Valdemar den Store: Forskelle mellem versioner

Valdemar den Store
Valdemar den Store
Konge af Danmark
Regerede	Jylland 1147-1154(57) (som hertug); Danmark 1154-1182; (medkonger 1154-57: Knud og Svend)
Forgænger	Svend Grathe og Knud 5.
Regent	Valdemar 1. den Store
Efterfølger	Knud 6.
Ægtefælle	Sofia af Minsk
Børn	Udenfor ægteskab med Tove: Christoffer Valdemarsen; Med Sofia af Minsk: Sophie; Knud 6.; Margrete; Maria; Valdemar 2. Sejr; Rikissa,; dronning af Sverige; Ingeborg af Danmark,; dronning af Frankrig; Helene af Danmark;
Hus	Jellingdynastiet
Far	Knud Lavard
Mor	Ingeborg af Novgorod
Født	14. januar 1131; Slesvig by(?)/Gardarige(?)
Død	12. maj 1182;
Hvilested	Sankt Bendts Kirke
	v; d; r;

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 27. jun. 2024, 17:17

Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182^[5]) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.

Tidlige liv og magtkamp

Valdemar blev født blot syv dage efter at hans fader, Knud Lavard, blev myrdet. Han voksede op hos Asser Rig, og var fostbroder med dennes sønner Absalon og Esbern Snare.

Hovedartikel: Borgerkrigen 1146-1157.

Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5. sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med dennes halvsøster Sofia. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar i juli måned, en ordning der dog kun holdt til måneden efter, hvor Knud blev dræbt under "blodgildet i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge. Som tak til Gud for sejren grundlagde han det følgende år den 1. april 1158 det store ansete cistercienske kloster Vitskøl ved Limfjorden.

Enekonge

Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169^[6]. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon byggede en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn (senere København) ved Øresund.

Den europæiske magtkamp mellem paven og den tysk-romerske kejser nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop Eskil måtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkåret af pave Alexander 3. og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin syvårige søn, Knud 6. kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med en hær og nedkæmpede oprøret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens ombudsmand (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland – hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne.

Valdemar døde den 12. maj 1182 på Vordingborg Slot. Hans lig blev af bønder båret til Skt. Bendts Kirke, hvor han blev begravet. Sammen med sin hustru Sofia fik han sønnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks døtre, hvoraf Ingeborg blev gift med Filip 2. August af Frankrig, og blandt katolikker har tilnavnet "den Hellige".^[7]

Anetavle

Valdemar den Stores anetavle

32. Thorgils Sprakeleg

16. Ulf Jarl

33. N.N.

8. Svend Estridsen

34. Svend Tveskæg

17. Estrid

35. Sigrid Storråde ^{[fn 2]}

4. Erik Ejegod

9. en frille (navn ukendt)

2. Knud Lavard

20. Ulv Galiciefarer

10. Jarl Thrugot Fagerskind

42. Håkon Eriksson Ladejarl

21. Bodil Håkonsdatter

43. Gunhild

5. Dronning Bodil

44. Aki / Åge (søn af Palnatoke)

22. Vagn Ågesen

45. Thorgunna (datter af Vesete af Bornholm)

11. Thorgunna Vagnsdatter

46. Thorkel Leira ⁽ⁿⁿ⁾

23. Ingeborg Thorkelsdatter

47. N.N.

1. Valdemar den Store

48. Jaroslav 1. af Kijev

24. Vsevolod 1. af Kiev

49. Ingegerd (datter af Olof Skötkonung)

12. Vladimir 2. Monomakh

50. Konstantin 9. Monomachos

25. Anastasia

51. Helena Skleraina

6. Mstislaw 1. af Kiev

52. Godwin af Wessex

26. Harold Godvinson

53. Gytha (datter af Thorgils Sprakeleg)

13. Gytha

27. Edith Swanneck

3. Ingeborg af Novgorod

56. Rangvald, jarl i Västergötland

28. Stenkil Rangvaldsson

57. N.N. fra Norge

14. Inge Stenkilsen

58. Anund Jakob

29. N.N.

59. N.N.

7. Kristine Ingesdatter

15. Helena af Östergötland

For flere linjer se eventuelt anetavlerne for: Ingeborg af Novgorod, Knud Lavard, Dronning Bodil, Svend Estridsen, Vladimir Monomakh, Ulf Jarl, Harold Godvinson, Anund Jakob, Håkon Jarl, Harald Hårfager og Harald Hildetand

Galleri

St. Bendts kirke. Valdemar den stores kongegrav. Grav, snit og plan
Én af brakteaterne fra 1157 til minde om brylluppet mellem Valdemar den Store og Sophie af Minsk
Arkonas indtagelse af Valdemar den Store og Absalon 1169.

Fodnoter

^ Oplysningen om Slesvig som fødested for Valdemar er ikke specielt udbredt, og det er vanskelligt at finde ophavet til oplysningen. Saxo og Brenner giver ikke nogen oplysning om et fødested for Valdemar^[1]^[2], hvorimod Nielsen oplyser fødestedet som Slesvig.^[3] I danske aviser begynder oplysningen om Valdemar den Stores fødested som Slesvig tilsyneladende først at optræde fra og med år 2000. Den vistnok eneste kilde fra 1200-tallet, der oplyser noget om et fødested for Valdemar, er Knýtlingesaga, som oplyser, at Valdemar blev født i Gardarige (Garðaríki), uden at præcisere hvor.^[4]
^ Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefæller, og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.

Referencer

^ Gesta Danorum, 13. bog, kapitel 7, afsnit 3
^ S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation, Stuttgart, 1965 (s. 8)
^ Kay Nielsen: Danmarks konger og dronninger, København, 1980 (s. 23)
^ Carl af Petersens & Emil Olson (red.): Sögur Danakonunga, København ["Knytlinga saga", kapitel 93]
^ Valdemar den Store på gravsted.dk
^ Valdemar den Store, 1131-1182
^ Den katolske kirke i Norge ^(no): "Den hellige Ingeborg av Danmark (~1175-1237)"

Litteratur og eksterne henvisninger

"Valdemar den Store" i Salmonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, Bind XXIV (1928), s. 417 & s. 418
"Valdemar den Store" i Den Store Danske Encyklopædi: Valdemar den Store (1157-82)
"Valdemar 1. den Store". Lexopen. Arkiveret fra originalen den 28. april 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)

Foregående:	Kongerækken Regerede som medkonge med Svend 3. Grathe, Knud 5. 1154-1157 Som enekonge: 1157-1182	Efterfølgende:
Svend Grathe og Knud 5.		Knud 6.

[5] Oplysningen om Slesvig som fødested for Valdemar er ikke specielt udbredt, og det er vanskelligt at finde ophavet til oplysningen. Saxo og Brenner giver ikke nogen oplysning om et fødested for Valdemar^[1]^[2], hvorimod Nielsen oplyser fødestedet som Slesvig.^[3] I danske aviser begynder oplysningen om Valdemar den Stores fødested som Slesvig tilsyneladende først at optræde fra og med år 2000. Den vistnok eneste kilde fra 1200-tallet, der oplyser noget om et fødested for Valdemar, er Knýtlingesaga, som oplyser, at Valdemar blev født i Gardarige (Garðaríki), uden at præcisere hvor.^[4]

[9] Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefæller, og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.

[1] Gesta Danorum, 13. bog, kapitel 7, afsnit 3

[2] S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation, Stuttgart, 1965 (s. 8)

[3] Kay Nielsen: Danmarks konger og dronninger, København, 1980 (s. 23)

[4] Carl af Petersens & Emil Olson (red.): Sögur Danakonunga, København ["Knytlinga saga", kapitel 93]

[gravsted_dk-6] Valdemar den Store på gravsted.dk

[7] Valdemar den Store, 1131-1182

[8] Den katolske kirke i Norge ^(no): "Den hellige Ingeborg av Danmark (~1175-1237)"

[fn 1]

[5]

[6]

[7]

[fn 2]

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |titel            = Konge
 |land             = Danmark
-|regeret          = [[Jylland]] [[1147]]-[[1157]]<br />[[Danmark]] [[1154]]-[[1182]]
+|regeret          = [[Jylland]] [[1147]]-[[1154]]([[1157|57]]) <small>(som hertug)</small><br />[[Danmark]] [[1154]]-[[1182]]<br /><small>(medkonger 1154-57: [[Knud 5.|Knud]] og [[Svend Grathe|Svend]])</small>
 |kroning          =
-|forgænger        = [[Erik Lam]]
+|forgænger        = [[Svend Grathe]] og [[Knud 5.]]
 |tronfølger       = [[Knud 6.]]
 |regent           = Valdemar 1. den Store
-|ægtefælle        = [[Sophie af Minsk]]
+|ægtefælle        = [[Sofia af Minsk]]
 |børn             = Udenfor ægteskab med Tove:
 * [[Christoffer Valdemarsen]]
-Med Sophie af Minsk:
+Med Sofia af Minsk:
 * [[Sophia af Danmark|Sophie]]
 * [[Knud 6.]]
@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 * [[Maria]]
 * [[Valdemar 2. Sejr]]
-* [[Rikissa af Danmark]],<br /> dronning af [[Sverige]]
+* [[Richiza (datter af Valdemar den Store)|Rikissa]],<br /> dronning af [[Sverige]]
 * [[Ingeborg af Danmark (fransk dronning)|Ingeborg af Danmark]],<br /> dronning af [[Frankrig]]
 * [[Helene af Danmark]]
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 |mor              = [[Ingeborg af Novgorod]]
 |født             = [[14. januar]] [[1131]]
+|fødested         = [[Slesvig by]](?)/[[Gardarige]](?){{#tag:ref|Oplysningen om Slesvig som fødested for Valdemar er ikke specielt udbredt, og det er vanskelligt at finde ophavet til oplysningen. [[Saxo Grammaticus|Saxo]] og [[Sixten Otto Brenner|Brenner]] giver ikke nogen oplysning om et fødested for Valdemar<ref>''[[Gesta Danorum]]'', 13. bog, kapitel 7, afsnit 3</ref><ref>S. Otto Brenner: ''Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation'', Stuttgart, 1965 (s. 8)</ref>, hvorimod [[Kay Nielsen (forfatter)|Nielsen]] oplyser fødestedet som ''Slesvig''.<ref>Kay Nielsen: ''Danmarks konger og dronninger'', København, 1980 (s. 23)</ref> I danske aviser begynder oplysningen om Valdemar den Stores fødested som Slesvig tilsyneladende først at optræde fra og med år 2000. Den vistnok eneste kilde fra [[13. århundrede|1200-tallet]], der oplyser noget om et fødested for Valdemar, er [[Knýtlingesaga]], som oplyser, at Valdemar blev født i [[Gardarige]] (''Garðaríki''), uden at præcisere hvor.<ref>Carl af Petersens & Emil Olson (red.): [https://heimskringla.no/wiki/Knytlinga_saga ''Sögur Danakonunga''], København ["Knytlinga saga", kapitel 93]</ref>|group=fn}}
-|fødested         =
 |død              = [[12. maj]] [[1182]]
 |dødested         =
@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 {{Main|Borgerkrigen 1146-1157}}
-Under stridighederne om retten til tronen mellem [[Svend 3. Grathe]] og [[Knud 5.]] sluttede han sig til Svend, som i [[1147]] gjorde ham til [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. I [[1154]] skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster [[Sofia af Minsk|Sofie]]. Han blev konge i [[Jylland]] [[1157]] ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under "[[blodgildet i Roskilde]]". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på [[Slaget på Grathe Hede|Grathe Hede]] og var nu enekonge. Som tak til Gud for sejren grundlagde han det følgende år den 1. april 1158 det store ansete [[cistercienserordenen|cistercienser]][[kloster]] [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]] ved Limfjorden.
+Under stridighederne om retten til tronen mellem [[Svend 3. Grathe]] og [[Knud 5.]] sluttede han sig til Svend, som i [[1147]] gjorde ham til [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. I [[1154]] skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med dennes halvsøster [[Sofia af Minsk|Sofia]]. Han blev konge i [[Jylland]] [[1157]] ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar i juli måned, en ordning der dog kun holdt til måneden efter, hvor Knud blev dræbt under "[[blodgildet i Roskilde]]". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på [[Slaget på Grathe Hede|Grathe Hede]] og var nu enekonge. Som tak til Gud for sejren grundlagde han det følgende år den 1. april 1158 det store ansete [[cistercienserordenen|cistercienske]] [[kloster]] [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]] ved Limfjorden.
-==Enekonge==
+== Enekonge ==
-Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod [[vender]]ne, støttet af vennen Absalon, som han i [[1158]] udnævnte til [[biskop]] i [[Roskilde]]. I [[1159]] samlede Valdemar en sjællandsk [[leding]]sflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af [[Rügen]] i [[1169]]. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre [[Valdemarsmuren]] i tilknytning til [[Dannevirke]], dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved [[Korsør]] og [[Nyborg]]. Absalon byggede en [[Københavns slot|fæstning]] på en lille ø ud for handelspladsen Havn (senere København) ved [[Øresund]].
+Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod [[vender]]ne, støttet af vennen Absalon, som han i [[1158]] udnævnte til [[biskop]] i [[Roskilde]]. I [[1159]] samlede Valdemar en sjællandsk [[leding]]sflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af [[Rügen]] i [[1168|1169]]<ref>[https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/valdemar-den-store-1131-1182 Valdemar den Store, 1131-1182<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre [[Valdemarsmuren]] i tilknytning til [[Dannevirke]], dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved [[Korsør]] og [[Nyborg]]. Absalon byggede en [[Københavns slot|fæstning]] på en lille ø ud for handelspladsen Havn (senere København) ved [[Øresund]].
 Den europæiske magtkamp mellem [[pave]]n og [[Tysk-romerske kejsere|den tysk-romerske kejser]] nåede Danmark i [[1160]], da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og [[ærkebiskop Eskil]] måtte drage i landflygtighed i [[Frankrig]]. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev [[helgenkåret]] af pave Alexander 3. og gravsat i [[Skt Bendts Kirke]] i [[Ringsted]]. Samtidig fik Valdemar sin syvårige søn, [[Knud 6.]] kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I [[1177]] trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i [[Lund (Sverige)|Lund]]. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i [[1180]] udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i [[1181]] med en hær og nedkæmpede oprøret.
@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en [[leding]]sskat og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens [[ombudsmand]] (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland – hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på [[Skånemarkedet|sildemarkedet]] i Skåne.
-Valdemar døde den [[12. maj]] [[1182]] på [[Vordingborg Slotsruin|Vordingborg Slot]]. Hans lig blev af bønder båret til [[Skt. Bendts Kirke]], hvor han blev begravet. Sammen med sin hustru Sofie fik han sønnerne [[Knud 6.|Knud (6.)]] og [[Valdemar 2. Sejr]] foruden seks døtre, hvoraf [[Ingeborg af Danmark (fransk dronning)|Ingeborg]] blev gift med [[Filip 2. August af Frankrig]], og blandt katolikker har [[tilnavn]]et "den Hellige".<ref>http://www.katolsk.no/biografier/historisk/ingeborg</ref>
+Valdemar døde den [[12. maj]] [[1182]] på [[Vordingborg Slotsruin|Vordingborg Slot]]. Hans lig blev af bønder båret til [[Skt. Bendts Kirke]], hvor han blev begravet. Sammen med sin hustru Sofia fik han sønnerne [[Knud 6.|Knud (6.)]] og [[Valdemar 2. Sejr]] foruden seks døtre, hvoraf [[Ingeborg af Danmark (fransk dronning)|Ingeborg]] blev gift med [[Filip 2. August af Frankrig]], og blandt katolikker har [[tilnavn]]et "den Hellige".<ref>{{illsup|no|Den katolske kirke i Norge|Den katolske kirke i Norge}}: [http://www.katolsk.no/biografier/historisk/ingeborg "Den hellige Ingeborg av Danmark (~1175-1237)"]</ref>
 == Anetavle ==
@@ Linje 99: / Linje 99: @@
 |33= 33. N.N.
 |34= 34. [[Svend Tveskæg]]
-|35= 35. [[Sigrid Storråde]] <ref group="fn">Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefæller, og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.</ref>
+|35= 35. [[Sigrid Storråde]] {{#tag:ref|Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefæller, og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.|group=fn}}
 |36=
 |37=
@@ Linje 109: / Linje 109: @@
 |43= 43. Gunhild
 |44= 44. Aki / Åge (søn af [[Palnatoke]])
-|45= 45. Thorgunna (datter af Vesete af [[Bornholm]])
+|45= 45. Thorgunna (datter af [[Vesete af Bornholm]])
-|46= 46. Thorkel Leira
+|46= 46. {{illsup|nn|Thorkel Leira|Torkjell Leira}}
 |47= 47. N.N.
 |48= 48. [[Jaroslav 1. af Kijev]]
@@ Linje 132: / Linje 132: @@
 For flere linjer se eventuelt anetavlerne for: [[Ingeborg af Novgorod#Anetavle|Ingeborg af Novgorod]], [[Knud Lavard#Anetavle|Knud Lavard]], [[Dronning Bodil#Anetavle|Dronning Bodil]], [[Svend Estridsen#Anetavle|Svend Estridsen]], [[Vladimir Monomakh#Anetavle|Vladimir Monomakh]], [[Ulf Jarl#Anetavle|Ulf Jarl]], [[Harold Godvinson#Anetavle|Harold Godvinson]], [[Anund Jakob#Anetavle|Anund Jakob]], [[Håkon Jarl#Anetavle|Håkon Jarl]], [[Harald Hårfager#Anetavle|Harald Hårfager]] og [[Harald 1. Hildetand#Anetavle|Harald Hildetand]]
 {{collapse bund}}
+== Galleri ==
+<gallery perrow="7">
+Fil:Aftegning af Valdemar den stores grav ved åbningen i 1855.tif|St. Bendts kirke. Valdemar den stores kongegrav. Grav, snit og plan
+Fil:1157 brakteat til minde om brylluppet mellem Valdemar den Store og Sophie af MinskKMM-57736.jpg|Én af [[brakteat]]erne fra 1157 til minde om brylluppet mellem Valdemar den Store og Sophie af Minsk
+Fil:Bishop Absalon topples the god Svantevit at Arkona.PNG| Arkonas indtagelse af Valdemar den Store og [[Absalon]] 1169.
+</gallery>
 == Fodnoter ==
 {{Reflist|group="fn"}}
+== Referencer ==
 {{Reflist}}
 == Litteratur og eksterne henvisninger ==
 {{Commonskat|Valdemar I of Denmark}}
-* '''''Valdemar den Store''''' i [[Salmonsens Konversationsleksikon#Anden udgave|Salmonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave]], Bind XXIV (1928), [http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0427.html s. 417] & [http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0428.html s. 418]
+* "Valdemar den Store" i [[Salmonsens Konversationsleksikon#Anden udgave|Salmonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave]], Bind XXIV (1928), [https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0427.html s. 417] & [https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0428.html s. 418]
-* '''''Valdemar den Store''''' i [[Den Store Danske Encyklopædi]]: [http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Kirker_rejses_alle_vegne/Valdemarstiden_(1157-1241)/Valdemar_den_Store_(1157-82) Valdemar den Store (1157-82)]
+* "Valdemar den Store" i [[Den Store Danske Encyklopædi]]: [https://danmarkshistorien.lex.dk/Valdemar_den_Store_(1157-82) Valdemar den Store (1157-82)]
-* '''''Valdemar den Store''''' i [[Lexopen]]: [http://lexopen.dk/biografi/va/Valdemar%201.%20den%20Store.html Valdemar den Store]
+* {{cite web | website=Lexopen | title = Valdemar 1. den Store | url=http://lexopen.dk/biografi/va/Valdemar%201.%20den%20Store.html | archive-url=https://web.archive.org/web/20160428215823/http://lexopen.dk/biografi/va/Valdemar%201.%20den%20Store.html |archive-date=28. april 2016 |url-status=usurped}}
 <br />
 <br />
-{{Arvefølge|[[Kongerækken]]<hr>Regerede som medkonge med [[Svend Grathe|Svend 3. Grathe]], [[Knud 5.]] 1154-1157<br />Som enekonge: 1157-1182|[[Erik Lam|Erik 3. Lam]]|[[Knud 6.]]}}
+{{Arvefølge|[[Kongerækken]]<hr>Regerede som medkonge med [[Svend Grathe|Svend 3. Grathe]], [[Knud 5.]] 1154-1157<br />Som enekonge: 1157-1182|[[Svend Grathe]]<br />og<br />[[Knud 5.]]|[[Knud 6.]]}}
 {{Danske regenter}}
@@ Linje 158: / Linje 167: @@
 [[Kategori:Skandinaver fra middelalderen]]
 [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
-[[Kategori:Danske konger, regenter og pantherrer, hvem Margrethe 2. nedstammer fra]]

v d r Danske regenter og Den danske tronfølge
En tidligt nævnt dansk konge fra 500-tallet	Chlochilaicus (Hugleik)
Forhistoriske konger (700-tallet og 800-tallet)	Ongendus Harald Sigfred Godfred¹ Hemming¹ Sigurd Anulo Harald Klak¹ & Reginfred¹ Horik 1.¹ og 4 andre Horik 1. Horik 1. og 2 af hans nevøer Horik 2. Bagsecg Sigfred & Halvdan Helge
Forhistoriske konger (begyndelsen af 900-tallet – indtil 930'erne)	Olaf* Gurd* Gnupa/Knud* Sigtryg*
Jellingdynastiet (senest 916 – 1448)	Hardeknud Gorm den Gamle Harald Blåtand^† Svend Tveskæg^†^# Harald 2.^(†) Knud den Store^†# Hardeknud^# Magnus den Gode^† (ikke beslægtet med Jellingdynastiet) Svend Estridsen Harald Hen Knud den Hellige Oluf Hunger Erik Ejegod Niels Erik Emune Erik Lam Svend Grathe, Knud 5. og Valdemar Valdemar den Store Knud 6. Valdemar Sejr Erik Plovpenning Abel Christoffer 1. Erik Klipping Erik Menved Christoffer 2. Valdemar 3. Christoffer 2. Interregnum - Den kongeløse tid (Gerhard 3. af Holsten og Johan "den Milde" pantherrer og fungerende rigsforstandere) Valdemar Atterdag Oluf 2.^† Margrete 1.^‡ Erik af Pommern^‡ Christoffer af Bayern^‡
Forskellige medkonger og modkonger (930'erne – 1523)	Harald (bror til Gorm) Knud Danaást Guldharald (i Skåne, 964-970) Toke Gormsen (i Skåne, 971-984 & 985-986) Svend Estridsen (1044-47) Harald Hårderåde (1047-64) Erik Emune (1131-34) Magnus den Stærke Harald Kesja Oluf Haraldsen (i Skåne) Harald Skrænk (i Skåne) Valdemar Knudsen Valdemar den Unge Erik Christoffersen Magnus Eriksson af Sverige (i Skåne) Erik Magnusson af Sverige (i Skåne) Frederik 1. (jan.-apr. 1523)
Oldenborgske slægt (1448 – 1863)	Christian 1.^‡ Hans^‡ Christian 2.^‡ Frederik 1.^† Christian 3.^† Frederik 2.^† Christian 4.^† Frederik 3.^† Christian 5.^† Frederik 4.^† Christian 6.^† Frederik 5.^† Christian 7.^† Frederik 6.^† Christian 8.^† Frederik 7.
Glücksburgske slægt	Christian 9. Frederik 8. Christian 10.² Frederik 9. Margrethe 2. Frederik 10.
Den danske tronfølge	Kronprins Christian Prinsesse Isabella Prins Vincent Prinsesse Josephine Prins Joachim Grev Nikolai Grev Felix Grev Henrik Komtesse Athena Prinsesse Benedikte
¹=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland ^†=Også konge af Norge ^‡=Også regent af Norge og Sverige ^#=Også konge af England ²=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark