Spring til indhold

Primærerhverv: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m tilføjet underkategori til stub
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
 
(13 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Two beached fishing vessels, Nørre Vorupør, Denmark, 2015-07-09-5588.jpg|thumb|Det primære erhverv "fiskeri" er her repræsenteret ved to ilandtrukne både ved [[Nørre Vorupør|Nr. Vorupør]].]]
'''Primærerhverv''' er erhverv, hvor man frembringer noget af [[natur]]en.
'''Primære erhverv''' er [[erhverv]], hvor man frembringer [[råstof]]fer fra [[natur]]en uden at forarbejde dem. Som eksempler på erhvervsområder kan nævnes [[landbrug]], [[fiskeri]], [[minedrift]], [[skovbrug]] osv. Produktionen bringes enten til [[forbruger]]en eller til videre forarbejdning hos andre [[virksomhed]]er.


I den [[vestlige verden]] udgør de primære erhverv en lille del af den samlede [[arbejdsstyrke]]. I [[Danmark]] beskæftigede de 2,9 % af den samlede [[beskæftigelse]] i 2010. Samtidig stod de for 4,6 % af Danmarks [[bruttoværditilvækst]] - heraf stod råstofudvindingen, primært fra [[Nordsøen]], alene for 3,4 %, mens landbrug, gartneri og skovbrug stod for 1 % og fiskeriet for 0,2 %.<ref>Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012, {{ISBN|9788798900375}} S. 274.</ref>
I den [[vestlige verden]] udgør primærerhverv en lille del af den samlede arbejdsstyrke. I [[Danmark]] beskæftiger det kun 3,7 % af de arbejdende i år 2000.


I 1950 var der næsten 600.000 beskæftiget i de primære erhverv i [[Danmark]], men i 2006 var der kun 100.000.
Som eksempler på erhvervsområder kan nævnes [[landbrug]], [[fiskeri]], [[minedrift]], [[skovbrug]] osv.
Dette skyldes ikke, at der er mindre brug for de primære erhverv, blot at langt mere af arbejdet bliver udført af maskiner, og derfor er det ikke nødvendigt med nær så mange arbejdere.


== Primære erhverv ==
== Se også ==


* [[Erhvervsstruktur]]
De primære erhverv er de erhverv, der frembringer råstofferne uden at forarbejde dem.
* [[Sekundære erhverv]]
De frembringer dem enten til forbrugeren eller til videre forarbejdning hos andre virksomheder.
* [[Tertiære erhverv]]
I denne gruppe er der bl.a. landbrug, gartneri, skovbrug osv. i gennem årene har antallet af primære erhverv og de folk, der arbejder med dem, faldet markant.
I 1950 var der næsten 600.000 beskæftiget i de primære erhverv, men i 2006 var der kun 100.000.
Dette skyldes ikke, at der er mindre brug for de primære erhverv, blot at langt mere af arbejdet bliver udført af maskiner og derfor er det ikke nødvendigt med nær så mange arbejdere.

== Se også ==
*[[Sekundærerhverv]]
*[[Tertiære erhverv]]


== Kilder ==
{{erhvervstub}}


{{Reflist}}
[[Kategori:Erhvervsliv]]
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Erhverv]]
[[sv:Primära sektorn]]

Nuværende version fra 16. nov. 2022, 12:50

Det primære erhverv "fiskeri" er her repræsenteret ved to ilandtrukne både ved Nr. Vorupør.

Primære erhverv er erhverv, hvor man frembringer råstoffer fra naturen uden at forarbejde dem. Som eksempler på erhvervsområder kan nævnes landbrug, fiskeri, minedrift, skovbrug osv. Produktionen bringes enten til forbrugeren eller til videre forarbejdning hos andre virksomheder.

I den vestlige verden udgør de primære erhverv en lille del af den samlede arbejdsstyrke. I Danmark beskæftigede de 2,9 % af den samlede beskæftigelse i 2010. Samtidig stod de for 4,6 % af Danmarks bruttoværditilvækst - heraf stod råstofudvindingen, primært fra Nordsøen, alene for 3,4 %, mens landbrug, gartneri og skovbrug stod for 1 % og fiskeriet for 0,2 %.[1]

I 1950 var der næsten 600.000 beskæftiget i de primære erhverv i Danmark, men i 2006 var der kun 100.000. Dette skyldes ikke, at der er mindre brug for de primære erhverv, blot at langt mere af arbejdet bliver udført af maskiner, og derfor er det ikke nødvendigt med nær så mange arbejdere.

  1. ^ Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012, ISBN 9788798900375 S. 274.