Apartheid var den raceadskillelse, der blev praktiseret ved lov i Sydafrika i perioden 1950-1993. Systemet var altså baseret på en institutionaliseret undertrykkelse af ikke-hvide befolkningsgrupper. Afskaffelsen af apartheid blev personificeret ved Nelson Mandela, som spillede en central rolle i overgangen til demokratisk styre og tiltrådte som landets første sorte præsident.
Frihedsbevægelsen ANC, som blev det regeringsbærende parti, kom til magten i 1994 og stod for den konkrete afvikling af apartheid. Den grundlæggende forestilling for den nye mangfoldige sydafrikanske regnbuenation, et udtryk opfundet af ærkebiskop Desmond Tutu og overtaget af Mandela, var at eliminere apartheid-tidens strukturer og skabe et samfund, hvor befolkningen uanset hudfarve kunne leve sammen på lige vilkår.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.