Sepia (farve)
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
"Sepia" omdirigeres hertil. For dyret, se sepiablæksprutte.
| Farveværdi: #704214 |
Tegning og maling med sepia er med anvendelse af den mørkebrune vandfarve, udvundet af Sepiablækspruttens brune saft i blæksækken. Sepia benyttedes især meget i slutningen af 18. århundrede, inden det rene akvarelmaleri fik herredømmet.
Det skal være Jakob Crescenz Seydelmann (1750—1829), der under et ophold i Italien i 1770’erne først med afgjort held praktiserede anvendelsen af blækspruttens farve til opnåelse af tone på sine tegninger. I England fandt den ny fremgangsmåde hurtig udbredelse, ikke mindst i dilettantkredse.
- Anvendelse af sepia i tegning og fotografi
-
Sepiategning af Caspar David Friedrich : Arkona ved måneopgang -
Sepiatonet fotografi fra 1895
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- "Sepiategning", bind 21, side i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af Axel Holck
