Gejrfugl: Forskelle mellem versioner

Gejrfugl
Gejrfugl
	Udstoppet eksemplar og kopi af et æg i Glasgow
Bevaringsstatus
	; Uddød (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Charadriiformes; (Mågevadefugle)
Underorden	Lari
Familie	Alcidae (Alkefugle)
Slægt	Pinguinus
Art	P. impennis
Videnskabeligt artsnavn
	Pinguinus impennis; (Linnaeus 1758)
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 29. okt. 2024, 10:23

Ikke at forveksle med tidsskriftet "Gejrfuglen"

Gejrfugl (Pinguinus impennis) var en stor ikke-flyvende alkefugl, som er uddød nu. Den var indtil 1700-tallet almindelig på begge sider af Nordatlanten, hvor den ynglede i kolonier på fuglefjelde i Canada, Grønland,^[1] Island og Norge. Det sidste ynglepar blev dræbt den 3. juni 1844 på den lille ø Eldey ud for Islands sydvestkyst.^[2]^[3]

Gejrfuglens nærmeste slægtning er den meget mindre alk. Udstoppede eksemplarer af gejrfuglen er sjældne. I Danmark findes kun to eksemplarer, begge opbevaret på Zoologisk Museum i København. Ordet Geir (Gejr) er norrønt, og betyder "Spyd". Navnet Pinguin lever videre hos pingvinerne. Det var Francis Drake som gav de flyvesvage fugle i det Sydlige Ishav dette navn da han så dem ved sydspidsen af Sydamerika i 1578. Navnet gav han dem fordi, han syntes de lignede Nord-Atlantens Penguins, nemlig Gejrfuglen. Gejrfuglens vidensskabelige navn er Pinguinus impennis og impennis betyder "uden vinger".

Beskrivelse

Den sort-hvide store fugl var op til ca. 70 cm høj og den vejede ca. 5 kg. Af udseende lignede den en kæmpemæssig alk. Den lignede også pingvinen, men var ikke i slægt med den. Dens krop var tilpasset til at opholde sig i koldt vand. Det lange spidse næb var velegnet til fiskefangst. På grund af dens tykke fjerdragt, de korte vinger siddende bagest på kroppen og de med svømmehud udstyrede fødder var Gejrfuglen en god svømmer og dykker.

Forekomst og levevis

I Danmark kendes den kun fra knoglefund fra stenalderens skaldynger. I 1800-tallet levede den i fuglekolonier på egnede steder langs kysten af Norge, Skotland, Shetland, Orkneyøerne, Færøerne, Island, Grønland, Labrador og Newfoundland. De levede af fisk og var hurtige i vandet, men langsomme på land og dermed lette at fange. Ude på havet kunne man finde dem svømmende i store flokke, men forsvandt under overfladen hvis man nærmede sig dem. Den foretrak overvejende at ruge i store kolonier på små utilgængelige klippeøer. Den lagde kun et æg som var 125 mm langt og 70 mm bredt. Parret rugede ægget sammen, og kort tid efter klækningen var ungen ude i vandet.

Gejrfuglens uddøen

Gejrfuglen uddøen skyldtes den størrelse og dens langsomhed på land, der gjorde den til et let jagtbytte for rovdyr og mennesker. Den sidste Gejrfugl på Færøerne blev observeret i 1808 af en fuglefanger på Stóra Dímun. På Færøerne var Gejrfuglen i nyere tid kun en invasionsfugl. Den forsvandt fra Skotland omkring 1813 og Grønland mistede sine sidste Gejrfugle omkring 1815.

Gejrfuglene havde en relativt tryg koloni i nærheden af Keflavík på de utilgængelige øer Geirfuglasker, men da øerne i 1830 sank i havet på grund af vulkansk aktivitet, blev fuglene tvunget til at flytte til den for mennesker lettere tilgængelige ø Eldey, syd for Reykjanes. Da Gejrfuglene forsvandt fra Newfoundland og også var blevet sjældne andre steder, var man efterhånden blevet klar over at fuglen var ved at uddø. Da startede et absurd kapløb mellem de naturhistoriske museer i Europa om at få en udstoppet Gejrfugl før det var for sent. Store summer blev betalt for æg og en død Gejrfugl. Jagten på de sidste Gejrfugle blev intensiveret.

De sidste Gejrfugle var et ynglepar (med et æg) som blev dræbt på Eldey den 3. juni 1844. Tre islandske fiskere, Sigurdr Islefsson, Jon Brandsson og Ketil Ketilsson, var i robåd draget til Eldey for at fange Gejrfugle, hyret af den danske fuglesamler Carl Siemsen. Jon Brandsson og Sigurdr Islefsson fangede og dræbte hver en Gejrfugl. Ketil Ketilsson fangede ingen, da hans kammerater netop havde udryddet arten. I stedet knuste han yngleparrets æg med sin støvlehæl.^[3]

Historien om fuglens udryddelse er blevet brugt i Anders Lund Madsens show "Slut" i 2020. ^[4]

På museerne i Nordamerika og Europa er der lagret eller udstillet knogler, ca 80 skind og 33 æg.

Litteratur

^ Meldgaard, M. (1988) Isarukitsoq – Den stumpvingede. Tidsskriftet Grønland 1988, nr. 1, s. 5-12
^ Petersen, Erik Brinch (2009) Lånte fjer. Skalk 2009, nr. 6, s. 1-8
^ ^a ^b Ellis, Richard (2004). No Turning Back: The Life and Death of Animal Species. New York: Harper Perennial. s. 160. ISBN 0-06-055804-0.
^ Berlingske Tidende, "Anders Lund Madsen har indset, at Jorden går under. Men det skal nok gå alligevel", 30. januar 2020.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gejrfugl
Akvarel fra Kjærbøllings Icones ornithologiae scandinavicae Arkiveret 9. maj 2013 hos Wayback Machine
Salmonsens konversationsleksikon, kilde

[1] Meldgaard, M. (1988) Isarukitsoq – Den stumpvingede. Tidsskriftet Grønland 1988, nr. 1, s. 5-12

[2] Petersen, Erik Brinch (2009) Lånte fjer. Skalk 2009, nr. 6, s. 1-8

[EllisNTB-3] Ellis, Richard (2004). No Turning Back: The Life and Death of Animal Species. New York: Harper Perennial. s. 160. ISBN 0-06-055804-0.

[4] Berlingske Tidende, "Anders Lund Madsen har indset, at Jorden går under. Men det skal nok gå alligevel", 30. januar 2020.

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{harflertydig4|ikke at forveksle med tidsskriftet "Gejrfuglen" se evt. [http://www.gejrfuglen.dk/ Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening udgav fra 1965 et medlemsblad, Gejrfuglen].}}
+{{forveksles|indhold=Ikke at forveksle med tidsskriftet "[[Gejrfuglen (tidsskrift)|Gejrfuglen]]"}}
+{{taxobox
-{{taxobox2
 | navn = Gejrfugl
 | farve = pink
 | status = EX
+| statussystem = iucn3.1
-| billede = Riesenalk.JPG
+| billede = Great Auk (Pinguinis impennis) specimen, Kelvingrove, Glasgow - geograph.org.uk - 1108249.jpg
-| billedbredde = 200px
-| billedtekst =
+| billedbredde = 300px
+| billedtekst = Udstoppet eksemplar og kopi af et æg i [[Glasgow]]
-| domæne = [[Eucaryota|Eukaryota]]
 | rige = Animalia ([[Dyr]])
 | række = Chordata ([[Chordater]])
 | klasse = Aves ([[Fugl]]e)
-| orden = Ciconiiformes<br />([[Storkefugle]])
+| orden = Charadriiformes<br />([[Mågevadefugle]])
-| underorden = Charadrii ([[Vadefugle]])
+| underorden = Lari
+| familie = Alcidae ([[Alkefugle]])
-| infraorden = Charadriides
-| parvorden = Charadriida
-| overfamilie = Laroidea
-| familie = Laridae ([[Måge]]r)
-| underfamilie = Alcinae
 | slægt = Pinguinus
 | art = P. impennis
 | binomialnavn = Pinguinus impennis
-| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]] [[1758]]
+| binomial_autoritet = ([[Carl von Linné|Linnaeus]] [[1758]])
 }}
-'''Gejrfugl''' (''Pinguinus impennis'') var en nu uddød stor ikke-flyvende [[Alkefugle|alkefugl]]. Den var indtil 1700-tallet almindelig på begge sider af [[Atlanterhavet|Nordatlanten]], hvor den ynglede i kolonier på fuglefjelde i [[Canada]], [[Grønland]]<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1988-1-Artikel02.pdf Meldgaard, M. (1988) Isarukitsoq - Den stumpvingede. Tidsskriftet Grønland 1988, nr. 1, s. 5-12]</ref>, [[Island]] og [[Norge]]. Det sidste ynglepar blev dræbt den [[3. juni]] [[1844]] på den lille ø [[Eldey]] ud for [[Island]]s sydvestkyst<ref>Petersen, Erik Brinch (2009) Lånte fjer. Skalk 2009, nr. 6, s. 1-8</ref><ref name="EllisNTB">{{cite book| last = Ellis| first = Richard| title = No Turning Back: The Life and Death of Animal Species| publisher = Harper Perennial | date = 2004| location = New York| pages = 160| isbn =0-06-055804-0 }}</ref>.
+'''Gejrfugl''' (''Pinguinus impennis'') var en stor ikke-flyvende [[Alkefugle|alkefugl]], som er uddød nu. Den var indtil [[1700-tallet]] almindelig på begge sider af [[Atlanterhavet|Nordatlanten]], hvor den ynglede i kolonier på fuglefjelde i [[Canada]], [[Grønland]],<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1988-1-Artikel02.pdf Meldgaard, M. (1988) Isarukitsoq – Den stumpvingede. Tidsskriftet Grønland 1988, nr. 1, s. 5-12]</ref> [[Island]] og [[Norge]]. Det sidste ynglepar blev dræbt den [[3. juni]] [[1844]] på den lille ø [[Eldey]] ud for [[Island]]s sydvestkyst.<ref>Petersen, Erik Brinch (2009) Lånte fjer. [[Skalk]] 2009, nr. 6, s. 1-8</ref><ref name="EllisNTB">{{cite book| last = Ellis| first = Richard| title = No Turning Back: The Life and Death of Animal Species| url = https://archive.org/details/noturningbacklif00elli| publisher = Harper Perennial | date = 2004| location = New York| pages = [https://archive.org/details/noturningbacklif00elli/page/160 160]| isbn =0-06-055804-0 }}</ref>
-Gejrfuglens nærmeste slægtning er den meget mindre [[alk]]. Udstoppede eksemplarer af gejrfuglen er sjældne. I [[Danmark]] findes den kun på Zoologisk Museum i [[København]]. Ordet Geir er [[norrønt]], og betyder "Spyd". Navnet Pinguin lever videre hos pingvinerne. Det var [[Francis Drake]] som gav de flyvesvage fugle i det [[Sydlige Ishav]] dette navn da han så dem ved sydspidsen af [[Sydamerika]] i 1578. Navnet gav han dem fordi, han syntes de lignede Nord-Atlantens Penguins, nemlig geirfuglen.  Geirfuglens vidensskabelige navn er Pinguinus impennis og impennis betyder "uden vinger".
+Gejrfuglens nærmeste slægtning er den meget mindre [[alk]]. Udstoppede eksemplarer af gejrfuglen er sjældne. I [[Danmark]] findes kun to eksemplarer, begge opbevaret på [[Zoologisk Museum]] i [[København]]. Ordet Geir (Gejr) er [[norrønt]], og betyder "Spyd". Navnet Pinguin lever videre hos pingvinerne. Det var [[Francis Drake]] som gav de flyvesvage fugle i det [[Sydlige Ishav]] dette navn da han så dem ved sydspidsen af [[Sydamerika]] i [[1578]]. Navnet gav han dem fordi, han syntes de lignede [[Nordatlanten|Nord-Atlantens]] Penguins, nemlig Gejrfuglen. Gejrfuglens vidensskabelige navn er Pinguinus impennis og impennis betyder "uden vinger".
 == Beskrivelse ==
+[[Fil:Copenhagen Auk.jpg |thumb|upright|left|Den ene af de to gejrfugle i [[Zoologisk Museum]], København]]
-Den sort-hvide store fugl var op til ca. 70 cm høj og den vejede ca. 5 kg. Af udseende lignede den en kæmpemæssig alk. Den lignede også [[pingvin]]en, men var ikke i slægt med den.
+[[Fil:Wormius' Great Auk.jpg|thumb|upright|left|[[Ole Worm]]s kæle-gejrfugl fra Færøerne, den eneste tegning af et levende eksemplar]]
-Dens krop var tilpasset til at opholde sig i koldt vand. Det lange spidse næb var velegnet til fiskefangst. På grund af dens tykke fjerdragt, de korte vinger siddende bagest på kroppen og de med svømmehud udstyrede fødder var geirfuglen en god svømmer og dykker.
+Den sort-hvide store fugl var op til ca. 70 cm høj og den vejede ca. 5 kg. Af udseende lignede den en kæmpemæssig alk. Den lignede også [[pingvin]]en, men var ikke i slægt med den.
+Dens krop var tilpasset til at opholde sig i koldt vand. Det lange spidse næb var velegnet til fiskefangst. På grund af dens tykke fjerdragt, de korte vinger siddende bagest på kroppen og de med svømmehud udstyrede fødder var Gejrfuglen en god svømmer og dykker.
 == Forekomst og levevis ==
+I Danmark kendes den kun fra knoglefund fra [[stenalder]]ens skaldynger. I 1800-tallet levede den i fuglekolonier på egnede steder langs kysten af [[Norge]], [[Skotland]], [[Shetland]], [[Orkneyøerne]], [[Færøerne]], [[Island]], [[Grønland]], [[Newfoundland og Labrador|Labrador]] og [[Newfoundland]]. De levede af fisk og var hurtige i vandet, men langsomme på land og dermed lette at fange. Ude på havet kunne man finde dem svømmende i store flokke, men forsvandt under overfladen hvis man nærmede sig dem.
+Den foretrak overvejende at ruge i store kolonier på små utilgængelige klippeøer. Den lagde kun et æg som var 125 mm langt og 70 mm bredt. Parret rugede ægget sammen, og kort tid efter klækningen var ungen ude i vandet.
+== Gejrfuglens uddøen ==
-I Danmark kendes den kun fra knoglefund fra [[stenalder]]ens skaldynger. I 1800-tallet levede den i fuglekolonier på egnede steder langs kysten af [[Norge]], [[Skotland]], [[Shetland]], [[Orkneyøerne]], [[Færøerne]], [[Island]], [[Grønland]], [[Labrador]] og [[Newfoundland]]. De levede af fisk og var hurtige i vandet, men langsomme på land og dermed lette at fange. Ude på havet kunne man finde dem svømmende i store flokke, men forsvandt under overfladen hvis man nærmede sig dem.
+Gejrfuglen uddøen skyldtes den størrelse og dens langsomhed på land, der gjorde den til et let jagtbytte for rovdyr og mennesker.
-Den foretrak overvejende at ruge i store kolonier på små utilgængelige klippeøer. Den lagde kun et æg som var 125 mm langt og 70 mm bred. Parret rugede  ægget sammen, og kort tid efter klækningen er ungen ude i vandet.
+Den sidste Gejrfugl på [[Færøerne]] blev observeret i [[1808]] af en fuglefanger på [[Stóra Dímun]]. På [[Færøerne]] var Gejrfuglen i nyere tid kun en [[invasionsfugl]]. Den forsvandt fra [[Skotland]] omkring [[1813]] og [[Grønland]] mistede sine sidste Gejrfugle omkring [[1815]].
+Gejrfuglene havde en relativt tryg koloni i nærheden af [[Keflavík]] på de utilgængelige øer ''[[Geirfuglasker]]'', men da øerne i [[1830]] sank i havet på grund af [[Vulkansk aktivitet i Island|vulkansk aktivitet]], blev fuglene tvunget til at flytte til den for mennesker lettere tilgængelige ø [[Eldey]], syd for [[Reykjanes]].
-== Geirfuglens undergang ==
+Da Gejrfuglene forsvandt fra [[Newfoundland]] og også var blevet sjældne andre steder, var man efterhånden blevet klar over at fuglen var ved at uddø. Da startede et absurd kapløb mellem de naturhistoriske museer i [[Europa]] om at få en udstoppet Gejrfugl før det var for sent. Store summer blev betalt for æg og en død Gejrfugl. [[Jagt]]en på de sidste Gejrfugle blev intensiveret.
-Geirfuglen undergang skyldtes den størrelse og dens langsomhed på land, der gjorde den til et let jagtbytte for rovdyr og mennesker.
-Da geirfuglene forsvandt fra [[Newfoundland]] og også var blevet sjældne andre steder, var man efterhånden blevet klar over at fuglen var ved at uddø. Da startede et absurd kapløb mellem de naturhistoriske museer i [[Europa]] om at få en udstoppet geirfugl før det var for sent. Store summer blev betalt for æg og en død geirfugl. [[Jagt]]en på de sidste geirfugle blev intensiveret.
-Gejrfuglene havde en  relativt tryg koloni i nærheden af [[Keflavík]] på de utilgængelige øer ''[[Geirfuglasker]]'', men da de 1830 sank i havet på grund af vulkansk aktivitet, blev fuglene tvunget til at flytte til den for mennesker lettere tilgængelige ø [[Eldey]], syd for [[Reykjanes]]. De sidste geirfugle som blev fanget og dræbt, var et geirfuglpar som blev opdaget på Eldey den 3. juni 1844.
+De sidste Gejrfugle var et ynglepar (med et æg) som blev dræbt på Eldey den [[3. juni]] [[1844]]. Tre islandske fiskere, Sigurdr Islefsson, Jon Brandsson og Ketil Ketilsson, var i robåd draget til Eldey for at fange Gejrfugle, hyret af den danske fuglesamler Carl Siemsen. Jon Brandsson og Sigurdr Islefsson fangede og dræbte hver en Gejrfugl. Ketil Ketilsson fangede ingen, da hans kammerater netop havde udryddet arten. I stedet knuste han yngleparrets æg med sin støvlehæl.<ref name=EllisNTB/>
-[[Grønland]] mistede sine sidste geirfugle omkring 1815. Fra [[Skotland]] forvandt den omkring 1813. Den sidste geirfugl på [[Færøerne]] blev observeret i 1808 af en fuglefanger på [[Stóra Dímun]]. På [[Færøerne]] var Geirfuglen i nyere tid kun en [[invasionsfugl]].
+Historien om fuglens udryddelse er blevet brugt i [[Anders Lund Madsen]]s show "Slut" i 2020. <ref>[https://www.berlingske.dk/kultur/anders-lund-madsen-har-indset-at-jorden-gaar-under.-men-det-skal-nok-gaa Berlingske Tidende, "Anders Lund Madsen har indset, at Jorden går under. Men det skal nok gå alligevel", 30. januar 2020.]</ref>
 På museerne i [[Nordamerika]] og [[Europa]] er der lagret eller udstillet knogler, ca 80 skind og 33 æg.
-<gallery>
-File:AUK A-162 (PSF).png|Geirfugl
-File:Pinguinus impennis -museum-6a.jpg|Geirfugl
-Fil:Keulemans-GreatAuk.jpg|Geirfugle
-File:Oeufs002b,47.png|Geirfuglens æg
-</gallery>
-== Eksterne henvisninger ==
-{{Commonsbilleder|Pinguinus impennis}}
-* [http://www3.kb.dk/kjarbolling/kjarbolling/fugl.php?ID=449&soeg= Akvarel fra Kjærbøllings ''Icones ornithologiae scandinavicae'']
-* [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0551.html Salmonsens konversationsleksikon, kilde]
 == Litteratur ==
-{{Reflist}}
+{{reflist}}
+== Eksterne henvisninger ==
+{{Commonscat|Pinguinus impennis}}
+* [http://wayback.kb.dk:8080/wayback-1.4.2/wayback/20100107153228/http://www3.kb.dk/kjarbolling/kjarbolling/index.html Akvarel fra Kjærbøllings ''Icones ornithologiae scandinavicae''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130509090730/http://wayback.kb.dk:8080/wayback-1.4.2/wayback/20100107153228/http://www3.kb.dk/kjarbolling/kjarbolling/index.html |date= 9. maj 2013 }}
+* [https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0551.html Salmonsens konversationsleksikon, kilde]
+{{autoritetsdata}}
-[[Kategori:Mågevadefugle]]
-[[Kategori:Uddøde dyr]]
+[[Kategori:Alkefugle]]
-[[ar:أوك عظيم]]
-[[ast:Alca xigante]]
+[[Kategori:Uddøde fugle]]
-[[az:Pinguinus impennis]]
-[[br:God bras]]
-[[ca:Gran gavot]]
-[[de:Riesenalk]]
-[[en:Great Auk]]
-[[eo:Granda aŭko]]
-[[es:Pinguinus impennis]]
-[[fi:Siivetönruokki]]
-[[fr:Grand Pingouin]]
-[[fy:Grutte Alk]]
-[[he:אלקה גדולה]]
-[[hu:Óriásalka]]
-[[is:Geirfugl]]
-[[it:Pinguinus impennis]]
-[[ja:オオウミガラス]]
-[[kl:Apparluk]]
-[[ko:큰바다쇠오리]]
-[[lt:Didžioji alka]]
-[[nl:Reuzenalk]]
-[[nn:Geirfugl]]
-[[no:Geirfugl]]
-[[pam:Maragul a Auk]]
-[[pl:Alka olbrzymia]]
-[[pt:Arau-gigante]]
-[[ru:Бескрылая гагарка]]
-[[sh:Velika njorka]]
-[[simple:Great Auk]]
-[[sl:Velika njorka]]
-[[sr:Велика њорка]]
-[[sv:Garfågel]]
-[[ta:பெரிய ஓக்]]
-[[uk:Безкрила гагарка]]
-[[zh:大海雀]]
-[[zh-yue:大海雀]]