Strand-mandstro
| Strandmandstro | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Apiales (Skærmplante-ordenen) |
| Familie | Apiaceae (Skærmplante-familien) |
| Slægt | Eryngium (Mandstro) |
| Art | E. maritimum |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Eryngium maritimum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Strandmandstro (Eryngium maritimum) eller Strandtidsel er en 25-60 cm høj skærmplante, der vokser på sandede strandbredder. Strandmandstro er en flerårig urt, der på Den danske Rødliste 2019 er vurderet (rødlistetvurderet) til Livskraftig (Least Concern), omend den mellem 1951 og 2015 er aftaget i hyppighed[1] men den er ikke fredet.[2] Insekter suger gerne nektar af blomsterne. Navnet skrives også Strand-Mandstro.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Den har en stivgrenet, halvkugleformet vækst med grågrønne, glatte stængler. Bladene er ægformede og læderagtige med tornet rand. Begge bladsider er overtrukket med et vokslag, som farver dem gråligt blågrønne. Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser blomsterne samlet i endestillede hoveder. De enkelte blomster er rørformede og lyseblå, og de sidder støttet af blålige højblade.
Planten har et meget kraftigt og dybtgående rodnet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år).
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Planten er udbredt overalt langs Europas kyster, hvor den ses i sandklitter og på strandenge. I Danmark findes den spredt ved Vesterhavet og Østersøen og enkelte andre steder, f.eks. på Hjelm, langs kysten syd for Aarhus, på øerne Ejlinge og Æbelø ved Nordfyn og på Enø i Smålandsfarvandet.
På kystskrænten ved Hanstholm findes arten sammen med bl.a. engelskgræs, alm. engelsød, kattefod, alm. kællingetand, marehalm, gul snerre, harekløver, havtorn, klitøjentrøst, markkrageklo, sandhjælme, smalbladet timian, strandfladbælg, strandvejbred og vellugtende gulaks[3]
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- naturligvis.u-net.dk: Strandmandstro Arkiveret 29. september 2008 hos Wayback Machine
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Strand-mandstro
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Den danske Rødliste 2019 - Eryngium maritimum, Aarhus Universitet - Institut for Bioscience, hentet 2020-01-07
- ^ Fredede dyr og planter, Miljøministeriet - Miljøstyrelsen, hentet 2020-01-07
- ^ Skov- og Naturstyrelsen: Hanstholm Kystskrænt
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
