Erkendelsesteori

Erkendelsesteori kaldes også epistemologi og er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Erkendelsesteori forveksles ofte med videnskabsfilosofi.

Ludwig Wittgenstein (1889 - 1957) mente, at det eneste, der kunne erkendes var tautologier, dvs dagligsprogets enten eller. F.eks vil sætningen, "enten regner det, eller også regner det ikke", altid være sand uanset forholdet. Han mente også, at matematikken i bund og grund kun består af tautologier. Disse antagelser fører ikke nødvendigvis til logiske fejlslutninger, men fører til, at virkelighedens beskaffenhed ikke kan undsiges via logik eller andre erkendelsessystemer. Hvis det er tilfældet, konstituerer det falsk erkendelse. Denne anskuelse medfører, at matematikken og logikken fordrer, at disse discipliner ikke kan udsige noget om virkelighedens beskaffenhed, men kun beskrive dens genstande, substanser, objekter osv. Ludwig Wittgensteins meget 'strenge' empirisme betragter hele filosofien som ubrugelig. Filosofiens formål er at erkende virkeligheden, men hvis man sekunderer Wittgensteins ideer, er der ikke nogen grund til at læse filosofi, fordi filosofien netop er en disciplin, hvis tilhængere prøver at betone paradokser og uligheder i sproget, mere specifikt begreber.

Problemerne er bl.a.:

• Erkendelsens art, realitet og grænser, dens oprindelse, kilder og metode, og dens gyldighed eller sandhed.
• Definitoriske problem. Hvad er viden? Hvordan adskiller den sig fra formodninger? Hvordan adskiller den sig fra psykologisk kognition?
• Det skeptiske problem. Er viden overhovedet mulig? Dette hænger sammen med svaret på det første problem. Se skepticisme.
• Værdiproblemet. Er viden værdifuld i sig selv eller kun som middel til f.eks. at beherske naturen (Har den intrinsisk eller blot instrumentel værdi?)

Se også

• Ontologi
• Teoretisk filosofi
• Materialisme