Engelsborg (Slotø): Forskelle mellem versioner
Linje 9: | Linje 9: | ||
Selve borgen var af form af et minimum to-etagers tårn med en voldgrav placeret syd for, som beskyttelse mod angreb inde fra land, samt en ydre voldgrav, der gik fra flankemur til flankemur. Den ydre voldgrav havde ingen forbindelse til fjorden. Engelsborg kunne således kun anløbes via bradebænkene. |
Selve borgen var af form af et minimum to-etagers tårn med en voldgrav placeret syd for, som beskyttelse mod angreb inde fra land, samt en ydre voldgrav, der gik fra flankemur til flankemur. Den ydre voldgrav havde ingen forbindelse til fjorden. Engelsborg kunne således kun anløbes via bradebænkene. |
||
Historikeren [[Arild Huitfeldt]] skriver at der straks blev bygget to store [[orlogsskib]]e kaldet hhv "Engelen" og "Maria", men det er kun "Engelen", der med stor sandsynlighed er bygget som råskib på Slotø, og slutudrustet i Sønderborg i foråret og sommeren 1510. |
Historikeren [[Arild Huitfeldt]] skriver at der straks blev bygget to store [[orlogsskib]]e kaldet hhv "Engelen" og "Maria", men det er kun "Engelen", der med stor sandsynlighed er bygget som råskib på Slotø, og slutudrustet i Sønderborg i foråret og sommeren 1510. "Engelen" var det største orlogsskib, som p.t. var blevet bygget i Europa, og da "Engelen" senere blev udlejet til hertugen af Geldern i [[Holland|Nederlandene]] blev det anvendt til at transportere den [[Habsburg|habsburgske]] kronprins den senere kejser [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]]."Engelen" vendte aldrig tilbage til Danmark. |
||
Borgen fungerede desuden som et administrativt centrum, da det mellem [[1510]]-[[1523]] var hovedlen for [[Lolland]]s Nørre og Sønder herreder. Kongen opholdt sig lejlighedsvis på borgen. |
Borgen fungerede desuden som et administrativt centrum, da det mellem [[1510]]-[[1523]] var hovedlen for [[Lolland]]s Nørre og Sønder herreder. Kongen opholdt sig lejlighedsvis på borgen. |
Versionen fra 8. sep. 2008, 17:25
- For alternative betydninger, se Engelsborg.
Engelsborg (betegnes også Engelborg og Engelskborg) er en slotsruin fra 1500-tallet på øen Slotø i Nakskov Fjord som først og fremmest fungerede som skibsværft for den kongelige danske flåde.
Fæstning og skibsværft
Slotø blev købt af kong Hans af Danmark i 1508 eller 1509 med det formål at bruge øen som et skibsværft til opbyggelsen af en stor flåde. Det skete sandsynligvis på grund af forventningen om en forestående krig med Hanseforbundet fordi kongen havde tilladt andre nationer at passere Øresund og dermed konkurrere om handlen i Østersøen.
Allerede fra den tidligste tid har skibsbygning været hovedformålet og borgen blev da også bygget med to store befæstede arme omkring beddingen gående ned til strandkanten fra det cirkelrunde fæstningstårn i en v-form. For enden af disse ude i fjorden lå de såkaldte bradbænke som muliggjorde slutaptering og udrustning af nybygninger samt reparation af skibe.
Selve borgen var af form af et minimum to-etagers tårn med en voldgrav placeret syd for, som beskyttelse mod angreb inde fra land, samt en ydre voldgrav, der gik fra flankemur til flankemur. Den ydre voldgrav havde ingen forbindelse til fjorden. Engelsborg kunne således kun anløbes via bradebænkene.
Historikeren Arild Huitfeldt skriver at der straks blev bygget to store orlogsskibe kaldet hhv "Engelen" og "Maria", men det er kun "Engelen", der med stor sandsynlighed er bygget som råskib på Slotø, og slutudrustet i Sønderborg i foråret og sommeren 1510. "Engelen" var det største orlogsskib, som p.t. var blevet bygget i Europa, og da "Engelen" senere blev udlejet til hertugen af Geldern i Nederlandene blev det anvendt til at transportere den habsburgske kronprins den senere kejser Karl 5.."Engelen" vendte aldrig tilbage til Danmark.
Borgen fungerede desuden som et administrativt centrum, da det mellem 1510-1523 var hovedlen for Lollands Nørre og Sønder herreder. Kongen opholdt sig lejlighedsvis på borgen.
I 1534 blev fæstningen erobret af lybækkerne, som sammen med danske bønder, der var vrede over afskovningen af Lolland, brændte anlægget af, men det forblev på dansk hænder efter fredsslutningen.
Christian 4. benyttede fra 1624 også beddingen og den store bradebænk på Engelsborg, suppleret med en række nyopførte værksteder og boliger, som skibsværft, og cirka 10 store orlogsskibe blev bygget på øen frem til 1633. Derefter blev det forladt og sten fra ruinen blev brugt til reparation af Nykøbing Slot. Endvidere fik bønderne i området tilladelse til at hente sten til deres egne byggeprojekter, hvilket hurtigt har forårsaget at anlægget endte i den forfatning, som Marius Hansen i 1944 fandt det i.
Nyere tid
Lektor Marius Hansen, Nakskov Gymnasium, udgravede borgen i 1944-1947 og fastslog stedets vigtige betydning for søfartshistorien. På grund af sejlløbets store dybde ved ruinen blev tyske fragtskibe opankret ved øen i slutningen af 2. verdenskrig. Den 3. maj 1945 lå to fragtskibe opankret i sejlløbet ud for øen, da ni canadiske moskitojægerfly angreb og bombede dem. Et af skibene blev efter ombygning til hospitalsskibet Jutlandia som bl.a. blev udsendt til Koreakrigen.
1985-2005 har der løbende været restaureringsarbejder på stedet, hvilket har fået den til at fremstå som en af Danmarks mere velbevarede slotsruiner med mange synlige rester af både selve tårnet og de to befæstede flankemure.
Kilde
- Niels Engberg & Jørgen Frandsen, Engelsborg - et befæstes orlogsværft på Slotø i Nakskov Fjord i:Nationalmuseets Arbejdsmark 2006, s. 115-133.