EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.3.2021

COM(2021) 148 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG FINANSIELLE UDVALG OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672

















SURE: Status efter seks måneder

Resumé

Et nyt instrument til imødegåelse af pandemiens socioøkonomiske virkninger

Denne beretning er den første halvårlige beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Der redegøres for foranstaltningerne og anvendelsen af instrumentet til dato og for dets socioøkonomiske virkninger. SURE er et kriseinstrument med en finansieringsramme på 100 mia. EUR, som Den Europæiske Union (EU) har oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres indkomster i forbindelse med covid-19-pandemien.

SURE er et stærkt udtryk for solidaritet med hensyn til at beskytte arbejdspladser og økonomisk aktivitet i det indre marked. Med henblik på at stille SURE til rådighed blev alle medlemsstaterne enige om at stille bilaterale garantier til rådighed for EU, således at Unionen kan låne fra markederne til finansiering af SURE-lån.

Kommissionen fremsatte forslaget til SURE-forordningen den 2. april 2020 som led i EU's første reaktion på pandemien. SURE-forordningen blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2020, og medlemsstaterne indgav deres første formelle anmodninger i begyndelsen af august. Finansieringsrammen på 100 mia. EUR blev stillet til rådighed den 22. september 2020, hvor alle medlemsstaterne havde undertegnet garantiaftalerne. Kommissionen havde fremskyndet gennemførelsen af instrumentet ved at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og forberede alle de administrative og juridiske ordninger (f.eks. bilaterale låneaftaler) siden vedtagelsen af forordningen. Som følge heraf fandt den første udbetaling sted den 27. oktober, kun fem uger efter finansieringsrammens tilrådighedsstillelse.

Det var første gang, at EU udstedte sociale obligationer til finansiering af finansiel støtte inden for rammerne af SURE til medlemsstaterne. Denne beretning indeholder også den relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE (EU SURE Social Bond Framework), navnlig om fordelingen og virkningen af SURE- provenuet. 

Udbredt anvendelse

Medlemsstaterne har i vid udstrækning anmodet om finansiel støtte inden for rammerne af SURE. Siden indførelsen af instrumentet har Rådet på grundlag af Kommissionens forslag tildelt over 90 % af den samlede finansieringsramme på 100 mia. EUR til 18 medlemsstater. Desuden fremsatte Kommissionen den 26. februar et forslag om finansiel støtte til Estland. De tre største finansielle støttebeløb gik til Italien (27,4 mia. EUR), Spanien (21,3 mia. EUR) og Polen (11,2 mia. EUR). De beløb, der oprindeligt blev anmodet om, blev nedsat en smule for at overholde koncentrationstærsklen på 60 mia. EUR for hver af de tre største støttemodtagende lande i henhold til forordningen. De øvrige medlemsstater fik tildelt det beløb, de havde anmodet om. Belgien, Portugal og Rumænien blev således tildelt mellem 4 og 8 mia. EUR hver, mens Grækenland, Irland, Tjekkiet, Slovenien og Kroatien blev tildelt mellem 1 og 3 mia. EUR. De resterende medlemsstater — Slovakiet, Litauen, Bulgarien, Ungarn, Cypern, Malta og Letland — blev alle tildelt under 1 mia. EUR.

De første fire obligationsudstedelser inden for rammerne af SURE har været en stor succes og rejste 53,5 mia. EUR fra oktober 2020 til januar 2021. Den første transaktion på 17 mia. EUR blev gennemført den 20. oktober 2020 i to trancher. Fem uger senere blev der rejst næsten 40 mia. EUR i alt i forbindelse med to yderligere transaktioner, hvilket dækkede over halvdelen af anmodningerne fra de medlemsstater, der anmodede om store udbetalinger i 2020. I forbindelse med den fjerde transaktion i januar 2021 blev der rejst yderligere 14 mia. EUR. Udstedelserne var betydeligt overtegnet af investorerne, i gennemsnit mere end 10 gange, hvilket resulterede i favorable prisbetingelser, herunder negative renter på obligationer med en løbetid på 15 år eller mindre.

Støttemodtagende medlemsstaters anvendelse af SURE

15 af de 18 medlemsstater, der modtog SURE-støtte, fik støtte, som havde til formål at bidrage til finansieringen af arbejdsfordelingsordninger. De fleste støttemodtagende medlemsstater har også ansøgt om støtte til finansiering af "foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger", og 14 medlemsstater finansierer foranstaltninger til støtte for selvstændige. Alle medlemsstaternes forslag til foranstaltninger blev anset for berettigede til finansiel støtte. Dette var resultatet af et tidligt samarbejde med medlemsstaterne om planlægningen og forberedelsen af gennemførelsen af instrumentet så hurtigt som muligt, herunder ved at præcisere dets anvendelsesområde. I de fleste tilfælde er de støttede arbejdsfordelingsordninger nye ordninger, der er indført som reaktion på covid-19-pandemien. Ni medlemsstater anmodede også om finansiel støtte inden for rammerne af SURE til finansiering af sundhedsrelaterede udgifter, der er direkte forbundet med covid-19-nødsituationen.

SURE skønnes at have støttet mellem 25 og 30 mio. personer i 2020, dvs. en fjerdedel af den samlede beskæftigelse i de støttemodtagende medlemsstater. Dette omfatter ca. 21½ mio. arbejdstagere og 5 mio. selvstændige og bør sammenholdes med de 35 mio. personer omfattet af arbejdsfordelingsordninger i EU. På grundlag af medlemsstaternes indberetning anslås det, at mellem 1,5 mio. og 2½ mio. virksomheder eller 12-16 % af virksomhederne i de støttemodtagende medlemsstater har modtaget støtte fra SURE i 2020. Denne indberetning er imidlertid ufuldstændig og uensartet i medlemsstaterne.

Ved udgangen af 2020 var 80 % af de samlede planlagte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger allerede blevet afholdt. I beretningen redegøres for den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte ydet inden for rammerne af SURE på grundlag af oplysninger indberettet af alle medlemsstater med undtagelse af én. Ifølge medlemsstaternes ajourførte indberetning er der en vis udskydelse af offentlige udgifter. Medlemsstaterne brugte mindre end oprindeligt forventet i 2020 og planlagde at bruge mere i 2021 og 2022 end oprindeligt indberettet i august 2020.

Næsten alle medlemsstaterne har allerede brugt eller planlægger at bruge det samlede tildelte beløb inden for rammerne af SURE. Tre medlemsstater har i øjeblikket indberettet lavere planlagte offentlige udgifter end beløbet tildelt inden for rammerne af SURE. Disse medlemsstater har angivet, at de allerede har truffet eller har til hensigt at træffe foranstaltninger om nødvendigt til at anvende hele den ydede finansielle støtte, herunder i nogle tilfælde at forlænge varigheden af de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser. Det vil navnlig være nødvendigt at overvåge absorptionen af midlerne i disse medlemsstater.

Den første analyse af virkningen af SURE

Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var klart mindre end under den globale finanskrise trods det større fald i BNP i 2020. Arbejdsløsheden var mindre påvirket af ændringer i output i 2020 end forventet i de støttemodtagende medlemsstater i forhold til tidligere. Den mindre stigning i arbejdsløsheden i 2020 er et første tegn på, at de politiske støtteforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan, herunder SURE, virker.

SURE-instrumentet handler ikke kun om at bevare arbejdspladser. SURE har sandsynligvis bidraget til at øge den generelle tillid til EU's evne til at reagere effektivt på en krise af et hidtil uset omfang. Gennem SURE har EU støttet og fremmet brugen af arbejdsfordelingspolitikker i medlemsstaterne. Et flertal af de støttemodtagende medlemsstater anførte, at SURE spillede en rolle i deres beslutning om at indføre en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en eksisterende ordning.

Som et tidligt element i EU's politiske reaktion understøttede SURE medlemsstaternes tillid til at optage større lån og afholde større udgifter, end de ellers ville have gjort. Et flertal af de støttemodtagende medlemsstater anførte i en undersøgelse, at SURE-støtten spillede en rolle med hensyn til at øge arbejdsfordelingsordningernes dækning og omfang midlertidigt og for den overordnede finansiering af politikker til håndtering af covid-19-krisen.

Finansiel støtte gennem SURE har også medført rentebesparelser i en række medlemsstater. SURE-lånene gav generelt medlemsstaterne gunstigere finansieringsvilkår end deres egen udstedelse af statsobligationer. Som følge heraf anslås det, at medlemsstaterne har sparet ca. 5,8 mia. EUR i alt i forbindelse med de første fire SURE-udstedelser, dvs. frem til udbetalingen den 2. februar 2021. Da finansieringsvilkårene for SURE forventes at forblive gunstige, vil yderligere udbetalinger sandsynligvis medføre yderligere besparelser.

Den fortsatte tilstedeværelse de usædvanlige begivenheder, som begrunder anvendelsen af SURE

Indberetningen omhandler også den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige begivenheder, der begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet, nemlig smittens genopblussen siden efteråret. Dette har sammen med fremkomsten af nye og mere smitsomme varianter af coronavirusset tvunget mange medlemsstater til at genindføre eller stramme inddæmningstiltag. Disse restriktioner har sat opsvinget i bero efter genopretningen af den økonomiske aktivitet registreret i tredje kvartal 2020. Det robuste opsving i industrien står i kontrast til den svage aktivitet i servicesektorerne, og de seneste restriktioner har endnu en gang stor indvirkning på arbejdskraftintensive sektorer såsom hotel- og restaurationsbranchen, underholdning og turisme. Selv om aktiviteterne forventes at stige moderat i andet kvartal og stærkere i tredje kvartal, er de økonomiske udsigter fortsat behæftet med meget stor usikkerhed og betydelige risici ifølge Kommissionens vinterprognose for 2021.

Indledning

Instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) blev oprettet af Den Europæiske Union (EU) for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdstagernes job og indkomst under pandemien. Dette instrument bygger på Kommissionens politiske retningslinjer som et redskab til at beskytte borgerne i forbindelse med eksterne chok 1 . Det har specifikt til formål at afbøde de direkte økonomiske, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af covid-19-udbruddet ved at yde de medlemsstater, der anmoder herom, finansiel støtte fra Unionen i form af lån på gunstige betingelser. Der kan ydes finansiel støtte på op til 100 mia. EUR inden for rammerne af SURE med henblik på finansiering af arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte arbejdstagere og selvstændige, og, som supplement, med henblik på finansiering af visse sundhedsrelaterede foranstaltninger, navnlig på arbejdspladsen.

SURE supplerer nationale bestræbelser og er en ekstra sikkerhedsforanstaltning, der beskytter arbejdstagere og selvstændige mod risikoen for arbejdsløshed og tab af indkomst. Ved at bevare forbindelsen mellem arbejdstagere og deres arbejdsgivere beskytter SURE også økonomiens produktionskapacitet og forventes derfor at bidrage til et hurtigere og stærkere opsving i den økonomiske aktivitet, når pandemien fortager sig.

SURE-instrumentets vigtigste resultater frem til februar 2021 er fremhævet i denne beretning og kan sammenfattes som følger:

-Det anslås, at mellem 25 og 30 mio. mennesker og mellem 1½ og 2½ mio. virksomheder har modtaget støtte fra SURE.

-18 medlemsstater har modtaget finansiel støtte inden for rammerne af SURE, og den 19. medlemsstat forventes at modtage støtte snart.

-Der er blevet tildelt over 90 mia. EUR, hvoraf 53 mia. EUR er blevet udbetalt.

-Indtil videre er 5 % af den finansielle støtte blevet ydet til sundhedsrelaterede foranstaltninger.

-80 % af medlemsstaternes forventede offentlige udgifter er allerede blevet afholdt.

-Det anslås, at medlemsstaterne har sparet 5,8 mia. EUR i rentebetalinger.

Denne beretning er den første halvårlige beretning om SURE. Den er vedtaget af Europa-Kommissionen (Kommissionen) i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672 (SURE-forordningen) 2 for at opfylde Kommissionens forpligtelse til at aflægge beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og Beskæftigelsesudvalget senest seks måneder efter, at SURE-instrumentet blev stillet til rådighed den 22. september 2020. I henhold til forordningens artikel 14 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af den finansielle støtte, herunder om udestående beløb og den gældende tilbagebetalingsplan i henhold til SURE, og om den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen (covid-19-pandemien). Dette er den første indberetning af denne art, som Kommissionen vedtager. Der aflægges herefter beretning hver sjette måned, så længe SURE er til rådighed 3 . Skæringsdatoen for de oplysninger, der er anvendt i denne beretning, var den 26. februar 2021.

Med SURE udsteder EU desuden for første gang sociale obligationer til finansiering af EU's finansielle støtte til medlemsstaterne på grundlag af sit mål om at sikre bæredygtig finansiering. EU vedtog og offentliggjorde EU's ramme for sociale obligationer under SURE ("rammen") for at fremme opfyldelsen af dette mål 4 . Det anføres, at SURE-midlerne vil blive anvendt til at finansiere støtteberettigede sociale foranstaltninger. I henhold til afsnit 2.4 i denne ramme skal Kommissionen aflægge beretning om fordelingen og virkningen af SURE- provenuet. Denne beretning opfylder også denne forpligtelse.

I denne beretning redegøres for foranstaltningerne og anvendelsen af SURE-instrumentet til dato og for dets socioøkonomiske virkninger. Den er opdelt i seks afsnit. I afsnit I redegøres for de centrale skridt, som Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne har taget i forbindelse med oprettelsen og gennemførelsen af SURE. I afsnit II redegøres der for, hvilke medlemsstater der modtager finansiel støtte inden for rammerne af SURE, herunder for udestående tildelte og udbetalte beløb og for tilbagebetalingsplanerne. I afsnit III sammenfattes medlemsstaternes offentlige udgifter til nationale foranstaltninger støttet inden for rammerne af SURE 5 . Dette afsnit suppleres af en oversigt over disse ordninger i bilag 1. Afsnit IV indeholder en foreløbig analyse af virkningen af SURE, herunder af covid-19-pandemiens indvirkning på beskæftigelsen og de rentebesparelser, som medlemsstaterne har opnået som følge af EU's gunstige finansieringsvilkår. Afsnit V omhandler covid-19-pandemiens fortsatte virkning, som begrunder den fortsatte anvendelse af SURE. Afsnit VI indeholder den relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE, som er indarbejdet i denne indberetning.

I.SURE-instrumentet og dets gennemførelse

Kommissionen fremsatte forslaget til SURE-forordningen den 2. april 2020 som led i EU's første reaktion på covid-19-pandemien til støtte for medlemsstaterne 6 . Rådet vedtog SURE-forordningen den 19. maj 2020 på grundlag af dette forslag. Kommissionen påbegyndte derefter straks forberedelsen af de nødvendige skridt til at sikre, at SURE-instrumentet kunne blive tilgængeligt rettidigt og gennemføres hurtigt i tæt samarbejde med alle 27 medlemsstater.

Med henblik på at stille SURE til rådighed blev medlemsstaterne enige om at bidrage frivilligt til instrumentet ved at stille modgaranti for den risiko, der bæres af Unionen. Unionen oprettede et garantisystem, der blev undertegnet frivilligt af medlemsstaterne som en foranstaltning i henhold til artikel 122, stk. 1, i TEUF. Med henblik herpå blev alle 27 medlemsstater enige om at stille en uigenkaldelig, ubetinget anfordringsgaranti på 25 % af den samlede SURE-bevillingsramme på 100 mia. EUR, dvs. 25 mia. EUR 7 . SURE kunne derfor først blive til rådighed, når alle 27 medlemsstater havde indgået og undertegnet garantiaftaler med Kommissionen på bilateralt grundlag. Hver medlemsstats andel i det samlede garantibeløb svarer til hver medlemsstats andel i EU's bruttonationalindkomst i overensstemmelse med indtægtssiden af EU-budgettet for 2020. Anvendelsen af garantier gjorde det muligt at oprette SURE uden at kræve forudbetaling af kontantbidrag eller indbetalt kapital fra medlemsstaterne.

Oprettelsen af et system med garantier, som stilles frivilligt af alle EU-medlemsstaterne, er et stærkt udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne gennem EU. Det satte EU i stand til at yde medlemsstaterne tilstrækkelig finansiel støtte til, at de kunne beskytte arbejdspladser og indkomster under covid-19-krisen. De nationale godkendelsesprocesser i de 27 medlemsstater blev afsluttet i løbet af sommeren 2020. SURE blev derfor stillet til rådighed den 22. september 2020.

I SURE-forordningen fastsættes betingelserne og proceduren for medlemsstaternes anmodning om finansiel støtte inden for rammerne af instrumentet. Medlemsstaterne kan anmode om finansiel støtte, hvis deres faktiske eller planlagte offentlige udgifter er steget pludseligt og kraftigt fra den 1. februar 2020 på grund af indførelsen af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger til afhjælpning af covid-19-pandemiens virkning 8 . Rådet kan tildele finansiel støtte inden for rammerne af SURE ved en gennemførelsesafgørelse, som vedtages af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen 9 . Instrumentets rådighedsperiode, i hvilket der kan ydes finansiel støtte inden for rammerne af SURE-instrumentet, udløber den 31. december 2022 10 .

Kommissionen gik videre med gennemførelsen af SURE umiddelbart efter Rådets godkendelse af forordningen. Den påbegyndte samarbejdet med alle 27 medlemsstater umiddelbart efter vedtagelsen af SURE-forordningen i maj 2020. Den spurgte medlemsstaterne, om de ville anmode om finansiel støtte inden for rammerne af SURE med henblik på planlægning og forberedelse af gennemførelsen af instrumentet så hurtigt som muligt efter dets tilrådighedsstillelse, når de bilaterale garantier var blevet undertegnet. Efter modtagelsen af formelle anmodninger om støtte fremsatte Kommissionen den 24. august 2020 forslag om finansiel støtte til 15 medlemsstater, efterfulgt af et andet forslag den 25. august. Efter tilrådighedsstillelsen af SURE den 22. september 2020 vedtog Rådet gennemførelsesafgørelser om at yde finansiel støtte til alle 16 medlemsstater (jf. tabel 1). I sidste kvartal 2020 vedtog Rådet yderligere to gennemførelsesafgørelser, hvilket bringer det samlede antal støttemodtagende medlemsstater inden for rammerne af SURE-instrumentet op på 18 til dato. I begyndelsen af februar 2021 anmodede endnu en medlemsstat officielt om støtte inden for rammerne af SURE, og den 26. februar fremsatte Kommissionen et forslag om støtte til denne medlemsstat. Denne tidsplan for gennemførelse er nærmere beskrevet i tabel 1.

Tabel 1: Tidsplan for gennemførelse af SURE

Hver medlemsstat, der modtog finansiel støtte inden for rammerne af SURE, skulle underskrive en låneaftale med Kommissionen, der fastlægger lånets karakteristika 11 . Kommissionen har i henhold til SURE-forordningen beføjelse til på Unionens vegne at optage lån på kapitalmarkederne eller hos finansielle institutioner samt til at udbetale finansiel støtte ydet af Rådet inden for rammerne af SURE til støttemodtagende medlemsstater. De fleste låneaftaler (herunder anmodninger om midler og juridiske udtalelser) blev undertegnet i sidste kvartal 2020, hvilket gjorde det muligt for Kommissionen at udstede SURE-obligationer for første gang den 20. oktober 2020. I betragtning af omfanget af lånoptagelsen på de finansielle markeder er disse obligationer blevet udstedt i fire trancher frem til udgangen af januar 2021. De rejste midler er blevet udbetalt til medlemsstaterne i rater inden for en uge efter udstedelsen 12 . Der er blevet udstedt SURE-obligationer i henhold til EU's nye ramme for sociale obligationer, da den støtte, som EU yder til medlemsstaterne inden for rammerne af instrumentet, forfølger det sociale mål om at opretholde beskæftigelsen og familiernes indkomst og støtte økonomien som helhed. De gunstige betingelser, som Kommissionen optog lån på til finansiering af SURE-lån, blev videregivet direkte til medlemsstaterne via back-to-back-lån 13 (jf. afsnit II).

II.Anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE: tildelte og udbetalte beløb og andre finansielle aspekter 

Dette afsnit indeholder en oversigt over støttemodtagende medlemsstater og beløb tildelt af Rådet samt over udbetalingen, udestående beløb og den gældende tilbagebetalingsplan.

i) Oversigt over støttemodtagende medlemsstater og beløb tildelt af Rådet

Medlemsstaternes efterspørgsel efter finansiel støtte inden for rammerne af SURE har været stor siden instrumentets indførelse, og over 90 % af den samlede bevillingsramme på 100 mia. EUR er blevet tildelt. 18 medlemsstater har ansøgt om og fået tildelt finansiel støtte af Rådet til et samlet beløb på 90,3 mia. EUR (jf. tabel 2). En 19. medlemsstat anmodede om finansiel støtte inden for rammerne af SURE i februar 2021 14 .

De tre største finansielle støttebeløb inden for rammerne af SURE er blevet tildelt til Italien (27,4 mia. EUR), Spanien (21,3 mia. EUR) og Polen (11,2 mia. EUR). Tilsammen har disse tre medlemsstater nået SURE-koncentrationstærsklen, som indebærer, at de lån, som ydes til de tre medlemsstater, der tegner sig for den største andel af de ydede lån, ikke må overstige 60 % af den samlede finansieringsramme på 100 mia. EUR, dvs. 60 mia. EUR 15 .

Tabel 2: Oversigt over støtte ydet inden for rammerne af SURE

ii) Udbetaling, udestående beløb og gældende tilbagebetalingsplan

Kommissionen er ansvarlig for lånoptagelsestransaktioner. I henhold til SURE-forordningen har Kommissionen beføjelse til på Unionens vegne at optage lån på kapitalmarkederne eller hos finansielle institutioner til finansiering af lån ydet inden for rammerne af SURE (back-to-back-lån) 16 .

Kommissionen begyndte at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU gennem udstedelse af sociale obligationer kort efter undertegnelsen af låneaftalerne i oktober 2020. Obligationsudstedelsen blev gennemført på grundlag af en række finansielle transaktioner. Der er hidtil gennemført i alt fire transaktioner som anført nedenfor. Udstedelserne har været en stor succes, og den store investorinteresse har resulteret i favorable prisbetingelser i alle trancher (jf. tabel 3). Ved udgangen af februar 2021 havde i alt 15 medlemsstater modtaget 53,5 mia. EUR i fire udbetalinger, hvilket svarer til 59 % af de 90,3 mia. EUR, der blev anmodet om. De sociale obligationer under SURE er udstedt med løbetider på 5-30 år, hvilket har resulteret i udbetalinger til medlemsstater med en gennemsnitlig løbetid på 14,5 år 17 . Tabel 5 giver en oversigt over de beløb, der indtil videre er udbetalt til medlemsstaterne, opdelt efter lånoptagelsestransaktion og løbetid. De udestående beløb, der endnu ikke er udbetalt til de enkelte medlemsstater, er ligeledes angivet.

Tabel 3: Nøglestatistikker for EU-SURE- lånoptagelsestransaktioner (EUR)

Bemærk: Disse statistikker vedrører Kommissionens lånoptagelse på Unionens vegne. MS = mid-swaps. Ved nyudstedelsespræmie forstås den præmie, der betales til investorer, som køber en ny obligation over det spænd, som tilsvarende obligationer forventes at blive handlet inden for på det sekundære marked.

Den første SURE-transaktion på 17 mia. EUR blev gennemført den 20. oktober 2020 i to trancher. Udstedelsen bestod af to obligationer med henholdsvis 10 mia. EUR, der forfalder i oktober 2030, og 7 mia. EUR, der forfalder i 2040. Der var meget stor investorinteresse for dette højt vurderede instrument, og obligationerne blev overtegnet mere end 13 gange. Den 27. oktober 2020 blev midlerne udbetalt til Italien, Polen og Spanien.

Den anden SURE-transaktion blev gennemført den 10. november 2020 til et samlet beløb på 14 mia. EUR. Udstedelsen blev også opdelt i to forskellige løbetider: 8 mia. EUR, der forfalder i november 2025, og 6 mia. EUR, der forfalder i november 2050. Midlerne blev udbetalt til Kroatien, Cypern, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Malta, Slovenien og Spanien.

Den tredje transaktion med en enkelt tranche blev gennemført den 24. november 2020 med en obligation på 8,5 mia. EUR, som forfalder i juli 2035. Den 15-årige sociale obligation var den største ordrebog nogensinde for en benchmarkudstedelse i en enkelt tranche og den største handel med 15-årige obligationer foretaget af statslige og overstatslige myndigheder og organer (Sovereigns, Supranationals and Agencies — SSA) til dato. Midlerne blev udbetalt til Belgien, Ungarn, Portugal, Rumænien og Slovakiet den 1. december 2020.

Den fjerde transaktion og den første i 2021 blev gennemført i to trancher den 26. januar 2021. Den sociale obligation på 14 mia. EUR blev opdelt i en udstedelse på 10 mia. EUR, der forfalder i juni 2028, og en udstedelse af yderligere 4 mia. EUR til den eksisterende obligation, der forfalder i november 2050. Obligationerne var henholdsvis 8 og 12 gange overtegnet, og den 7-årige obligation blev prissat til en negativ rente (-0,497 %), og den 30-årige obligation blev prissat til 0,134 %, hvilket er et positivt afkast for denne løbetid. Den 2. februar 2021 blev midlerne udbetalt til Belgien, Cypern, Ungarn, Letland, Polen, Slovenien, Spanien, Grækenland og Italien.

Indberetningen om tilbagebetalingsplanen fremgår af tabel 4. Tilbagebetalingerne af lånets hovedstol forfalder mellem 2025 og 2050. Rentebetalinger forfalder årligt.

Tabel 4: Tilbagebetalingsplan for udestående lån under EU-SURE

Tabel 5: Udbetalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af SURE (i mia. EUR)

III.Anvendelsen af SURE-instrumentet: offentlige udgifter og nationale foranstaltninger omfattet af SURE

I dette afsnit sammenfattes medlemsstaternes offentlige udgifter og nationale foranstaltninger omfattet af SURE.

3.1 Faktiske og planlagte offentlige udgifter omfattet af SURE

I dette afsnit redegøres for den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte ydet inden for rammerne af SURE på grundlag af oplysninger indberettet af 17 medlemsstater til Kommissionen. 18 De støttemodtagende medlemsstater skal fortrinsvis anvende den finansielle støtte under SURE til støtte for deres arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, især for selvstændige, og efter omstændighederne til støtte for relevante sundhedsrelaterede foranstaltninger, især på arbejdspladsen 19 . Først redegøres for fordelingen af offentlige udgifter og derefter for SURE-instrumentets anslåede dækning af arbejdstagere og virksomheder. Redegørelsen er baseret på medlemsstaternes to indberetninger, nemlig i august 2020 på tidspunktet for deres anmodning om finansiel støtte inden for rammerne af SURE ("første indberetning") og igen i slutningen af januar og begyndelsen af februar 2021 ("ajourført indberetning"). Oplysningerne præsenteres som indberettet af medlemsstaterne 20 .

For det første var 80 % af de samlede planlagte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger allerede blevet afholdt ved udgangen af 2020 21 . Der blev ydet finansiel støtte inden for rammerne af SURE for at hjælpe medlemsstaterne med at imødegå pludselige og kraftige stigninger i faktiske offentlige udgifter siden den 1. februar 2020 på grund af indførelsen af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger til afhjælpning af de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Det var ligeledes muligt at yde finansiel støtte til planlagte stigninger i offentlige udgifter til sådanne foranstaltninger. I juni 2020 udgjorde offentlige udgifter omfattet af SURE 46 % af de samlede offentlige udgifter, og dette tal steg til 80 % i december 2020. Figur 1 viser udviklingen i dette forhold siden indførelsen af SURE.

Figur 1: Månedlig udvikling i de offentlige udgifter under SURE (afholdte og planlagte)

Bemærk: De lettere negative udgifter i juli 2021 skyldes store forventede betalinger fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte for arbejdsfordelingsordninger i den pågældende måned.

En sammenligning af medlemsstaternes første og ajourførte indberetning viser, at de brugte mindre end oprindeligt forventet i 2020. De anslåede faktiske offentlige udgifter mellem februar og juni 2020 faldt med 1,3 mia. EUR i den seneste indberetning (jf. figur 2). På det tidspunkt, hvor medlemsstaterne anmoder om støtte inden for rammerne af SURE, forventede de at bruge 90 mia. EUR på SURE-støtteberettigede foranstaltninger i hele 2020. I sidste ende brugte de 79,3 mia. EUR, hvilket er 9,6 mia. EUR mindre end forventet.

Ifølge medlemsstaternes ajourførte indberetning er der en vis udskydelse af offentlige udgifter. Halvdelen af medlemsstaterne havde højere offentlige udgifter i første halvdel af 2020 end anslået i august 2020, og halvdelen af medlemsstaterne havde lavere udgifter (jf. figur 3). I de to medlemsstater med den største stigning i udgifterne i første halvdel af 2020 faldt udgifterne i andet halvår. Ni medlemsstater indberettede lavere offentlige udgifter i andet halvår 2020 end oprindeligt forventet. I de fleste tilfælde er dette forbundet med højere planlagte udgifter i 2021. To medlemsstater planlægger imidlertid også færre udgifter i 2021.

I den ajourførte indberetning planlagde medlemsstaterne at bruge mere i 2021 og 2022 end oprindeligt indberettet i august 2020. De planlagte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger i 2021 er steget fra 7,4 mia. EUR i den første indberetning i august 2020 til 19,8 mia. EUR i indberetningen fra januar 2020 (jf. figur 2). Kun to medlemsstater har indsendt oplysninger om planlagte offentlige udgifter i 2022 (1,3 mia. EUR) i den ajourførte indberetning. De samlede offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger i de støttemodtagende medlemsstater forventes nu at beløbe sig til 99,1 mia. EUR, hvilket er mere end det samlede beløb, der hidtil er ydet inden for rammerne af SURE. Dette er i overensstemmelse med SURE-instrumentets supplerende karakter, idet det supplerer den nationale finansiering af beskæftigelsesstøtte. Nogle medlemsstater planlægger at bruge mere på disse foranstaltninger end den finansielle støtte inden for rammerne af SURE, som de har anmodet om, herunder de medlemsstater, der har nået SURE-koncentrationstærsklen.

Figur 2: Samlede indberettede offentlige udgifter

Figur 3: Forskel i afholdte offentlige udgifter mellem den første og den ajourførte indberetning (i % af lånebeløb)

Bemærk: Irland anmodede om finansiel støtte inden for rammerne af SURE den 27. oktober 2020, og indberetningen ændrede sig ikke mellem de første og de ajourførte tabeller. Tjekkiet har ikke fremsendt en ajourført indberetningstabel før skæringsdatoen.

Næsten alle medlemsstaterne har allerede brugt eller planlægger at bruge det samlede tildelte beløb inden for rammerne af SURE. 15 medlemsstater har rent faktisk brugt eller planlægger at bruge mere end den nuværende finansielle støtte modtaget inden for rammerne af SURE på støtteberettigede foranstaltninger (jf. figur 4). Det betyder, at medlemsstaterne samlet set vil bruge mere på arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger end det beløb, som de har anmodet om i finansiel støtte inden for rammerne af SURE. Tre medlemsstater har imidlertid indberettet lavere planlagte udgifter til de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser (CID), end det tildelte beløb inden for rammerne af SURE. Dette er baseret på medlemsstaternes ajourførte indberetning, hvor medlemsstaterne også har angivet, at de allerede har truffet eller har til hensigt at træffe foranstaltninger om nødvendigt til at anvende hele den ydede finansielle støtte inden for rammerne af SURE, herunder i nogle tilfælde at forlænge varigheden af de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser. Kommissionen vil vurdere eventuelle ændringer af de planlagte udgifter som indberettet af medlemsstaterne for at sikre, at de fortsat er i overensstemmelse med formålet med SURE, og foreslå ændringer til Rådets gennemførelsesafgørelser, hvor det er relevant.

Bemærk: Offentlige udgifter vedrører udgifter indberettet uden justering for koncentrationstærsklen til foranstaltninger omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelser. Eventuelle nye foranstaltninger indberettet af medlemsstater, som ikke er omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelser, er således ikke medtaget. Oplysninger indberettes i henhold til indberetningstabellerne indsendt af medlemsstaterne. Medlemsstater med manglende finansiering, jf. figur 4, har imidlertid til hensigt at anvende hele det tildelte beløb inden for rammerne af SURE. De italienske myndigheder bemærkede navnlig, at de har planer om at bruge hele det tildelte beløb. Med henvisning til figur 5 blev Ungarns oprindelige anmodning om finansiel støtte begrænset til 49 % for udgifter til sundhedsrelaterede foranstaltninger, da disse foranstaltninger er supplerende og derfor ikke må udgøre halvdelen eller mere af det samlede tildelte beløb inden for rammerne af SURE. Som det også gør sig gældende for de fleste andre støttemodtagende medlemsstater, vil de samlede offentlige udgifter til foranstaltninger, der er støtteberettigede inden for rammerne af SURE, i den ajourførte indberetning overstige maksimumsbeløbet tildelt inden for rammerne af SURE (og skal finansieres nationalt eller gennem andre instrumenter). I Ungarns særlige tilfælde skyldes denne overskridelse uforholdsmæssigt mange sundhedsrelaterede foranstaltninger, hvilket forklarer stigningen i den sundhedsrelaterede andel til over 50 %. 

Størstedelen af den finansielle støtte inden for rammerne af SURE er blevet anvendt af medlemsstaterne til støtte for arbejdsmarkedsforanstaltninger, og et begrænset antal medlemsstater har også anvendt støtten til sundhedsrelaterede foranstaltninger. Samlet set er 5 % af den finansielle støtte inden for rammerne af SURE indtil videre blevet ydet til finansiering af sundhedsrelaterede foranstaltninger, og 10 medlemsstater anvender kun den finansielle støtte til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger (jf. figur 5). SURE-forordningen giver mulighed for at finansiere sundhedsrelaterede foranstaltninger som supplement. I Rådets hidtidige afgørelser om finansiel støtte har ingen medlemsstat fået godkendt finansiering af en andel af sundhedsrelaterede foranstaltninger på over 49 % 22 .

Den finansielle støtte inden for rammerne af SURE udgør 2,8 % af lønningerne til arbejdstagere og selvstændige i de støttemodtagende medlemsstater i 2020 23 . Denne andel ligger på mellem 0,8 % og 5,3 % i medlemsstaterne (jf. figur 6). Den finansielle støtte svarer også til 1,5 % af BNP i de støttemodtagende medlemsstater.

Figur 6: Lånebeløb i % af lønomkostninger til arbejdstagere og selvstændige pr. medlemsstat 

Bemærk: Lønninger måles her som aflønning af ansatte og bruttooverskud af produktionen + blandet indkomst for husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (lønninger til selvstændige). Overslagene for 2020 er taget fra Europa-Kommissionens efterårsprognose for 2020 — European economic forecast Autumn 2020.

3.2SURE-instrumentets dækning af arbejdstagere og virksomheder

SURE skønnes at have støttet mellem 25 og 30 mio. personer i 2020, dvs. en fjerdedel af den samlede beskæftigelse i de støttemodtagende medlemsstater 24 . Dette udgør også ca. to tredjedele af de arbejdstagere, der er omfattet af arbejdsfordelingsordninger i EU 25 . Det centrale skøn på 26½ mio. omfatter ca. 21½ mio. arbejdstagere og 5 mio. selvstændige 26 . Figur 7 viser fordelingen pr. medlemsstat med en dækning på mellem 7 % og næsten 70 % af den samlede beskæftigelse. Det er vanskeligt at anslå antallet af personer, der er omfattet af sundhedsrelaterede foranstaltninger, med tilstrækkelig nøjagtighed, da foranstaltningerne er uensartede på tværs af medlemsstaterne. Disse skøn kan derfor også betragtes som konservative, da SURE-støtten rækker ud over arbejdsmarkedsforanstaltninger og derfor er til gavn for en bredere offentlighed.

Figur 7: Antal arbejdstagere, der er omfattet af SURE (i % af den samlede beskæftigelse i 2020)

Bemærk: Tallene for dækning er indberettet af medlemsstaterne. Tjekkiets tal er baseret på den første indberetning i august 2020, og i det samlede tal for dækning antages det derfor, at der er en tilsvarende dækning af beskæftigelsen som i de øvrige medlemsstater. Tallene for den samlede beskæftigelse er hentet fra AMECO ved brug af nationalregnskabsdefinitionen af den samlede beskæftigelse, der omfatter både lønmodtagere og selvstændige.

På grundlag af medlemsstaternes indberetning anslår Kommissionen, at mellem 1½ mio. og 2½ mio. virksomheder i medlemsstaterne har modtaget støtte inden for rammerne af SURE i 2020. Kun 14 medlemsstater har indberettet ajourførte oplysninger om omfattede virksomheder 27 . I de indberettende medlemsstater er næsten 800 000 virksomheder blevet støttet inden for rammerne af SURE. Dette svarer til 12 % af alle virksomheder i disse medlemsstater. Da nogle større støttemodtagende medlemsstater ikke indberetter de ønskede oplysninger, er dette tal ufuldstændigt og ligger betydeligt under det faktiske samlede antal omfattede virksomheder. Ud fra rimelige antagelser anslås antallet af omfattede virksomheder at stige betydeligt til mellem 1½ og 2½ mio. virksomheder, når der tages hensyn til de resterende fire medlemsstater 28 . Medlemsstater, der ikke har indberettet de ønskede oplysninger til Kommissionen, opfordres til at gøre dette i forbindelse med den anden beretning om SURE.

3.3 Kort gennemgang af arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger støttet inden for rammerne af SURE

15 af de 18 medlemsstater, der modtog SURE-støtte, fik støtte, som havde til formål at bidrage til finansieringen af arbejdsfordelingsordninger. Dette er offentlige programmer, der giver virksomheder, der befinder sig i økonomiske vanskeligheder, mulighed for midlertidigt at reducere antallet af arbejdstimer for deres medarbejdere, som modtager offentlig indkomststøtte for de timer, de ikke arbejder. Blandt de tre medlemsstater, der ikke anvendte finansiel støtte inden for rammerne af SURE til finansiering af arbejdsfordelingsordninger, har Irland og Malta lignende ordninger, der yder støtte til virksomheder, som er ramt af covid-19-krisen, i form af løntilskud (jf. nedenfor). Ungarn har nu indført en arbejdsfordelingsordning, men landets offentlige udgifter er finansieret fuldt ud gennem Den Europæiske Socialfond (og var derfor ikke støtteberettigede inden for rammerne af SURE).

I de fleste tilfælde er de støttede arbejdsfordelingsordninger nye ordninger, der er indført som reaktion på covid-19-pandemien (jf. tabel 6). Alle disse nye ordninger er blevet indført midlertidigt og er betinget af de økonomiske vanskeligheder. De fem medlemsstater, der blev støttet inden for rammerne af SURE, og som allerede havde indført arbejdsfordelingsordninger før covid-19-udbruddet (Belgien, Spanien, Italien, Portugal og Slovakiet), har tilpasset dem på baggrund af pandemien. De ændringer, der blev indført, vedrørte hovedsagelig en midlertidig forenkling af de administrative procedurer, en udvidelse af dækningen, en lempelse af betingelserne for støtteberettigelse, større støtte (for arbejdstagere og/eller for arbejdsgivere) og øget varighed af støtten.

Inden for rammerne af alle de nationale arbejdsfordelingsordninger ydes der støtte til ansatte, hvis ansættelsesforhold er blevet suspenderet på grund af fuldstændigt ophør af forretningsaktiviteter. Desuden ydes der inden for rammerne af de fleste (men ikke alle) ordninger også støtte i tilfælde af en delvis nedsættelse af arbejdstiden, hvis forretningsaktiviteterne reduceres. I de fleste tilfælde kan virksomhederne frit vælge omfanget af arbejdstidsnedsættelsen, men der er restriktioner i nogle lande. I Grækenland og Slovenien er det f.eks. ud over fuldstændig indstilling af arbejdet (i tilfælde af et fuldstændigt aktivitetsstop) kun tilladt at reducere fra fuldtids- til deltidsarbejde. Størrelsen af den offentlige støtte beregnes generelt som en procentdel af medarbejderens løn, og den varierer fra 50 % til 100 %. Bilag 1 indeholder nærmere oplysninger om arbejdsfordelingsordningerne.

Alle 18 medlemsstater undtagen Bulgarien og Kroatien har anmodet om støtte til finansiering af "foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger". Disse foranstaltninger supplerede i de fleste tilfælde arbejdsfordelingsordninger. Der er tale om foranstaltninger, som tager sigte på at beskytte arbejdstagere og selvstændige og mindske forekomsten af arbejdsløshed og indkomsttab i forbindelse med covid-19-krisen, men som ikke falder helt ind under ovennævnte definition af arbejdsfordelingsordninger. Antallet og typen af foranstaltninger, der er omfattet af denne kategori, varierer betydeligt. De kan i store træk grupperes som følger:

-Løntilskudsordninger som ovennævnte ordninger i Irland og Malta, hvor der ydes tilskud til lønomkostningerne i virksomheder, som er ramt af covid-19-krisen. Disse ordninger opfylder det samme formål som arbejdsfordelingsordninger (dvs. at opretholde beskæftigelsen og hjælpe virksomhederne med at undgå at afskedige deres ansatte). Den støtte, der ydes, er imidlertid ikke direkte knyttet til den faktiske nedsættelse af antallet af arbejdstimer for hver ansat, men kun til faldet i omsætningen.

-Foranstaltninger til støtte for selvstændige findes i næsten alle medlemsstater, der har anmodet om SURE-støtte. Disse omfatter indkomststøtte, der ydes enten som et fast engangsbeløb eller som et engangsbeløb i forhold til tidligere indtjening/realiserede tab, og andre støtteforanstaltninger, der reducerer virksomhedernes driftsomkostninger, rettet mod selvstændige og enkeltmandsvirksomheder. Et centralt krav er, at støttemodtagerne fortsætter med at udøve selvstændig virksomhed eller iværksætteri (dvs. at de ikke lukker virksomheden).

-Særlige forældreorlovsydelser (Belgien, Tjekkiet, Italien, Portugal, Cypern og Malta), hvor der ydes indkomststøtte til arbejdstagere og/eller selvstændige med børn i perioder med ekstraordinær skolelukning.

-Støtte til sæsonarbejdere (Cypern, Grækenland, Italien og Spanien) med en ansættelseskontrakt, der er sat i bero på grund af pandemien, hovedsagelig inden for turisme og/eller landbrug. Der er tale om "regulære" sæsonarbejdere, som skulle have genoptaget arbejdet i foråret/sommersæsonen 2020, men som ikke kunne gøre det på grund af covid-19-pandemien.

-Støtte til uddannelse i forbindelse med nedsat arbejdstid (Belgien, Portugal). Denne form for støtte fremmer erhvervsuddannelse for arbejdstagere med nedsat arbejdstid.

Ni medlemsstater anmodede om finansiel støtte inden for rammerne af SURE til finansiering af sundhedsrelaterede udgifter, der er direkte forbundet med covid-19-nødsituationen. Denne kategori omfatter:

-Særlig covid-19-sygeorlov og/eller karantæneorlov (Cypern, Letland, Malta, Portugal, Spanien).

-Omkostninger i forbindelse med øgede sundheds- og sikkerhedskrav i den offentlige sektor (Letland, Ungarn og Portugal).

-Foranstaltninger, der har til formål at reducere omkostningerne forbundet med øgede sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen i private sektor (Italien).

-Øgede udgifter til det offentlige sundhedssystem, herunder personaleomkostninger (f.eks. overarbejde og ekstra løn til sundhedspersonale, ansættelse af yderligere midlertidigt personale (Ungarn, Rumænien og Portugal), renovering af hospitaler (Ungarn) og/eller indkøb af yderligere materiel, værnemidler, forsyninger og forbrugsvarer (Belgien, Ungarn, Letland og Portugal).

Tabel 6 — Karakteristika for nationale arbejdsfordelingsordninger støttet af SURE

IV.Foreløbig analyse af virkningen af SURE

Dette afsnit indeholder en foreløbig analyse af SURE-instrumentets indvirkning på beskæftigelsen, de offentlige finanser og andre virkninger.

4.1Vurdering af SURE-instrumentets indvirkning på beskæftigelsen

Ændringer i arbejdsløsheden i de støttemodtagende medlemsstater undersøges som led i den første vejledende vurdering af indvirkningen af pandemirelaterede politiske støtteforanstaltninger, herunder SURE. Formålet med SURE er at hjælpe medlemsstaterne med at opretholde beskæftigelsen blandt arbejdstagere og selvstændige i hele EU under covid-19-pandemien og dermed beskytte borgerne og fremme en hurtig genopretning, når pandemien fortager sig. Selv om det er vanskeligt at udforme et kontrafaktisk scenarie for situationen på arbejdsmarkedet uden SURE, undersøges forholdet mellem output og arbejdsløshed, siden pandemien brød ud, i denne analyse. Resultaterne bør fortolkes med forsigtighed, da forholdet mellem output og beskæftigelse påvirkes af en lang række faktorer, herunder SURE.

Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var klart mindre end under den globale finanskrise trods det større fald i BNP i 2020 (jf. figur 8). Ifølge Kommissionens vinterprognose for 2021 forventes realvæksten i BNP at falde med 5,8 % i de lande, der modtog SURE-finansiering i 2020. Dette fald er større end faldet, da den globale finanskrise toppede i 2009. Samtidig forventes arbejdsløsheden kun at stige med 0,7 procentpoint i 2020 sammenlignet med en stigning på 2,6 procentpoint i 2009.

Figur 8: Ændringer i realt BNP og arbejdsløsheden i de støttemodtagende medlemsstater i 2009 i forhold til 2020

Bemærk: Diagrammet viser simple gennemsnit for de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE. Arbejdsløsheden i 2020 er gennemsnittet af de månedlige arbejdsløshedsprocenter i 2020.

Kilde: Eurostat, BNP for 2020 fra Kommissionens vinterprognose for 2021. 

Arbejdsløsheden var mindre påvirket af ændringer i output i 2020 end forventet i de støttemodtagende medlemsstater (jf. figur 9 og 10) 29 . De hurtige og betydelige politiske foranstaltninger, der blev truffet i 2020 for at imødegå krisen, afbødede indvirkningen af det faldende output på arbejdsløsheden. Derfor var stigningen i arbejdsløsheden i de fleste lande lavere end forventet 30 .

Bemærk: y-akse: Den forventede ændring i arbejdsløsheden svarer til prognosen i en panelregressionsmodel for de støttemodtagende medlemsstater (figur 9) og en landespecifik regressionsmodel (figur 10) for perioden 1999-2019. Analysen er baseret på Okuns lov, hvor den afhængige variabel er ændringen i arbejdsløsheden, og den uafhængige variabel er realvæksten i BNP. Specifikationen tager hensyn til (ikke tidsmæssigt varierende) landespecifikke arbejdsmarkedskarakteristika via landebestemte virkninger og til forhold, der er fælles for udsnittet, via tidsbestemte virkninger. Resultaterne synes at være solide, også når der anvendes andre uafhængige variabler såsom lovgivning om beskyttelse af beskæftigelsen og ændringer i beskæftigelsesfrekvensen. Specifikationen tager hensyn til outputendogenitet ved brug af en "first difference" GMM-estimator. Kroatien er ikke medtaget, da oplysningerne ikke var tilgængelige. I forhold til nylige undersøgelser baseret på Okuns lov 31 er der i denne analyse udelukkende fokus på SURE-støttemodtagere og på at finde en sammenhæng mellem forskellen mellem faktisk og forventet arbejdsløshed og SURE-støttebeløbet.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose for 2020, tal for den samlede arbejdsløshed fra Eurostat for 2020 (se bemærkning til figur 8).

En af hovedårsagerne til den mindre stigning i arbejdsløsheden i 2020 var de politiske støtteforanstaltninger, herunder SURE (figur 11). På grundlag af foreløbig dokumentation kan den lavere stigning i arbejdsløsheden end forventet til dels tilskrives den udbredte anvendelse af arbejdsfordelingsordninger, herunder i de medlemsstater, der nyder godt af SURE-instrumentet. Dette bidrog til at opretholde beskæftigelsen og begrænsede stigningen i arbejdsløsheden. Andre faktorer hænger sammen med, at folk ikke har kunnet eller er blevet afskrækket fra at søge arbejde på grund af nedlukningen af store dele af økonomien.

Figur 11: Forholdet mellem ændringen i arbejdsløsheden i 2020 og godkendt SURE-finansiering

Bemærk: y-akse: Den forventede ændring i arbejdsløsheden er beregnet ved brug af den landespecifikke regressionsmodel, der er vist i figur 10 og forklaret i bemærkningen til figur 9 og 10.

Kilde: Europa-Kommissionens efterårsprognose 2020 — European economic forecast Autumn 2020.

4.2Drivers of SURE impacts: a discussion and survey-based results.

SURE-instrumentet handler ikke kun om at bevare arbejdspladser. Der er tre andre virkninger, idet instrumentet øger tilliden i hele EU og EU's støtte og tilskyndelse til anvendelsen af arbejdsfordelingsordninger og giver medlemsstaterne mulighed for at bruge flere penge, end de ellers havde haft mulighed for, på beskæftigelsesstøtte. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere disse virkninger empirisk.

For det første har SURE øget den generelle tillid til EU's evne til at reagere effektivt på en krise af et hidtil uset omfang. Det forhold at medlemsstaterne var i stand til at nå til enighed om SURE — en ny innovativ form for finansiel støtte i henhold til artikel 122 i TEUF med en stærk social dimension og økonomisk begrundelse — og den frivillige garantistillelse over for EU for at bidrage til at sikre EU's finansielle soliditet, sendte et stærkt signal om EU's evne til at reagere effektivt og hurtigt på en ny type krise. Det bidrog også til den positive dynamik i den efterfølgende meddelelse om Next Generation EU-instrumentet. I maj 2020 fremsatte Kommissionen navnlig et forslag om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet, som blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i begyndelsen af februar 2021. Denne kollektive evne at reagere hurtigt på krisen som følge af covid-19-udbruddet og oprettelsen af nye nødinstrumenter, herunder SURE, bidrog sandsynligvis til at øge de økonomiske aktørers tillid til EU og mindske rentespændet i forbindelse med medlemsstaternes udstedelse af statsobligationer og forbedre EU's vækstudsigter 32 . I denne forbindelse kan SURE ses som et instrument til at mobilisere finanspolitisk støtte og på denne måde sikre, at en understøttende finanspolitisk kurs og lempelig pengepolitik arbejder sammen om at tackle krisens konsekvenser.

For det andet har EU gennem SURE støttet og fremmet brugen af arbejdsfordelingspolitikker i medlemsstaterne. Ved at yde finansiel støtte til medlemsstaterne for at hjælpe dem med at finansiere arbejdsfordelingsordninger i virksomheder, der er ramt af pandemien, og lignende foranstaltninger, navnlig for selvstændige, har SURE-instrumentet tilskyndet medlemsstaterne til at føre denne type politikker, hvilket også er i overensstemmelse med retningslinjerne for beskæftigelsen fra 2020. Dette instrument gav sammen med støtten ydet gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond, og gennem investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+) medlemsstaterne mulighed for at være mere ambitiøse i de politikker, de indførte.

Et flertal af de støttemodtagende medlemsstater anførte, at SURE spillede en rolle i deres beslutning om at indføre en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en eksisterende ordning 33 . Ni medlemsstater oprettede en ny arbejdsfordelingsordning som reaktion på covid-19-krisen 34 , og fire medlemsstater ændrede en eksisterende arbejdsfordelingsordning 35 . Størstedelen af disse ordninger blev indført eller ændret i marts 2020, kort tid før Kommissionen fremsatte forslaget om SURE-instrumentet. Siden da er der blevet indført nye ordninger i Ungarn, Grækenland, Rumænien og Slovenien, og allerede eksisterende ordninger er blevet yderligere ændret i Italien og Spanien (se tabel A.1 i bilag 1) 36 . 

SURE har også gjort det muligt for nogle medlemsstater at være mere ambitiøse med hensyn til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger. Alle medlemsstater (med undtagelse af Bulgarien og Kroatien) anmodede også om finansiel støtte inden for rammerne af SURE til ordninger svarende til arbejdsfordelingsordninger, der omfatter støtte til selvstændige og andre foranstaltninger til bevarelse af arbejdspladser. Nogle medlemsstater havde indført disse foranstaltninger, inden forslaget til SURE-forordningen blev fremsat, og nogle efterfølgende 37 . Et flertal af de adspurgte medlemsstater indførte nye ordninger svarende til arbejdsfordelingsordninger som reaktion på den potentielle tilgængelighed af finansiering fra SURE 38 . Desuden bidrog tilgængeligheden af SURE-finansiering i tre medlemsstater til en stigning i budgettet afsat til disse ordninger.

For det tredje understøttede SURE som et tidligt element i EU's politiske reaktion medlemsstaternes tillid til at optage større lån og afholde større udgifter, end de ellers ville have gjort. SURE gjorde det også muligt for medlemsstaterne at opretholde eller øge deres offentlige udgifter til støtte for beskæftigelsen. Dette gælder især, når der er adgang til finansiering til meget lave rentesatser og med en tilstrækkelig lang løbetid, hvilket er tilfældet for SURE. Denne yderligere låntagning kan enten vedrøre arbejdsfordelingsordninger eller andre pandemirelaterede politikker, da finansiel støtte inden for rammerne af SURE også gør det muligt for medlemsstaterne at omfordele de midler, de havde afsat til arbejdsfordelingsordninger, til andre bredere politikområder for at tackle pandemiens socioøkonomiske konsekvenser.

Et flertal af de støttemodtagende medlemsstater anførte, at SURE-støtten spillede en rolle med hensyn til midlertidigt at øge arbejdsfordelingsordningernes og lignende foranstaltningers dækning og omfang og den overordnede finansiering af politikkerne til håndtering af covid-19-krisen. 39 Seks medlemsstater anførte, at budgettet for deres respektive arbejdsfordelingsordninger var blevet forøget, efter at Kommissionen havde fremsat forslaget om oprettelse af SURE-instrumentet. I to af disse sager blev SURE anset for at have haft stor indflydelse på beslutningen.

4.3Fokus på den direkte finansielle virkning: anslåede rentebesparelser

En række medlemsstater har opnået rentebesparelser ved at modtage finansiel støtte gennem SURE. SURE-lånene sikrede medlemsstaterne lavere rentesatser, end hvis de selv havde udstedt statsobligationer til finansiering af arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger. De sociale obligationer under SURE blev udstedt til meget lave renter, selv med lange løbetider, på grund af EU's AAA-kreditvurdering og obligationernes likviditet.

Det anslås, at medlemsstaterne har sparet 5,8 mia. EUR i alt i forbindelse med de første fire SURE-udstedelser, dvs. frem til udbetalingen den 2. februar 2021. Dette beløb vil stige i takt med yderligere udbetalinger. De angivne skøn er derfor sandsynligvis en nedre grænse og vil stige i takt med udbetalingen af de 36,8 mia. EUR, der endnu ikke er udbetalt. Tabel 7 viser rentebesparelserne i de enkelte medlemsstater, og metoden beskrives nærmere i tekstboks 1 40 .

Tabel 7: Rentebesparelser pr. medlemsstat

Bemærk: Rentebesparelser beregnes pr. obligation og lægges sammen på tværs af udstedelsesdatoer og løbetider. Medlemsstaterne har lånt lån fra EU med forskellige gennemsnitlige løbetider. For de medlemsstater, hvor en stor del af lånene blev optaget med meget lange eller lange løbetider, er de samlede rentebesparelser normalt højere end produktet af det gennemsnitlige spænd og den gennemsnitlige løbetid. Dette skyldes, at spændet og løbetiden generelt er positivt korreleret, dvs. at EU-SURE-rentekurver ofte er fladere end nationale rentekurver.

* Der er ingen tilgængelig rentekurve for obligationer i euro for Ungarn. Rentekurven i national valuta blev anvendt i stedet.

5Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen 

I henhold til SURE-forordningen skal Kommissionen også aflægge beretning om den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet. 41 Med smittens genopblussen siden efteråret er de ekstraordinære omstændigheder, der nødvendiggjorde indførelsen af SURE og hasteforanstaltninger på beskæftigelsesområdet til støtte for borgerne, fortsat til stede. En genopblussen af covid-19-tilfælde har hærget Europa siden efteråret 2020, herunder fremkomsten af nye og mere virulente stammer, hvilket har ført til en betydelig stramning af restriktionerne. Pr. 25. februar 2021 var virusincidensen over 14 dage 283 pr. 100,000 indbyggere i EU/EØS, hvilket er mindre end halvdelen af det niveau, der blev konstateret i november 2020, men stadig betydeligt højere end incidensen sidste sommer, hvor restriktionerne blev lempet første gang 42 . Hospitaler og intensivafdelinger nåede op på eller tæt på maksimal kapacitet i mange medlemsstater i begyndelsen af 2021.

Den nye stramning af restriktioner har sat opsvinget i bero efter genopretningen af den økonomiske aktivitet registreret i tredje kvartal 2020. Selv om de økonomiske konsekvenser ikke har været så alvorlige som under den første bølge af pandemien på grund af anvendelsen af mere målrettede restriktioner og virksomhedernes og enkeltpersoners tilpasning til restriktionerne, er genopretningen imidlertid gået i stå. I fjerde kvartal 2020 faldt det reale BNP med 0,4 % kvartal for kvartal i EU efter en stigning på 11,5 % i tredje kvartal. Da der stadig er inddæmningstiltag i hele Europa, forventes en yderligere nedgang i første kvartal 2021. I Kommissionens vinterprognose, der blev offentliggjort den 11. februar 2021, forventes en realvækst i BNP på 3,7 % i EU i 2021 efter et hidtil uset fald på 6,3 % i 2020.  43 Derfor vil BNP-niveauet ved udgangen af 2021 fortsat ligge 2,8 procentpoint under niveauet fra før krisen i 2019.

Det robuste opsving i industrien står i kontrast til den svage aktivitet i servicesektorerne. Industriproduktionen steg fortsat i EU i fjerde kvartal 2020 og nåede næsten op på niveauet fra før krisen. Efter den fulde genopretning i sommers blev detailsalget derimod svækket på ny i efteråret, da restriktionerne blev strammet i hele EU, og visse servicesektorer, f.eks. turisme, kom aldrig på fode igen efter det første chok i marts 2020.

De seneste restriktioner har endnu en gang haft stor indvirkning på arbejdskraftintensive sektorer såsom hotel- og restaurationsbranchen, underholdning og turisme. Sundhedsrestriktionerne påvirker fortsat disse arbejdskraftintensive sektorer kraftigt. Det uopfyldte behov for beskæftigelse, dvs. uudnyttet arbejdskraftpotentiale, kan få alvorlige konsekvenser 44 . Desuden forventes arbejdsløsheden at stige i 2021, efterhånden som beskæftigelsesstøtten afvikles, og folk aktivt kan søge arbejde, i takt med at økonomierne åbner op igen 45 .

Selv om aktiviteterne forventes at stige moderat i andet kvartal og stærkere i tredje kvartal, er de økonomiske udsigter fortsat behæftet med meget stor usikkerhed og betydelige risici. Der knytter sig primært positive risici til muligheden for, at vaccinationsprocessen fører til en hurtigere lempelse af inddæmningsforanstaltningerne end forventet i øjeblikket og dermed et tidligere og kraftigere opsving. Den økonomiske vækst kan også blive understøttet af en stærk oppustet efterspørgsel takket være husholdningernes historisk høje opsparinger, lave finansieringsomkostninger og understøttende politikker. På den anden side kan de nye stammer eller en langsom vaccineudrulning forsinke ophævelsen af inddæmningstiltagene, hvilket vil få negative konsekvenser for tilliden og føre til yderligere forsigtighedsbesparelser og forsinkelser i investeringsbeslutninger. Dette understreger behovet for ikke at trække den politiske støtte til økonomien og beskæftigelsen tilbage for at undgå dybere ar i den europæiske økonomiske og sociale struktur 46 . Relevante politiske foranstaltninger omfatter arbejdsfordelingsordninger, der er berettiget til SURE-støtte, og ordninger, der fremmer skabelse af arbejdspladser og jobskifte i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse 47 .

SURE er i sagens natur et midlertidigt instrument, og over 90 % af midlerne er allerede blevet tildelt. Fastholdelse af politikker, der har til formål at fastholde folk i deres nuværende job ud over, hvad der er begrundet i omstændighederne, kan faktisk bremse i stedet for at fremme genopretningen. Hvis vi kommer igennem den kritiske fase i løbet af 2021, kan situationen kræve andre foranstaltninger, navnlig aktive arbejdsmarkedspolitikker såsom ansættelsesincitamenter og støtte til iværksætteri, muligheder for opkvalificering og omskoling og forbedret støtte fra arbejdsformidlinger.

6Indberetningsforpligtelser i henhold til EU's ramme for sociale obligationer under SURE 

Dette afsnit indeholder den relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE ("rammen"). Dette omfatter indberetning om fordelingen af SURE- provenuet på de støttemodtagende medlemsstater og på de pågældende hovedtyper af støtteberettigede sociale udgifter og indberetning om virkningen.

Indførelsen af SURE er også et led i EU's mål om at sikre bæredygtig finansiering og har fremmet udviklingen af markedet for sociale obligationer. Den 7. oktober 2020 meddelte Kommissionen, at den ville udstede alle SURE-obligationer som sociale obligationer og vedtog EU-rammen for sociale obligationer. Sociale obligationer giver investorer et aktiv, hvis provenu anvendes til at fremme positive sociale resultater.

Rammen giver investorerne sikkerhed for, at den er i overensstemmelse med ICMA's principper for sociale obligationer 48 . Disse principper skal sikre, at SURE- provenuet anvendes til at finansiere målrettede socialpolitiske foranstaltninger. I rammens afsnit 2.4 fastsættes en forpligtelse til at aflægge beretning om en række aspekter for at sikre gennemsigtighed i denne henseende, navnlig med hensyn til fordelingen og virkningen af SURE- provenuet.

For så vidt angår tildelingen bør fordelingen af SURE-provenuet på de støttemodtagende medlemsstater og på de pågældende hovedtyper af støtteberettigede sociale udgifter for det første indberettes. Fordelingen af det provenu, der tildeles og udbetales til de enkelte medlemsstater, fremgår af afsnit II, ii), i denne beretning. I februar 2021 havde fem medlemsstater modtaget hele det beløb, som de fik tildelt af Rådet, to medlemsstater havde modtaget ca. tre fjerdedele, og otte medlemsstater havde modtaget ca. halvdelen. I afsnit III.1 beskrives fordelingen efter støtteberettiget udgiftstype, dvs. arbejdsmarkedsforanstaltninger og sundhedsrelaterede foranstaltninger, for alle de medlemsstater, der har modtaget SURE-støtte. Samlet set er 94 mia. EUR eller 95 % af de offentlige udgifter kanaliseret til arbejdsmarkedsforanstaltninger. Denne andel forbliver uændret, når der ses bort fra Bulgarien, Tjekkiet og Irland, som endnu ikke har modtaget nogen udbetalinger.

For det andet forpligtede Kommissionen sig til at aflægge beretning om virkningen af SURE- provenuet på grundlag af de oplysninger, som de støttemodtagende medlemsstater skal fremlægge om gennemførelsen af de planlagte offentlige udgifter hver sjette måned. Dette kan f.eks. omfatte oplysninger om antallet af personer og virksomheder, der er omfattet af eller støttet af de finansierede politikker. Det anføres i rammen, at denne indberetning vil afhænge af kvaliteten og detaljeringsgraden af de oplysninger, som medlemsstaterne indberetter. Afsnit III.2 i denne beretning indeholder skøn over procentdelen af arbejdstagere og selvstændige, der er omfattet af instrumentet. Det anslås, at en fjerdedel af arbejdstagerne og de selvstændige er blevet støttet inden for rammerne af SURE i de støttemodtagende medlemsstater i 2020.

Virkningen af SURE analyseres også i afsnit IV i denne beretning. Det fremgår, at arbejdsløsheden ikke steg så meget som forventet i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater i forhold til det betydelige fald i output, hvilket vidner om SURE-instrumentets bidrag til at forhindre tab af arbejdspladser. Andre positive virkninger af SURE, herunder forbedring af tilliden til EU's økonomi, tilskyndelse til ambitiøse arbejdsfordelingsordninger og rentebesparelser for medlemsstaterne, drøftes også her.

SURE- provenuet, som er blevet tildelt og udbetalt til medlemsstaterne, er generelt blevet fordelt på offentlige udgifter til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger. Det er således blevet anvendt til at finansiere socialpolitiske foranstaltninger i overensstemmelse med selve formålet med sociale obligationer.

Bilag 1: Oversigt over arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger

Tabel A.1: Arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger opdelt efter medlemsstat

(1) I Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024 blev der foreslået en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning for at beskytte europæiske borgere og reducere presset på de offentlige finanser ved eksterne chok.

(2) Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0672&from=da .

(3) Jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen.

(4)   https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/eu-borrower/eu-borrowing-activities/eu-sure-social-bond-framework_da .

(5) Afsnit II og III vedrører anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE, jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen.

(6) Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (COM/2020/139 final). ( https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2020%3A0139%3AFIN ).

(7) Jf. artikel 11 og 12 i SURE-forordningen.

(8) Jf. artikel 3, stk. 1, i SURE-forordningen.

(9) Jf. artikel 6 i SURE-forordningen.

(10) Jf. artikel 12, stk. 3, i SURE-forordningen.

(11) Jf. artikel 8, stk. 2, i SURE-forordningen.

(12) Jf. artikel 7 i SURE-forordningen.

(13) Ved back-to-back-lån optager Kommissionen lån på vegne af Unionen og videreudlåner midlerne til medlemsstaterne på samme betingelser.

(14) Den 26. februar 2021 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om midlertidig støtte til Estland i henhold til SURE-forordningen på 230 mio. EUR (COM/2021/104 final).

(15) Jf. artikel 9, stk. 1, i SURE-forordningen. Koncentrationstærsklen betyder, at disse tre medlemsstater ikke vil kunne anmode om yderligere støtte, og at andre medlemsstater heller ikke kan låne mere end 11,2 mia. EUR i alt (den tredjestørste andel, der hidtil er tildelt), da de i så fald vil overskride tærsklen på 60 %.

(16) Artikel 4 i SURE-forordningen.

(17) I artikel 2, stk. 1, i Rådets gennemførelsesafgørelser fastsættes det, at Unionens lån til medlemsstaten har en maksimal gennemsnitlig løbetid på 15 år.

(18) Tjekkiet har ikke fremsendt en ajourført indberetning i henhold til artikel 11 i SURE-forordningen inden skæringsdatoen, og derfor er alle oplysninger vedrørende Tjekkiet baseret på landets første indberetning i august 2020.

(19) Jf. artikel 3, stk. 2, og artikel 1, stk. 2, i SURE-forordningen.

(20) Nye foranstaltninger forelagt af medlemsstaterne på tidspunktet for den ajourførte indberetning er endnu ikke taget i betragtning, da deres støtteberettigelse endnu ikke er blevet vurderet.

(21) De støtteberettigede foranstaltninger er beskrevet i forordningens artikel 3, stk. 2: arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger og, som supplement, sundhedsrelaterede foranstaltninger.

(22) Kommissionen har konsekvent givet medlemsstaterne bilateralt og i Rådet vejledning om, at disse foranstaltninger ikke bør overstige 15 % af det tildelte beløb.

(23) Lønninger måles her som aflønning af ansatte og bruttooverskud af produktionen + blandet indkomst for husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (lønninger til selvstændige).

(24) Medlemsstaternes indberetning af offentlige udgifter var tilfredsstillende, men den indberetning, som Kommissionen havde anmodet om, vedrørende virksomheder og personer omfattet af foranstaltninger støttet inden for rammerne af SURE var ufuldstændig og uensartet på tværs af medlemsstaterne. Dette betød, at der skulle anlægges rimelige antagelser og anvendes andre tilgængelige datakilder (jf. fodnote 26 og 28). Beretningen indeholder derfor omtrentlige skøn over omfattede personer og virksomheder som følge af medlemsstaternes ufuldstændige indberetning. Ansvaret for indberetning af oplysninger påhviler medlemsstaterne. Det skal bemærkes, at de oplysninger om virksomheder og arbejdstagere, som Kommissionen anmoder medlemsstaterne om, skyldes, at Kommissionen i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE skal indhente relevante oplysninger og indikatorer fra de støttemodtagende medlemsstater, f.eks. om antal omfattede/støttede job og virksomheder. Indberetningen om virkningen vil afhænge af kvaliteten og detaljeringsgraden af de oplysninger, der gives til Kommissionen.

(25) Denne andel er et groft skøn, da de tilgængelige oplysninger om arbejdstagere omfattet af arbejdsfordelingsordninger kun vedrører antallet af personer, der ansøgte om at blive omfattet af arbejdsfordelingsordninger, og da de er baseret på de højeste tal fra april/maj 2020 og ikke omfatter selvstændige. Med henblik på en bedre tilpasning af disse oplysninger til oplysninger om SURE-instrumentets dækning udelukkes selvstændige fra denne dækning, og det antages, at "lignende foranstaltninger" omfatter arbejdsfordelingsordninger.

(26) Tjekkiet har ikke indberettet ajourførte oplysninger om dækning. I det samlede tal antages det, at der er en tilsvarende dækning af beskæftigelsen dér som i de øvrige medlemsstater, dvs. næsten en fjerdedel af den samlede beskæftigelse. Hvis Tjekkiets indberetningstabel fra august 2020 bekræftes som korrekt, vil det samlede skøn over personer, der har modtaget støtte fra SURE, imidlertid stige til 27,5 mio. Fordelingen pr. medlemsstat i figur 7 er baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet. SURE-foranstaltningernes dækning af beskæftigelsen er betydeligt højere end dækningen af lønomkostninger. Dette skyldes bl.a., at nogle personer måske kun har modtaget støtte i nogle måneder og ikke i hele det år, som lønnen blev betalt for.

(27) De 14 medlemsstater, der har indberettet omfattede virksomheder, er Belgien, Bulgarien, Cypern, Kroatien, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Tjekkiet fremlagde kun tal i den første indberetning.

(28) I det lave skøn på 1½ mio. forventes en tilsvarende dækning af virksomheder i disse fire medlemsstater. I det høje skøn (2½ mio.) tages der hensyn til, at dækningen af arbejdstagere er større i gennemsnit i disse fire medlemsstater, hvilket kan resultere i en større dækning af virksomheder.

(29) Indvirkningen af ændringer i den økonomiske vækst på arbejdsløsheden omtales ofte i den økonomiske litteratur som "Okuns lov". Ifølge Okuns lov, der er en empirisk "tommelfingerregel" snarere end en teoretisk funderet lov, resulterer et fald i væksten i output på 2-3 % i en stigning på et procentpoint i arbejdsløsheden (jf. A.M. Okun, "Potential GNP: Its measurement and significance", Proceedings of the Business and Economic Statistics Section, American Statistical Association, 1962).

(30) I Italien faldt arbejdsløsheden endda i 2020.

(31) F.eks. kapitel 3 i Europa-Kommissionens publikation fra 2020: Labour Market and Wage Developments in 2020.

(32) ECB's udvidede program til opkøb af aktiver under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation bidrog også klart til at mindske usikkerheden på markederne. Ifølge ECB Economic Bulletin af 7. januar 2021 har Next Generation EU (NGEU) og SURE-programmet sandsynligvis bidraget til en indsnævring af rentespændet gennem en forbedring af medlemsstaternes vækstudsigter og finanspolitiske udsigter og af risikovilligheden: ( https://www.ecb.europa.eu/pub/economic-bulletin/html/eb202008.en.html ).

(33) For at få en større viden om SURE-instrumentets mulige rolle i oprettelsen og anvendelsen af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger på nationalt plan i forbindelse med covid-19-pandemien, rettede Kommissionen direkte henvendelse til medlemsstaternes myndigheder for at få deres synspunkter gennem et spørgeskema fremsendt til Beskæftigelsesudvalget. 15 af de 19 medlemsstater, der har anmodet om støtte inden for rammerne af SURE, har besvaret spørgeskemaet.

(34) Bulgarien, Cypern, Grækenland, Kroatien, Ungarn, Litauen, Letland, Rumænien og Slovenien. Ungarn besluttede at finansiere sin nye arbejdsfordelingsordning, der blev indført som reaktion på covid-19-krisen, med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde i forbindelse med CRII og CRII+ og anmodede ikke om SURE-finansiering i denne forbindelse.

(35) Belgien, Spanien, Irland og Italien. Irland anmodede ikke om SURE-støtte til finansiering af sin eksisterende arbejdsfordelingsordning (oprettet under "Jobseeker's Benefit").

(36) Tabel II.1 bygger på de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt i deres anmodninger om finansiel støtte inden for rammerne af SURE. Den giver et overblik over lovgivningsdatoerne for arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger.

(37) Disse "lignende" ordninger blev vedtaget inden den 2. april (i Cypern, Grækenland, Irland, Polen og Slovenien), efter den 2. april (i Spanien, Ungarn og Tjekkiet) eller på forskellige tidspunkter i takt med krisens udvikling mellem marts og juli 2020 (Belgien, Italien, Litauen, Letland, Malta og Rumænien, jf. tabel II.1).

(38) Jf. fodnote 33.

(39) Jf. fodnote 33.

(40) SURE var et af de første elementer i EU's reaktion af et hidtil uset omfang på en krise af et hidtil uset omfang. Denne generelle reaktion har bidraget til at sikre en usædvanlig lav rente på offentlig gæld i de medlemsstater, der er de største SURE-støttemodtagere. Disse skøn omfatter ikke eventuelle yderligere tillidseffekter, som nye nødinstrumenter, herunder SURE, kan have haft på de økonomiske aktørers tillid og rentespændet i forbindelse med medlemsstaternes udstedelse af statsobligationer (jf. fodnote 32 ovenfor).

(41) Jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen.

(42) Oplysninger fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme: https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/data-national-14-day-notification-rate-covid-19 .

(43) Europa-Kommissionens vinterprognose 2021 — European Economic Forecast, Winter 2021 (Interim), European Economy Institutional Papers N°144 — https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip144_en_1.pdf .

(44) Uudnyttet arbejdskraftpotentiale defineres som summen af arbejdsløse, underbeskæftigede deltidsansatte, jobsøgende, som ikke er umiddelbart til rådighed, og personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, men som ikke søger, udtrykt i procent af den udvidede arbejdsstyrke. Jf. Europa-Kommissionens vinterprognose 2021 — European Economic Forecast, Winter 2021 (Interim) — for yderligere oplysninger.

(45) Jf. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2020 — European economic forecast Autumn 2020.

(46) I Kommissionens meddelelse til Rådet (COM (2021)105) — Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion — anføres det, at det bør "undgås, at den finanspolitiske støtte trækkes for tidligt tilbage". Finanspolitikken er et effektivt redskab, især i et usikkert miljø. Risikoen ved en tidlig tilbagetrækning er større end risikoen ved at holde fast i støtteforanstaltningerne for længe."

(47) https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23699&langId=en

(48)   https://www.icmagroup.org/assets/documents/Regulatory/Green-Bonds/June-2020/Social-Bond-PrinciplesJune-2020-090620.pdf .