Spring til indhold

Henning Moritzen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Henning Bolvig Moritzen (3. august 1928 i Taarbæk11. august 2012Frederiksberg Hospital[1]) var en dansk skuespiller og instruktør, som var kendt fra en lang række film- og teaterroller.

Efter at have læst hos Blanche Funch og gennemført skuespilleruddannelsen fra Privatteatrenes Elevskole i 1948 debuterede han på Det Ny Teater i 1950. Fra 1955 til 1975 og igen fra 1980 til 1998 var han fastansat ved Det Kongelige Teater. Her blev det til op mod 60 hovedroller, blandt andet som Billy Jack i Bruun Olsen og Saverys "Teenagerlove" i 1962, i Svejk i Anden Verdenskrig og Erasmus Montanus. Moritzens sidste teaterrolle var som Jeronimus i Mascarade i 2001.

Som film- og tv-skuespiller blev det til næsten 70 produktioner; begyndende med Det gælder livet i 1953. Han brændte igennem som Poeten i de tre film om Poeten og Lillemor fra 1959 til 1961, hvor han spillede overfor en anden af tidens helt store skuespillere, Helle Virkner. Blandt de senere markante roller var faderen i Thomas Vinterbergs Festen (1998). Hans sidste filmrolle var i Alting bliver godt igen fra 2010.

Henning Moritzen var fra 1971 til hendes død i 1994 gift med skuespilleren Lise Ringheim. Sammen fik de datteren Marianne Moritzen, der er produktionsleder i filmbranchen. Udover en datter fik Henning ligeledes en søn, skuespiller og instruktør Michael Moritzen, fra et tidligere ægteskab med kassererske Betty Krohn.

Anerkendelser

Filmografi

Tv-serier

Kilde

  1. ^ Ritzau (12. august 2012). "Henning Moritzen død 84 år gammel". TV 2 Nyhederne. Hentet 12. august 2012. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
Artiklen om skuespilleren Henning Moritzen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.