Wallis og Futuna: Forskelle mellem versioner
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| (5 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Wallis and |
[[Fil:Flag of Wallis and Futuna (2004 World Factbook).svg|thumb|Wallis og Futunas flag, der primært bruges i lokale kontekster. Ved officielle lejligheder bruges det franske flag.]] |
||
'''Wallis og Futuna''' ([[fransk (sprog)|fransk]] ''Collectivité des Îles Wallis-et-Futuna'') er [[Oversøisk land og territorium|Frankrig oversøisk territorium]] (fr. ''collectivité d'outre-mer'' eller COM) i det sydlige [[Stillehavet|Stillehav]] mellem [[Fiji]] og [[Samoa]]. Territoriet består af de tre tropiske [[vulkanø]]er [[Uvea|Wallis]] (Uvea), [[Futuna]] og [[Alofi]]. |
'''Wallis og Futuna''' ([[fransk (sprog)|fransk]] ''Collectivité des Îles Wallis-et-Futuna'') er [[Oversøisk land og territorium|Frankrig oversøisk territorium]] (fr. ''collectivité d'outre-mer'' eller COM) i det sydlige [[Stillehavet|Stillehav]] mellem [[Fiji]] og [[Samoa]]. Territoriet består af de tre tropiske [[vulkanø]]er [[Uvea|Wallis]] (Uvea), [[Futuna]] og [[Alofi]]. |
||
== Historie == |
== Historie == |
||
Øerne er engang i forhistorisk tid blevet befolket af [[ |
Øerne er engang i forhistorisk tid blevet befolket af [[Polynesien|polynesiske]] folk fra [[Tonga]]-øerne, der oprettede de tre kongedømmer [[Uvea]] (på Wallis Island), [[Sigave]] (på Futuna) og [[Alo]] (på Alofi og Futuna). |
||
Den første europæiske kontakt med øerne hændte i maj [[1616]], da [[Holland|hollænderne]] [[Jacob Le Maire]] og [[Willem Cornelisz Schouten]] "opdagede" Wallis Island, men [[Frankrig|franskmændene]] var de første europæere, der bosatte sig på øerne. De første franske [[mission]]ærer ankom i [[1837]] og havde held med at omvende de indfødte til [[katolicisme]]n. I [[1842]] udbad de sig Frankrigs beskyttelse, efter en del af lokalbefolkningen havde gjort oprør, og i [[1887]] underskrev dronningen af Uvea en traktat, der etablerede øen som et fransk [[protektorat]]. Det samme gjorde kongerne over [[Sigave]] og [[Alo]] i [[1888]]. Øerne blev underlagt den franske [[koloni]] [[Ny Caledonien]]. I [[1959]] stemte befolkningen for status som et fransk oversøisk område, hvilket blev området til del i [[1961]], hvorved dets underordningsforhold til Ny Caledonien ophørte. Øerne regeres formelt set stadig af tre konger. |
Den første europæiske kontakt med øerne hændte i maj [[1616]], da [[Holland|hollænderne]] [[Jacob Le Maire]] og [[Willem Cornelisz Schouten]] "opdagede" Wallis Island, men [[Frankrig|franskmændene]] var de første europæere, der bosatte sig på øerne. De første franske [[Kristen mission|mission]]ærer ankom i [[1837]] og havde held med at omvende de indfødte til [[katolicisme]]n. I [[1842]] udbad de sig Frankrigs beskyttelse, efter en del af lokalbefolkningen havde gjort oprør, og i [[1887]] underskrev dronningen af Uvea en traktat, der etablerede øen som et fransk [[protektorat]]. Det samme gjorde kongerne over [[Sigave]] og [[Alo]] i [[1888]]. Øerne blev underlagt den franske [[koloni]] [[Ny Caledonien]]. I [[1959]] stemte befolkningen for status som et fransk oversøisk område, hvilket blev området til del i [[1961]], hvorved dets underordningsforhold til Ny Caledonien ophørte. Øerne regeres formelt set stadig af tre konger. |
||
[[Wallis]] er opkaldt efter den [[Storbritannien|britiske]] opdagelsesrejsende [[Samuel Wallis]]. |
[[Wallis]] er opkaldt efter den [[Storbritannien|britiske]] opdagelsesrejsende [[Samuel Wallis]]. |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
== Demografi == |
== Demografi == |
||
Ifølge en folketælling i 2003 var territoriets samlede befolkning 14.944, hvoraf 67,4% boede på Wallis og de resterende 32,6% på Futuna. Langt størstedelen er af [[ |
Ifølge en folketælling i 2003 var territoriets samlede befolkning 14.944, hvoraf 67,4% boede på Wallis og de resterende 32,6% på Futuna. Langt størstedelen er af [[Polynesien|polynesisk]] afstamning; dertil findes et fransk mindretal. Mere end 16.000 wallisianere og futunianere bor som udlændinge i [[Ny Caledonien]]. Langt størstedelen af befolkningen er [[romersk-katolsk]]. De fleste taler både [[fransk (sprog)|fransk]] og de indfødte wallisianske/futunianske sprog, omend kun et mindretal på ca. 10% har fransk som modersmål. Ca. halvdelen af befolkningen (mænd, såvel som kvinder) over 15 kan læse og skrive. |
||
== Referencer == |
|||
{{Reflist}} |
|||
{{kilder|dato=oktober 2018}} |
|||
{{FranskeDepartementer}} |
{{FranskeDepartementer}} |
||
Nuværende version fra 6. apr. 2024, 23:42
.svg)
Wallis og Futuna (fransk Collectivité des Îles Wallis-et-Futuna) er Frankrig oversøisk territorium (fr. collectivité d'outre-mer eller COM) i det sydlige Stillehav mellem Fiji og Samoa. Territoriet består af de tre tropiske vulkanøer Wallis (Uvea), Futuna og Alofi.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Øerne er engang i forhistorisk tid blevet befolket af polynesiske folk fra Tonga-øerne, der oprettede de tre kongedømmer Uvea (på Wallis Island), Sigave (på Futuna) og Alo (på Alofi og Futuna).
Den første europæiske kontakt med øerne hændte i maj 1616, da hollænderne Jacob Le Maire og Willem Cornelisz Schouten "opdagede" Wallis Island, men franskmændene var de første europæere, der bosatte sig på øerne. De første franske missionærer ankom i 1837 og havde held med at omvende de indfødte til katolicismen. I 1842 udbad de sig Frankrigs beskyttelse, efter en del af lokalbefolkningen havde gjort oprør, og i 1887 underskrev dronningen af Uvea en traktat, der etablerede øen som et fransk protektorat. Det samme gjorde kongerne over Sigave og Alo i 1888. Øerne blev underlagt den franske koloni Ny Caledonien. I 1959 stemte befolkningen for status som et fransk oversøisk område, hvilket blev området til del i 1961, hvorved dets underordningsforhold til Ny Caledonien ophørte. Øerne regeres formelt set stadig af tre konger.
Wallis er opkaldt efter den britiske opdagelsesrejsende Samuel Wallis.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Wallis og Futuna er en gruppe tropiske vulkanøer i det sydlige Stillehav, beliggende ca. to tredjedele af vejen mellem Hawaii og New Zealand. De eksakte koordinater er 13°18′S 176°12′W.
Territoriet består af de to store øer, Wallis og Futuna og den nu ubeboede ø Alofi (efter sigende blev befolkningen spist af kannibaler fra Futuna ved et enkelt krigstogt i det 18. århundrede). Dertil kommer en række ubeboede småøer. I alt dækker territoriet 274 km² med en kystlinje på 129 km. Mont Singavi (på Futuna) er med sine 765 m det højeste sted på øerne.
I senere tid er øerne især præget af afskovning som følge af, at træ er områdets primære energikilde. Dette udgør et seriøst problem, da det efterlader det bjergrige område i stor fare for bunderosion og energimangel.
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]Øernes økonomi er næsten udelukkende baseret på det traditionelle landbrug. Således arbejder ca. 80% af befolkningen med dyrkning af kokosnødder og grøntsager, svineavl og fiskeri. Ca. 4% af befolkningen er ansat i det offentlige.
En betydelig pengesum kommer fra franske subsidier og fra at udleje fiskerirettigheder til Japan og Sydkorea.
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge en folketælling i 2003 var territoriets samlede befolkning 14.944, hvoraf 67,4% boede på Wallis og de resterende 32,6% på Futuna. Langt størstedelen er af polynesisk afstamning; dertil findes et fransk mindretal. Mere end 16.000 wallisianere og futunianere bor som udlændinge i Ny Caledonien. Langt størstedelen af befolkningen er romersk-katolsk. De fleste taler både fransk og de indfødte wallisianske/futunianske sprog, omend kun et mindretal på ca. 10% har fransk som modersmål. Ca. halvdelen af befolkningen (mænd, såvel som kvinder) over 15 kan læse og skrive.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |