Spring til indhold

Timian: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
mNo edit summary
m har flertydig
Linje 1: Linje 1:
{{harflertydig|Thymus}}
{{taxobox2
{{taxobox2
| navn = Timian
| navn = Timian

Versionen fra 22. sep. 2009, 01:13

For alternative betydninger, se Thymus. (Se også artikler, som begynder med Thymus)
Timian
Have-Timian på det naturlige voksested i Kaukasus.
Have-Timian på det naturlige voksested i Kaukasus.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamilieLamiaceae (Læbeblomst-familien)
SlægtThymus
Hjælp til læsning af taksobokse

Timian (Thymus) er en slægt med mere end 350 forskellige arter, som er udbredt i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Det er aromatisk duftende stauder eller halvbuske med spinkle eller trådagtige stængler, som er firkantede i tværsnit og fint behårede. Bladene sidder modsat, og de er ovale, hele, helrandede og ofte stedsegrønne. Blomsterne er samlet i kompakte, endestillede hoveder. De enkelte blomster er uregelmæssige med hvide, lyserøde eller purpurrøde kronblade. Frugterne er nødder.

Timian som lægeplante

Timian har været brugt som lægeplante i årtusinder og har en meget kraftig antiseptisk effekt. Forskning viser at timian har et stort indhold af det desinficerende stof, thymol, som har en bakterie- og svampehæmmende effekt. Thymol er en del af timians æteriske olier; det optages i blodet og udskilles bl.a. i lungerne og derfor kan det behandle luftvejsinfektioner som f.eks. forkølelse, halsbetændelse og bronkitis. Timian har ingen bivirkninger hverken som lægeplante eller brugt i madlavning, men gravide skal dog passe på med mængden, da den kan stimulere sammentrækning af livmoderen. Både bladene og blomsterne kan bruges.

Historisk

Hippokrates (460-370 f. Kr.) kendte allerede til timians helbredende egenskaber og brugte det mod hoste og styrkelse af livsmod. Romerne badede i timian før de drog i kamp, fordi de mente at det gav styrke og mod. Munkene i middelalderen brugte timian mod hoste, luftvejsinfektioner, tungsind og dårlig fordøjelse og de mente desuden at det kunne beskytte gravide mod djævlen og stabilisere kvinders hysteriske sind.


Herunder beskrives kun de arter, som ses jævnligt i Danmark.


Beskrevne arter


Andre arter
  • Thymus caespititius
  • Thymus cilicicus
  • Thymus herba-barona
  • Thymus kosteletzkyanus
  • Thymus kotschyanus
  • Thymus ladjanuricus
  • Thymus longicaulis
  • Thymus mastichina
  • Thymus mongolicus
  • Thymus nummularius
  • Thymus pseudolanuginosus
  • Thymus pulegioides
  • Thymus quinquecostatus
  • Thymus thracicus
  • Thymus tiflisiensis
  • Thymus transcaucasicus
  • Thymus zygis


Søsterprojekter med yderligere information: