Hjorte
Hjorte | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
Underorden | Ruminantia (Firemavedrøvtygger) |
Familie | Cervidae (Hjorte) Goldfuss, 1820 |
Kort | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Hjorte (Cervidae) er en familie af firemavedrøvtyggere i ordenen Parrettåede hovdyr (Artiodactyla).
- Familie Hjorte (Cervidae)
- Underfamilie Muntiacinae
- Indisk muntjak Muntiacus muntjak
- Reeves muntjac Muntiacus reevesi
- Muntiacus crinifrons
- Muntiacus feae
- Muntiacus rooseveltorium
- Muntiacus truongsonensis
- Muntiacus gongshanensis
- Kæmpemuntjak Muntiacus vuqangensis
- Elaphodus cephalophus
- Underfamilie Cervinae
- Dådyr Dama dama
- Aksishjort eller chital Axis axis
- Svinehjort Axis porcinus
- Axis kuhlii
- Axis calamianensis
- Thorolds hjort eller hvidkindet tibetansk hjort Cervus albirostris
- Barasinga Cervus duvaucelii
- Kronhjort Cervus elaphus
- Wapiti Cervus canadensis
- Elds kronhjort Cervus eldii
- Sikahjort Cervus nippon
- Rusahjort Cervus timorensis
- Sambarhjort Cervus unicolor
- Davidshjort eller milu Elaphurus davidianus
- †Irsk kæmpehjort Megaloceros giganteus
- Underfamilie Hydropotinae
- Vandrådyr Hydropotes inermis
- Underfamilie Capreolinae
- Sorthalet hjort eller storøret hjort Odocoileus hermionus
- Hvidhalet hjort eller virginiahjort Odocoileus virginianus
- Rådyr Capreolus capreolus
- Elg eller elsdyr Alces alces
- Rensdyr Rangifer tarandus
- Sumphjort Blastocerus dichotomus
- Pampashjort Ozotoceros bezoarticus
- Huemul eller gaffelhjort Hippocamelus bisulcus
- Hippocamelus antisensis
- Spidshjort Mazama americana
- Mazama gouazoupira
- Mazama rufina
- Mazama chunyi
- Sydlig pudu Pudu pudu
- Nordlig pudu Pudu mephistophiles
- Underfamilie Muntiacinae
Biologi
[redigér | rediger kildetekst]Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. (marts 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Når hjortene gnider huden (den såkaldte bast) af deres gevir/opsats, siger man, at de fejer. Fejningen skader træerne og kan derfor være en betydelig udgift for skovbruget.
Fiktion
[redigér | rediger kildetekst]Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. (marts 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
I fiktion trækker flyvende rensdyr julemandens slæde. En anden kendt fiktionshjort er Bambi. I den oprindelige historie af Felix Salten, var han et rådyr; men i Disneyfilmen er han en hvidhalet hjort.
I nordisk mytologi lever de fire hjorte Dain, Dvalin, Dunør og Duratro i toppen af Yggdrasil. I antikkens Grækenland var guden Aristaios hyrdeguden for hjorte og bikuber.
Hjorte i kirkekunsten
[redigér | rediger kildetekst]Den senantikke dyresymbolik Fysiologus, nedskrevet mellem 100- og 200-tallet, men først oversat fra græsk til latin omkring år 400, tilskriver hjorten evnen til at besejre slanger. I den klassiske version trækker hjorten slangen frem ved hjælp af sit næsebor, og dræber den så; mens hjorten i den kristne version skyller slangen ud af hulen ved hjælp af vand, som en parallel til dåben. [1] Symbolikken blev så overført til Kristus, som overvinder djævelen; og blev dertil et billede på den troende, som overvinder synden. [2] I den pragtfulde mosaik over alteret i kirken San Clemente i Rom ses hjorte, der drikker fra paradisets fire floder. [3] I Laterankirken er hjortene afbildet på hver sin side af Kristi kors.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ https://www.amazon.com/Ancient-Natural-History-Histories-Antiquity/dp/0415115450 (s. 232)
- ^ Kirsti Gulowsen og Olaf Steen: Roma (s. 155), Dreyers forlag, Oslo 2016, ISBN 978-82-8265-160-8
- ^ The Basilica of San Clemente, Rome (article) | Khan Academy
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |