Frederik Draiby
| Frederik Draiby | |
|---|---|
 Frederik Marius Rasmussen Draiby Foto: M.A. Caprani | |
| Personlig information | |
| Født | 28. april 1877  |
| Død | 16. april 1966 (88 år) Aarhus, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Beskæftigelse | Arkitekt |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Frederik Marius Rasmussen Draiby (født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død 16. april 1966 i Aarhus) blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus.
Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. Badeanstalten i Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård hører til hans fornemste værker.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup.
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.
Draibys arkitektur i Aarhus
[redigér | rediger kildetekst]Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede i Aarhus, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i Stadion Allé-kvarteret på Frederiksbjerg.
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej (1925-27) og dobbelthusene ved Marienlund (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade og Trepkasgade skyldes også Draiby.
Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør.
Draibys påvirkning af Aarhus
[redigér | rediger kildetekst]
Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus
- Badeanstalten
- Store Kapel på Vestre Kirkegård
- Rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej
- Dobbelthusene ved Marienlund (1926).
- Karré ved Søndre Ringgade og Trepkasgade
- Den Permanente Søbadeanstalt
Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt
- Sjette Frederiks Kro
- Stadion Allé-kvarteret
- Aarhus Tekniske Skole i Nørre Alle 31
Litteratur og kilder
[redigér | rediger kildetekst]- aarhuswiki om Frederik DraibyArkiveret 14. februar 2016 hos Wayback Machine
- Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
- Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
- Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416 Arkiveret 13. marts 2016 hos Wayback Machine
- Frederik Draiby på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon