Rum: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 27. jun. 2024, 19:27

For alternative betydninger, se Rum (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Rum)

Rum kommer af indoeuropæisk *ru- = "åbne" → germansk *ru-ma- = "åbne" → oldnordisk rumr = "rummelig" (adjektiv) → "rum" (substantiv). Ordet var først en beskrivelse af noget åbent, som i udtrykket "rum sø", der betyder "åbent hav". ^[1]

Senere blev ordet rum brugt til at betegne udstrækningen af åbenheden, altså rummet. Rum antages at være et "noget", som er åbent for noget andet. På norsk, hvor ordet staves rom, taler man om romjulen, som er dagene mellem selve julen og nytårsaften. ^[2] Tillægsordet spatial betyder "rumlig" eller "vedrørende rum", af latin spatium = rum. ^[3]

Eksempler på rum er:

Lokale - anvendes ikke til beboelse^[4]
Værelse - anvendes til beboelse eller ophold^[5]
- Kammer - lille værelse^[6]
  - Loftsrum - typisk langt værelse med lav frihøjde. Anvendes typisk til sovekammer eller pulterkammer
  - Pulterkammer
  - Tagkammer
- Badeværelse
- Børneværelse
- Køkken-alrum
- Udestue
- Venteværelse
Arbejdsrum - rum der arbejdes i
Sal (rum) - større rum
- Ventesal
- Sovesal
- Salon
Celle (rum) - lille rum
Kahyt
Offentlige rum
Sauna
Trapperum
Uderum
- Offentlige uderum
  - Torv
  - Plads
  - Park
  - Gade
- Verdensrummet
- Tracé

Astronomi

Uddybende artikel: Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære. Ofte betegner man det blot som "rummet", specielt i forbindelse med rumfart. En ældre, lidt mere præcis betegnelse er "det ydre rum" (om rummet uden for Jorden og dens atmosfære).

Filosofi, idehistorie og litteraturvidenskab

Immanuel Kant betragtede tid og rum som a priori anskuelsesformer. Vi kan ikke erkende tingene-i-sig-selv, men kun tingene, som de fremtræder for os. Fænomenerne, der erkendes, fremtræder fysisk i rum og tid, men de to er ikke selv noget fysisk.

De er a priori anskuelsesformer, dvs. at de går forud for enhver empirisk erkendelse, fordi de blot udgør formen for vor perception. En anden måde at sige det på er, at de er transcendentale kategorier, dvs. erkendelsesbetingelser, det vil sige de er nødvendige for erkendelse overhovedet, men de kan ikke selv erkendes (Men vi taler om dem, så vor erkendelse af dem må være i en gråzone).

I det 21. århundrede er der kommet fornyet interesse for rummet blandt filosoffer, litteraturhistorikere og idehistorikere^[7]. Vendingen mod rummet i humaniora refererer til en stigende interesse inden for humanistiske discipliner for at undersøge og forstå rumlige dimensioner af menneskelig erfaring og kulturelle fænomener. Denne vending mod det spatialt har været en reaktion på tidligere fokus på mere abstrakte eller tidsmæssige dimensioner af undersøgelser inden for humaniora.

Inden for kultur- og litteraturvidenskab har der været en interesse i at undersøge, hvordan steder og rum påvirker kulturelle praksisser og litterære værker. Dette kan omfatte studier af byrum, geografiske steder, landskaber og deres betydning for identitet og narrativ.

Denne vending mod rummet i humaniora afspejler en erkendelse af, at rum og sted er afgørende for vores forståelse af verden og vores eget ståsted i den. Det er også en reaktion på globaliseringens udfordringer og behovet for at forstå, hvordan lokale og globale kræfter samvirker i komplekse mønstre.

Fysik

I klassisk mekanik betegner "rum" det tre-dimensionale euklidiske rum, hvor objekter kan lokaliseres med tre koordinater, sædvanligvis betegnet med (x,y,z). I den generelle relativitetsteori er "rum" ikke noget i sig selv, men en del af den fir-dimensionelle rumtid.

Matematik

I elementær geometri er "rummet" også det sædvanlige tredimensionale euklidiske rum. Men også andre geometrisk objekter kaldes rum, og mere abstrakt taler man om eksempelvis vektorrum og topologiske rum. Flere specialtilfælde af de sidstnævnte har særlige navne, for eksempel Hilbertrum.

Kriminallitteratur

En egen genre indenfor kriminallitteratur beskæftiger sig med "det lukkede (låste) rums mysterium". Som en klassiker indenfor genren regnes John Dickson Carrs Den hule mand fra 1935. ^[8]

Se også

Noter

Litteratur om rum

Bjerre, Henrik Jøker & Louise Fabian (2017): Vendingen mod rummet. Slagmark

Eksterne henvisninger

videnskab.dk: Arkitekturhistorien lider af kvindeglemsel, men du kan takke dem for mere, end du aner. Kvindelige arkitekter har blandt andet banet vejen for børneværelset og det famøse køkken-alrum

[1] rum<span class="super">2 — Den Danske Ordbog

[2] romjul – Store norske leksikon

[3] spatial — Den Danske Ordbog

[4] Lokale — Den Danske Ordbog

[5] Værelse — Den Danske Ordbog

[6] Kammer — Den Danske Ordbog

[7] Bjerre og Fabian 2017

[8] The top 10 locked-room mysteries | Books | The Guardian

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+{{Wiktionary|rum}}
-'''Rum''' kommer af [[indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk]] ''*ru-'' = "åbne" → [[germanske sprog|germansk]] ''*ru-ma-'' = "åbne" → [[oldnordisk sprog|oldnordisk]] ''rumr'' = "rummelig" ([[adjektiv]]) → "rum" ([[substantiv]]). Ordet var først en beskrivelse af noget åbent, som i udtrykket "rum sø", der betyder "åbent [[hav]]". <ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11043781&query=rum rum&lt;span class="super"&gt;2 — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
+{{Harflertydig}}
+[[Fil:Abbotsford04.jpg|thumb|Rum i Abbotsford House.]]
-Senere blev det brugt til at betegne udstrækningen af åbenheden, altså rummet. '''Rum''' antages at være et "noget", som er åbent for noget andet. På [[norsk]], hvor ordet staves ''rom'', taler man om ''romjulen'', som er dagene mellem selve [[jul]]en og [[nytårsaften]]. <ref>[https://snl.no/romjul romjul – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Tillægsord]]et '''spatial''' betyder "rumlig" eller "vedrørende rum", af [[latin]] ''spatium'' = rum. <ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=spatial spatial — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
+[[Fil:Alte Küche.jpg|thumb|Et køkken fra [[1896]].]]
+[[Fil:A laboratory.jpg|thumb|Et laboratorium.]]
+'''Rum''' kommer af [[indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk]] ''*ru-'' = "åbne" → [[germanske sprog|germansk]] ''*ru-ma-'' = "åbne" → [[oldnordisk sprog|oldnordisk]] ''rumr'' = "rummelig" ([[adjektiv]]) → "rum" ([[substantiv]]). Ordet var først en beskrivelse af noget åbent, som i udtrykket "rum sø", der betyder "åbent [[hav]]". <ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11043781&query=rum rum&lt;span class="super"&gt;2 — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
+Senere blev ordet rum brugt til at betegne udstrækningen af åbenheden, altså rummet. '''Rum''' antages at være et "noget", som er åbent for noget andet. På [[Norsk (sprog)|norsk]], hvor ordet staves ''rom'', taler man om ''romjulen'', som er dagene mellem selve [[jul]]en og [[nytårsaften]]. <ref>[https://snl.no/romjul romjul – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Tillægsord]]et '''spatial''' betyder "rumlig" eller "vedrørende rum", af [[latin]] ''spatium'' = rum. <ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=spatial spatial — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
+Eksempler på rum er:
+* '''Lokale''' - anvendes ikke til beboelse<ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Lokale Lokale — Den Danske Ordbog<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
+** [[Hal (lokale)]]
+** [[Krybekælder]]
+** [[Pulterrum]]
+** [[Skunkrum]]
+* '''Værelse''' - anvendes til beboelse eller ophold<ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=V%C3%A6relse Værelse — Den Danske Ordbog<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
+** '''Kammer''' - lille værelse<ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Kammer Kammer — Den Danske Ordbog<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
+*** [[Loftsrum]] - typisk langt værelse med lav frihøjde. Anvendes typisk til sovekammer eller pulterkammer
+*** [[Pulterkammer]]
+*** [[Tagkammer]]
+** [[Badeværelse]]
+** [[Børneværelse]]
+** [[Køkken-alrum]]
+** [[Udestue]]
+** [[Venteværelse]]
+* '''Arbejdsrum''' - rum der arbejdes i
+** [[Arbejdsværelse]]
+** [[Kontor]]
+** [[Laboratorium]]
+** [[Værksted (arbejdsrum)]]
+* [[Sal (rum)]] - større rum
+** [[Ventesal]]
+** [[Sovesal]]
+** [[Salon]]
+* [[Celle (rum)]] - lille rum
+* [[Kahyt]]
+* [[Offentlige rum]]
+* [[Sauna]]
+* [[Trapperum]]
+* '''Uderum'''
+** '''Offentlige uderum'''
+*** [[Torv]]
+*** [[Plads (torv)|Plads]]
+*** [[Park]]
+*** [[Gade]]
+** [[Verdensrummet]]
+** [[Tracé]]
 == Astronomi ==
@@ Linje 8: / Linje 53: @@
 En ældre, lidt mere præcis betegnelse er "det [[ydre rum]]" (om rummet uden for [[Jorden]] og dens atmosfære).
-== Filosofi ==
+== Filosofi, idehistorie og litteraturvidenskab ==
 [[Immanuel Kant]] betragtede [[tid]] og rum som [[a priori]] anskuelsesformer. Vi kan ikke erkende tingene-i-sig-selv, men kun tingene, som de fremtræder for os. [[Fænomen]]erne, der erkendes, fremtræder fysisk i rum og tid, men de to er ikke selv noget fysisk.
 De er a priori anskuelsesformer, dvs. at de går forud for enhver [[empiri]]sk erkendelse, fordi de blot udgør formen for vor [[perception]]. En anden måde at sige det på er, at de er [[transcendental]]e kategorier, dvs. erkendelsesbetingelser, det vil sige de er nødvendige for erkendelse overhovedet, men de kan ikke selv erkendes (Men vi taler om dem, så vor erkendelse af dem må være i en gråzone).
+I det 21. århundrede er der kommet fornyet interesse for rummet blandt filosoffer, litteraturhistorikere og idehistorikere<ref>Bjerre og Fabian 2017</ref>. Vendingen mod rummet i humaniora refererer til en stigende interesse inden for humanistiske discipliner for at undersøge og forstå rumlige dimensioner af menneskelig erfaring og kulturelle fænomener. Denne vending mod det spatialt har været en reaktion på tidligere fokus på mere abstrakte eller tidsmæssige dimensioner af undersøgelser inden for humaniora.
+Inden for kultur- og litteraturvidenskab har der været en interesse i at undersøge, hvordan steder og rum påvirker kulturelle praksisser og litterære værker. Dette kan omfatte studier af byrum, geografiske steder, landskaber og deres betydning for identitet og narrativ.
+Denne vending mod rummet i humaniora afspejler en erkendelse af, at rum og sted er afgørende for vores forståelse af verden og vores eget ståsted i den. Det er også en reaktion på globaliseringens udfordringer og behovet for at forstå, hvordan lokale og globale kræfter samvirker i komplekse mønstre.
 == Fysik ==
@@ Linje 21: / Linje 72: @@
 == Kriminallitteratur ==
 En egen [[genre]] indenfor kriminallitteratur beskæftiger sig med "det lukkede (låste) rums [[mystik|mysterium]]". Som en [[klassiker]] indenfor genren regnes [[John Dickson Carr]]s ''Den hule mand'' fra [[1935]]. <ref>[https://www.theguardian.com/books/2014/jan/29/top-10-locked-room-mysteries-adrian-mckinty The top 10 locked-room mysteries | Books | The Guardian<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
+== Se også ==
+* [[Bygningsdel]]
+* [[Etage]]
 == Noter ==
+{{reflist}}
-<References />
-== Se også ==
+== Litteratur om rum ==
-* [[Tid]]
+* Bjerre, Henrik Jøker & Louise Fabian (2017): ''Vendingen mod rummet.'' Slagmark
+== Eksterne henvisninger ==
+* [https://videnskab.dk/kultur-samfund/arkitekturhistorien-lider-af-kvindeglemsel-men-du-kan-takke-dem-for-mere-end-du-aner videnskab.dk: Arkitekturhistorien lider af kvindeglemsel, men du kan takke dem for mere, end du aner. Kvindelige arkitekter har blandt andet banet vejen for børneværelset og det famøse køkken-alrum]
 {{Autoritetsdata}}
 [[Kategori:Rum| ]]
 [[Kategori:Rumtid]]