Statsforfatningsret
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret[3] eller grundlovsjura[4][5] eller forfatningsjura[6]) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.[7] De tre begreber "forfatning" og "grundlov" og "konstitution" er synonymer.[8]
Grundloven er Danmarks forfatning
[redigér | rediger kildetekst]Folketingets hjemmeside betegner Grundloven som Danmarks forfatning; for Grundloven indeholder samfundets grundlæggende regler, og Grundloven rangerer over de andre danske love.[1] Det indebærer bl.a., at en lov, der strider mod Grundloven, ikke er gyldig.[9] Der findes dog også den opfattelse, at Grundloven blot udgør "en central del" af Danmarks forfatning.[10] For ”hjørnestenen i Danmarks forfatning er Danmarks Rige Grundlov af 5. juni 1953”.[11] Endelig er der det synspunkt, at Danmarks forfatning er indeholdt i Grundloven.[12]
Den trykte udgave af Den Store Danske skriver om forfatning
Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi definerer forfatning som "udtryk for den institutionelle opbygning og opgavefordeling, der skaber sammenhæng mellem en stats myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder og befolkning. Et lands forfatning er oftest nedskrevet i en forfatningstekst, en grundlov. En grundlov tilvejebringes og ændres som regel ved, at en særlig fremgangsmåde følges, der er mere kompliceret og kræver en bredere tilslutning end ved almindelige loves tilblivelse. Mens alle stater har en forfatning, er det muligt for en stat at fungere uden en grundlov; det gælder fx Storbritannien."[13]
Den juridiske disciplins navn
[redigér | rediger kildetekst]Juristister er uenige om disciplinens navn: Der bliver undervist i faget "forfatningsret" på jura-uddannelsen på Københavns Universitet[14] og Syddansk Universitet.[15] Mens faget lyder navnet "statsforfatningsret" på de to jyske universiteter, Aarhus Universitet[16] og Aalborg Universitet.[17] Se også listen over litteratur (nedenfor).
Den trykte udgave af Den Store Danske skriver om statsret
Statsret omfatter de "regler og normer, der regulerer statslige myndigheders opbygning og opgaver samt borgernes frihedsrettigheder, der efter international inspiration nu ofte betegnes menneskerettigheder. Statsret omfatter som regel det samme som forfatningsret."[18]
Grundlovsjura
[redigér | rediger kildetekst]En meget sjælden betegnelse for statsforfatningsret er grundlovsjura.[4][5] Men betegnelsen grundlovsjura er meget sigende, for denne betegnelse viser, at den juridiske disciplin især handler om Grundloven og grundlovsfortolkning.[19] Nedenfor er der en oversigt over flere andre relevante retskilder.
Den juridiske disciplins indhold
[redigér | rediger kildetekst]Forfatningen indeholder oftest de grundlæggende kompetencefordelinger mellem de forskellige statsorganer;[20] foruden forskellige friheder og rettigheder for statens borgere.[21]
I Danmark omhandler en central del af statsforfatningsret altså juridiske studier af Grundloven[22] og fortolkning af Grundloven;[23] som kan betegnes grundlovsfortolkning.[24] Hertil kommer relevant retspraksis (præcedens),[25] der især består af sager, som Højesteret[26] og/eller den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)[27] har afgjort.
Den trykte udgave af Den Store Danske skriver om forfatningsret
[redigér | rediger kildetekst]Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi definerer forfatningsret som det “sæt af regler og normer, der regulerer en stats forfatning. Betegnelsen forfatningsret benyttes også om den videnskabelige disciplin, som behandler forfatningsretten og beskæftiger sig med såvel myndighedernes opbygning og opgaver som forholdet til statens indbyggere; herunder navnlig de forfatningsretligt beskyttede frihedsrettigheder og andre grundlæggende rettigheder, som sammenfattende benævnes menneskerettigheder.”[28]
Forfatningsretlige institutioner
[redigér | rediger kildetekst]Forfatningsretten er grundlæggende politikkens ret. Det er læren om forfatningen som begreb og dens konsekvenser for samfundet, samt de regler som danner rammerne for staten, som institution og deres rækkevidde, som vi kender dem i dag. Forholdet mellem parlamentet (Folketinget), regeringen og statsoverhovedet (Kongen),[29] samt statens forhold til sine borgere, primært på menneskerettighedsområdet.[30]
Den vigtigste retskilde i den danske forfatningsret er Grundloven,[15] da denne konstituerer staten, og en stor del af forfatningsretten omhandler netop grundlovstolkning. I de senere år, særligt efter 2. verdenskrig, har Danmark øget sit internationale samarbejde. Dette har på nogle områder, særligt vedrørende EU-samarbejdet medført, at forfatningsret er udvidet på visse områder, med internationale retskilder, som fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).[31] EMRK er siden 1992[32] fuldt inkorporeret i dansk lov[33] og supplerer Grundlovens bestemmelser om frihedsrettigheder.[34] Men Grundloven står over EMRK og inkorporeringsloven[35] i den retlige trinfølge.[36]
Oversigt over de vigtigste retskilder i statsforfatningsret
[redigér | rediger kildetekst]| Love som fastsætter rettigheder | Relevant retspraksis som bl.a. fortolker en lovbestemmelse[37] | |
| Dansk ret | Grundloven[38] (forkortet GRL)[39] og især dens frihedsrettigheder i kapitel 8[40] | Domme afsagt af Højesteret (H)[41] |
| International ret | Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)[42] via inkorporeringsloven.[35][43] Der findes flere tilllægsprotokoller til EMRK.[44][45] | Domme afsagt af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)[46] |
Andre love
Af andre statsforfatningsretlige love foruden GRL (1953) og EMRK samt inkorporeringsloven (oprindeligt 1992) kan bl.a. nævnes:[47]
- Kongeloven[48] (1665), hvis art. 21 og art. 25 stadigt gælder.[49]
- Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse[50] (1871)
- Tronfølgeloven[51] (2009)
- Folketingets Forretningsorden[52]
- Ministeransvarlighedsloven[53] (1964)
- Lov om Det udenrigspolitiske Nævn[54] (1954)
- Folketingsvalgloven[55]
- Lovtidendeloven[56]
- Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom[57]
Desuden findes der Forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser.[58] Hertil kommer Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.[59]
Retspraksis
Angående relevant retspraksis kan det diskuteres, om EMD's retspraksis reelt bør opfattes som rangerende over H's retspraksis. For efter EMD's dom i Jersild-sagen (1994)[60] har H i sine efterfølgende domme fulgt EMD's retspraksis i Jersild-sagen, så en journalist og en chefredaktør er blevet frifundet; ligesom EMD frifandt Jersild med henvisning til den særlige beskyttelse af ytrings- og informationsfrihed, som EMRK artikel 10 giver medierne og dermed også en journalist.[61]
Øvrige retskilder[62]
Foruden relevante love og retspraksis omfatter retskilderne også flere retsgrundsætninger og flere retssædvaner;[63] herunder findes en retssædvane om Folketingets Finansudvalgs kompetence til at tildele bevilling.[64]
Den omtalte retssædvane gælder på grundlovsniveau.[65][66] Der findes også en retsgrundsætning, legalitetsprincippet, der gælder på grundlovsniveau.[67]
Mens de fleste retsgrundsætninger gælder på lovs niveau i den retlige trinfølge; for de fleste retsgrundsætninger er udledt af retspraksis.[68]
Ophørt retskilde
Indtil d. 23. juni 2023 hørte flagbekendtgørelsen af 10. april 1915 til de statsforfatningsretlige retskilder.[69] Men siden d. 24. juni 2023 er flagbekendtgørelsen ophørt.[70]
To bemærkelsesværdige eksempler på statsretlige sager (retspraksis)
[redigér | rediger kildetekst]Højesteret fandt Tvindloven grundlovsstridig
Med dommen[71] i Tvind-sagen, U.1999.841 H,[72] anvendte Højesteret[73] grundlovsfortolkning,[74] da Højesteret fandt en bestemmelse[75] i Tvindloven[76][77] grundlovsstridig;[78] som stridende[79] mod Grundlovens § 3, 3. punktum.[80]
Højesteret opløste (forbød) gruppen LTF[81] efter Grundlovens § 78, stk. 2
Københavns Byret har ved dom opløst Loyal to Familia (LTF) efter GRL § 78, stk. 2.[82] Østre Landsret[83] og senere Højesteret stadfæstede byrets dom.[84] Højesteret fandt,[85] at LTF virker ved vold,[86] U.2021.4999 H.[87] Med opløsningen[88] er LTF en ulovlig[89] forening.[83]
Grundlovsfortolkning
[redigér | rediger kildetekst]Til grundlovsfortolkende momenter hører: Bestemmelsens ordlyd og formål samt Grundlovens forarbejder, foruden såvel lovgivningsmagtens praksis som domstoles retspraksis.[90]
Grundlovsfortolkende værker
[redigér | rediger kildetekst]Siderne 15 og 410-411 i bogen Dansk Statsret, 3. udgave (se nedenfor på denne oversigt) nævner disse bøger:
- Poul (Alfred) Andersen (1964): Dansk Statsforfatningsret. Andet oplag. Gyldendal (Bogens første oplag blev udgivet i 1954; men bogen følger den retskrivning, som blev afskaffet i 1948.[91])
- Max Sørensen (1973): Statsforfatningsret. 2. udgave, ved Peter Germer. 6. oplag. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
- Alf Ross (1980): Dansk statsforfatningsret. 3. gennemarbejdede udgave, ved Ole Espersen. Nyt Nordisk Forlag. ISBN 87-17-02631-8
- Henrik Zahle (1995): Dansk forfatningsret, består af 3 bind, Christian Ejlers' Forlag. ISBN 87-7241-759-5
- Peter Germer (2012): Statsforfatningsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-5742-265-8
- Jens Peter Christensen m.fl. (2020): Dansk statsret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-4287-8
- Jens Elo Rytter (2021): Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6194-238-8
De grundlovsfortolkende værker præciserer grundlovsbestemmelser.[92] For at uddybe og præcisere Grundlovens bestemmelser er det nødvendigt at læse grundlovsfortolkende værker, fordi der findes kun få præciserende domme om statsretlige emner.[93] Domme er ellers retsafklarende og kan endda være retsskabende.[94] Dette udsagn finder støtte i Grundloven § 3 om magtens tredeling.[95] I mangel af domme tydeliggør de grundlovsfortolkende værker bestemmelserne i Grundloven.
Kommenteret udgave af Grundloven
[redigér | rediger kildetekst]- Henrik Zahle (2006): Danmarks Riges Grundlov med kommentarer. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-1156-5
- Jens Peter Christensen m.fl. (2015): Grundloven med kommentarer. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3089-9
Litteratur og videre læsning
[redigér | rediger kildetekst]- Vanessa Møller Damkjær & Nanna Vang Christensen (2023): Forfatningsret - kompendium 2023. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5745-014-9
- Jesper Münther & Michelle Palmann (2022): Forfatningsret kompendium. Karnov Group. ISBN 978-87-6194-352-1
- Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver og materialer. 3. udgave. (2021). Karnov Group. ISBN 978-87-6194-302-6 ( 2. udgave (2019) har ISBN 978-87-619-4130-5 )
- siderne 57 - 78 (kapitel 3) i bogen Bente Hagelund (2019): Lærebog i forvaltningsret. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-4127-042-5
- Troels Michael Lilja & Karsten Naundrup Olesen (2016): Domsanalyse. 2. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. ISBN 978-87-5932-757-9
- Jørgen Jørgensen (2011): Forfatningsret kompendium. 2. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6192-838-2
- Sarah Emilie Ginsborg & Andreas Liebmann (2014): Kompendium i Individets grundlæggende rettigheder. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-92678-57-7
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Legalitetsprincippet
- Retskilde
- Retskildefortolkning (herunder lovfortolkning og grundlovsfortolkning)
- Forfatningshistorie
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Grundloven med forklaringer på ft.dk (Ordvalget er: Grundloven er Danmarks forfatning)
- ^ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk
- ^ Zahle, Henrik (14. oktober 2012). "statsret". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 1. juni 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b Mandag Morgen (18. maj 1998). "Leder: Hvorfor ikke sige nej?" (PDF). Ugebrevet Mandag Morgen. Hentet 1. juni 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b Jens Brøsted: Et beskåret hjemmestyre - et kritisk essay om den grønlandske hjemmestyreordning. (Rhodos, 1979). 150 sider
- ^ Styreformen i Danmark på lex.dk
- ^ side 13 i Henrik Zahle (1998): EU og den danske grundlov. CHRISTIAN EJLERS’ FORLAG. ISBN 87 7241 866 4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) & side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
- ^ forfatning på ordnet.dk
- ^ side 63 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- ^ Danmarks Riges Grundlov på denstoredanske.lex.dk
- ^ Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon, Gyldendal. bind 4 (side 459, 2. spalte, linjerne 12-14), ISBN 87-7789-007-8
- ^ side 172, 1. spalte (opslagsordet forfatning) i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 544, 1. spalte. Artiklen forfatning. ISBN 87-7789-011-6
- ^ Det Juridiske Fakultet. "Undervisning og opbygning". studier.ku.dk. Københavns Universitet. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b Syddansk Universitetsbibliotek (4. april 2022). "Jura: Forfatningsret". libguides.sdu.dk. Syddansk Universitet. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Juridisk Institut (9. februar 2022). "Stats- og forvaltningsret samt menneskerettigheder : Specialer inddelt efter årstal". law.au.dk. Aarhus Universitet. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Juridisk Institut. "Bachelor : Jura". aau.dk. Aalborg Universitet. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon, bind 18, ISBN 87-7789-039-6 (side 39, 3. spalte, opslagsordet statsret)
- ^ side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
- ^ Germer, Peter (2012). Statsforfatningsret. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-2265-8.
- ^ Rytter, Jens Elo (2000). Grundrettigheder : Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten (PDF). København: Forlaget Thomson. ISBN 87-619-0159-8.
- ^ LOV nr 169 af 05/06/1953 (Grundloven af 1953)
- ^ side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020.
- ^ Rytter, Jens Elo (2006). Grundlovsfortolkning. København: Djøf Forlag. s. 77-90. ISBN 87-574-1156-5.
- ^ "Betydning af forfatningsret". about-meaning.com. Arkiveret fra originalen 5. august 2022. Hentet 10. maj 2022.
- ^ "Forfatningsret". learninglaw.dk. Arkiveret fra originalen 5. august 2022. Hentet 10. maj 2022.
- ^ Koch, Ida Elisabeth; Røberg, Kristine; Schaumburg-Müller, Sten; Vedsted-Hansen, Jens (2004). Menneskerettigheder og magtfordeling : domstolskontrol med politiske prioriteringer (PDF). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7934-801-7.
- ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 544, 1. spalte. Artiklen forfatningsret. ISBN 87-7789-011-6
- ^ Andersen, Poul (1964). Dansk Statsforfatningsret (PDF) (2. udgave). København: Gyldendal.
- ^ Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (PDF) (Rapport). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- ^ Rytter, Jens Elo (2006). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention : og dansk ret (PDF). København: Forlaget Thomson. ISBN 978-87-619-1572-6.
- ^ "Menneskerettigheder i Danmark : Dansk lovgivning". menneskeret.dk. Institut for Menneskerettigheder. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ LBK nr 750 af 19/10/1998 (Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention)
- ^ Christensen, Bent; Thuesen, Elisabeth; Tamm, Ditlev; Latrup-Pedersen, Tom (7. oktober 2016). "Danmark - retssystem". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 10. maj 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b LBK nr 138 af 26/01/2022 (Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention)
- ^ "3.1. Retlige grænser". Lovkvalitetsvejledningen. Justitsministeriet. Arkiveret fra originalen 9. april 2022. Hentet 10. maj 2022.
- ^ side 64 i Mads Bryde Andersen: Ret og metode (2002) på Københavns Universitet Projekt Jurabog
- ^ Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) på retsinformation.dk
- ^ https://valg.im.dk/vaelgere/hvornaar-er-der-valg-eller-folkeafstemning Hvornår er der valg eller folkeafstemning
- ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8
- ^ findes bl.a. i Ugeskrift for Retsvæsen, forkortet UfR eller blot U
- ^ lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (inkorporeringsloven) på retsinformation.dk
- ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/Frihedsrettigheder
- ^ Bekendtgørelse af protokol nr. 4 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på retsinformation.dk
- ^ Bekendtgørelse af tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder på retsinformation.dk
- ^ European Court of Human Rights - ECHR, CEDH, news, information, press releases
- ^ Forfatningslove mv. på thomastgorsen.dk & siderne 481 - 496 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
- ^ Kongeloven på retsinformation.dk
- ^ side 494 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 9788757442878
- ^ Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse på retsinformation.dk
- ^ Tronfølgeloven på retsinformation.dk
- ^ Forretningsorden for Folketinget på retsinformation.dk
- ^ Ministeransvarlighedsloven på retsinformation.dk
- ^ Lov om Det udenrigspolitiske Nævn på retsinformation.dk
- ^ Folketingsvalgloven på retsinformation.dk
- ^ Lovtidendeloven på retsinformation.dk
- ^ Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom på retsinformation.dk
- ^ BILAG 9. Oversigt over forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser på jurabibliotek.dk
- ^ https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0389:0403:da:PDF
- ^ Portal om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention | Jersild mod Danmark, sagsnummer 15890/89, storkammeret
- ^ Kapitel 9 (siderne 281-337) i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group. ISBN 9788761942388
- ^ siderne 67-69 i Bente Hagelund: Lærebog i fovaltningsret. Djøf Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
- ^ side 1 i pdf-dokument af Jens Peter Christensen: Grundlovstolkning – mellem jura og politik på domstol.dk
- ^ siderne 30-33 i Jens Peter Christensen m.fl. (2020): Dansk Statsret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-4287-8 & https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/andersen_dansk_statsforvaltningsret_1964.pdf
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 16. oktober 2021. Hentet 11. december 2022.
- ^ https://www.studocu.com/da/document/kobenhavns-universitet/institutionel-forfatningsret-og-eu-forfatningsret/forfatningsret-noter-kopi/27923756
- ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:Qm9uaMMVP-oJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771983579/book-part-9788771983579-sec08.xml&cd=2&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
- ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:34_zeQRbauYJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771980912/book-part-9788771980912-sec10.xml%3FpdfJsInlineViewToken%3D177592951%26inlineView%3Dtrue&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
- ^ Bekendtgørelse om Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag. Bekendtgørelse nr. 103 af 10/04/1915 på retsinformation.dk
- ^ Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelser om flagning med fremmede nationsflag på retsinformation.dk
- ^ Tvindsagen (1999): Højesterets dom af 19. februar 1999 - Wikisource
- ^ "Learning Law". Arkiveret fra originalen 5. august 2022. Hentet 2. juni 2022.
- ^ Da Tvind satte skub i grundloven
- ^ "Materiale | Højesterets dom i Tvind-sagen | Københavns Biblioteker". Arkiveret fra originalen 5. august 2022. Hentet 2. juni 2022.
- ^ KRONIK: Højesteret som statsmagt
- ^ Tvind-dommen | lex.dk – Den Store Danske
- ^ FAKTA: Her er vigtige punkter i Tvindsagen - TV 2
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. november 2022. Hentet 2. juni 2022.
- ^ https://www.folketingstidende.dk/samling/19951/lovforslag/L268/19951_L268_betaenkning.pdf
- ^ https://www.studocu.com/da/document/syddansk-universitet/forfatningsret/sporgsmal-til-tvind-dommen/15493355
- ^ Professor: Betryggende at LTF opløses gennem domstolene
- ^ side 337 i Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver, materialer. 2019. 2. udgave. Karnov Group, København. ISBN 978-87-619-4130-5
- ^ a b Højesteret: Loyal to Familia er en ulovlig forening | Anklagemyndigheden
- ^ https://domstol.dk/media/a1znmidy/kronik-87-hvornaar-er-en-forening-grundlovsstridig-soendag-den-10-oktober-2021.pdf
- ^ "term.subject="statsforfatning" | UC SYD Biblioteket". Arkiveret fra originalen 5. august 2022. Hentet 16. juni 2022.
- ^ Højesteret opløser banden Loyal To Familia
- ^ "Search | bibliotek.dk". Arkiveret fra originalen 5. august 2022. Hentet 16. juni 2022.
- ^ OVERBLIK: Fem spørgsmål og fem svar om opløsningen af LTF - Avisen.dk
- ^ Højesteret - Ulovlig forening opløst
- ^ side 25 i Nanna Vang Christensen & Vanessa Møller Damkjær (2023): Forfatningsret – Kompendium 2023/24. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5014-9
- ^ retskrivningsreformen i 1948 | lex.dk – Den Store Danske
- ^ side 50-51 i Troels Michael Lilja & Karsten Naundrup Olesen: Domsanalyse. 2016. 2. udgave. Samfundslitteratur. ISBN 9788759327579
- ^ side 25 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- ^ side 333, især fodnote 25, i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- ^ Grundloven § 3 på ft.dk