Halbe

Halbe
Våben	Beliggenhed
Coat of arms of Halbe
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Brandenburg
Kreis	Dahme-Spreewald
Amt	Schenkenländchen
Borgmester	Ralf Kunze (Uafh.)
Statistiske data
Areal	78,08 km²
Højde	35 m
Indbyggere	2.219  (31/12/2006)
- Tæthed	28 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	LDS
Postnr.	15757
Tlf.-forvalg	033765
Hjemmeside	gemeinde-halbe.de
Beliggenhed af Halbe
Kort

Halbe er en lille by med omkring 2.200 indbyggere (2006) i kreisen Dahme-Spreewald i Brandenburg i Tyskland. Den ligger lige ved Spreewald og cirka 60 km syd for Berlin.

Efter de sovjetiske styrkers angreb på Berlin begyndte den 16. April 1945 blev resterne af den tyske 9. Armé under kommando af General d. Infanterie Theodor Busse (1897–1986) omringet af sovjetiske styrker. Fra 28. April var resten af arméen trængt sammen indenfor området Löpten - Hermsdorf - Märkisch Buchholz – Halbe sydøst for Berlin. Indenfor det omringede område befandt der sig omkring 200.000 Soldater, samt 10 - 15.000 civile borgere deriblandt adskillig tusinder flygtninge fra områderne øst for floden Oder.

Mindesmærke på den store krigskirkegård i skoven ved Halbe

Chefen for XI. SS Panzerkorps, Kleinheisterkamp, kaldte alle chefer ned til og med bataljonschefer sammen til den befalingsudgivelse. Et udbrud skulle forsøges, og den eneste mulighed var at bryde gennem omringningen i den lille by Halbe og derfra fortsætte tværs over Dresden – Berlin motorvejen mod vest i et forsøg på at nå frem til general Walther Wencks 12. Armé vest for Berlin.

To spydspidser udgjordes af Panzergrenadier-Division ”Kurmark” (generalmajor Willy Langkeit) og den svære SS-Panzerabteilung 502 (Sturmbannführer Hartrampf), der havde 14 Tiger II (”Königstiger”) kampvogne tilbage. Begge var under Langkeits kommando. ”Kurmark”-enhederne udgjorde den nordligste spydspids og SS-Panzerabteilung 502 den sydligste. På tidspunktet for udbrudsforsøget var Halbe besat og omringet af stærke sovjetiske styrker, hvis ledere forventede et udbrud gennem området Oderin-Halbe-Teupitz, idet der ikke var andre muligheder. Efter Panzergrenadier-Division ”Kurmark” (nordlige spydspids) med nogle Panzer V ”Panther” kampvogne og panserjagere af typen 38 ”Hetzer” fulgte resterne af SS Panzeraufklärungsabteilung 10, "Frundsberg". Efter SS-Panzerabteilung 502 (sydlige spydspids) fulgte 1 mortérbatteri, 1 Schützenpanzer-Kompagni fra Panzergrenadier-Division „Kurmark“ og overlevende fra et Fahnenjunker-Kompani, der skulle yde nærkampsbeskyttelse mod fjendtligt infanteri. Resterne af de øvrige omringede styrker skulle slutte sig til den sydlige angrebsspids.

Begge spydspidser blev mødt med en morderisk ild fra byen og blev midlertidigt stadset ved panserspærringer. Under store menneskelige og materielle tab lykkedes det at bryde gennem de sovjetiske styrker. Gennembruddet mod vest gik ad små skovveje under løbende hårde kampe samt uafbrudte sovjetiske luftangreb. Vest for vejen mellem Beelitz og Treuenbrietzen fik de kontakt med fremskudte styrker fra 12. Armé, der opretholdt opfangningsstillinger de indtil 3. Maj. General Busse anslog senere, at 30 – 40. Soldater og nogle tusinde civilister nåede frem til 12. Armés stillinger.

Resterne af 9. Armé overgav sig sammen med resten af 12. Armé til den amerikanske 9. Armé, der stod på den vestlige side af Elben. Ved Tangermünde og Ferchland lykkedes det i stort tal tyskerne at sætte over floden for at overgive sig til amerikanerne. Amerikanerne nægtede derimod at modtage civile flygtninge.

I skovene omkring Halbe og langs flugtruten ligger flere tusinde faldne, der efter kampene blev begravet på stedet, hvor de blev fundet, samt i granathuller mv. Hvert år findes der rester af de faldne, der derefter begraves på krigskirkegården i Halbe. Store mængder af ueksploderet ammunition ligger stadig i skovene, hvor de endnu 64 år efter slaget udgør en fare for dem, der færdes i skovene.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Halbe