Spring til indhold

Frontex

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Europæiske grænse- og kystvagt
Overblik
TypeEU-agentur
Etableret6. oktober 2016 (2016-10-06)
1. maj 2005 (Frontex)
Tidligere navn(e)Frontex (indtil 2016)
Foregående
  • Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (Det Europæiske Grænseagentur, Frontex)
JurisdiktionEuropæiske Union
HovedkvarterWarszawa, Polen
52°08′N 21°06′Ø / 52.14°N 21.1°Ø / 52.14; 21.1
Antal ansatte
402 (2016) / 1000 (2020, forslået)[1]
Årligt budget€ 254 millioner (2016)[2]
Ledelse
LederFabrice Leggeri
Formand for bestyrelsenRalf Göbel
Dokumenter
Nøgledokumenter
Eksterne henvisninger
frontex.europa.eu
Oversigtskort
Europæiske grænse- og kystvagt ligger i Europæiske Union
Europæiske grænse- og kystvagt
Europæiske grænse- og kystvagt
Europæiske grænse- og kystvagts beliggenhed

52°08′N 21°06′Ø / 52.14°N 21.1°Ø / 52.14; 21.1

Den europæiske grænse- og kystvagt, også kendt som Frontex[3] (fra fransk: Frontières extérieures "ydre grænser"), er et EU-agentur beliggende i Warszawa i Polen, med ansvaret for grænsekontrollen af det europæiske Schengen-område i koordination med grænse- og kystvagterne i Schengen-medlemstaterne.

Frontex's hovedopgave er at indsamle data til hjælp for koordinationen af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne om forvaltning af de ydre grænser, og at bistå medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, indførelse af fælles uddannelsesstandarder, udarbejdelse af risikoanalyser, og følge udviklingen i forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser. Det skal også bistå medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser, og yde medlemsstaterne den nødvendige støtte i forbindelse med tilrettelæggelsen af bedste praksis for tilbagesendelse af tredjelandes statsborgere, som opholder sig ulovligt i EU.

Frontex har hovedkvarter i Polens hovedstad Warszawa, og havde i juni 2008 138 ansatte, og et budget på godt 70 millioner euro[4]

Af hensyn til den overordnede sammenhæng holder Frontex tæt kontakt til andre fællesskabs- og EU-partnere, der har ansvar for sikkerheden ved de ydre grænser, som f.eks. EUROPOL, CEPOL og OLAF, og for toldsamarbejdet og samarbejdet inden for plantesundhed og veterinærkontrol.

I juni 2007 vedtog EU's Ministeråd en forordning om at oprette en fælles indsatsstyrke for grænsekontrol, der har fået navnet Rapid Border Intervention Teams, forkortet til RABITS, som er tænkt som en operativ indsatsgruppe ved ekstraordinære pres på EU's ydre grænser, men nogle nærmere retningslinjer er endnu ikke fastlagt (juni 2008).

Den 22. juni 2016 vedtog Europaparlamentet, Det Europæiske Råd og Europakommissionen et forslag om at oprette en europæisk grænse- og kystvagt[5]. Den nye organisation bygger på det grundlag, som Frontex har lagt, med evnen til at trække på en yderligere reserve af personer og udstyr. Det nye agentur "skal hjælpe med at håndtere migration mere effektivt, forbedre den Europæiske Unions interne sikkerhed og vogte princippet om fri bevægelse. Etableringen af en Europæisk Grænse- og Kystvagt vil sikre en stærk og fælles håndtering af de eksterne grænser."

  1. ^ "European Agenda on Migration: Securing Europe's External Borders". europa.eu. European Commission. Arkiveret fra originalen 15. december 2015. Hentet 15. december 2015.
  2. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 15. december 2017. Hentet 24. juni 2018.
  3. ^ Se Regulation (EU) 2016/1624 recital 11 ("...the European Agency for the Management of Operational Cooperation at the External Borders of the Member States of the European Union should therefore be expanded. To reflect those changes, it should be renamed the European Border and Coast Guard Agency, which will continue to be commonly referred to as Frontex. It should remain the same legal person, with full continuity in all its activities and procedures....") and article 6 ("The European Border and Coast Guard Agency shall be the new name for the European Agency for the Management of Operational Cooperation at the External Borders of the Members States of the European Union established by Regulation (EC) No 2007/2004. Its activities shall be based on this Regulation....")
  4. ^ Avisen Notat, juni 2008
  5. ^ "European Commission - PRESS RELEASES - Press release - European Border and Coast Guard agreed". Arkiveret fra originalen 23. juni 2016. Hentet 22. juni 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]