Kvindevalgretsforeningen: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
Skabt ved at oversætte siden "Kvindevalgretsforeningen" |
Ret oversatte kildeangivelses-koder |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
== Historik == |
== Historik == |
||
KVF grundlages i 1889 af [[Line Luplau]] for at arbejde for indførelsen af stemmeret for kvinder. KVF organiserede møder og deltog i valgmøder, hvor de udspurgte kandidaterne om deres holdning til spørgsmål om kvinders stemmeret.<ref name="kvinfokfs">{{ |
KVF grundlages i 1889 af [[Line Luplau]] for at arbejde for indførelsen af stemmeret for kvinder. KVF organiserede møder og deltog i valgmøder, hvor de udspurgte kandidaterne om deres holdning til spørgsmål om kvinders stemmeret.<ref name="kvinfokfs">{{kilde www|url=https://kvinfo.dk/kampen-for-stemmeret/|titel=Kampen for stemmeret|forfatter=Nielsen, Jytte|udgiver=Kvinfo|hentet=13 February 2019}}</ref> Det første møde blev holdt 15. februar 1889 med 1500 deltagere. Blandt deltagerne var Luplau, [[Louise Nørlund]], [[Johanne Meyer]], [[Fredrik Bajer]] og [[Jens Christian Hostrup]].<ref>{{kilde www|url=http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=122|titel=Referat fra mødet d. 15. februar 1889|udgiver=Kvinfo:Hvad vi vil, No. 5, 1889|hentet=13 February 2019}}</ref> |
||
KVF blev båret frem af Line Lupaus personlige virke, og efter hendes død i 1891 ophørte interessen for organisationen.<ref name="kvinfokfs"> |
KVF blev båret frem af Line Lupaus personlige virke, og efter hendes død i 1891 ophørte interessen for organisationen.<ref name="kvinfokfs"></ref><ref>{{kilde www|url=https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-valgretsspoergsmaalet-1871-1915/|titel=Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915|udgiver=danmarkshistorien.dk|hentet=13 February 2019}}</ref> |
||
Hendes efterfølger Louise Nørlund opgav sin embede som forkvinde efter bare 2 år og afsluttede sit offentlige engagement og trak sig tilbage til familjelive. [[Nielsine Nielsen]] blev valg til hendes efterfølger, men KVF blev endeligt opløst da hun afgik fra posten i 1898.<ref>{{ |
Hendes efterfølger Louise Nørlund opgav sin embede som forkvinde efter bare 2 år og afsluttede sit offentlige engagement og trak sig tilbage til familjelive. [[Nielsine Nielsen]] blev valg til hendes efterfølger, men KVF blev endeligt opløst da hun afgik fra posten i 1898.<ref>{{kilde www|url=http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1085/|titel=Louise Nørlund (1854 - 1919)|forfatter=Vammen, Tinne|udgiver=Kvinfo|hentet=13 February 2019}}</ref> |
||
Da Nielsine Nielsen afgik, blev KVFs virke overtaget af Københavnsafdelingen af [[Dansk Kvindesamfund]].<ref name="Hvenegård-Lassen2008">{{ |
Da Nielsine Nielsen afgik, blev KVFs virke overtaget af Københavnsafdelingen af [[Dansk Kvindesamfund]].<ref name="Hvenegård-Lassen2008">{{kilde bog|efternavn=Hvenegård-Lassen|fornavn=Helle|titel=Sophie Alberti: kvindesagspioner og førstedame i Kvindelig Læseforening|url=https://books.google.com/books?id=2cgz-pPVZk4C&pg=PA60|år=2008|udgiver=BoD Books on Demand|isbn=978-87-7691-243-7|side=60}}</ref> |
||
== Forkvinder == |
== Forkvinder == |
||
Versionen fra 7. mar. 2024, 21:25
,.jpg)
Kvindevalgretsforeningen (KVF) var en dansk kvinderettighedsorganisation, aktiv i perioden 1889 til 1898 og en del af Suffragette-bevægelsen. Formålet var at arbejde for kvinders valgret. KVF drev en kortvarig men intensiv kampagne i sine første år, men organisationen var centreret omkring sin grændlæggere Line Luplau og tabte indflydelse og opløstes efter hendes død.
Historik
KVF grundlages i 1889 af Line Luplau for at arbejde for indførelsen af stemmeret for kvinder. KVF organiserede møder og deltog i valgmøder, hvor de udspurgte kandidaterne om deres holdning til spørgsmål om kvinders stemmeret.[1] Det første møde blev holdt 15. februar 1889 med 1500 deltagere. Blandt deltagerne var Luplau, Louise Nørlund, Johanne Meyer, Fredrik Bajer og Jens Christian Hostrup.[2]
KVF blev båret frem af Line Lupaus personlige virke, og efter hendes død i 1891 ophørte interessen for organisationen.[1][3] Hendes efterfølger Louise Nørlund opgav sin embede som forkvinde efter bare 2 år og afsluttede sit offentlige engagement og trak sig tilbage til familjelive. Nielsine Nielsen blev valg til hendes efterfølger, men KVF blev endeligt opløst da hun afgik fra posten i 1898.[4]
Da Nielsine Nielsen afgik, blev KVFs virke overtaget af Københavnsafdelingen af Dansk Kvindesamfund.[5]
Forkvinder
- 1889–1891: Line Luplau
- 1891–1893: Louise Nørlund
- 1893–1898: Nielsine Nielsen
Referenser
- ^ a b Nielsen, Jytte. "Kampen for stemmeret". Kvinfo. Hentet 13 februar 2019.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Referat fra mødet d. 15. februar 1889". Kvinfo:Hvad vi vil, No. 5, 1889. Hentet 13 februar 2019.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915". danmarkshistorien.dk. Hentet 13 februar 2019.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Vammen, Tinne. "Louise Nørlund (1854 - 1919)". Kvinfo. Hentet 13 februar 2019.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Hvenegård-Lassen, Helle (2008). Sophie Alberti: kvindesagspioner og førstedame i Kvindelig Læseforening. BoD Books on Demand. s. 60. ISBN 978-87-7691-243-7.