Dankort
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Dankortet er Danmarks nationale betalingskort (debetkort). Det kombinerede VISA/Dankort tillader endvidere brug i udlandet som et kreditkort. Kortet så dagens lys i papirudgave i april 1983. I slutningen af 1984 kunne pengeinstitutterne dog også tilbyde deres kunder Dankortet i elektronisk form (i plast med magnetstribe). Siden 15. januar 2006 er alle dankort-aftaler blevet administreret af Nets, tidligere PBS.
Brugen af kortet er støt stigende: I 2013 blev Dankortet for første gang brugt mere end 1. mia. gange på et kalenderår, hvilket skete den 20.december. I 2013 blev der foretaget i alt 1,032 mia. betalinger med Dankort og der blev i alt handlet for knap 319 mia. Dkr. Det svarer til, at en transaktion i gennemsnit beløb sig til 309 kr.
Dankortet har i næsten hele dets levetid været gebyrfrit, hvilket er et særsyn i et internationalt perspektiv. Dette har hovedsageligt skyldtes, at kortet blev indført ved lov – den såkaldte 'Dankortlov'. I 2013 indgik dansk detailhandel, bankerne og Nets en aftale om at fremtidssikre Dankortet. Aftalen indebar, at detailhandlen gradvist skal dække en større andel af omkostningerne ved drift af Dankortet, så handlen i 2018 dækker de fulde omkostninger. Aftalen løber indtil 2020.
Udseende og funktioner
Det nye dankort, indført i løbet af sommeren 2004, har inkorporeret en synlig chip til venstre på kortets forside. På forsiden finder man som på stort set alle slags betalingskort – oppe fra og ned – navnet på banken, de 4x4 – fysisk fremhævede – cifre som udgør dankortets kortnummer. De første fire cifre (som både er præget og trykt) fortæller hvilken type kort der er tale om (5019 for Dankort og 4571 for VISA/Dankort), og de næste fire cifre fortæller hvilken bank der er tale om (registreringsnummer). Man finder også udløbsdatoen, kortholders navn (kortets ejer) og et hologram, forskelligt alt efter om der er tale om et Dankort eller VISA/Dankort (i så fald er VISAs logo også trykt på kortet).
På bagsiden af dankortet finder man dankortsymbolet, den tilknyttede kontos registreringsnummer og kontonummer. Nedenunder dette finder man et felt, hvor kortholderen skal placere sin underskrift, dette felt indeholder desuden nogle cifre, hvoraf de sidste tre er dét, der kaldes 'kontrolnummeret' (dette bruges fx til visse internetbetalinger). Derefter følger den bevarede sorte magnetstribe og producentens fabrikationsnummer i små typer.
Synlige forskelle på det nye og gamle kort:
Den største forskel på det nye og det gamle dankort er at det gamle kort (1984-2004) ikke havde en chip (en teknologi som ikke var udviklet dengang kortet første gang blev tilbudt). Derudover er der på det nye kort ikke længere et billede af kortholder, og kortholders underskrift er ikke længere laserindgravet, men skal manuelt tilføjes. Registreringsnummeret, kontonummeret og servicenummeret er desuden – i modsætning til det gamle kort – nu trykt uden på kortets plasticoverflade.
Dankortets historie
- 1983-84: Dankortet og dankortterminaler indføres. De største fortalere er bankerne. Det nationale Dankort reducerer i årene derefter mængden af kontanter i omløb, checktransaktioner og fysiske bankbesøg. Dankortet er gebyrfrit for forbrugeren og detailhandlen. Forbrugerne oplyses om fordelene gennem en tv-kampagne med Ole Borg i spidsen.
- April 1999: Den første Dankort transaktion gennemføres på Internettet. Administrerende direktør i PBS Peter Max bestiller blomster til Pia Gjellerup hos Interflora via en løsning leveret af Nethow Betalingssystemer.
- 1999: Folketinget lover bankerne, at de må opkræve gebyr for Dankortet hos detailhandlen, når fire krav, som skal sikre en fri konkurrence på området, er opfyldt. Det bliver besluttet at revidere Dankortloven efterår 2001.
- 2001: Bankerne har formelt opfyldt de fire krav, men mange mener stadig at området reelt er monopoliseret. De Samvirkende Købmænd, Håndværksrådet, FDB, Dansk Handel & Service, Oliebranchens Fællesrepræsentation og Forbrugerrådet advarer Konkurrencestyrelsen mod at give gebyrerne fri.
- Oktober 2001: Erhvervsminister Ole Stavad (S) udskyder revision af Dankortloven i mindst et år, på den baggrund at udviklingen af en ny type terminaler – chipterminaler – er i en indledende fase.
- Marts 2003: Første seriøse forhandlinger imellem den nye minister – Bendt Bendtsen (K), detailhandlen, bankerne og Forbrugerrådet. Regeringen foreslår at Dankortet udgives i to udgaver. Kunderne skal kunne vælge imellem det gratis magnet-stribekort og et nyt gebyrbelagt chip-dankort, som til gengæld er mere sikkert. Forslaget vinder ikke tilslutning.
- 24. april 2003: Dankortaftalen er i hus mellem Finansrådet, Forbrugerrådet, Dansk Handel & Service og Økonomi- og Erhvervsministeriet: Bankerne må indtil 2010 opkræve max. 50 øre i gebyr pr. Dankorttransaktion af butikkerne, som gerne må sende regningen videre til kunden. Butikker med mindre end 5.000 dankortbetalinger om året slipper for gebyret. Der er politisk flertal bag forslaget.
- Maj 2003: Bankerne vil også overlade telefonregningen for opkald til PBS til butikkerne. Prisen er ca. 21 øre eksklusiv moms per opkald.
- Oktober 2003: Bankerne beslutter at fjerne billedet og den gamle laserindgraverede underskrift fra det nye Dankort.
- December 2004: Kun én terminalleverandør har fået godkendt sin terminal, – de øvrige er forsinkede. Butikker klager over lange svartider fra PBS og mange fejl. Kun én ud af ti dankortstransaktioner gør brug af chip-teknologien. Butikker afkræves 50 øre, hvoraf de fleste genopkræver gebyret direkte på forbrugerens bon. Der er ingen konkurrence om gebyr-størrelsen.
- Januar 2005: Efter en reel folkestorm beslutter Folketinget at kulegrave banker og butikkers gebyrer, og Forbrugerrådet kræver en ny undersøgelse af bankernes driftudgifter i forbindelse med dankortsystemet. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) lover at forbrugerne, men ikke nødvendigvis detailhandlen, vil slippe for gebyret, hvis de konservative fortsat har ansvaret for området efter folketingsvalget d. 8 februar 2005.
- Februar 2005: VK-regeringen fortsætter. Bankerne foreslår politikerne helt at droppe Dankortloven. Forbrugerrådet advarer.
- 25. februar 2005: Det lykkes erhvervsminister Bendt Bendtsen at presse en aftale om dankortgebyret igennem. Gebyret på 50 øre bortfalder 1. marts og regningen deles mellem bankerne og butikkerne. Butikkerne opkræves ikke længere et gebyr, men et årligt abonnement der kan trækkes fra som en driftsomkostning. Kritikken går på, at omkostningerne over tid vil blive læsset skjult over på forbrugeren, således at de bliver lige vidt.
- 2006: Der har været svindel med dankort automater i en række dagligvarebutikker samt et gartneri. Forbryderne har brudt ind i forretningerne, åbnet dankortterminalerne og indsat udstyr der kan aflæse magnetstrimmeloplysninger samt pinkoder. Nogle dage efter har de igen brudt ind, og fjernet deres udstyr, som de har brugt til at lave falske dankort. Efterfølgende har de hævet større beløb fra de berørte kunders konti.
- April 2006: Bankerne har umiddelbart før påske blokeret deres hæveautomater, således at de kun kan aflæse chippen, men ikke magnetstrimmelen. Grundet tekniske problemer kan eller vil de fleste butikker ikke benytte chip. Ofte har de sat tape over chipsprækken.
- Marts 2007: Brug af chippen er stadig stigende, og hver tredje transaktion sker via chip. En ulempe er dog, at mange glemmer dankortet i butikken, når de bruger chippen[1].
- 1.september 2008: Dankortet fejrer 25 års jubilæum, hvilket bl.a. markeres ved en udstilling om Dankortets historie på Danmarks Pengemuseum i Horsens. 4 mio. udstedte Dankort ved årets udgang, heraf godt 3 mio Visa/Dankort. Alle nye betalingsterminaler, der tager imod Dankort, skal kunne læse chip.
- 9.april 2009: Dankortet kunnet bruges på internettet i 10 år. Dankortet har haft en vigtig rolle i væksten af nethandel. Der var over 8,8 mio Dankort-betalinger på nettet alene i 1. kvartal.
- 2010: For at følge udviklingen af chip på dankort skal alle betalingsterminaler, der tager imod Dankort, kunne læse chip.
- 2012: Alle Visa/Dankort, der er blevet udstedt siden chippen blev indført i 2004, har udløb i 2012. Dermed skal alle Visa/Dankort udskiftes i løbet af året, og nye kort udstedes typisk med fire års løbetid og med en chip, der følger en anderledes chipstandard. Chippen gør det muligt at validere PIN-koden i teminalen, selvom der ikke er online forbinde til omverdenen. Alle nyudstedte Dankort bliver udstyret med en chip, der følger samme chip-standard.