Guldsporeslaget: Forskelle mellem versioner

Guldsporeslaget
	[[Fil:\|frameless\|]];
Dato	11. Juli 1302
Sted	Kortrijk, Grevskabet Flandern; 50°49′44″N 03°16′33″Ø / 50.82889°N 3.27583°Ø
Resultat	Flamsk Sejr
Ledere
Vilhelm af Jülich	Robert 2. af Artois
Involverede enheder
Grevskabet Flandern	Kongeriget Frankrig
Styrke
8.400-10.400	8.000-8.500
Tab
~ 100-300 døde	~ 1,000–1,500 døde
	Guldsporeslaget (Belgien)

Gennemse historikken interaktivt

Gå til næste forskel →

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 14. maj 2024, 14:37

Guldsporeslaget (Flamsk: Guldsporenslag; Fransk: Bataille des ésperons d'or) også kendt som Slaget ved Kortrijk af 1302 var et slag mellem Filip 4. af Frankrigs hær og den samlede rebelhær fra Grevskabet Flandern d. 11 Juli 1302. Slaget var en del af den Fransk Flamske Krig og fandt sted nær Kortrijk som ligger i dagens Belgien. Slaget endte i en uventet Flamsk sejr.

Grevskabet Flandern havde igennem en årrække haft stor vækst modsat mange andre af Europas nationer i Middelalderen og Vikingetiden. Dette tiltrak den franske kongemagt interesse. Flandern levede af handel og produktion og grevskabet havde derfor stor velstand taget i betragtning af dets størrelse.

Filip 4. af Frankrig erklærede derfor den Fransk Flamske krig (1297-1305) i forsøget på at invadere Flandern. Kongeriget Frankrig lykkedes med at få militært besat Flandern i 1300. Efter 2 års undertrykkelse startede der oprør rundt omkring i de flamske byer.

Circa 9.400 militsmænd fra den flamske byer samlede sig i oprør og mødte d. 11 Juli 1302 den franske hær bestående af blandt andet 2.500 trænede soldater til hest, heriblandt mange riddere og adelsmænd. Crème de la crème af Fransk militær mentes at være til stede på slagmarken^[2].

Den franske hær angreb med sit kavaleri selvsikre på at de flamske militsmænd ikke kunne yde nævneværdig modstand. Militsmændene var dog bedre udstyret med bl.a. rustning og var herudover bedre trænet til kamp end franskmændene havde forudset. Ved brug af de flamske køller goedendags, en kølletype som kunne bruges både som kølle og et kort spyd, og armbrøst var den Flamske milits veludstyret til at modstå kavaleriangreb.

Efter at den franske adel (kavaleri) var besejret flygtede resten af hæren. 500 par hestespore blev samlet op efter det franske tilbagetog hvilket gav navn til slaget efterfølgende. Efter mange års idealisering af kavaleri blev slaget et af de første eksempler på hvordan en veludstyret og trænet infanterihær kunne være lige så effektiv i krig.

Grevskabet Flandern endte med at tabe konflikten på trods af sejren på slagmarken. Krigen sluttede med flamsk nederlag i 1305 da de tabte Slaget ved Mons-en-Pévèle i 1304 og erkendte nederlag ved Athis-sur-Orge traktaten i 1305.

Krigen og det politiske efterspil er filmatiseret i filmen The Lion of Flanders^[3] og spiller i moderne tid stadig en rolle i Flamsk nationalisme. I 1973 blev dagen for Guldsporeslaget valgt som dagen for den officielle Helligdag for den Flamske befolkning.

Referencer

^ Rogers 1999, s. 137.
^ Tucker, Spencer C., ed. (2010). A Global Chronology of Conflict. Vol. 1. ABC-CLIO.
^ https://www.imdb.com/title/tt0085829/?ref_=nv_sr_srsg_2

[FOOTNOTERogers1999137-1] Rogers 1999, s. 137.

[2] Tucker, Spencer C., ed. (2010). A Global Chronology of Conflict. Vol. 1. ABC-CLIO.

[3] ttps://www.imdb.com/title/tt0085829/?ref_=nv_sr_srsg_2

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Circa 9.400 [[Milits|militsmænd]] fra den flamske byer samlede sig i oprør og mødte d. 11 Juli 1302 den franske hær bestående af blandt andet 2.500 trænede soldater til hest, heriblandt mange [[Ridder|riddere]] og [[adelsmænd]]. [[Crème de la crème]] af Fransk militær mentes at være til stede på [[Slagmark|slagmarken]]<ref>Tucker, Spencer C., ed. (2010). ''A Global Chronology of Conflict''. Vol. 1. ABC-CLIO.</ref>.
-Den franske hær angreb med sit [[kavaleri]] selvsikre på at de flamske militsmænd ikke kunne yde nævneværdig modstand. Militsmændene var dog bedre udstyret med bl.a. [[rustning]] og var herudover bedre trænet til kamp end franskmændene havde forudset. Ved brug af de flamske [[Kølle (våben)|køller]] [[Goedendag|goedendags]], en kølletype som kunne bruges både som kølle og et kort spyd, og [[armbrøst]] var den Flamske milits veludstyret til at modangribe kavaleri.
+Den franske hær angreb med sit [[kavaleri]] selvsikre på at de flamske militsmænd ikke kunne yde nævneværdig modstand. Militsmændene var dog bedre udstyret med bl.a. [[rustning]] og var herudover bedre trænet til kamp end franskmændene havde forudset. Ved brug af de flamske [[Kølle (våben)|køller]] [[Goedendag|goedendags]], en kølletype som kunne bruges både som kølle og et kort spyd, og [[armbrøst]] var den Flamske milits veludstyret til at modstå kavaleriangreb.
 Efter at den franske adel (kavaleri) var besejret flygtede resten af hæren. 500 par [[hestespore]] blev samlet op efter det franske tilbagetog hvilket gav navn til slaget efterfølgende. Efter mange års [[idealisering]] af kavaleri blev slaget et af de første eksempler på hvordan en veludstyret og trænet [[Infanteri|infanterihær]] kunne være lige så effektiv i krig.