjeneste deles af selskabsdeltagerne i forhold til deres andele.

Den 10. maj 1968, 1. maj 1972 og 1. maj 1975 blev der mellem ALFA hhv. FLORAL og firmaet Franz Schiffer, som tilhoerer hr. Schiffer, indgaaet salgsaftaler. Disse aftaler gav F. Schiffer eneforhandling for FLORAL-produkter i den vestlige og sydlige del af Forbundsrepublikken Tyskland (mod nord begraenset af Muenster-omraadet) og sikrede firmaet forsyningen med de paagaeldende produkter i en bestemt maengde.

Det er endelig fastsat i den naevnte aftale, at maerket FLORAL anmeldes paa firmaet F. Schiffer's varemaerke, idet den paagaeldende franske producents maerke ogsaa skal anfoeres paa amballagen.

5. De paagaeldende virksomheders markedsstilling

Frankrig er naest efter Det forenede Kongerige den stoerste producent af goedning med flere naeringsstoffer i Faellesskabet. Produktionen androg - som det fremgaar af bilag I - i 1977/78 547 500 t N (vaegten af nitrogenandelen i goedning med flere naeringsstoffer). GESA/Gardinier, COFAZ og gruppen CdF/ACP/EMC er langt de stoerste franske producenter; i Frankrig har de en produktionsandel paa mere end . Sammenlignet med den samlede produktion i Faellesskabet (ca. 3 mill t N) svarer dette til en andel paa over 10 %.

Den tyske produktion af goedning med flere naeringsstoffer, som hovedsagelig sikres af VEBA/Ruhrstickstoff, BASF og Hoechst, androg i 1977/78 365 400 t N (jf. bilag II). I 1977/78 var i Tyskland forbruget paa 379 000 t N, i Frankrig paa 627 000 t N. De to lande importerer stoerre kvanta. De to lande er imidlertid ogsaa betydningsfulde eksportoerer: fra Tyskland eksporteredes gennemsnitligt i aarene 1968/69 til 1977/78 120 000 t N (= 29 % af produktionen), fra Frankrig 65 000 t N (= 11,7 % af produktionen). I ingen af landene er den forhaandenvaerende produktionskapacitet - bortset fra undtagelser i meget korte perioder - fuldt udnyttet.

I tabel i bilag III findes der oplysninger om eksporten fra Frankrig til Tyskland og omvendt. Den franske eksport til Tyskland steg i perioden 1969-1972 betydeligt, men den var i 1977 ikke meget stoerre end i 1972 (1972 102 000 t og 1977 110 000 t). I sammenligning hermed er eksporten fra Tyskland til Frankrig ringere; den svinger mellem 38 000 t (1970 og 1974) og 84 000 t (1976).

Den franske eksport til Tyskland udgjorde i 1976/77 af den franske eksport inden for Faellesskabet og 38 % af den samlede eksport. Af eksporten til Tyskland, som i 1976/77 var paa ca. 110 000 t, faldt ca. halvdelen paa koncerninterne leverancer fra PEC Rhin til et af dets moderselskaber BASF, ca. 40 000 t paa de deltegende producenters leverancer fra franske fabrikker (5) og kun en ringe del paa franske forhandleres leverancer. Ingen af de oevrige franske producenter eksporterede til Tyskland.

Leverancerne androg i 1968/69 12 000 t goedning med flere naeringsstoffer, steg i de foelgende aar og er siden 1976/77 naaet op paa ca. 50 000 t om aaret. I aarene 1968/69 til 1971/72 har de tre deltagende producenter udelukkende leveret deres til Tyskland bestemte kvanta gennem ALFA/FLORAL eller F. Schiffer. Fra 1972/73 eksporterede GESA og COFAZ aarligt ca. 2 000 t (= 4,5 % af den samlede eksportmaengde) til en anden aftager nemlig Deutsche Raiffeisen Warenzentrale GmbH. CdF har ligeledes i aarene 1972/73-1977/78 udelukkende leveret via FLORAL/Schiffer. Foerst i salgsaaret 1978/79 - efter at Kommissionen havde paabegyndt undersoegelser - steg de individuelle leverancer betydeligt.

Af alle leverancer til FLORAL/Schiffer fladt 68 % paa CdF, 18 % paa GESA og 14 % paa COFAZ. De tre deltageres leveranceandele modsvarer altsaa ikke deres selskabsandele (hver 30 %).

De leverede produkter adskiller sig ikke fra hinanden kvalitetsmaessigt. De leveres med lastvogn, medens de tyske producenter fortinsvis leveres med tog eller skib til naermeste banegaard eller havn. Den emballerede vare er ud over producentens maerke kendetegnet med maerket »FLORAL«. Aftagerne er ca. 30 centralandelsvirksomheder og goedningsgrossister.

6. Priser

De produkter, som de tre franske producenter leverede til FLORAL og til Schiffer til forskellige priser, videresolgtes til ensartede priser og paa ensartede betingelser.

Disse priser og betingelser blev tilpasset de tyske producenters. De tyske producenter anvender i lighed med de franske listepriser, nom gradueres maanedlig, og som indbefatter transportomkostningerns. Paa disse listepriser ydes samme rabatter, dispositionspremier, skonto og bonus. Leveringsbetingelserne er ogsaa ens. Paa importeret geduring ydes saedvanligvis en rabat paa 2 %.

For goedning med flere naeringsstoffer, som indeholder lige dele nitrogen-, phosphat- og kalikomponenter og som udgjorde den stoerste del af de deltagende virksomheders leverancer er priserne i Tyskland sammen med priser i Nederlandene de hoejeste i Faellesskabet. De ligger 5-10 %, ofte indtil 15 % over de franske priser (6). I den af De europaeiske Faellesskabers statistiske Kontor udfaerdigede sammenligning (bilag V) udregnes der for detailhandelsleddets vedkommende (emballerede varer inklusive transportomkostninger) forskelle i den angivne stoerrelsesorden. Der findes kun en undtagelse for 1974/75, hvor efterspoergsel og priser paa verdensmarkedet steg betydeligt som foelge af oliekrisen, og hvor de franske priser i hoejere grad end de tyske blev drevet i vejret. Alligevel havde disse midlertidigt hoejere priser i Frankrig ingen tilbagegang, men tvaertimod en vaekst af eksporten til Tyskland som foelge. Verdensmarkedspriserne er derefter igen faldet og ligger i dag igen almindeligvis klart ofte omkring 20 % under de i Faellesskabet anvendte priser, de er meget forskellige fra eksportland til eksportland.

Parterne har fremlagt beregninger, hvoraf det fremgaar, at salgsindtaegterne paa det tyske marked helt igennem har vaeret ringere end dem, de ville have opnaaet, hvis de havde solgt samme kvanta inden for samme salgsperiode paa det franske indenlandske marked. Imidlertid bliver sammenligningen for det foerste fordrejet, fordi der inddrages ekstra transportomkostninger og den provision, som betaltes til hr. Schiffer; lader man disse to elementer ude af betragtning, laa den tyske pris i 1976/77 11,4 % over den franske (den i bilag V vedlagte sammenligning viser for kalenderaaret 1977 11,4 %), i 1977/78 7,7 % (bilag V for kalenderaaret 1978: 10,6 %). For det andet laa den franske sammenligningspris, som de deltagende virksomheder har lagt til grund, over den pris, som efter Kommissionens konstateringer beregnedes ved levering til franske grossister efter fradrag af alle hemmelige aarsafslutnings- »konkurrencerabatter« og godtgoerelser.

7. Transportomkostninger

Baade i Frankrig og i Tyskland er fragtudgifterne til naermeste banegaard eller havn indbefattet i salgspriserne (franko-station-priser). Fragtomkostningsandelen ansaettes i Tyskland til ca. 30 DM/t, hvilket svarer til en gennemsnitsdistance paa ca. 275 km ved transport med tog; skibsfragt er betydelig billigere; den andrager mindre end halvdelen.

I Frankrig ansaettes den gennemsnitlige fragtandel til ca. 55 ffr. (ca. 25 DM) hvilket svarer til en gennemsnitlig distance paa 310 km med tog eller lastvogn; ogsaa her er skibsfragt vaesentlig billigere. Omkostningerne ved 100 km transport med tog beloeber sig saaledes i Frankrig til gennemsnitlig 8 DM i Tyskland til 10,90 DM. De gennemsnitlige transportomkostninger er altsaa ca. en tredjedel hoejere i Tyskland end i Frankrig.

I forhold til detailhandelsprisen udgoer gennemsnitfragten i Tyskland ca. 6,8 %, i Frankrig ca. 6,6 %.

Deltagerne har fremlagt en sammenligning af de faktiske fragtomkostninger, hvorar det fremgaar, at togtransporten paa samme distance paa 300 km koster ... ffr. i Frankrig (7), men i Tysland (omregnet) ... ffr. De tilsvarende tal for lastvognstransport er: ... ffr. Eksporterer en fransk producent til Tyskland, taeller altsaa gennemloebsfragten for afstande fra den enkelte franske fabrik til den tyske graense vaesentligt mindre end fragten for samme distance fra den tyske graense.

8. Parternes anbringender

Parterne mener, at artikel 85, stk. 1, ikke kan anvendes, at forudsaetningerne for en ikke-anvendelseserklaering i henhold til artikel 85, stk. 3, i hvert tilfaelde foreligger, og at det paa ingen maade er rimeligt at paalaegge boeder. De har saerlig henvist til den lille andel paa 2 %, som deres udfoersel via FLORAL udgoer af det tyske forbrug af goedning med flere naeringsstoffer.

Formaalet med samarbejdet har ifoelge parterne vaeret at fremme de deltagende producenters eksport til Tyskland. Medens de tidligere naesten ikke eksporterede, var leverancerne trods alt i forbindelse med samarbejdet steget til 50 000 t. Transportomkostningerne fra fjerntliggende fabrikker udgjorde en naturlig leveringsgraense, som svarede til den graense, der var optrukket i salgskontrakten mellem FLORAL og Schiffer. Levering ad soevejen, som var vaesentligt billigere end transport med tog eller lastvogn, kom ikke i betagtning for aftagerne af FLORAL; disse aftagere, som for det meste laa ugunstigt i forhold til en jernbanestation, lagde vaegt paa francohuslevering med lastvogn. Adgangen til det tyske marked, som er karakteriseret af en produktion, som langt overstiger forbruget, og som tvinger til eksport, er i det hele taget vanskelig.

Den faelles anvendelse af FLORAL-afsaetningsnettet formindsker salgsomkostningerne. Hvis det var muligt for deltagerne individuelt at levere til andre eksportmarkeder i Faellesskabet som f.eks. Nederlandene og Belgien, skyldtes det, at det drejede sig om geografisk overskuelige lande, og at de paagaeldende land eller over fabrikker i naerheden. Det er navnlig noedvendigt til stadighed at vaere paa det tyske marked som foelge af en anden forbrugeradfaerd (navnlig tilboejeligheden til at indgaa kontrakter vedroerende 90 % af aarsfprbruget ved begyndelsen af hvert salgsaar).

9. AEndring af medlemsskabet i FLORAL

Den 19. oktober 1979 overdrog de tre franske producenter alle deres andele i FLORAL til den fjerde selskabsdeltager, hr. Schiffer. Hr. Schiffer blev dermed eneste selskabsdeltager i FLORAL GmbH. Med henblik paa denne loesning har de tre producenter fra goedningssalgsaaret 1979/80 foroeget deres individuelle eksport - uden om FLORAL - til Tyskland.

FLORAL har bestraebt sig paa ogsaa at faa leveret goedning med flere naeringsstoffer fra andre kilder. Men i det paa denne loesning har de tre producenter fra goedningssalgsaaret 1979/70 foroeget deres individuelle eksport - uden om FLORAL - til Tyskland.

II - ANVENDELSE AF TRAKTATENS ARTIKEL 85

I henhold til artikel 85, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab er alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet uforenelige med faellesmarkedet og forbudt.

1. Vedtagelser og samordnet praksis mellem virksomheder

Samarbejdet mellem de deltagende virksomheder og deres tidligere indehavere, som kommer til udtryk ved den faelles stiftelse og den faelles ledelse af FLORAL (tidligere ALFA), bygger paa en aftale eller i hvert fald paa en samordnet praksis, som gaar ud paa, at de tre franske producenters eksportforretninger til Tyskland foretages gennem den af dem stiftede og kontrollerede salgsvirksomhed. Forud for stiftelsen af det faelles datterselskab foregik der droeftelser mellem AUBY (nu COFAZ), og hr. Schiffer, hvor det ansaas for nyttigt at inddrage andre producenter i samarbejdet for at give det et bredere grundlag. De tre franske producenters lige store deltagelse i FLORAL (tidligere ALFA) forudsaetter aftaler mellem deltagerne, som ikke noedvendigvis behoever at vaere skriftlige aftaler.

Ogsaa for deltagernes aktivitet inden for den faelles salgsvirksomhed er en permanent aftale en forudsaetning. De deltagende franske producenter har ganske vist ikke udtrykkeligt forpligtet sig til udelukkende at foretage deres eksportforretninger til Tyskland gennem FLORAL (tidligere ALFA). Alligevel har de faktisk indtil 1974/75 afviklet deres samlede eksport og derefter langt den stoerste del af deres eksport (alene bortset fra ringe maengder til en enkelt anden aftager) gennem det faelles salgsselskab. De begyndte foerst at oege deres individuelle eksport til Tyskland, efter at Kommissionen havde indledt sine undersoegelser. Selv uden en udtrykkelig eksklusiv aftale kan det ikke forventes, at de tre producenter i deres rolle som moderselskaber paafoerer deres faelles datterselskab konkurrence. Det kan ikke undgaas, at de, saafremt de overhovedet overvejer anden eksport til Tyskland ud over leverancerne gennem FLORAL, tager hensyn til den inden for FLORAL med de andre parter fastsatte faelles afsaetningspolitik og soerger for, at eventuelle transaktioner bringes i overensstemmelse ved denne faelles besluttede afsaetningspolitik.

Det forhold, at opdelingen af de fra de tre producenter via FLORAL afsatte maengder ikke er i overensstemmelse med deres kapitalandele, er uden betydning for anvendelsen af artikel 85, stk. 1. Den omstaendighed, at driftsresultatet i den faelles salgsvirksomhed fordeles ligeligt i overensstemmelse med kapitalandelene mellem de tre franske producenter, tvinger dem - selv uden fastlaeggelse af kvoter - til paa forhaand at koordinere deres eksportinteresser vedroerende goedning med flere naeringsstoffer.

2. Begraensning af konkurrencen inden for faellesmarkedet

Samarbejdet mellem de deltagende virksomheder begraenser konkurrencen for de tre franske producenters vedkommende i forbindelse med eksporten af goedning med flere naeringsstoffer til Tyskland.

Uden den faelles salgsvirksomhed ville de vaere i stand til at tilbyde goedning med flere naeringsstoffer i Tyskland i indbyrdes konkurrence. De raader over tilstraekkeligt store produktionsmaengder og fremstillingsanlaeg, som kan paatage sig eksporten til Tyskland. Auby overvejede i 1968 at eksportere via firmaet Schiffer, selv om anlaeggene ikke ligger saa naer ved den tyske graense som f.eks. anlaeggene hos CdF. CdF eksporterede efter lukningen af fabrikken i Carling i 1975, og inden produktionen optoges i Ottmarsheim, yderligere vaesentlige maengder, som stammende fra fjernere beliggende fabrikker. Fragtomkostningerne for transporten i Frankrig er mindst 1/3 lavere end fragtomkostningerne i Tyskland; en laengere distance i Frankrig ville altsaa kun medfoere en ubetydelig forhoejelse af de samlede fragtomkostninger.

Der kan ligeledes gennemfoeres transport med skib fra nogle gunstigt beliggende fabrikker som f.eks. Ottmarsheim (CdF) og Riemst/Belgien (GESA), hvilket goer det muligt at foretage leverancer helt til Nordtyskland, som er undtaget fra den afsaetningszone, som er indroemmet firmaet Schiffer. Det kan udmaerket vaere tilfaeldet, at FLORAL's kunder laegger vaegt paa levering med lastvogn. Dette betyder imidlertid ikke, at ikke ogsaa andre aftagere i Tyskland er interesseret i levering med lastvogn - og at de franske producenter ikke ogsaa individuelt kunne gennemfoer saadanne leverancer med lastvogn og skib uden for FLORAL's kundekreds.

Naar de tre franske producenter i enighed tager afstand herfra, kan dette kun skyldes deres kollektive binding inden for FLORAL, som er det af dem kontrollerede salgsselskab. Naar, som de paagaeldende har anfoert, levering med lastvogn er en maerkedsfoeringsmulighed, som de tyske producenter har ladet staa aaben, kan undladelsen af at levere med skib, som ville foere de franske producenter ind i direkte konkurrence i forhold til da tyske producenter, kun forklares ved, at de franske producenter i enighed har afstaaet fra at konkurrere baade med datterselskabet og med de tyske konkurrenter for at goere det muligt for naevnte faelles datterselskab at foere en salgspolitik, der ikke forstyrres af de tyske producenter.

Koordineringen af de tre franske producenters eksport til Tyskland giver sig udslag i, at de tyske aftagere ser sig stillet over for et ensartet tilbud: produkterne fra de franske producenter tilbydes gennem FLORAL og Schiffer til samme priser og paa samme betingelser. Dette foelger uundgaaeligt, for saa vidt der er tale om uemballerede varer, af udbudet af ubegraenset substituerbar vare og, for saa vidt der er tale om varer emballeret i saekke, af benyttelsen af det faelles supplerende varemaerke »FLORAL«.

Ud over det saaledes standardiserede tilbud har de tyske aftagere praktisk taget ingen mulighed for at koebe ind direkte hos de tre producenter. En forespoergsel fra en grossist i Koeln blev den 6. juli 1977 afvist af COFAZ, fordi COFAZ allerede raadede over en afsaetningskanal og i betragtning af sine fabrikkers geografiske beliggenhed ikke i oejeblikket oenskede at foroege sit salg. CdF har ligeledes afvist direkte leverance til en tysk aftager. Disse leveringsnaegtelser er kun en logisk foelge af samarbejdet mellem de franske producenter inden for FLORAL: Saa laenge de tre franske producenter er de toneangivende deltagere i det faelles salgsselskab FLORAL, kan det ikke forventes, at de forsyner tyske aftagere uden om FLORAL; i bekraeftende fald ville de saa ikke anvende gunstigere priser eller betingelser end FLORAL.

De tre franske producenter har ikke alene kanaliseret og standardiseret deres leverancer til Tyskland, men har ogsaa begraenset dem geografisk, idet de via FLORAL har paalagt Schiffer kun at saelge deres goedningsmidler i en bestemt zone. Denne zone er ikke kun bestemt paa grundlag af fragtomkostningerne, for for det foerste omfatter denne zone lokaliteter, som ligger vaesentligt laengere vaek fra de franske fabrikker end den distance paa 310 km, som deltagerne ansaa for forsvarlig maksimumsdistance, for det andet tager denne beregning hverken hensyn til de gunstige fragtrater for transport i Frankrig (som er forskellige fra fabrik til fabrik) eller til skibstransport og for det tredje ville det ikke vaere noedvendigt at foretage en noejagtig geografisk afgraensning af salgsomraadet, saafremt fragtomkostningerne var prohibitive fra en vis afstand.

De tre franske producenters konkurrencehensigter er altsaa paa forhaand begraenset geografisk ved en faelles aktion, uden at der foreligger oekonomisk tvingende grunde herfor. Hertil kommer, at dette geografisk begraensede udbud i kraft an den faelles fastlagte salgspolitik foregaar til ens priser, som er tilpasset de tyske indenlandske priser. Yderligere maa det tages i betragtning, at den saerlig gunstige skibsfragt ikke er valgt som transportmiddel, men derimod lastvognstransporten. De tre franske producenter har altsaa i faellesskab afpasset deres konkurrencehensigter paa det tyske marked, saa de kommer mindst mulig i konflikt med de tyske producenters markedsinteresser. Sammen med den praktiske afstaaelse fra at foretage individuelle konkurrencehandlinger uden for FLORAL udgoer dette den konkurrencebegraensede virkning af deltagernes samarbejde.

3. Paavirkning af handelen mellem medlemsstater

Samarbejdet mellem deltagerne kan paavirke handelen mellem medlemsstater. Ved samarbejdet organiseres eksporten fra Frankrig (med hensyn til GESA ogsaa fra Belgien) til Tyskland.

Dette medfoerer, at de tre franske producenter afstaar fra at eksportere til Tyskland uden om FLORAL's salgsnet. Dermed goeres de tre franske producenters tilbud vedroerende eksport til en anden medlemsstat ensartede, og konkurrencen mellem dem paa det tyske marked udelukkes. Handelen mellem medlemsstaterne udvikler sig altsaa paa en anden baggrund, end det ville have vaeret tilfaeldet uden dette samarbejde.

4. Maerkbarhed af konkurrencebegraensningen og paavirkningen af handelen

Deltagerne har henvist til, at eksporten fra de tre deltagende franske producenter til Tyskland kun udgoer ca. 2 % af det tyske forbrug af goedningsmidler med flere naeringsstoffer. De kvanta, som de franske, producenter inden for FLORAL faktisk har leveret til Tyskland, er imidlertid ikke den eneste maalestok for paavirkningen af markedet.

De tre deltagende producenter er de stoerste producenter i Frankrig. Selv om man gaar ud fra Faellesskabets samlede produktion, er deres produktionshandel betydeligt (mere end 10 %). De raader over en uudnyttet produktionskapacitet, over store produktionsmaengder, som kan bruges til eksport, samt over fabrikker, hvorfra eksport til Tyskland kan gennemfoeres Transportomkostningerne for leverancer til store dele af Tyskland er ikke stoerre end for leverancer i Frankrig, isaer naar der tages hensyn til de bestaaende, men ikke udnyttede muligheder for skibstransport.

Der boer endvidere tages hensyn til den konkurrencemaessige struktur paa det tyske marked, som er beroert af eksport-kooperationen. Antallet af konkurrenter paa det tyske marked er meget lille; langt de stoerste er Ruhrstickstoff, BASF og Hoechst. De har tilsammen paa dette marked en overlegen position, man kan som producenter af goedning med flere naeringsstoffer i stoerrelse sammenlignes med de tre franske deltagere.

Naar der ud af de faa leverandoerer paa et saadant oligopolistisk marked er tre store virksomheder, der standardiserer deres tilbud i forbindelse med et faelles salgsselskab, indsnaevres dette oligopol yderligere, og konkurrencen svaekkes. Imod denne antagelse taler ikke det forhold, at de deltagende virksomheder hidtil havde en sammenlignet ringe markedsandel paa det tyske marked. selv relativt ringe maengder kan, naar leverandoererne uafhaengigt af hinanden bringer dem i omsaetning, paavirke markedsforholdene maerkbart. Den opnaaede markedsandel forekom de tre franske producenter stor nok til at begrunde planlaegningen af et samarbejde med henblik paa en standardisering af deres tilbud og virkeliggoerelsen heraf, og intet tyder paa, at deres indflydelse paa dette marked ikke kunne forstaerkes paa grund af aendringer i konkurrencebetingelserne, markedsstrukturen og deres individuelle afsaetningspolitik.

Modsat de deltagende virksomheders anbringender kan spoergsmaalet om maerkbar konkurrenceindskraenkning ikke goeres afhaengigt af, hvorvidt deres eksport til Tyskland har givet stoerre eller mindre fortjeneste end i tilfaelde af salg paa det franske hjemmemarked, om priserne paa eksportmarkedet altsaa var hoejere eller lavere end paa hjemmemarkedet. Som De europaeiske Faellesskabers Domstol har fastslaaet (8), refererer en saadan prissammenlignende argumentation til en situation, der kan aendre sig fra aar til aar paa grund af forandringer i konkurrencebetingelser og markedsstruktur saavel i det samlede faellessmarked som paa de forskellige nationale markeder, hvorimod den konkurrencebegraensende sammenlaegning af eksporttilbud er bestemt til at vare ved. Ioevrigt er den pris, som en virksomhed - der arbejder paa forskellige markeder - kan opnaa paa et bestemt marked, ikke eneafgoerende, men derimod den samlede opnaaede gennemsnitspris (blandigspris kalkulation). Derfor ville i hvert fald en sammenligning med eksporten til andre medlemslande og fremfor alt, til tredjelande vaere noedvendig; med undtagelse af 1974/75 blev der i disse tredjelande opnaaet betydeligt mindre priser end i Faellesskabet; sammenlignet hermed indbragte eksporten til Tyskland (bortset fra 1974/75) uden tvivl stoerre fortjeneste. Hertil kommer endelig, at den prissammenligning, som de deltagende virksomheder har fremlagt, ikke tager hensyn til alle elementer (jfr. I, 6, tredje afsnit) og derfor naar frem til et andet resultat end den prissammenligning, der er udfaerdiget af Det statistiske Kontor. Trods visse noedvendige forbehold paa grund af valutaomregniner og produktforskelle, naar denne frem til repraesentative konstateringer, som stemmer overens med Kommissionens resultater.

Samarbejdets virkninger for konkurrencen og handelen mellem medlemsstaterne er altsaa maerkbar.

5. Anvendelse af artikel 85, stk. 3

I henhold til artikel 85, stk. 3, kan bestemmelserne i stk. 1 erklaeres uanvendelige paa

- enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder,

- enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og

- enhver samordnet praksis eller kategori heraf,

som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugeren rimelig andel af fordelen herved, og uden at der

a) paalaegges de paagaeldende virksomheder begraensninger, som ikke er noedvendige for at naa disse maal;

b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer.

1. De former for samordnet praksis, der ligger til grund for samarbejdet mellem de paagaeldende virksomheder, anmeldtes foerst til Kommissionen den 10. juli 1978, efter at den havde indledt undersoegelserne. For tiden inden dette tidspunkt kommer en fritagelse i henhold til artikel 6, stk. 1 pkt. 2 i forbindelse med artikel 4, stk. 1 i forordning nr. 17 ikke i betragtning; der foreligger ikke en af undtagelserne efter artikel 6, stk. 2, jfr. artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 17.

2. De saglige forudsaetninger for en fritagelse er ikke opfyldt for saavidt angaar tiden efter anmeldelsen.

a) De former for praksis, som den foreliggende procedure vedroerer, indebaerer hverken for produktionen eller for salget fordele, som ville kunne udligne de uheldige virkninger for konkurrencen, som opstaar paa grund af konkurrencebegraensningen mellem kontrahenterne.

Produktionen af varer beroeres ikke, da hver deltagende virksomhed har bibeholdt sit samlede produktionsprogram i fuldt omfang.

Med hensyn til fordelingen af varer maa det siges, at det i betragtning af det meget stramme og integrerede salgssystem inden for goedningssektoren i hele Faellesskabet (andelsselskaber, grossister, importoerer osv.) ikke kan ses, hvorledes det faelles salg bidrager til en forbedring af fordelingen af varerne. Endvidere er Kommissionen heller ikke af de paagaeldende virksomheder blevet underrettet om omstaendigheder, og den har heller ikke selv kendskab til omstaendigheder, som viser, at der i Faellesskabet - saerlig i Tyskland - er vanskeligheder i forbindelse med produktionsplanlaegning, oplagring, transport og viderelevering, som ikke uden videre kunne loeses individuelt af en hvilken som helst virksomhed af samme stoerrelse som de paagaeldende producenter, og som noedvendiggjorde indfoerelse af et faelles salgssystem.

Det har endvidere vist sig, at de deltagende virksomheder raader over tilstraekkelige erfaringer og midler til uafhaengigt af hinanden af afsaette deres goedningsmidler i andre lande i Faellesskabet, ogsaa i forholdsvis ringe maengder. Vanskeligheder, som maatte have foreligget i begyndelsestiden i 1968/69 - da eksporten var meget ringe og skulle fremmes - kan ikke laengere anfoeres til retfaerdiggoerelse af det indtil i dag vedvarende samarbejde. CdF var i stand til at stifte sit eget datterselskab i Saarland og oprette eget afsaetningsnet for dette ved at tilkoble den eksisterende engroshandel. De deltagende virksomheder har i andre medlemsstater uafhaengigt af hinanden fundet afsaetningskanaler og saelger individuelt ogsaa nitrogenenkeltgoedning - omend i ringe maengder. Virksomheder af deres stoerreslsesorden kan ikke goere gaeldende, at de er henvist til det indbyrdes samarbejde.

Kommissionen kan ikke foelge de paagaeldende virksomheders paastand om, at nitrogenholdige enkeltgoedninger og goedninger med flere naeringsstoffer kraever adskilte afsaetningsnet. Disse produkter er i lang tid blevet solgt sideloebende i en gros- og detailhandelsleddet. Saafremt besparelsen i salgsomkostninger er det afgoerende kriterium, maatte det i foerste raekke anfoeres i forbindelse med en rationalisering af salget inden for en og samme virksomhedskoncern og ikke i forbindelse med en rationalisering af salgsnettene for forskellige indbyrdes konkurrerende virksomheder.

b) Derudover giver de paagaeldende producenter ikke forbrugerne en rimelig andel af fordelen derved, da den oekonomiske fordel, der kunne opnaas ved at saenke indkoebspriserne, ikke kommer de tyske forhandlere og forbrugere til gode, fordi de af FLORAL paa det tyske marked anvendte priser praktisk taget svarer til de indenlandske konkurrenters priser eller kun i ringe grad ligger under disse. Det fremgaar heraf, at de tyske forbrugere ikke har nogen rimelig fordel af det indfoerte system, men tvaertimod maa paatage sig de maengdemaessige og prismaessige ulemper ved den stramme kanalisering og det standardiserede udbud. Forudsaetningerne for en fritagelse er derfor ikke opfyldt.

6. Anvendelse af forordning nr. 17, artikel 3

Baade for tiden 10. maj 1968 - 10. juli 1978, datoen for anmeldelsen, og for tiden derefter skal det konstateres, at de paagaeldendes samarbejde er en overtraedelse af bestemmelserne i artikel 85. Det skal paalaegges de paagaeldende at bringe den konstaterede overtraedelse til ophoer.

De deltagende franske producenter har den 19. oktober 1979 overdraget deres andel i FLORAL til hr. Schiffer. De opgav herved den faelles kontrol med og forretningsfoerelse af dette selskab, som skal indtage en stilling som uafhaengig grossist/importoer. Kommissionen skal dog overvaage, at samarbejdet faktisk er ophaevet, og at det nuvaerende konkurrencebegraensende samarbejde faktisk bringes til ophoer, nemlig senest ved udloebet af det loebende salgsaar 1979/80. Den skal yderligere have opmaerksomheden henledt paa, at deres nuvaerende samarbejde ikke erstattes af andre former for samordnet praksis. De deltagende virksomheders forpligtende ophaevelse af deres deltagelse goer derfor ikke kravet i artikel 3 i denne beslutning overfloedig.

7. Boeder

I henhold til artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning nr. 17 kan Kommissionen paalaegge virksomheder boeder paa mindst 1 000 og hoejest 1 000 000 regningsenheder eller ud over dette beloeb indtil 10 % af omsaetningen i det sidste regnskabsaar, saafremt de forsaetligt eller uagtsomt har overtraadt bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1. Ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der ud over overtraedelsens grovhed ogsaa tages hensyn til dens varighed.

a) De tre franske producenter, som denne beslutning er rettet imod, har siden 10. maj 1968 overtraadt bestemmelserne i artikel 85, stk. 1. Overtraedelserne er enten begaaet af dem selv eller deres forgaengere, hvis adfaerd kan tilregnes dem. COFAZ har nemlig efter de selskabsretslige forandringer uforandret viderefoert Auby's Pierretittes forretningsvirksomhed, mens GESA viderefoerte Pechiney - St. Gobain's forretningsvirksomhed og de er indtraadt i de rettigheder og forpligtelser som blev grundlagt inden for rammerne af ALFA/FLORAL. De har i det mindste begaaet denne overtraedelse ved nagtsomhed. De burde have vidst, at koordineringen af deres eksport af goedning med flere naeringsstoffer til Tyskland inden for rammerne af en faelles grundlagt og faelles ledet salgsorganisation ville opfylde forudsaetningerne for anvendelse af art. 85, stk. 1.

De tre franske producenter eller deres forgaengere vidste, at Kommissionen havde vaeret af den opfattelse, at salgssyndikater for eksport inden for Faellesskabet i goedningsmiddelsektoren faldt ind under artikel 85, stk. 1, og ikke kunne fritages. Kommissionen havde i detaljer i forbindelse med proceduren med CFA kun kort foer stiftelsen af FLORAL (ALFA) meddelt dem grundene hertil og havde forlangt, at overtraedelsen - som det skete den 28. juli 1967 - bragtes til ophoer. Paa Kommissionens forlangende har de dengang deltagende producenter ikke alene ophaevet deres forpligtelse til udelukkende at gennemfoere deres eksport via CFA, men har ogsaa frataget CFA kompetencen vedroerende eksport til andre medlemsstater. Dette betoed, at medlemmerne af CFA ikke laengere maatte goere brug af CFA's formidling ved faelles eksport inden for Faellesskabet. Kommissionen ville dermed undgaa, at eksklusivbindingerne erstattedes af former for samordnet praksis uden formel eksklusivitet.

Den omstaendighed, at proceduren mod CFA vedroerte nitrogenenkeltgoedning og ikke goedning med flere naeringsstoffer, fritager ikke deltagerne fra klagen om uagtsomhed. De maatte have vaeret klar over, at den valgte form for det faelles salg af goedning med flere naeringsstoffer paa baggrund af bestemmelserne i artikel 85, stk. 1, ikke kan bedoemmes anderledes, end det var tilfaeldet for nitrogenenkeltgoedning. Begraensningen af samarbejdet til et enkelt eksportmarked i Faellesskabet kunne lige saa lidt give anledning til anden bedoemmelse som begraensningen af det faelles salg til forholdsvis smaa maengder.

b) Hvad angaar overtraedelsens grovhed skal det paa den ene side tages i betragtning, at sammenlaegningen af udbudet fra de tre stoerste producenter i en medlemsstat paa markedet i en anden medlemsstat i praksis udelukker konkurrencen mellem dem paa dette marked. Paa den anden side er virkningerne for forbrugerne forholdsvis begraenset.

De tre frankse producenter ville vaere i stand til at oeve et stoerre konkurrencepres ved hjaelp af en individuel eksportpolitik med hensyn til maengde, pris og transportmidler. Kommissionen gaar ud fra, at en individuel optraeden hos de franske producenter med stor sandsynlighed ville have forbedret konkurrencestrukturen paa en vaesentlig del af det faelles marked eller ville have bidraget til en forbedring. Det er dog umuligt at kvantificere dette stoerre konkurrencepres, som udgaar fra en individuel eksportpolitik. Kommissionen vil derfor ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse gaa ud fra den forholdsvis ringe omsaetning, som de deltagende virksomheder virkeligt har opnaaet gennem FLORAL, uden dog helt at kunne se bort fra deres betydning for det samlede marked for goedning med flere naeringsstoffer.

Kommissionen tager hensyn til den omstaendighed, at de deltagende producenter uden at afvente Kommissionens beslutning har ophaevet deres deltagelse i FLORAL og dermed taget et foerste skridt til at bringe overtraedelsen til ophoer.

c) Med hensyn til overtraedelsens varighed skal tiden 10. maj 1968 - 10. juli 1978, datoen for anmeldelsen, tages i betragtning. Tiden efter anmeldelsen er i henhold til artikel 15, stk. 5, i forordning nr. 17 ladt ude af betragtning.

d) De tre franske producenter havde lige store andele i FLORAL's driftsresultat. Den ligelige udbyttefordeling opvejer skaevheden i den maengdemaessige afsaetning via FLORAL. Deltagernes samlede omsaetning i goedningsmiddelsektoren er ikke saa forskelligartet, at boeder af forskellig stoerrelse ville vaere berettigede af den grund. Det forekommer derfor hensigtsmaessigt, at hver af de tre franske producenter paalaegges en boede paa 85 000 ERE, dvs. 493 944,35 ffr.

Det forekommer ikke at vaere paakraevet at paalaegge handelsvirksomheden Schiffer, som er eneindehaver af FLORAL, en boede, fordi den spillede en underordnet rolle ved realiseringen af de tre franske producenters konkurrencebegraensende samarbejde -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Aftalen og den samordnede praksis mellem Générale des Engrais S.A., Compagnie Française de l'Azote S.A., Société Chimique des Charbonnages S.A. og hr. Franz Schiffer vedroerende den faelles stiftelse og ledelse af FLORAL Duengemittelverkaufsgesellschaft mbH (tidligere ALFA GmbH) samt med henblik paa faelles eksport af goedningsmidler med flere naeringsstoffer til Forbundsrepublikken Tyskland har fra den 10. maj 1968 vaeret en overtraedelse af bestemmelserne i artikel 85, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab.

Artikel 2

Den ved anmeldelsen af 10. juli 1978 begaerede fritagelse i henhold til EOEF-traktatens artikel 85, stk. 3, afslaas.

Artikel 3

De i artikel 6 naevnte virksomheder forpligtes til at bringe den i artikel 1 konstaterede overtraedelse til ophoer.

Artikel 4

Der paalaegges foelgende boeder:

1. Générale des Engrais S.A. paa femogfirs tusinde (85 000) europaeiske regningsenheder, dvs. 493 944,35 ffr.,

2. Compagnie Française de l'Azote S.A. paa femogfirs tusinde (85 000) europaeiske regningsenheder, dvs. 493 944,35 ffr.,

3. Société Chimique des Charbonnages S.A. paa femogfirs tusinde (85 000) europaeiske regningsenheder, dvs. 493 944,35 ffr.,

Beloebet skal indbetales inden tre maaneder fra tidspunktet for denne beslutnings fremsendelse til de beroerte virksomheder, paa foelgende konto tilhoerende Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber: Société Générale, Direction de l'Etranger, Boîte Postale 317-09, 75454 Paris Cedex 09, Konto nr. 5.770.006.5.

Artikel 5

Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes efter artikel 192 i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab.

Artikel 6

Beslutningen er rettet til foelgende virksomheder:

1. Compagnie Française de l'Azote SA

4, avenue Velasquez

Boîte Postale 198-08

F 75361 Paris Cedex 08

2. Générale des Engrais S.A.

47, rue de Villiers

F 92527 Neuilly-sur-Seine

3. CdF Chimie

Société Chimique des Charbonnages S.A.

Tour Aurore

Place des Reflets, Cedex 5

F 92080 Paris Défense 2

4. Hr. Franz Schiffer

Am Gueterbahnhof

D 6601 Hanweiler

5. FLORAL Duengemittelverkaufsgesellschaft mbH

D 6601 Kleinblittersdorf 2

Udfaerdiget i Bruxelles, den 28. november 1979.

Paa Kommissionens vegne

Raymond VOUEL

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.(2) EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.(3) Union des Groupements de Coopératives Agricoles.(4) EFT nr. L 276 af 14. 11. 1968, s. 29.(5) Differencen mellem disse 40 000 t og de i tabel IV viste maengder blev leveret fra GESAs belgiske fabrik.(6) Hvad angaar GESAs eksport fra dens belgiske fabrik Riemst boer tilfoejes, at de belgiske indlandspriser almindeligvis er lavere end de franske.(7) I den offentliggjorte udgave af denne beslutning udelades visse oplysninger herefter i medfoer af bestemmelserne i artikel 21 i forordning nr. 17 om bevarelse af forretningshemmeligheder.(8) Dom af 1. februar 1978 i sag 19/77, »Miller International« Samling 1978, s. 131, (praemis 14).

BILAG I

Det franske marked for goedning med flere naeringsstoffer "" ID="1">1968/1969> ID="2">424,1> ID="3">81,6> ID="4">505,7> ID="5">465,7> ID="6">40,-"> ID="1">1969/1970> ID="2">479,-> ID="3">75,1> ID="4">554,1> ID="5">503,5> ID="6">50,6"> ID="1">1970/1971> ID="2">519,-> ID="3">109,1> ID="4">628,1> ID="5">589,1> ID="6">39"> ID="1">1971/1972> ID="2">554,5> ID="3">118,6> ID="4">673,1> ID="5">633,1> ID="6">40,-"> ID="1">1972/1973> ID="2">618,4> ID="3">133,7> ID="4">752,1> ID="5">706,-> ID="6">46,1"> ID="1">1973/1974> ID="2">693,1> ID="3">135,4> ID="4">828,5> ID="5">760,9> ID="6">67,6"> ID="1">1974/1975> ID="2">590,2> ID="3">100,-> ID="4">690,2> ID="5">562,5> ID="6">127,7"> ID="1">1975/1976> ID="2">491,4> ID="3">145,4> ID="4">636,8> ID="5">573,7> ID="6">63,1"> ID="1">1976/1977> ID="2">531,9> ID="3">173,8> ID="4">705,7> ID="5">638,2> ID="6">67,5"> ID="1">1977/1978> ID="2">547,5> ID="3">173,2> ID="4">720,7> ID="5">626,6> ID="6">94,1"> ID="2">5 449,1> ID="6">635,7""Kilde: Chambre syndicale nationale des Fabricants d'Engrais composés.>

BILAG II

Det tyske marked for goedning med flere naeringsstoffer "" ID="1">1968/69> ID="2">412,4> ID="3">23> ID="4">435,4> ID="5">290,6> ID="6">144,8"> ID="1">1969/70> ID="2">433,2> ID="3">32> ID="4">465,2> ID="5">334,3> ID="6">130,9"> ID="1">1970/71> ID="2">430,8> ID="3">28> ID="4">458,8> ID="5">367,6> ID="6">91,2"> ID="1">1971/72> ID="2">406,4> ID="3">45,9> ID="4">452,3> ID="5">336,7> ID="6">115,6"> ID="1">1972/73> ID="2">458,2> ID="3">29,7> ID="4">487,9> ID="5">321,2> ID="6">166,7"> ID="1">1973/74> ID="2">463,2> ID="3">27,9> ID="4">491,1> ID="5">318> ID="6">173,1"> ID="1">1974/75> ID="2">466,8> ID="3">36,3> ID="4">503,1> ID="5">367,1> ID="6">136"> ID="1">1975/76> ID="2">309,8> ID="3">45,3> ID="4">355,1> ID="5">313,8> ID="6">41,3"> ID="1">1976/77> ID="2">371,4> ID="3">78,6> ID="4">450> ID="5">361,7> ID="6">88,3"> ID="1">1977/78> ID="2">365,4> ID="3">126,4> ID="4">491,8> ID="5">378,9> ID="6">112,9"> ID="2">4 117,6> ID="5">1 200,8""Kilde: Statistisches Bundesamt Wiesbaden.>

BILAG III

Eksport af goedning med flere naeringsstoffer fra Frankrig til Tyskland og omvendt "(i tons)>(1)()"> ID="1">1969> ID="2">34 045> ID="3">114 335> ID="4">172 530> ID="5">25 095> ID="6">80 226> ID="7">625 080"> ID="2">(29,8 %)"> ID="1">1970> ID="2">41 659> ID="3">158 967> ID="4">277 306> ID="5">37 650> ID="6">74 590> ID="7">510 525"> ID="2">(26,2 %)"> ID="1">1971> ID="2">75 902> ID="3">166 837> ID="4">209 932> ID="5">64 425> ID="6">109 551> ID="7">480 565"> ID="2">(45 %)"> ID="1">1972> ID="2">102 047> ID="3">154 489> ID="4">220 248> ID="5">45 065> ID="6">89 411> ID="7">430 652"> ID="2">(66,1 %)"> ID="1">1973> ID="2">97 879> ID="3">177 057> ID="4">254 134> ID="5">66 057> ID="6">216 965> ID="7">585 754"> ID="2">(55,3 %)"> ID="1">1974> ID="2">146 395> ID="3">239 794> ID="4">426 926> ID="5">38 424> ID="6">206 687> ID="7">560 003"> ID="2">(61,1 %)"> ID="1">1975> ID="2">123 598> ID="3">170 798> ID="4">328 093> ID="5">47 212> ID="6">226 103> ID="7">413 380"> ID="2">(72,4 %)"> ID="1">1976> ID="2">111 989> ID="3">168 246> ID="4">291 879> ID="5">84 092> ID="6">210 977> ID="7">355 429"> ID="2">(66,6 %)"> ID="1">1977> ID="2">109 988> ID="3">203 668> ID="4">381 941> ID="5">59 048> ID="6">321 608> ID="7">637 720"> ID="2">(54 %)""Kilde: De europaeiske Faellesskabers statistiske Kontor.>

(1)() Procentsatserne viser den andel, eksporten til Tyskland udgoer af den samlede eksport inden for Faellesskabet.

BILAG IV

De paagaeldende producenters eksport til Tyskland (1)() "(i tons)>(1)"> ID="1">1968/1969"> ID="1">1969/1970"> ID="1">1970/1971"> ID="1">1971/1972"> ID="1">1972/1973"> ID="1">1973/1974"> ID="1">1974/1975"> ID="1">1975/1976> ID="4">(2)"> ID="1">1976/1977"> ID="1">1977/1978"> ID="1">1978/1979"> ID="1">1979/1980 (3)"">

(1)() I den offentliggjorte udgave af denne beslutning udelades visse oplysninger herefter i medfoer af bestemmelserne i artikel 21 i forordning nr. 17 om bevarelse af forretningshemmeligheder.

Kilde: Oplysninger fra de paagaeldende virksomheder

(1) Inkl. leverancerne til hr. F. Schiffer.

(2) Heraf... tons til en fransk eksportoer.

(3) Eksportkontrakter ved begyndelsen af goedningskampagnen.

BILAG V

Prissammenligning (1) for goedning med flere naeringsstoffer: 17: 17: 17 "(Pris i RE pr. 100 kg vare - uden afgifter)"" ID="1">1969> ID="2">-> ID="3">-> ID="4">8,77> ID="5">-> ID="6">11,07> ID="7">-> ID="8">8,95> ID="9">-> ID="10">(1) + 2,1"> ID="1">1970> ID="2">-> ID="3">-> ID="4">7,99> ID="5">-> ID="6">10,83> ID="7">7,34> ID="8">8,86> ID="9">-> ID="10">(1) + 10,9"> ID="1">1971> ID="2">-> ID="3">8,38> ID="4">8,19> ID="5">8,73> ID="6">10,49> ID="7">7,90> ID="8">9,27> ID="9">-> ID="10">(1) + 13,2"> ID="1">1972> ID="2">-> ID="3">9,69> ID="4">8,35> ID="5">9,24> ID="6">10,51> ID="7">9,72> ID="8">9,84> ID="9">10,62> ID="10">(1) + 5,2"> ID="1">1973> ID="2">11,31> ID="3">9,99> ID="4">10,33> ID="5">8,71> ID="6">9,12> ID="7">9,27> ID="8">10,61> ID="9">9,99> ID="10">+ 9,5"> ID="1">1974> ID="2">14,71> ID="3">13,05> ID="4">15,96> ID="5">13,88> ID="6">13,09> ID="7">13,06> ID="8">14,02> ID="9">14,28> ID="10"> 8,5"> ID="1">1975> ID="2">17,50> ID="3">15,49> ID="4">17,91> ID="5">16,34> ID="6">15,32> ID="7">15,13> ID="8">17,18> ID="9">16,66> ID="10"> 2,3"> ID="1">1976> ID="2">18,46> ID="3">17,78> ID="4">17,03> ID="5">16,33> ID="6">15,69> ID="7">17,51> ID="8">18,11> ID="9">15,25> ID="10">+ 8,4"> ID="1">1977> ID="2">18,87> ID="3">16,36> ID="4">16,94> ID="5">16,61> ID="6">15,87> ID="7">17,54> ID="8">18,60> ID="9">15,71> ID="10">+ 11,4"> ID="1">1978> ID="2">19,64> ID="3">17,43> ID="4">17,75> ID="5">16,58> ID="6">16,22> ID="7">16,09> ID="8">18,73> ID="9">16,98> ID="10">+ 10,6"">

(1) % Kalkuleret i forhold til Nederlandene, hvor vaedierne ligger taet op ad de tyske.

Kilde: Eurostat.