Elektronprikmodellen: Forskelle mellem versioner

Indhold slettet Indhold tilføjet

Inline

Nuværende version fra 25. jan. 2023, 17:52

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Elektronprikmodellen eller Lewisstruktur er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke bindinger eller ledige elektroner, der indgår i molekyler og kemiske forbindelser. Metoden blev introduceret 1916 af den amerikanske kemiker Gilbert N. Lewis i artiklen "The Atom and the Molecule". En elektronprikmodellen er en måde at tegne atomer, molekyler og ioner op på, hvor man indikerer alle valenselektronerne (elektronerne i den yderste atomskal) for atomet/samtlige atomer i enheden. Med elektronprikformlen kan man holde styr på, hvor mange bindinger atomet i enheden danner, sammenholde det med antal valenselektroner samt antal lonepairs og dermed beregne evt. ladning for atomet. Lewis' artikel introducerede yderligere det, der nu kaldes for den kubiske atommodel.^[1]

Kildehenvisninger

^ Lewis, Gilbert N. (1916-04-01). "The Atom and the Molecule". Journal of the American Chemical Society. 38 (4): 762-785. doi:10.1021/ja02261a002. Arkiveret fra originalen 7. januar 2021. Hentet 4. januar 2021.

Spire

Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Lewis, Gilbert N. (1916-04-01). "The Atom and the Molecule". Journal of the American Chemical Society. 38 (4): 762-785. doi:10.1021/ja02261a002. Arkiveret fra originalen 7. januar 2021. Hentet 4. januar 2021.

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+{{kilder|dato=juni 2019}}
+{{eftersyn|dato=juni 2019}}
 [[Fil:chem_lewisstructures.png|thumb|Forskellige enkle Lewisstrukturer.]]
+'''Elektronprikmodellen''' eller '''Lewisstruktur''' er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke [[Kemisk binding|bindinger]] eller ledige [[elektron]]er, der indgår i [[molekyler]] og [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]]. Metoden blev introduceret [[1916]] af den amerikanske kemiker [[Gilbert N. Lewis]] i artiklen ''"The Atom and the Molecule"''. En elektronprikmodellen er en måde at tegne atomer, molekyler og [[ion]]er op på, hvor man indikerer alle [[valenselektron]]erne (elektronerne i den yderste atomskal) for atomet/samtlige [[atom]]er i enheden. Med elektronprikformlen kan man holde styr på, hvor mange bindinger atomet i enheden danner, sammenholde det med antal valenselektroner samt antal lonepairs og dermed beregne evt. ladning for atomet. Lewis' artikel introducerede yderligere det, der nu kaldes for den [[kubiske atommodel]].<ref>{{Cite journal
+| doi = 10.1021/ja02261a002
+| volume = 38
+| issue = 4
+| pages = 762–785
+| last = Lewis
+| first = Gilbert N.
+| title = The Atom and the Molecule.
+| journal = Journal of the American Chemical Society
+| date = 1916-04-01
+| url = http://scarc.library.oregonstate.edu/coll/pauling/bond/papers/corr216.3-lewispub-19160400.html
+| access-date =  4. januar 2021
+| archive-date =  7. januar 2021
+| archive-url = https://web.archive.org/web/20210107091808/http://scarc.library.oregonstate.edu/coll/pauling/bond/papers/corr216.3-lewispub-19160400.html
+| url-status = ok
+}}</ref>
+== Kildehenvisninger ==
-'''Elektronprikmodellen''' eller '''Lewisstruktur''' er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke [[Kemisk binding|bindinger]] eller ledige [[elektron]]er, der indgår i [[molekyler]] og [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]]. Metoden blev introduceret [[1916]] af den amerikanske kemiker [[Gilbert N. Lewis]] i artiklen ''"The Atom and the Molecule"''. En elektronprikmodellen er en måde at tegne atomer, molekyler og [[ion]]er op på, hvor man indikerer alle [[valenselektron]]erne (elektronerne i den yderste atomskal) for atomet/samtlige [[atom]]er i enheden. Med elektronprikformlen kan man holde styr på, hvor mange bindinger atomet i enheden danner, sammenholde det med antal valenselektroner samt antal lonepairs og dermed beregne evt. ladning for atomet.
+{{reflist}}
-{{kilder|dato=juni 2019}}
-{{eftersyn}}
 {{kemistub}}