Spring til indhold

Sprængstof

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. okt. 2012, 10:38 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)

Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger. Den store forbrændingshastighed skyldes, at sprængstoffet selv indeholder den nødvendige ilt (dvs. en oxidant), for at der kan foregå en fuldstændig forbrænding og er derfor ikke afhængig af luften. Sprængstoffer består på denne måde af både brændstof og ilt. Af denne grund kan sprængstoffer også anvendes under vand.

Nogle sprængstoffer er følsomme overfor slag, f.eks. nitroglycerin, mens andre først eksploderer, når de bliver udsat for en mindre eksplosion fra en tændsnor eller detonator.

Almindeligt krudt betegnes normalt ikke som sprængstof, da det skal fordæmmes, dvs. spærres inde i en hård skal, før det kan frembringe en kraftfuld eksplosion. Det skyldes, at krudt brænder hurtigere, jo større tryk der er.

Inddelinger i typer

Sprængstoffer inddeles efter deres egenskaber. Her er en lille oversigt:

Ikke brisante sprængstoffer

I ikke brisante sprængstoffer foregår forbrændingen på overfladen af stoffet. Herved opvarmes og antændes det underliggende lag, der så under forbrænding udvikler gasser, der skubber det underliggende lag væk. Sådan fortsætter forbrændingen lagvis igennem stoffet.

Hvis forbrændingen foregår i et lukket rum eller beholder, vil trykket stige kraftigt – hvad der forårsager en hurtigere forbrænding af stoffet – og der vil foregå en eksplosion.

Ikke brisante sprængstoffers virkning kan karakteriseres som et gastryk, der udvikler sig langsomt og derfor skubber eller driver det omgivende materiale. Denne drivende virkning er central for virkningen af kanoner og patroner i håndvåben, men benyttes også i nytårsraketter (og i de faststofsløfteraketter der anvendes, når man skal ud i rummet). Nytårsraketterne giver os også den anden virkning, som er pyroteknik, hvor det er lys i forskellige farver eller røg, der er målet.

Eksempler på disse er:

Brisante sprængstoffer

I brisante sprængstof(fer) bliver forbrændingen ikke videregivet som i ikke-brisante sprængstoffer. Her er det i stedet en chokbølge, der bevirker forbrændingens forplantning, som også kaldes for en detonation. Denne chokbølge bevæger sig igennem sprængstoffet i en kugleformet front ud fra "antændelses"punktet og har en hastighed på flere tusinde meter i sekundet. I chokbølgens front er der et enormt højt tryk, der er mange gange større end det efterfølgende tryk forårsaget af de udviklede gasser. Denne front har en knusende virkning, der lidt simplificeret skiller sprængstoffet i dets bestandele, hvorefter brændstoffet reagerer med ilten under udvikling af varme og gas.

Brisante sprængstoffers knusende chokbølge kan også overføres til materialer, der støder direkte op til sprængstoffet ved et meget kraftigt slag. Dette betyder, at man med relativt lidt sprængstof kan "knuse" stærke materialer.

For at vise hvor store kræfter der er i et brisant sprængstof, vises her nogle værdier for TNT, der er blevet udødeliggjort af utallige tegnefilm:

  • Chokbølgehastighed – 6800m/s eller 24.480 km/t
  • Eksplosionstemperatur – 2950 °C
  • 1 kg TNT bliver til 728 l gas på én gang

Brisante sprængstoffer inddeles i 3 grupper (primær, sekundær og tertiær), alt efter hvor nemt de antændes. Grundlæggende skal man bruge et primært sprængstof til at antænde et sekundært osv. Der er dog undtagelser, f.eks. nitroglycerin.

Primære sprængstoffer

Disse kan antændes let med enten varme, chok eller et elektrisk stød. Disse sprængstoffer er sarte og anvendes derfor kun i tændsatser med det formål at antænde sekundære sprængstoffer. Fejlagtigt tror folk, at nitroglycerin hører til i denne gruppe, men det er meget mere stabilt, end man fremstiller det til at være på film, og det hører til under sekundære sprængstoffer. Stoffer i denne grupper er f.eks.

Sekundære sprængstoffer

Denne gruppe kan indeles i to, de enkelte sprængstoffer og blandingssprængstoffer.

Blandingssprængstoffer (Disse indholder det såkaldte plastisk sprængstof samt emulsionssprængstoffer.

Tertiære sprængstoffer

Disse er meget stabile og svære at antænde.

Sprængstoffers anvendelse

Skære- og stråleladninger

Ved at forme sprængstoffet på en bestemt måde kan man "fokusere" den knusende chokbølge på et bestemt punkt. Dette giver muligheden for med sprængstof at "skære" igennem metal, som havde man anvendt en kniv i blødt smør. En anden mulighed ligger i, at man borer et hul med en stråleladning. Hulladninger i panserværnsvåben er af denne type.

Andre relaterede udtryk:

Data på nogle udvalgte sprængstoffer

Sort-krudt Propantriol-
trinitrat (Nitroglycerin)
Ethandiol-
dinitrat (Glycoldinitrat)
Skydebomuld/
nitrocellulose
Pentaerythrit-
tetranitrat
Trinitrotoluol (TNT)
Smeltepunkt
°C
-- 13,5 -22 nedbrudt ved 180 141 81
Tæthed
g/cm³
1,1 1,6 1,49 1,67 1,77 1,65
Ilt-
balance
%
-18 +3,5 ±0 -29,6 -10,1 -74,0
Eksplosions-
varme
kJ / kg
2784 6238 6615 4396 5862 3977
Volumen
l / kg
337 740 737 869 780 740
Specifik energi
(l · MPa) / kg
285 1337 1389 1003 1327 821
Detonations-
hastighed
m/s
400 7600 7300 6800 8400 6900
Eksplosions-
temperatur
K
2380 4600 4700 3150 4200 2820
Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.