Annaler

Annaler er en er en ældre skriftgenre, hvori begivenheder anføres efter tidsfølge, år for år. Annaler kaldes også 'årbøger', men må ikke forveksles med den publikation, der i nyere tid bruges af visse tidsskrifter.

Med annaler begynder historieskrivningen oftest; de gamle egyptere, assyrere og persere havde annaler, og kineserne endnu tidligere. Hos romerne førte præsterne annaler, og især de af pontifex maximus førte var højt ansete. De korte, fyndige årbogsefterretninger spores hos de senere historieskrivere som Livius og andre, og da en mere verdslig historieskrivning begyndte med Quintus Fabius Pictor på den anden puniske krigs tid, anlagdes fremstillingen også annalistisk.

Efter man i den romersk litteratur havde nået de episke former for historieskrivning, vendte man - med den svigtende litteraritet - atter tilbage til annaler, der holdt sig middelalderen igennem. Annaler forfattedes ofte af munke og blev skrevet på et til tider meget variant latin, der i middelalderens senere tid efterhånden afløstes af folkesprogene. Disse annaler er ikke alle ligeså kortfattede i deres tørhed som de danske, og er også hovedkilder for flere århundreders historie. De er derfor udgivet med omhu, i Tyskland i Monumenta Germaniae Historica, i Italien af Ludovico Muratori og i flere andre lande.

I Norden tilhører de ældste annaler Danmark, forfattet i 1100-tallet. De fleste stammer fra 1200 og 1300-tallet, men ophører derefter næsten pludselig. Man kender så godt som aldrig forfatteren til disse annaler, og formen udelukker jo også en stærkere fremtræden af et individuelt præg; højest kan man se, i hvilket kloster annalen er skrevet. Enkelte synes dog ikke forfattede af munke, således Valdemarårbogen, der handler om Valdemar Sejr, og en meget fyldig annal fra Valdemar Atterdags tid. Rydårbogen, der er skrevet i Ryd Kloster i Sønderjylland, lader fremlyse en stærk antipati mod alt tysk. Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på reformationstiden, opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede på det grundlag selv nye; endnu Arild Huitfeldts store danmarkskrønike er anlagt rent annalistisk.

I Sverige begyndte annaler først midt i 1200-tallet., og lidt senere udviklede der sig på Island en fyldig annalistisk historieskrivning, der her afløser sagaerne. De danske annaler blev først udgivet af Jacob Langebek (Scriptores rerum Danicarum) og er senere blevet udgivet af Erik Kroman. De svenske er udgivet i Scriptores rerum Svecicarum og de islandske er udgivet af Gustav Storm i 1888.

Se også

• Historiografi
• Diplomatarium

Litteratur

• Erik Kroman (udg.): Danmarks middelalderlige annaler, Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie:København 1980 ISBN 87-7500-138-1

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.