Admiral

For alternative betydninger, se Admiral (flertydig).

Admiral er en søofficersgrad. Ordet admiral stammer fra (arabisk): amir al-bahr for "havets behersker", men gik efterhånden over til at betegne en anfører for en flådestyrke, i middelhavsmarinerne fra slutningen af middelalderen, i Danmark fra begyndelsen af 16. århundrede. Admiralsklassen inddeltes senere i forskellige grader.

Som tegn på sin kommando fører en admiral sit flag (kommandotegn) på stortoppen; et admiralsflag er berettiget til at få salut.

Royal Navy har 3-5 Sea Lords og Kriegsmarine havde under 2. verdenskrig en Storadmiral som øverste flådeofficer.

I U.S. Navy er de tilsvarende grader Rear Admiral (Lower half), Rear Admiral (Upper half), Vice Admiral og Admiral (i stigende rangorden). Den allerøverste, 5-stjernede grad af Fleet Admiral eksisterer stadig officielt, men den sidste der holdt denne rang var Chester W. Nimitz, sejrherren ved Slaget om Midway, forfremmet til de 5 stjerner under krigstid i 1944, og død i 1966. Under Den amerikanske borgerkrig hed admiraler i US Navy, og i Sydstaternes Flåde, Flag Officer.

I fiskerflåderne i Nordsøen benævntes undertiden særlig erfarne førere af fiskerfartøjer admiral, hvorved der i deres virksomhed tillagdes dem en vis myndighed over førerne i samme fiskeriselskab.

Danske admiraler

Historie

I Danmark kaldtes den øverste admiral indtil 1683 rigsadmiral; under ham stod en rigsviceadmiral. Efter den tid benævnedes flådens øverste befalingsmænd: general-admiral, general-admiralløjtnant, admiral, viceadmiral og schoutbynacht (fra 1771 kontreadmiral). De to første betegnelser er senere blevet ophævet, og flotilleadmiralen er kommet til som laveste admiral.

På linjeskibenes tid var flådechefen admiral og hans skib lå i midten af flåden, forrest lå viceadmiralen og kontreadmiralen lå agterst.

Kongen/dronningen er højstbefalende over flåden, og de fremmede monarker, der har modtaget udnævnelse til æresadmiraler, er admiraler i Flåden.

Admiralsgraden i dag

I det danske søværn anvendes i dag graderne admiral, viceadmiral, kontreadmiral og flotilleadmiral.

Hvis det er en søofficer, der er forsvarschef, har denne altid rang af admiral.

Danmark har 12 admiraler (2009), alle mænd, fordelt sådan:

• Den højeste tjenstgørende officer inden for Søværnets rammer er kontreadmiral og er chef for Søværnets Operative Kommando. Der er yderligere 3 kontreadmiraler: Chefen for "Strategi- og koordinationsstaben" i Forsvarskommandoen, chefen for Grønlands Kommando(kommandør, midlertidigt udnævnt), og chefen for Forsvarsakademiet..

• Efterfølgende er der seks flotilleadmiraler, hvoraf alle er kommandører, midlertidigt udnævnt. Chefen for Søværnets Taktiske Stab og stabschefen ved Søværnets Operative Kommando. Desuden er der fire, der deltager i udenlandske stabe og videnskabelige følgegrupper.

• Den danske Forsvarschef indtil den 4. oktober 2009 var admiral Tim Sloth Jørgensen. Tim Sloth Jørgensen forlod efter eget ønske sit job i forbindelse med sagen om oversættelsen af omstridt bog.

Den 20. oktober 2009 blev admiral Tim Sloth Jørgensen udnævnt til kommitteret under Forsvarsministeriet med virkning fra den 5. oktober 2009.

• Indtil forsvarsforliget 2000 eksisterede stillingen 'Chefen for Søværnet' der var en viceadmiral. Den seneste viceadmiral var Tim Sloth Jørgensen, der var Chef for forsvarsstaben, en stilling der normalt medfører udnævnelse til den næste forsvarschef. Denne praksis skal efter forlydender revideres. Der er p.t. ingen danske viceadmiraler.

• Endeligt er Prins Henrik admiral à la suite, dvs. ikke i aktiv tjeneste.

• 
  Admiral
• 
  Viceadmiral
• 
  Kontreadmiral
• 
  Flotilleadmiral

De brede guldstriber er to tommer tykke og de tynde er ½ tomme på ærmerne.

Ekstern henvisning

• Danske admiraler i 2006