Rigssal
"Jehovas Vidners Rigssal" er den betegnelse, som Jehovas Vidner anvender om sine mødelokaler. Den engelske betegnelse "Kingdom Hall" blev første gang i 1935 anvendt om trossamfundets bygning i Honolulu på Hawaii. Rigssalene anvendes til størstedelen af Jehovas Vidners offentlige møder og bibelkurser.
Rigssalene kan variere meget i udseende, men fælles for dem er at de er indrettet på en måde der bærer præg af at være praktiske undervisningslokaler. Rigssalene bygges ofte af vidnerne selv. Indretningen er enkel, men ofte med hjælpemidler som højttaleranlæg og whiteboards. Jehovas Vidner anvender ikke religiøse symboler og sådanne findes derfor heller ikke i rigssalene, men væggene kan være udsmykket med kunst. I alle rigssale ses en "årstekst" på væggen bag talerpulten. Årsteksten er et skriftsted fra Bibelen som er bestemt af det styrende råd i Brooklyn, New York. Rigssalene har en litteraturdisk hvor Jehovas Vidners litteratur han fås uden betaling, og en bidragsbøsse til anonyme pengebidrag.
I Danmark findes over 140 rigssale, heraf nogle med flere mødesale. Antallet af rigssale i hele verden oplyses ikke, men ifølge Vagttårnet 1. november 2004 blev der sidst i det 20. århundrede påbegyndt et særligt byggeprogram for rigssale i økonomisk dårligt stillede lande. I 2004 omfattede byggeprogrammet 116 sådanne lande, og videofilmen "Building Kingdom Halls Around the World" fra 2007 fortæller at der under dette byggeprogram er blevet opført 11.560 rigssale. Byggeprogrammet fortsætter for at dække behovet for endnu 13.450 nye rigssale i disse lande. Bygning og drift af rigssale finanseres af frivillige, anonyme bidrag og udføres som oftest ved frivilligt arbejde.
Aktiviteter i rigssalene
En menighed af Jehovas Vidner organiserer hver uge to møder i rigssalen, hvor der er forskellige former for bibelundervisning. Møderne er åbne for offentligheden, og der er gratis adgang. De fleste menigheder har et møde i løbet af søndagen, hvor der holdes et Offentligt foredrag, ofte af en taler fra en anden menighed, efterfulgt af en fælles drøftelse af ugens artikel fra studieudgaven af bladet Vagttårnet. En anden dag, som regel en hverdagsaften, bliver der afholdt et møde der har fokus på at uddanne Jehovas Vidner til at blive bedre undervisere over for offentligheden. Rigssale i de større byer benyttes ofte af flere menigheder, og nogle rigssale har flere mødesale så flere menigheder kan holde møder samtidigt.
Elementer ved møderne
Hvert møde bliver indledt og afsluttet med en sang fra sangbogen Syng for Jehova, og en bøn ved begyndelsen og slutningen af dagens møder. Hvis man på grund af dårligt helbred ikke kan være fysisk til stede ved møderne, er det mange steder i verden muligt at lytte til programmet hjemmefra via transmission via telefon eller internet.
- Weekendmøde
I weekenden bliver der organiseret to møder, som normalt følger umiddelbart efter hinanden:
- Offentlig Foredrag
- Vagttårnsstudiet
- Hverdagsmøde
Én aften om ugen mødes Jehovas Vidner endnu en gang i rigssalen, denne gang for at overvære et program i tre dele.
- Andre aktiviteter
Udover disse programmer er der andre aktiviteter i rigssalene:
Eksterne henvisninger
Kilder
- ^ Til 2009 blev dette møde, kaldet Menighedsbibelstudiet, på et anden aften afholdt i private hjem. Denne møde blev dog flyttet til samme aften med Den Teokratiske Skole og Tjenestemødet. Denne aften som nu er fri bliver forslået som familieaften. – Anonym (2008): Rigets Tjeneste, oktober 2008 s. 1
- ^ Det interne cirkulære Rigets Tjeneste er basis for dette sidste del af aftens møde. Hver uge præsenteres der et program som gennemgås denne aften. Denne cirkulære bliver kun uddelt til aktive forkyndere. (Se: Anonym (1987): Rigets Tjeneste, februar 1987 s. 8
- ^ Tjenestetilsynsmanden har ansvaret for koordineringen af samlingerne. Jehovas Vidner kalder at forkynde fra hus til hus for Tjeneste. Forud denne aktivitet samles de i private hjem eller i rigssalen hvorfra der koordineres hvor man vil gå fra hus til hus, med hvem der samarbejdes, og hvilke publikationer der bruges.
- ^ Aftenen før Jesus døde, delte han et stykke usyret brød og et bæger vin med sine apostle idet han sagde: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ — Lukas 22:19. Overalt i verden samles Jehovas Vidner for at holde højtiden til minde om Jesu død. Her holdes et forklarende foredrag om betydningen af Jesu død og afsluttes med at runddele brødet og vinen. – kilde: Vagttårnet 1. marts 2008 s. 32 "22. marts 2008 — en dag der bør mindes"
- ^ Dette foredrag har samme tema over hele verden, og holdes så vidt muligt på en bestemt dato kort efter mindehøjtiden.
- ^ En menighed kan organisere et ekstra møde hvor der holdes et offentlig foredrag af en taler fra landets afdelingskontor. Han holder et bibelsk foredrag, og fortæller fx om arbejdet på et "betelhjem", som afdelingskontoret bliver kaldt, eller om missionærarbejdet i andre lande.
- ^ I nogle lande kan Jehovas Vidner blive viet i en rigssal, bl.a. i Danmark. I andre lande skal selve den lovformelige vielse foretages af statens myndigheder, fx på et rådhus; men der kan derudover afholdes en bryllusceremini i en rigssal.
- Vagttårnet 1. februar 2009 s. 20 "Du er hjertelig velkommen"