Matthias Vilhelm Huitfeldt: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Indhold slettet Indhold tilføjet

Inline

Versionen fra 15. aug. 2020, 21:17

Matthias Vilhelm Huitfeldt (8. juli 1725 i Christiania – 25. september 1803 på Clausholm) var en dansk stiftamtmand, officer og godsejer, gift med Charlotte Emerentze Raben.

Han var søn af general Hartvig Huitfeldt og blev 1740 løjtnant reformé ved 3. throndhjemske nationale Infanteriregiment, 1743 kornet ved Hestgarden, 1746 karakteriseret og 1748 virkelig løjtnant, 1750 sekondmajor ved 4. søndenfjældske Dragonregiment, 1753 premiermajor sammesteds og derfra entlediget 1754. 1752-54 var han generaladjudant hos kongen og blev 1755 oberstløjtnant af kavaleriet og samme år kammerherre, 1762 stiftamtmand i Viborg Stift og amtmand i Hald Amt, hvortil endnu for en kortere tid i 1773 kom Skivehus Amt. 1764 blev han Ridder af Dannebrog, 1773 gehejmeråd og 1779 gehejmekonferensråd. Han døde 25. september 1803 på Clausholm.

Efter at han i 1754 i forening med moderen havde solgt Hafslund i Smålenene, købte han 1758 det pragtfuldt byggede Clausholm med underliggende Skanderborg- og Sophie Amaliegård i Jylland, hvoraf han ved testamente af 13. juni 1800 oprettede et pengefideikommis på ca. 400000 Rdl. (senere omskrevet til ca. 285000 Rdl.), hvilket han ved giftermål havde ønsket at overføre til den ældre linje af sin egen slægt, men da dette mislykkedes på en måde, der forbitrede ham, indsatte han, næst efter sine egne descendenter, nogle af sin frues søsterbørn som nærmeste successorer og først derpå 2 af de yngste linjer af sin egen slægt og endelig et akademi i Norge (senere bestemt til det norske universitet). Da hans descendens uddøde 1843, gik fideikommisset over til første sidelinje, den grevelige slægt Moltke-Huitfeldt af Glorup, og kom senere i slægten Berners besiddelse.

Huitfeldt blev gift 1. gang 22. september 1752 med hoffrøken Sophie Hedevig von Linstow (7. oktober 1731 – 1. juni 1753 på Hafslund), 2. gang 5. juni 1756 med Charlotte Emerentia "Emerentze" Raben (21. september 1731 – 26. april 1798).

Kilder

H.J. Huitfeldt-Kaas, "Matthias Vilhelm Huitfeldt", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Danmarks Adels Aarbog 1887, s. 231.
Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række II, 211 f.

Eksterne henvisninger

Matthias Vilhelm Huitfeldt på gravsted.dk

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Han var søn af general [[Hartvig Huitfeldt (officer)|Hartvig Huitfeldt]] og blev [[1740]] [[løjtnant]] reformé ved 3. throndhjemske nationale Infanteriregiment, [[1743]] [[Kornet (titel)|kornet]] ved [[Hestgarden]], [[1746]] karakteriseret og [[1748]] virkelig løjtnant, [[1750]] [[sekondmajor]] ved 4. søndenfjældske Dragonregiment, [[1753]] [[premiermajor]] sammesteds og derfra entlediget [[1754]]. [[1752]]-54 var han [[generaladjudant]] hos [[Frederik 5.|kongen]] og blev [[1755]] [[oberstløjtnant]] af [[kavaleri]]et og samme år [[kammerherre]], [[1762]] stiftamtmand i [[Viborg Stift]] og [[amtmand]] i [[Hald Amt]], hvortil endnu for en kortere tid i [[1773]] kom [[Skivehus Amt]]. [[1764]] blev han [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]], 1773 [[gehejmeråd]] og [[1779]] [[gehejmekonferensråd]]. Han døde 25. september 1803 på Clausholm.
-Efter at han i 1754 i forening med moderen havde solgt [[Hafslund]] i [[Smålenene]], købte han [[1758]] det pragtfuldt byggede Clausholm med underliggende Skanderborg- og Sophie Amaliegård i [[Jylland]], hvoraf han ved [[testamente]] af [[13. juni]] [[1800]] oprettede et [[Fideikommis|pengefideikommis]] på ca. 400000 [[Rdl]]. (senere omskrevet til ca. 285000 Rdl.), hvilket han ved giftermål havde ønsket at overføre til den ældre linje af [[Huitfeldt|sin egen slægt]], men da dette mislykkedes på en måde, der forbitrede ham, indsatte han, næst efter sine egne descendenter, nogle af sin frues søsterbørn som nærmeste successorer og først derpå 2 af de yngste linjer af sin egen slægt og endelig et akademi i [[Norge]] (senere bestemt til [[Oslo Universitet|det norske universitet]]). Da hans descendens uddøde [[1843]], gik fideikommisset over til første sidelinje, den grevelige slægt [[Moltke|Moltke-Huitfeldt]] af [[Glorup]], og kom senere i slægten [[Berner (adelsslægt)|Berners]] besiddelse.
+Efter at han i 1754 i forening med moderen havde solgt [[Hafslund]] i [[Smålenene]], købte han [[1758]] det pragtfuldt byggede Clausholm med underliggende Skanderborg- og Sophie Amaliegård i [[Jylland]], hvoraf han ved [[testamente]] af [[13. juni]] [[1800]] oprettede et [[Fideikommis|pengefideikommis]] på ca. 400000 [[Rdl]]. (senere omskrevet til ca. 285000 Rdl.), hvilket han ved giftermål havde ønsket at overføre til den ældre linje af [[Huitfeldt|sin egen slægt]], men da dette mislykkedes på en måde, der forbitrede ham, indsatte han, næst efter sine egne descendenter, nogle af sin frues søsterbørn som nærmeste successorer og først derpå 2 af de yngste linjer af sin egen slægt og endelig et akademi i [[Norge]] (senere bestemt til [[Oslo Universitet|det norske universitet]]). Da hans descendens uddøde [[1843]], gik fideikommisset over til første sidelinje, den grevelige slægt [[Moltke (adelsslægt)|Moltke-Huitfeldt]] af [[Glorup]], og kom senere i slægten [[Berner (adelsslægt)|Berners]] besiddelse.
 Huitfeldt blev gift 1. gang [[22. september]] 1752 med [[hoffrøken]] Sophie Hedevig von Linstow (7. oktober 1731 – 1. juni 1753 på Hafslund), 2. gang [[5. juni]] [[1756]] med Charlotte Emerentia "Emerentze" Raben (21. september 1731 – 26. april 1798).