Spring til indhold

Akbar Hashemi Rafsanjani

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ayatollah
Ali Akbar Hashemi Rafsanjani
اکبر هاشمی رفسنجانی
Irans fjerde Præsident
Embedsperiode
3. august 1989 – 3. august 1997
Religiøse lederAli Khamenei
Første vicepræsidentHassan Habibi
ForegåendeAli Khamenei
Efterfulgt afMohammad Khatami
Formand for Fremskyndelsesrådet
Embedsperiode
6. februar 1989 – 8. januar 2017
Udnævnt afAli Khamenei
ForegåendeAli Khamenei
Efterfulgt afingen
Formand for Ekspertforsamlingen
Embedsperiode
25. juli 2007 – 8. marts 2011
ForegåendeAli Meshkini
Efterfulgt afMohammad-Reza Mahdavi Kani
Formand for Irans parlament
Embedsperiode
28. juli 1980 – 3. august 1989
ForegåendeYadollah Sahabi
Efterfulgt afMehdi Karroubi
Medlem af Ekspertforsamlingen
Embedsperiode
15. august 1983 – 8. januar 2017
ValgkredsTeheran-provinsen
Flertal2.301.492 (5. periode)
Medlem af det iranske parlament
Embedsperiode
28. maj 1980 – 3. august 1989
ValgkredsTehran, Rey, Shemiranat og Eslamshahr
Flertal1.891.264 (81,9%; 2. periode)
Personlige detaljer
Født25. august 1934
Iran Bahreman, Persien
Død8. januar 2017 (82 år)[1]
Tehran, Iran
DødsårsagHjerteanfald
GravstedKhomeinis mausoleum, Behescht-e Zahra
NationalitetIraner
Politisk partiForeningen af kæmpende gejstlige (inaktiv siden 2009)[2]
Andre politiske
tilhørsforhold
Islamske republikparti (1979–1987)
Ægtefælle(r)Effat Marashi (g. 1958; d. 2017)[3]
BørnMohsen (f. 1961)
Fatemeh (f. 1961)
Faezeh (f. 1962)
Mehdi (f. 1969)
Yasser (f. 1971)
Uddannelses­stedQom Universitet
Isfahan Universitet
Teherans Universitet
ReligionTolver shia-islam
Underskrift
Militærtid
Troskab Iran
Chef for Næstkommanderende for af Irans militære overkommando
Slag/krigeIran-Irak-krigen
Udmærkelser 1. grad af Fath-medajlen[4]
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Akbar Hashemi Rafsanjani (persisk: اکبر هاشمی رفسنجانی; født 25. august 1934, død 8. januar 2017[1]) var en iransk politiker, der var Irans fjerde præsident fra 1989 til 1997.

Han blev gift i 1958, og han havde tre sønner, Mohsen, Mehdi og Yasser, (der er opkaldt efter den afdøde palæstinensiske leder og præsident Yasser Arafat), samt yderligere to døtre, Fatemeh og Faezeh. Han var barn af en velhavende bondefamilie og fik gennem tolv år en religiøs uddannelse i Qom, shiitternes hellige by. De sidste seks år blev han undervist af ayatollah Khomeini, og han var én af hans mest trofaste tilhængere.

Senere var han mindre interesseret i koranstudier, og han havde held til på én gang at pleje en karriere som politiker, hvad der medførte fire anholdelser, og som forretningsmand. I den sidste egenskab gennemførte han mellem 1960 og 1976 flere ejendomshandler, der gav ham gode fortjenester. Han blev også én af de største grossister i handlen med pistacienødder fra Iran, og han blev betragtet som den rigeste mand i landet.

I 1979, dvs. før shahens fald, havde basarens småhandlende givet ham tilnavnet "Akhbar Shah" (kong Akhbar), og han udgav han sig for at være deres repræsentant overfor internationale journalister. Det var i den sammenhæng, at han fastslog, at oprørsbevægelsen kun havde som mål at skabe en demokratisk republik. Da man senere i 1979 oprettede den islamiske republik Iran, var han et nøglemedlem af det Islamiske Revolutionære Råd bl.a. sammen med nuværende religiøse leder Ali Khamenei.

Rafsanjani blev også det iranske parlaments første formand efter oprettelsen af den islamiske republik. Han bestred den post, ind til han blev valgt til præsident i 1989. I de sidste år af Irak-Iran krigen, som varede fra 1980-88, udnævnte ayatollah Khomeini Rafsanjani til chef for de væbnede styrker. Det var også Rafsanjani, som fik ayatollah Khomeini til at acceptere den FN-sikkerhedsrådsresolution, der i realiteten stoppede krigen.

Rafsanjani blev valgt til præsident den 17. august 1989, hvor han efterfulgte Ali Khamenei og sad på posten til 1997, hvor han blev efterfulgt af Mohammad Khatami. Efter forfatningen havde han ikke mulighed for at genopstille.

I 2000 stillede Rafsanjani op til parlamentsvalget, men var ikke blandt de 30 repræsentanter fra Teheran, som blev valgt. Alligevel lykkedes det Vogternes Råd at erklære flere stemmebokse ugyldige og på den måde få plads til den dengang 66 årige Rafsanjani. Lige inden han trådte til som medlem af parlamentet, valgte han overraskende at træde tilbage med begrundelse "at han bedre kunne tjene folket på andre måder". Rafsanjani stillede op til præsidentvalget i 2005, men led nederlag til Mahmoud Ahmadinejad.

Rafsanjani blev anset for at være en af Irans absolut mest indflydelsesrige politikere. Han var formand for Fremskyndelsesrådet, som mægler i konflikter mellem det iranske parlament og Vogternes Råd og viceformand for Ekspertforsamlingen, som udpeger Irans religiøse leder. Rafsanjani blev kaldt ayatollah af nogle (bl.a. avisen "Hamshahri"), men i den islamiske rangorden var han kun indehaver af den lavere titel hojatoleslam.

1934: Rafsanjani blev født
1979: Medlem af Det Islamiske Revolutionære Råd
1989: Valgt til præsident
1993: Genvalgt til præsidentposten
2000: Rafsanjani stiller op til parlamentsvalget og bliver valgt ind med hjælp fra Vogternes Råd
2005: Han genopstillede til præsidentvalget, men tabte til Mahmoud Ahmadinejad
2017: Rafsanjani døde den 8. januar

  1. ^ a b Ayatollah Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, Ex-President of Iran, Dies at 82 Arkiveret 21. juni 2017 hos Wayback Machine, 8. januar 2007, nytimes.com
  2. ^ "روحانی، بهانه انشعاب جامعه روحانیت؟" [Rouhani: Excuse for Split in Combatant Clergy Association?]. Shargh (persisk). Alef. 18. juni 2016. Arkiveret fra originalen 23. september 2016. Hentet 25. juni 2016.
  3. ^ Sciolino, Elaine (19. april 1992). "Rafsanjani Sketches Vision of a Moderate, Modern Iran". New York Times. Arkiveret fra originalen 21. juni 2009. Hentet 9. juni 2009.
  4. ^ Poursafa, Mahdi (20. januar 2014). گزارش فارس از تاریخچه نشان‌های نظامی ایران، از «اقدس» تا «فتح»؛ مدال‌هایی که بر سینه سرداران ایرانی نشسته است [From "Aghdas" to "Fath": Medals resting on the chest of Iranian Serdars] (persisk). Fars News. Arkiveret fra originalen 21. januar 2014. Hentet 21. oktober 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]