Subjekt (filosofi)
Udseende
Et subjekt er en bevidsthed som retter sig mod noget andet (nemlig objektet). Subjektet observerer, iagttager, begærer, former, handler etc. og er altså præget af intentionalitet.
Det subjektive er det, som angår subjektet og dets intentionalitet eller dets bevidsthed. En oplevelse er noget subjektivt, men det som subjektet oplever er et objekt. For eksempel er en fodboldkamp et objektivt fænomen, men den enkelte tilskuers tanker og reaktioner på fodboldkampen er subjektive.
Subjektiv er en person, der giver udtryk for egne meninger og holdninger.