Spring til indhold

Edmund Hillary

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Edmund Hillary
Personlig information
Født20. juli 1919 Rediger på Wikidata
Auckland, New Zealand Rediger på Wikidata
Død11. januar 2008 (88 år) Rediger på Wikidata
Auckland, New Zealand Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedHaurakibugten Rediger på Wikidata
FarPercival Augustus Hillary Rediger på Wikidata
MorGertrude Clark Rediger på Wikidata
ÆgtefællerLouise Mary Rose (1953-1975),
June Mulgrew (1989-2008) Rediger på Wikidata
BørnSarah Hillary,
Peter Hillary Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAuckland Grammar School,
University of Auckland Rediger på Wikidata
BeskæftigelseOpdagelsesrejsende, filantrop, selvbiograf, diplomat, biavler, bjergbestiger Rediger på Wikidata
Deltog iSamveldets trans-antarktiske ekspedisjon[1],
Britiske rekonoseringsekspedition i 1951 til Mount Everest,
1953 British Mount Everest Expedition Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserLivingstone Medal,
Polarmedaljen,
Knight Commander of the Order of the British Empire (fra 1953),
New Zealand Sports Hall of Fame,
Grande Médaille d'Or des Explorations (1955) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sir Edmund Percival Hillary (født 20. juli 1919, død 11. januar 2008) var en bjergbestiger, eventyrer og opdagelsesrejsende fra New Zealand. Edmund Hillary var – sammen med sin bjergbestiger-kollega, sherpaen Tenzing Norgay – de første til at bestige Mount Everest. De nåede toppen af Mount Everest 29. maj 1953.

Edmund Hillary deltog i en lang række ekspeditioner, og han besteg i alt ti andre toppe i Himalaya i 1950'erne og 1960'erne. I 1958 deltog han i en ekspedition til Sydpolen, og han var i 1977 med på en ekspedition fra Ganges' udmunding til dens udspring.

Han har i mange år været aktiv inden for velgørenhed og støttet en lang række udviklingsaktiviteter, specielt i relation til sherpa-folket i Khumbu-området i Nepal. Han grundlagde NGO-organisationen Himalayan Trust, som bl.a. har stået for opbygning af nogle skoler i Khumbu.

Hillary opnåede masser af hædersbevisninger, herunder opstilling af en statue ud for hans hjem i New Zealand, der er opstillet så den skuer mod bjerget Mount Cook. I Nepal blev han i 2003 som den første tildelt et æresstatsborgerskab i forbindelse med fejring af 50-års dagen for bestigning af Mount Everest. I 1992 blev han som den første levende person afbildet på en af New Zealands pengesedler, hvilket var med til at bekræfte Hillarys specielle status som den ubetinget mest kendte person fra New Zealand.

Edmund Hillary i Polen, Warszawa, 17. juni 2004


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en newzealænder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.