Spring til indhold

Københavns Lufthavn

Koordinater: 55°37′43″N 12°38′57″Ø / 55.62861°N 12.64917°Ø / 55.62861; 12.64917
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Københavns Lufthavn, Kastrup
CPH ligger i Danmark
CPH
CPH
Generel information
IATACPH
ICAOEKCH
TypeOffentlig
AdresseLufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, Danmark
ByTårnby, København
Åbnet20. april 1925 (99 år)
Ejer(e)Københavns Lufthavne A/S
HubSAS
Terminaler3
Højde i moh.5 m (16 fod)
Koordinater55°37′43″N 12°38′57″Ø / 55.62861°N 12.64917°Ø / 55.62861; 12.64917
Websidewww.cph.dk
Statistik
Passagerer26.765.393 (2023)[1]
Start- og landinger227.342 (2023)[1]
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
04L/22R3.60011.811Asfalt
04R/22L3.30010.827Asfalt
12/302.8009.186Asfalt/Beton
Kontroltårnet i Kastrup

Københavns Lufthavn, Kastrup (IATA: CPH, ICAO: EKCH) er den største lufthavn i Danmark. Takket være sine mange internationale ruter servicerer den foruden København, Sjælland og Øresundsregionen også store dele af Sydsverige.

Lufthavnen blev grundlagt i 1925[2] som Kastrup Lufthavn og er dermed blandt de ældste internationale lufthavne i Europa. Den er primært beliggende i Tårnby Kommune på Amager (en mindre del ligger i Dragør Kommune), otte kilometer sydøst for Københavns centrum. Det officielle navn er fortsat Københavns Lufthavn, Kastrup, som adskiller den fra Roskilde Lufthavn, hvis officielle navn er Københavns Lufthavn, Roskilde.

Lufthavnens areal udgør cirka 11,8 km².

I 2018 satte lufthavnen rekord med 30,3 millioner passagerer[3], heraf 28,7 millioner udenrigspassagerer. Med sine 23.000 ansatte på én adresse er lufthavnen Danmarks største arbejdsplads. Det er dog kun omkring 2.500, der er ansat i Københavns Lufthavne A/S; resten er beskæftiget i andre af de cirka 500 virksomheder, der driver forretning i lufthavnen[4]

SAS anvender Københavns Lufthavn som sin primære lufthavn for international trafik, ligesom den også fungerer som hub for Jet Time, og Norwegian. Yderligere 64 flyselskaber flyver fra lufthavnen[4]

I dag består lufthavnen af to terminaler: Terminal 2 og 3, samt lavsprisfaciliteten CPH Go i forlængelse af terminal 3. Rygning er forbudt overalt i lufthavnen, dog er der et rygerum hvor passagerer kan ryge.

I 2015 begyndte flyselskabet Emirates ruteflyvning med verdens største passagerfly, Airbus A380, der flyver mellem København og Dubai.

Flyselskaber og de rejsende betjenes i dag (2019) af fire handlingsselskaber: Menzies Aviation, Aviator Airport Services, Copenhagen Flight Services (CFS) samt SAS Ground Handling (SGH).

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Flyvning omkring København fandt oprindelig sted fra Kløvermarken, hvor militæret også havde flyvninger. Dog var flyvepladsen for lille og for tæt på beboelse i tilfælde af uheld, så to andre steder blev udpeget. Det ene ved Lundtofte nord for København og det andet ved Avedørelejren, der blev benyttet af Marinens flyveskole. Landingsbanen i Avedøre var dog for dårlig, så i 1920 købte man 310 hektar ved Kastrup til en ny flyveplads, som hurtigt blev etableret. Men flyvepladsen i Kastrup kom først i brug for Marinens Flyvevæsen i 1923. I 1925 blev det besluttet, at flytte Marinen Flyvevæsen ud af Kastrup Flyveplads, der herefter udelukkende blev benyttet til civil luftfart.[5]

Udviklingen i lufttrafikken muliggjorde oprettelsen af en egentlig lufthavn. Københavns Lufthavn blev officielt indviet den 20. april 1925.[6] og havde det første år 2.298 starter og landinger.[5] Den oprindelige terminalbygning "Træslottet" blev i 1939 erstattet af en ny terminal tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, hvorefter navnet blev ændret fra Kastrup Lufthavn til Københavns Lufthavn. Den fredede bygning blev 17.-19. september 1999 flyttet 3,8 kilometer til lufthavnens vestlige område for at gøre plads til nye udvidelser mod øst. I tilknytning til den nye placering har man genopført en hangar i træ.[6]

Udvidelsesplaner 2017

[redigér | rediger kildetekst]

I januar 2017 påbegyndtes et mangeårigt arbejde med at udvide lufthavnen, så kapaciteten øges til 40 mio passagerer årligt. Udvidelsen er budgetteret til 20 mia kr. En ny E-finger med syv gates er en del af projektet, hvis første del forventes færdiggjort i 2019.[7][8]

Terminaler

[redigér | rediger kildetekst]

Terminal 1

[redigér | rediger kildetekst]

Terminal 1, opført 1969, består af syv sammenbyggede pavilloner og kaldes derfor også "De syv små hjem". Nyeste tilbygning hertil, Hal 6, tegnet af KHR arkitekter, blev indviet i 1989. Udvides med ny tilgang til de andre terminaler, som blev åbnet i oktober 2006. For at lette transfer mellem inden- og udenrigsfly blev Terminal 1 nedlagt i marts 2015. Indenrigstrafik foregår herefter fra lufthavnens øvrige terminaler.

Terminal 2

[redigér | rediger kildetekst]
Kort over landingsbanerne
Udsigt over landingsbanerne fra luften
Skilt på toppen af bygningen mellem terminal 2 og 3.

Terminal 2 blev indviet den 30. april 1960 (ibrugtaget den 5. juli samme år) og fungerede udelukkende som udenrigsterminal for samtlige flyafgange fra Københavns Lufthavn indtil 1999, hvor Terminal 3 blev indviet. I forbindelse med opførelsen af Terminal 2, fik Københavns Lufthavn også vartegnet De fire Vinde.

Terminal 3

[redigér | rediger kildetekst]

Lufthavnens nyeste terminal, Terminal 3, blev opført i 1998. Udover at være flyterminal, fungerer den også som jernbanestation for fjerntogsrejsende, der skal andre steder hen i Danmark eller til Sverige via Øresundsbroen. I 1999 blev Hanne Varmings skulptur Pigerne i lufthavnen opstillet i terminalen.[9] Siden oktober 2007 har det også været muligt at køre med Metroen til Terminal 3, der har endestation i den nordlige ende af terminalen, der føres af Københavns Lufthavn selv. Terminal 3 bruges som primærterminal af SAS og de fleste andre selskaber, der handles af SAS Ground Handling, mens andre udenrigsflyvninger foregår fra Terminal 2.

Både den vingeformede ankomstbygning og Hilton Copenhagen Airport Hotel (2001) er tegnet af Vilhelm Lauritzen. Arkitektfirmaet Holm & Grut A/S står bag Finger A (1995) og Finger C (2001). For 250 mio. kr. udbygges Finger C med to jetbroer så de største passagerfly som fx Airbus A380 kan anvende lufthavnen.[10]

Det nye kontroltårn er opført for Naviair af et konsortium bestående af Vilhelm Lauritzen A/S, rådgivende ingeniører Moe og Brødsgaard, samt entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn. Tårnet blev taget i operationel brug den 29. december 2007.

CPH Go

[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 2008 offentliggjorde Københavns Lufthavne A/S, at man for at tiltrække flere lavprisselskaber og tilbyde billigere billetter ville opføre endnu en lavprisfacilitet, kaldet CPH Swift. Byggeriet skulle opføres i forlængelse af Finger D og ville i første omgang have en kapacitet på 6 mio. passagerer. Faciliteten blev tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og blev indviet den 31. oktober 2010.[11] Navnet blev inden færdiggørelsen af byggeriet ændret til CPH Go.

CPH Go kaldes fejlagtigt en "terminal", men er fællesbetegnelsen for de 10 nye gates (F1-F10). Lufthavnens intention er at flyene skal have en minimal turnaround-tid ved disse gates.

Check-in til afgangene fra CPH Go foregår i Terminal 2.

Opførelsen af CPH Go vakte kritik fra nogle af de større flyselskaber, blandt andet fordi den ikke rummede mulighed for transfer og dermed kun kunne anvendes af fly, der udgik fra København. Konkurrencerådet pålagde i 2011 Københavns Lufthavn at åbne for transfertrafik i CPH Go.

CPH Go anvendes i dag af easyJet, Transavia og Ryanair .

Fragtselskaber

[redigér | rediger kildetekst]
FlyselskaberDestinationer
Air China CargoBeijing-Capital, Paris-Charles de Gaulle, Shanghai-Pudong
China Cargo AirlinesShanghai-Pudong
DHL AviationEast Midlands, Leipzig/Halle
DHL Aviation opereret af ExinStavanger
FedEx ExpressHelsinki-Vantaa, Stockholm-Arlanda, Paris-Charles de Gaulle
Korean Air CargoSeoul-Incheon
Singapore Airlines CargoChennai, Singapore

Destinationer og flyselskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Flyselskaber der opererer i Kastrup i December 2021

FlyselskaberDestinationer
Aegean Airlines Athens
Aeroflot Moscow–Sheremetyevo
Air Canada Toronto–Pearson[12]
Air China Beijing–Capital[13]
Air France Paris–Charles de Gaulle
Air Greenland Kangerlussuaq
Air Serbia Belgrade
airBaltic Riga, Tallinn, Tampere[14]
Alsie Express Sønderborg[15]
AnadoluJet[16] Istanbul–Sabiha Gökçen[17]
Seasonal: Ankara, Konya
Atlantic Airways Vágar
Austrian Airlines Vienna
Blue Air Bucharest
British Airways London–Heathrow
Brussels Airlines Brussels
Corendon Airlines[18][19] Seasonal: Antalya , Bodrum, Chania, Dalaman , Gazipaşa , Gran Canaira , Heraklion , Ibiza , İzmir , Konya , Kos , Palma de Mallorca , Rhodes , Tenerife–South
Seasonal charter: Hurghada,[20] Sharm El Sheikh[20]
Croatia Airlines Zagreb
Czech Airlines Prague
DAT Aalborg, Bornholm, Midtjylland
Delta Air Lines Seasonal: New York–JFK[21]
easyJet Amsterdam,[22] Basel/Mulhouse, Berlin, Bristol, Edinburgh, Geneva, London–Gatwick, Lyon, Manchester, Milan–Malpensa, Paris–Charles de Gaulle
Seasonal: Málaga, Palma de Mallorca
EgyptAir Cairo
Emirates Dubai–International
Eurowings Düsseldorf, Prague,[23] Stockholm–Arlanda[24]
Finnair Helsinki
Flyr Oslo[25]
Iberia Express Madrid
Icelandair Reykjavík–Keflavík
KLM Amsterdam
LOT Polish Airlines Warsaw–Chopin
Lufthansa Frankfurt, Munich
Luxair Luxembourg
Middle East Airlines Beirut
Norwegian Air Shuttle[26] Aalborg, Alicante, Amsterdam, Barcelona, Bergen, Berlin, Budapest, Dublin, Edinburgh, Gdańsk, Gran Canaria, Helsinki, Kraków, Lisbon, London–Gatwick, Málaga, Munich, Nice, Oslo, Palanga, Palma de Mallorca, Paris–Charles de Gaulle, Pisa, Poznań, Riga, Rome–Fiumicino, Stavanger, Stockholm–Arlanda, Szczecin, Tel Aviv, Venice
Seasonal: Athens, Bastia, Burgas, Catania, Chania, Dubrovnik, Faro, Kos ,[27] Malta, Montpellier, Olbia, Rhodes ,[27] Santorini,[28] Sarajevo, Split, Varna
Pegasus Airlines Istanbul–Sabiha Gökcen
PLAY Reykjavík–Keflavík[29]
Qatar Airways Doha
Ryanair Alicante, Bergamo, Bologna, Bratislava,[30] Budapest, Charleroi, Cologne/Bonn, Dublin, Edinburgh, Gdańsk, Kaunas, Kraków, Liverpool, London–Stansted, Madrid, Málaga, Manchester, Porto, Prague, Rome–Fiumicino, Turin
Seasonal: Naples, Palma de Mallorca, Thessaloniki
Scandinavian Airlines[31] Aalborg, Aarhus, Aberdeen, Alicante, Amsterdam, Athens, Barcelona, Beijing–Capital, Bergen, Berlin, Billund, Birmingham, Bologna, Boston, Brussels, Chicago–O'Hare, Dublin, Düsseldorf, Faro, Frankfurt, Gazipaşa, Gdańsk, Geneva, Gothenburg, Hamburg, Hannover, Helsinki, Krakow, London–Heathrow, Los Angeles, Málaga, Manchester, Miami, Milan–Malpensa, Munich, Newark, Nice, Oslo, Palanga, Palma de Mallorca, Paris–Charles de Gaulle, Poznań, Reykjavík–Keflavík, Rome–Fiumicino, San Francisco, Shanghai–Pudong, Stavanger, Stockholm–Arlanda, Stuttgart, Tallinn, Tokyo–Haneda, Trondheim, Vagar, Vilnius, Warsaw–Chopin, Washington–Dulles, Wrocław, Zurich
Seasonal: Bari, Biarritz, Chania, Dubrovnik, Edinburgh, Firenze, Gran Canaria, Lisbon, Montpellier, Naples, Olbia, Palermo, Pisa, Prague, Pula, Rhodes, Sälen-Trysil, Split, Thessaloniki, Tivat, Tromsø, Venice
Singapore Airlines Rome–Fiumicino,[32] Singapore
SkyAlps Seasonal: Bolzano [33]
SunClass Airlines[34] Charter: Gran Canaria, Tenerife–South
Seasonal charter: Antalya, Banjul, Chania, Funchal, Gazipaşa, Heraklion, Kos, Larnaca, Palma de Mallorca, Preveza/Lefkada, Rhodes, Sal, Skiathos, Varna
SunExpress Seasonal: Dalaman,[35] Izmir, Konya
Swiss International Air Lines Zurich
TAP Air Portugal Lisbon[36]
Thai Airways Bangkok–Suvarnabhumi
Seasonal: Phuket
Transavia Eindhoven
TUI Airways Seasonal charter: Cancún,[37] Krabi,[37] Phuket,[37]
TUIfly Nordic[37] Seasonal charter: Boa Vista,[37] Sal[37]
Turkish Airlines Istanbul
Ukraine International Airlines Kyiv–Boryspil
Vueling Barcelona, Gran Canaria,[38] Paris–Charles de Gaulle, Paris–Orly[39]
Seasonal: Alicante,[40] Málaga,[40] Palma de Mallorca,[40] Firenze
Widerøe Kristiansand, Sandefjord
Wizz Air Bucharest,[41] Kyiv–Zhuliany, Larnaca,[42] Sankt Petersborg, Sarajevo,[43] Skopje, Sofia

Statistik

[redigér | rediger kildetekst]

Se kilde Wikidata forespørgsel og kilder.


Ejerskab

[redigér | rediger kildetekst]

Københavns Lufthavn ejes/drives af selskabet Københavns Lufthavne A/S, der også driver Roskilde Lufthavn. Selskabet er delvist statsejet, største private aktionær er nu den canadiske pensionsfond The Ontario Teachers’ Pension Plan som har overtaget 30 procent af aktierne (www.Check-in.dk, 21-07-2011). 2017 opkøbte ATP 57 procent af aktierne

Flyvekontrollen udføres af Naviair.

Banesystem

[redigér | rediger kildetekst]
Lufthavnen set fra luften
Terminal 1.
Indenrigs gates og fuelanlæg.
Finger A.
Terminal 2 og finger B. Del af finger A til venstre.
Terminal 3 og finger C, terminal 2 og en del af finger B til venstre.

Lufthavnen har to parallelle baner; 22L/04R (2994 m, 220° (sydvestlig)/40° (nordøstlig)) og 22R/04L (3295 m, 220°/40°) samt den tværgående bane 12/30 (2360 m der må bruges ellers er den omkring 400 m længere i den nordvestlige ende, 122° (sydøstlig)/302° (nordvestlig)). Alle er udrustet med ILS, men bane 22 L har ILS-CAT III, hvor flyvere (med tilsvarende udstyr) kan lande med 0 meters sigtforhold, hvis det ikke blæser. Bane 12 bruges så lidt som mulig, da indflyvningen (de sidste to-tre minutter i lav højde lige før landing) til denne bane går over det sydvestlige København. Fra de andre tre retninger (40°, 122° og 302°) er indflyvningen fra Øresund. Fly skal både starte og lande i modvind, og hvis der er "normal" vindretning fra sydvest vil piloterne lande på bane 22 L og samtidigt bruges bane 22 R for starter. Dette system er meget effektivt og fx Heathrow har kun to parallelle baner. Kastrup er en forholdsvis sikker lufthavn, nær ved havniveau og uden bjerge eller meget høje huse ved indflyvningerne. Lufthavnen udvidede i 2015 bane 04R/22L så den kan modtage Airbus A380.[10] Rutefart med A380 startede 1. december 2015. [44]

Fugle og fly

[redigér | rediger kildetekst]

Kombinationen af fugle og fly resulterer i gentagne tilfælde af kollisioner (betegnet bird strikes) af ofte mindre omfang, som dog i enkelte tilfælde indebærer efterfølgende nødlanding (evt. efter at flyene forinden er tvunget til at kaste store mængder brændstof over havområder). Forekomsten af store fuglebestande i flere vådområder i nærheden af Københavns Lufthavn medfører en konstant årvågenhed fra lufthavnens korps af mågejægere kombineret med forskellige former for aktiv indsats.[45] Beliggenheden af eksempelvis Saltholm, som er et af nærområdets største og mest betydningsfulde fuglereservater har resulteret i anvendelse af en regulering af specielt mågebestanden på Saltholm siden midten af 1970'erne.

Transport til og fra lufthavnen

[redigér | rediger kildetekst]

Metro

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2007 har lufthavnen været betjent af Københavns Metro. Fra lufthavnens metrostation - der er placeret i tilknytning til Terminal 3 - er der 13 min. rejse til Kongens Nytorv med metrolinje M2. Stationen betjenes døgnet rundt. I dagtimerne er der afgang hvert 4-6 minut, mens der om natten afgange hvert 15-20 minut.[46]

Tog

[redigér | rediger kildetekst]

Lufthavnen betjenes af Københavns Lufthavn Kastrup Station på Øresundsbanen, der er beliggende under Terminal 3. Stationen blev indviet i 1998. Stationen betjenes af DSB og SJ.

Bus

[redigér | rediger kildetekst]

Movia betjener lufthavnen med linje 5C hver 12.-13. minut fra et stoppested uden for Terminal 3.[47] Dertil driver en række selskaber fjernbustransport til og fra lufthavnen - til både Sverige og Danmark.[47]

Taxi

[redigér | rediger kildetekst]
Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Bil

[redigér | rediger kildetekst]

Lufthavnen er beliggende lige syd for Øresundsmotorvejen (E20) og betjenes af tre til- og frakørselsanlæg - 15, 16 og 17. Der er mulighed for parkering ved lufthavnen.[48]

Shoppingcenter

[redigér | rediger kildetekst]

Københavns Lufthavns Shoppingcenter blev etableret i 1986 i forbindelse med udvidelsen og moderniseringen af transithallen og var dermed det første egentlige Lufthavns-shoppingcenter i verden.[49] Centeret ligger i Lufthavnens terminaler i området både før og efter sikkerhedskontrollen og består af mere end 120 butikker, herunder toldfri butikker og spisesteder.

Københavns Lufthavn har 5 år i træk vundet prisen for at have det bedste shoppingcenter blandt Europas Lufthavne af den internationale undersøgelse Airport Service Quality (ASQ), der måler passagerernes holdning til de europæiske lufthavnes services.[50]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b CPH-trafik: Stor vækst i Københavns Lufthavn (html), hentet 11. januar 2024
  2. ^ www.cph.dk Arkiveret 11. september 2010 hos Wayback Machine Om Københavns Lufthavns historie
  3. ^ Rekord i CPH: 30,3 millioner rejsende i 2018
  4. ^ a b Airlines
  5. ^ a b Avedøre hangarens historie fra Forstadsmuseet - hentet 18. februar 2022.
  6. ^ a b Københavns Lufthavns historie (Webside ikke længere tilgængelig), cph.dk
  7. ^ Københavns Lufthavn udvider for 20 milliarder (hentet 2017-01-10) (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. februar 2017. Hentet 20. januar 2017.
  9. ^ Københavns Lufthavne: ’Pigerne i lufthavnen’ på mærkerne Arkiveret 1. april 2013 hos Wayback Machine (12. marts 2002) Hentet 9. september 2013.
  10. ^ a b "CPH vil gøre lufthavnen klar til de allerstørste fly Arkiveret 17. december 2014 hos Wayback Machine" CPH, 16. december 2014. Tilgået: 16. december 2014.
  11. ^ "Fakta om CPH Swift". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2008. Hentet 15. oktober 2008.
  12. ^ "Air Canada NS20 International operations as of 21MAY20". Routes Online. 22. maj 2020.
  13. ^ "Air China resumes Copenhagen service from late-May 2018". Routes Online. 5. januar 2018.
  14. ^ "Direct routes from Tallinn – airBaltic". www.airbaltic.com.
  15. ^ alsieexpress.dk - The route between Sonderborg and Copenhagen is temporarily suspended until March 28. Arkiveret 23. april 2021 hos Wayback Machine retrieved 20 January 2021
  16. ^ "Flight Schedule". anadolujet.com.
  17. ^ "✅ ✈️️ Fly with Most Affordable and Cheap Ticket Opportunities | AnadoluJet". www.anadolujet.com.
  18. ^ Head to the sun with Corendon Airlines. - Corendon Airlines
  19. ^ Corendon Airlines to Exist in the Danish Market
  20. ^ a b "Rejser til Egypten for både par og børnefamilier". www.detur.dk. Arkiveret fra originalen 2. januar 2022. Hentet 2. januar 2022.
  21. ^ Delta delivers more destinations and premium in-flight experiences to Europe next summer | Delta News Hub
  22. ^ Arjen Lutgendorff (2020-02-25). "EasyJet: Kopenhagen en Berlijn nieuwe bestemmingen vanaf Schiphol". traverpro.nl. Hentet 2020-02-25.
  23. ^ "Eurowings flight schedule". eurowings.com. Hentet 21. juni 2021.
  24. ^ "Eurowings eröffnet Basis in Schweden - Eurowings". Arkiveret fra originalen 9. april 2023. Hentet 2. januar 2022.
  25. ^ "Norwegian Startup Flyr Adds Three More European Destinations". Simple Flying. 19. september 2021. Hentet 19. september 2021.
  26. ^ "Route map". norwegian.com.
  27. ^ a b https://www.norwegian.com/en/destinations/
  28. ^ https://www.norwegian.com/ie/low-fare-calendar/Copenhagen-Santorini#/?origin=CPH&destination=JTR&outbound=2021-06&inbound=2021-06&adults=1&currency=EUR&eventType=init
  29. ^ "Route Map". flyplay.com.
  30. ^ https://flyondrej.eu/zpravy/ryanair-pridava-linky-v-bratislave-a-kosicich/
  31. ^ "Traffic program". sas.dk.
  32. ^ Singapore Airlines opens new European ‘fifth-freedom’ route – Business Traveller
  33. ^ Flights from & to Bolzano | SKYALPS Dolomiti Italy
  34. ^ "Flight". spies.dk.
  35. ^ Book cheap flights & fly to top destinations | sunexpress.com
  36. ^ "TAP Air Portugal June – August 2020 operations as of 31MAY20". Routes Online. 1. juni 2020.
  37. ^ a b c d e f "Only Flight". tui.dk. Arkiveret fra originalen 10. september 2016. Hentet 2. januar 2022.
  38. ^ "Vueling conectará Copenhague y Billund con Gran Canaria a partir de agosto y septiembre".
  39. ^ "Vueling to use former Air France slots to launch 32 Paris Orly routes". routesonline.com. 1. oktober 2021.
  40. ^ a b c "Vueling, a por el mercado de Norwegian desde El Prat". La Vanguardia. 18. februar 2021.
  41. ^ Sorin Rusi (26. juni 2020). "Wizz Air anunță 8 rute noi de la București: Cagliari, Copenhaga, Bergen, Hamburg, Karlsruhe / Baden-Baden, Memmingen, Santorini și Mykonos" (rumænsk). Airlines Travel. Hentet 28. august 2020.
  42. ^ "Wizz Air opens 11 new routes with base at Larnaca airport". Financial Mirror. Hentet 28. maj 2020.
  43. ^ "WIZZ – Dream more. Live more. Be more". wizzair.com.
  44. ^ "Københavns Lufthavns hjemmeside pressemeddelelse vedrørende Emirates indsættelse af A380 på ruten fra København". Arkiveret fra originalen 21. november 2016. Hentet 21. november 2016.
  45. ^ Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser – Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006
  46. ^ https://info.parkering.cph.dk/metro
  47. ^ a b https://info.parkering.cph.dk/bus
  48. ^ Parkering & Transport
  49. ^ "Knudepunkt 1973-1999". Arkiveret fra originalen 16. august 2016. Hentet 16. juli 2016.
  50. ^ "Priser & Erkendelser". Arkiveret fra originalen 16. august 2016. Hentet 16. juli 2016.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Jan Cortzen, Til vejrs – Københavns Lufthavn i 75 år, Børsens Forlag, 2000. ISBN 87-7553-787-7.


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Københavns_Lufthavn&oldid=11877993"