Spring til indhold

FSI

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra TSI)

FSI (Fuel Stratified Injection) er et varemærke for direkte benzinindsprøjtning, som benyttes af Volkswagen Aktiengesellschafts bilmærker, dvs. Volkswagen, Audi, SEAT og Škoda Auto. Begrebet blev introduceret af Volkswagen i 2000 med Volkswagen Lupo FSI. Motoren i Lupo FSI var på 1,4 liter og havde 105 hk. Den første FSI-model, som kom til Danmark, var dog Touran 1,6 FSI med 115 hk i 2003.

FSI-teknologien blev videreudviklet med introduktionen af Golf GT 1,4 TSI med 170 hk i 2005. Denne 1,4 liter-motor ydede 170 hk ved hjælp af både direkte indsprøjtning, turbolader, intercooler og kompressor og afløste Golf 2,0 FSI med 150 hk.

Nye TSI-motorer introduceres løbende og afløser såvel almindelige benzinmotorer uden direkte indsprøjtning og trykladning som almindelige FSI-motorer uden trykladning.

Spire
Denne artikel om motorer og motordele er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.