Evald Rygh

Evald Rygh.

Evald Rygh, norsk Finansmand og Politiker, nedenn.’s Broder, f. i Værdalen 26. Maj 1842, d. i Oslo 9. Maj 1913.

Efter 1864 at have aflagt juridisk Embedseksamen fik R. en Post i Finans- og Tolddepartementet, hvor han efter en usædvanlig hurtig Karriere 1872 var avanceret til Ekspeditionssekretær for Finansafdelingen, en Stilling, hvortil han havde dygtiggjort sig bl. a. ved et Aars Stipendieophold i England og Frankrig for at studere Finansvidenskab og Nationaløkonomi. Ogsaa Kommunen lagde snart Beslag paa den unge Kraft, og allerede 1875 indvalgtes han i Hovedstadens Formandskab, hvis Viceordfører han blev 1879. Paa denne Maade flersidig prøvet blev han 1880 udnævnt til Borgmester i Oslo. I adskillige Aar havde R. saaledes indtaget ledende Stillinger i det offentlige Liv, da han 12. Juli 1889 kaldedes til at indtræde som Finansminister i den konservative Stang-Gram’ske Regering, der holdt sig til 6. Marts 1891. Efteraaret s. A. indvalgtes han som 1. Repræsentant for Oslo paa Stortinget 1892—94; bl. a. som Medlem af Toldkomiteen fik hans Indsigt i finansielle Sager her udstrakt Anvendelse. 1893 overtog han den private Stilling som admin. Direktør for »Christiania Sparebank«, et af Landets anseligste Pengeinstitutter; desuden var han i alle Aar, indtil Foraaret 1903, Medlem af Direktionen for »Kristiania Hypotek- og Realkreditbank«, som han 1886 var med at grundlægge. R.’s fremragende admin. Dygtighed og betydelige Arbejdskraft blev for øvrigt udnyttet for en stor Mængde offentlige og private Hverv. Saaledes deltog han 1872—81 i Administrationen for de norske Statslaan; siden 1883 havde han indehaft forsk. kontrolerende Hverv ved Jernbanevæsenets overordnede Administration, og 1892 blev han Formand i en Komité til Nyordning af Hovedstadens Baneforhold. Flere Gange deltog R. i kgl. Kommissioner til Forberedelse af ny Love, saaledes 1882 angaaende Retsforhold mellem Naboejendomme, ligesom han 1895—96 var Formand i den norske Komité til Forhandling om Mellemrigsloven med Sverige, i hvilken Indstillingen væsentlig skyldes hans Pen (udkom 1896). 1885 tog R. Initiativet til Oprettelsen af »Christiania Telefonselskab«, hvis Direktion han præsiderede, indtil Selskabet opløstes, idet dets Ejendomme 1. Jan. 1901 gik over til Staten; 1887 gav han, sammen med Vejdirektør H. H. Krag og Dr. I. C. Holm, Stødet til Anlæggene paa Holmenkollen i Nærheden af Oslo. I »Selskabet for Norges Vel«, hvis Sekretær han i unge Aar havde været, blev R. 1894 Repræsentantskabets Formand. R. nærede stedse en levende Interesse for Scenens Kunst og virkede paa en fremtrædende Maade for at skabe denne gunstigere Vilkaar i Landet; den frugtbareste Anledning hertil fik han som Formand i det Selskab, der 1886 stiftedes med Opførelse af et Nationalteater som Formaal; og da Teatret 1899 begyndte sin Virksomhed, indtraadte han i dets Direktion, hvis Formand han var indtil 1908. I sin Ungdom havde R. udfoldet adskillig Virksomhed som Journalist; han var saaledes 1868—72 fast Medarbejder for Udenlandsartiklen i »Morgenbladet« (s. d.) og leverede ogsaa senere fra Tid til anden Bidrag til dette Blad samt til »Aftenposten«, navnlig om finansielle og andre økonomiske Emner, som han desuden behandlede i en Del Foredrag og Brochurer; han havde derhos en væsentlig Andel i Forarbejderne til det for Hovedstadens Historie i 19. Aarh. betydningsfulde (ved Assessor E. Hambro redigerede) Jubilæumsværk »Femtiaars-Beretning om Christiania Kommune for Aarene 1837—1886« (1892).

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.