Timian

For alternative betydninger, se Thymus. (Se også artikler, som begynder med Thymus)

Timian
Have-Timian på det naturlige voksested i Kaukasus.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie	Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt	Thymus
Hjælp til læsning af taksobokse

Timian (Thymus) er en slægt med mere end 350 forskellige arter, som er udbredt i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Det er aromatisk duftende stauder eller halvbuske med spinkle eller trådagtige stængler, som er firkantede i tværsnit og fint behårede. Bladene sidder modsat, og de er ovale, hele, helrandede og ofte stedsegrønne. Blomsterne er samlet i kompakte, endestillede hoveder. De enkelte blomster er uregelmæssige med hvide, lyserøde eller purpurrøde kronblade, og kan spises. Frugterne er nødder.

Pasning

Timian foretrækker solrige steder; indendøre i et solrigt vindue, hvor planten udsættes for sol det meste af dagen. Efter et par år behøver timian at deles, formeres og ompottes til to nye planter. Så vokser de begge bedre. Timian behøver kun vandes sjældent, når jorden er tør. Planten skal dog ikke begynde at hænge eller visne, men der er høj risiko for, at rødderne rådner, hvis jorden er holdt for fugtig. Planten kan optimalt set fodres med flydende gødning under sent forår og sommerperioden, hvor planten vokser mest. Under vinteren bør planten høstes sparsomt. Planten bør ikke høstes på en gang generelt, da den uden blade ikke kan fotosyntetisere og derfor sandsynligvis vil dø.

Timian som lægeplante

En kvist timian

Timian har været brugt som lægeplante i årtusinder og har en meget kraftig antiseptisk effekt. Forskning viser, at timian har et stort indhold af det desinficerende stof, thymol, som har en bakterie- og svampehæmmende effekt. Thymol er en del af timians æteriske olier; det optages i blodet og udskilles bl.a. i lungerne og derfor kan det behandle luftvejsinfektioner som f.eks. forkølelse, halsbetændelse og bronkitis.

Timian har ingen bivirkninger hverken som lægeplante eller brugt i madlavning, men gravide skal dog passe på med mængden, da den kan stimulere sammentrækning af livmoderen.

Både bladene og blomsterne kan bruges.

Historisk Hippokrates (460-370 f. Kr.) kendte allerede til timians helbredende egenskaber og brugte det mod hoste og styrkelse af livsmod.

Romerne badede i timian før de drog i kamp, fordi de mente at det gav styrke og mod. Munkene i middelalderen brugte timian mod hoste, luftvejsinfektioner, tungsind og dårlig fordøjelse og de mente desuden, at det kunne beskytte gravide mod djævlen og stabilisere kvinders hysteriske sind.

Herunder beskrives kun de arter, som ses jævnligt i Danmark.

Beskrevne arter

• Citron-Timian (Thymus x citriodorus = T. pulegioides × T. vulgaris)
• Have-Timian (Thymus vulgaris)
• Smalbladet Timian (Thymus serpyllum)
• Tidlig Timian (Thymus praecox)
  • Varietet: Lodden Timian (Thymus praecox var. pseudolanuginosus)

Andre arter

• Thymus caespititius
• Thymus cilicicus
• Thymus herba-barona
• Thymus kosteletzkyanus
• Thymus kotschyanus
• Thymus ladjanuricus
• Thymus longicaulis
• Thymus mastichina
• Thymus mongolicus
• Thymus nummularius
• Thymus pseudolanuginosus
• Thymus pulegioides
• Thymus quinquecostatus
• Thymus thracicus
• Thymus tiflisiensis
• Thymus transcaucasicus
• Thymus zygis

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies