Alexandre Vinet

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket! Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Tostarpadius (diskussion) 7. apr 2014, 13:37 (CEST)

Alexandre Rodolphe Vinet (17. juni 1797 i Ouchy - 4. maj 1847) var en schweizisk reformert teolog og frikirkemand.

Vinet var fra sin tidligste Ungdom levende interesseret baade for Teologi og for Litteratur. Men navnlig havde Ordet Frihed tidlig begejstret ham. Da Kanton Bern 1814 truede hans Fødeland, Kanton Vaud, digtede han en Opsang mod »Berner Bjørnen«, som snart blev sunget af alle. 20 Aar gammel blev han Lærer i fransk Litteratur ved Gymnasiet i Basel, men han fortsatte sine teologiske Studier, tog teologisk Embedseksamen to Aar efter og lod sig ordinere. Han fortsatte efter den Tid sin Gerning i Basel og vandt Ry som en fremragende Litteraturhistoriker. 1829—30 udgav han en Samling Læsestykker af franske Klassikere Chrestomatie français i 3 Bind, ledsaget af et fortrinligt Udkast til en fransk Litteraturhistorie. Men de kirkelige Spørgsmaal optog ham dog mest. Tiden var rationalistisk og stift statskirkelig, og V.’s levende personlige Tro og hans idealistiske Begejstring for Frihed maatte paa Forhaand stille ham i Opposition til de bestaaende kirkelige Forhold. Det var dog først, da en stærk Vækkelse, fremkaldt af indvandrede engelske Metodister, begyndte at brede sig i Schweiz, og da Statskirkerne optraadte meget skarpt mod disse Forsamlingsfolk, at V. blev kaldt frem til Kamp. Han var ingenlunde Tilhænger af det metodistiske Vækkelsesparti, men han var forarget over, at Staten skulde kunne binde den kirkelige Frihed og, som det skete i Vaud 1824, forbyde alle gudelige Forsamlinger. Derfor greb han med Glæde en Lejlighed, som tilbød sig, til at udtale sin Mening. En fransk Greve havde udsat en Præmie for det bedste Skrift om Gudsdyrkelsens Frihed. V. besvarede Opgaven og vandt Prisen 1825, og hans Besvarelse Mémoire en faveur de la liberté des cultes er et varmt og aandfuldt, men i høj Grad idealistisk Indlæg for Kirkens Frihed. V. vil have Stat og Kirke adskilt, han kræver fuld Frihed og Selvstyre for de religiøse Samfund. Dermed kastede V. sig ind i en Kamp, som varede næsten hele hans Liv igennem. Fra 1832 udgav han et kirkeligt Blad Le Semeur, og han prædikede nu jævnlig. Han var stærkt paavirket af Pascal, og han polemiserede mod den spekulative Filosofi og Teologi, som dengang raadede i Tyskland. 1837 blev han kaldet til Professor i praktisk Teologi ved Akademiet i Lausanne, og her samlede han snart mange Studerende om sine Forelæsninger over Pastoralteologi og Homiletik. Han læste for øvrigt ogsaa over fransk Litteratur. Men 1839 udkom en ny Lov om Kirkens Forfatning, ifølge hvilken Kirken gjordes ganske afhængig af Staten. V. nedlagde en kraftig Protest i sit Essai sur la manifestation religieuse et sur la separation de l’Église et de l’État (1842) og tog sin Afsked fra sit Embede. Bølgerne gik højt, og c. 150 Præster traadte til sidst ud af Statskirken. 1846 stiftedes saa en Frikirke i Vaud, og V. tog Del i Ordningen af dens Forhold, men han var svag og syg og døde ikke længe efter. Efter hans Død blev bl. a. hans Forelæsninger over Pastoralteologi og Homiletik udgivne henholdsvis 1850 og 1853. Hans Pastoralteologi vandt stor Udbredelse og er oversat paa Dansk af C. A. Ravn (2. Udgave 1893).

Kilder

• Vinet, Alexandre Rodolphe i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)