Svenskernes Parti
Svenskernes Parti Svenskarnas Parti | |
---|---|
Partileder | Stefan Jacobsson |
Grundlagt | 22. november 2008 |
Nedlagt | 10. maj 2015 |
Partiavis | Realisten |
Politisk ideologi | Nationalisme Nynazisme |
Politisk placering | Højrefløj/Højreekstremisme |
Partifarve(r) | Gul og sort |
Website | www.svenskarnasparti.se |
Svenskernes Parti (SvP) var et svensk nynazistisk politisk parti.[1][2][3] Partiet blev dannet under navnet Folkefronten[4] den 22. november 2008 efter at forgængeren Nationalsocialistisk Front var blevet nedlagt. Partiets avis, som udgives på internettet, hedder Realisten. Svenskernes Parti hører til de grupper, som overvåges af SÄPO, det svenske sikkerhedspoliti, og skønnes af dem at indgå i det såkaldte "hvid magt"-miljø.[5]
Partiet vandt ved det svenske kommunalvalg i 2010 ét sæde i Grästorp kommune, idet 102 personer (2,8 procent) stemte på partiet. Svenskernes Parti blev dermed det første egentlige "nazistiske" parti siden 1940'erne, som har haft plads i en folkevalgt forsamling i Sverige.[6] Den svenske skattestyrelse konstaterede dog efterfølgende, at den indvalgte, Daniel Höglund, i praksis ikke boede i Grästorp kommune, og ændrede derfor hans folkeregisteradresse. Dette medførte således, at partiets mandat allerede efter et par måneder stod ubesat[7]
Svenskernes parti blev opløst den 10. maj 2015.[8][9][10] Årsagen til opløsningen var ifølge Svenskernes Parti det dårlige valgresultat og et svigtende medlemskab.[11]
Navneændring
[redigér | rediger kildetekst]Svenskernes Parti kaldte sig i begyndelsen for Folkefronten, men registrerede i 2009 partibetegnelsen "Svenskernes Parti", fordi betegnelsen "Folkefronten" i forvejen var blevet registreret lokalt af et socialistisk parti i Linköping.[12] Navneændringen blev besluttet på ledelsesmødet den 25. oktober 2009. Folkefronten blev for sin del dannet ud af Nationalsocialistisk Front, som var blevet opløst den 22. november 2008.[13] Svenskernes Parti havde ved sin begyndelse samme partiledelse som NSF, og partiets medlemmer var blevet overført fra NSF, da NSF blev opløst, men i modsætning til NSF har Svenskernes Parti ikke åbne nazistiske indslag i deres profil og satser i stedet på en mere "folkelig" form. Partiet valgte også at holde op med at beskrive sig selv som nationalsocialister og valgte i stedet betegnelser som "nationalister" og "konservative". Ifølge det svenske blad Expos chefredaktør Daniel Poohl er forandring dog primært kosmetisk.[14] Sidenhen er der kommet flere ledende medlemmer til, som ikke har baggrund i Nationalsocialistisk Front, f.eks. partilederen Stefan Jacobsson[15], Dan Eriksson,[16] og Jonas De Geer.[17]
Ideologi
[redigér | rediger kildetekst]Svenskernes Partis forhenværende partileder Daniel Höglund og vicepartilederen Anders Ärleskog sad førhen i ledelsen for Nationalsocialistisk Front. I partiets avis, Den Svenske Nationalsocialist, blev Folkefrontens stiftelse beskrevet på følgende måde:
Et nyt parti er blevet født. Kampen for det svenske folk har altid været der, men først nu findes et redskab, der kan vinde den kamp. Der er endnu langt til målet, ingen tvivl om den sag, men gennem Folkefrontens fødsel kan man ane den kommende sejr. | ||
[18] |
Også det nye parti oplyser, at det kæmper for et etnisk homogent Sverige,[19] det vil sige et samfund, som ikke frembyder nogen etnisk mangfoldighed. Svenskernes Parti skriver i deres partiprogram, at:
Sverige skal også i fremtiden være svenskt: Kun mennesker, som tilhører den vesterlandske genetiske og kulturelle arv, hvori de etniske svenskere indgår, skal kunne være svenske medborgere. Sverige er nødt til at være svenskt, for at svenskerne skal kunne skabe deres egen kultur, deres egne sæder og praksisser samt frit kunne vælge, hvilke indflydelser, som skal påvirke eller berige Sverige fra andre dele af verden.[20] | ||
Daniel Poohl, der er chefredaktør for tidsskriftet Expo, kommenterede i en artikel i avisen Arbetaren, at:
Nationalsocialistisk Front har skiftet tøj, men der er ingen forskel. Man har nedtonet smånostalgiske sager som raceteologi på skoleskemaet og bonderomantik, men derudover er det samme nazistiske parti som tidligere. … Folkefronten er et nationalsocialistisk parti. Man taler ikke længere direkte om "race", men det er det, man mener.[21] | ||
Det svenske sikkerhedspolitis syn på Svenskernes Parti
[redigér | rediger kildetekst]Svenskernes Parti hører til de gruppe, som overvåges af SÄPO, det svenske sikkerhedspoliti.[5] Nedlæggelsen af NSF og opstarten af et parti, hvor betegnelsen "nationalsocialistisk" hverken indgår i politikken eller i navnet, betragtes af sikkerhedspolitiet udelukkende som en navneændring.[5] Ifølge sikkerhedspolitiet er partiet således at betragte som nazistisk.[2]
Kontroverser
[redigér | rediger kildetekst]- Den 9. januar 2010 spredte repræsentanter for Svenskernes Parti løbesedler med budskabet "Advarsel om pædofile" i en forstad til Kalmar i anledning af, at en person, som havde aftjent fængselsstraf for seksuelle overgreb på børn, havde bosat sig i området. På løbesedlerne blev den tidligere straffede person navngivet.[22]
- I maj 2009 kastede aktivister fra Danskernes Parti Toblerone på Mona Sahlin ifm. hendes første maj-tale i Folkeparken i Malmø. Aktionen blev beskrevet på partiets hjemmeside, hvor man tilkendegav, at man ville påminde Sahlin om, hvordan hun havde anvendt folkets penge til at købe chokolade i den såkaldte "Tobleroneaffære".[23]
- I april 2009 blev partiets daværende kontaktperson i Gävle dømt for overfald og "hetz mod folkegruppe" efter at have deltaget i et angreb på en feministisk festival på Färnebo folkehøjskole. Han har også ved et tidligere tilfælde været tiltalt for overfald og krænkelse af den private ejendomsret i forbindelse med andre hændelser.[24][25]
- I december 2010 blev partiets eneste folkevalgte repræsentant frataget sin post som medlem af kommunalbestyrelsen i Grästorp efter at det kom frem, at han ikke i virkeligheden boede i kommunen.
Kommunal repræsentation
[redigér | rediger kildetekst]Til forskel fra andre højreekstreme grupper i Sverige satser Svenskernes Parti på kommunalvalg. Den tidligere partileder Daniel Höglund kom efter valget i 2010 ind i kommunalbestyrelsen i Grästorp kommune, men blev nødt til at forlade sin plads, da det kom frem, at han ikke boede i kommunen. Pladsen står nu tom.[7]
Ifølge Svenskernes Parti er man repræsenteret i kommunalbestyrelserne i Lidköping, Nykvarn, Mönsterås og Hedemora, fordi personer, der i disse byer er blevet valgt for Sverigedemokraterne eller Nationaldemokraterne, er hoppet til Svenskernes Parti og har erklæret at ville anvende deres mandater som platform for at udføre SvP's politik.[26]
Realisten
[redigér | rediger kildetekst]Svenskernes Parti har en netavis ved navn Realisten. Realisten og Svenskernes Partis egen hjemmeside udgjorde to af elleve svenske hjemmesider, heraf syv højreorienterede, som af det svenske Statens medieråd i 2013 blev klassificeret som åbent voldsforherligende.[27][28]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Lövestadsbo tar över extremparti". Skånska Dagbladet. Arkiveret fra originalen 15. juli 2015. Hentet 10. marts 2014.
- ^ a b "Expo: "Nazister som bytt skepnad"". Skånska Dagbladet. Arkiveret fra originalen 15. juli 2015. Hentet 10. marts 2014.
- ^ "Nazistläger gick lugnt till". Sydsvenskan. Arkiveret fra originalen 11. juli 2011. Hentet 10. marts 2014.
- ^ "SD-kvinna byter till nationalistparti". Kristianstadsbladet. Hentet 10. marts 2014.
{{cite news}}
:|archive-url=
kræver at|archive-date=
også er angivet (hjælp); Mere end en|titel=
og|title=
angivet (hjælp) - ^ a b c "Politisk extremism - Grupper inom vit makt-miljön". Säkerhetspolisen. Arkiveret fra originalen 14. august 2010. Hentet 2010-01-15.
- ^ "EXTRA: Nazistparti tar kommunalt mandat". Arkiveret fra originalen 16. december 2010. Hentet 10. marts 2014.
- ^ a b "Högerextremisten åkte ut". Göteborgs-Posten. 20. december 2010.
- ^ "Svenskarnas parti upplöses". Svenskarnas parti. Hentet 10. maj 2015.
- ^ DN (10. maj 2015). "Nynazistiska Svenskarnas parti lägger ned". Dagens Nyheter. Hentet 10. maj 2015.
- ^ Filip Johansson (10. maj 2015). "Svenskarnas parti upplöses". Expressen. Hentet 10. maj 2015.
- ^ John Granlund (10. maj 2015). "Svenskarnas parti lägger ner". Aftonbladet. Hentet 10. maj 2015.
- ^ Svenskarnas parti.se 29 november 2009 Arkiveret 18. august 2010 hos Wayback Machine, hentet den 14. januar 2010
- ^ "nsf.nu". Arkiveret fra originalen 4. december 2008. Hentet 10. marts 2014.
- ^ SFT: Nygamla nazister på marsch
- ^ Svenskarnasparti.se: Stefan Jacobsson ny i SvP:s partistyrelse Arkiveret 24. februar 2011 hos Wayback Machine, publiceret den. 20. februar 2011
- ^ Dan Eriksson: Numer stödmedlem i Svenskarnas parti Arkiveret 10. marts 2012 hos Wayback Machine, publiceret den. 25. februar 2011
- ^ Nationell.nu: Jonas De Geer går in i Svenskarnas Parti, publiceret den. 30. august 2011
- ^ "Folkfronten slog upp portarna", Den Svenske Nationalsocialisten, publiceret den 25. november 2008, i dag tilgængelig via Svenskarnasparti.se Arkiveret 4. december 2013 hos Wayback Machine
- ^ "Nazistparti bildat i länet Arkiveret 25. maj 2012 hos hos Archive.is", Corren, den 24. november 2008
- ^ Folkfronten Arkiveret 31. januar 2009 hos Wayback Machine – Våra grundläggande mål
- ^ "NSF byter skepnad (Webside ikke længere tilgængelig)", Arbetaren, 26. november 2008.
- ^ "Dömd sexbrottsling pekas ut i flygblad". Barometern. Arkiveret fra originalen 17. januar 2010. Hentet 2010-02-01.
- ^ "Nazister kastade choklad på Mona Sahlin". Expo. Arkiveret fra originalen 9. april 2010. Hentet 2010-02-01.
- ^ "Åtalas för attack mot feministfestival". Expo. Hentet 2010-02-01.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Fängelse för attack mot feministfestival". Expo. Hentet 2010-02-01.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Extremist tar plats på kommunmöte". Svenska Dagbladet. 10. december 2012.
- ^ Högerextrema webbsajter dominerar, Svenska Dagbladet, 18. juni 2013
- ^ Våldsbejakande och antidemokratiska budskap på internet (Webside ikke længere tilgængelig), www.statensmedierad.se
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Svenskernes Partis officielle hjemmeside Arkiveret 13. februar 2014 hos Wayback Machine