Annaler: Forskelle mellem versioner

Indhold slettet Indhold tilføjet

Inline

Nuværende version fra 13. nov. 2022, 13:50

Annaler (af latin: annales = 'kronologiske optegnelser om årets begivenheder') er en ældre betegnelse for en genre (litteratur) med hændelser i en tidsmæssigt ordnet rækkefølge, dvs. år for år. Annaler kaldes også 'årbøger', men de må ikke forveksles med nutidige tidsskrifter, hvor ordet annal eller annaler indgår.

Annaler i klassisk tid

I mange tilfælde har historieskrivningen annalform. Fortidens kineserne , egyptere, assyrere og persere havde annaler. Hos romerne førte præsterne annaler, og især de, der blev ført af pontifex maximus, var højt ansete. Korte årbogsoptegnelser kan også findes hos senere historieskrivere som Livius, og da en mere verdslig historieskrivning begyndte på den anden puniske krigs tid (Quintus Fabius Pictor), var fremstillingen også annalistisk. Efter at den romerske historieskrivning havde udviklet sig til litteratur med en næsten episk karakter, kom annalformen igen, og den holdt sig middelalderen igennem.

Middelalderens annaler

Annalerne blev ofte ført af munke og skrevet på et til tider meget afvigende latin, der efterhånden blev afløst af optegnelser på de lokale sprog i den sidste del af middelalderen. Disse annaler er ikke alle lige så kortfattede og tørre som de danske, men de er ofte hovedkilder for flere århundreders historie. Derfor blev de tidligt udgivet med stor omhu.

De ældste annaler i Danmark blev forfattet i 1100-tallet, men de fleste stammer fra 1200- og 1300-tallet. Derefter ophører de næsten pludselig. Man kender så godt som aldrig forfatteren til dem, og formen udelukker også en stærkere fremtræden af et individuelt præg. Højst kan man finde frem til det kloster, hvor annalen er skrevet. Enkelte ser dog ikke ud til at være forfattet af munke som Valdemarårbogen, der handler om Valdemar Sejr, og som er en meget fyldig annal fra Valdemar Atterdags tid. Rydårbogen, der er skrevet på Ryd Kloster i Sønderjylland, er gennemsyret af en stærk antipati mod alt tysk.

Nyere udgivelser af annaler

Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på reformationstiden, opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede nye på samme grundlag. Selv Arild Huitfeldts store danmarkskrønike er opstillet rent annalistisk.

I Sverige begyndte nedskrivningen af annaler først midt i 1200-tallet. Lidt senere udviklede en fyldig annalistisk historieskrivning sig på Island, hvor formen afløste sagaerne. De danske annaler blev først udgivet af Jacob Langebek (Scriptores rerum Danicarum) og er senere udgivet af Erik Kroman. De svenske er udgivet i Scriptores rerum Svecicarum, og de islandske er udgivet af Gustav Storm i 1888.

Se også

Litteratur

Erik Kroman (udg.): Danmarks middelalderlige annaler, Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie:København 1980 ISBN 87-7500-138-1

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[Fil:Chronicon Lethrense .djvu|thumb|180px|Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af [[Lejrekrøniken]] udgivet af [[Martin Clarentius Gertz]] i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''.]]
-En '''annal''' (også kaldet årbog) er en [[bog]], hvor begivenheder anføres efter tidsfølge, år for år.
+'''Annaler''' (af [[latin]]: ''annales'' = '[[kronologi]]ske optegnelser om årets begivenheder') er en ældre betegnelse for en [[genre (litteratur)]] med hændelser i en tidsmæssigt ordnet rækkefølge, dvs. år for år. Annaler kaldes også 'årbøger', men de må ikke forveksles med nutidige [[tidsskrift]]er, hvor ordet ''annal'' eller ''annaler'' indgår.
+== Annaler i klassisk tid ==
-Med annaler begynder historieskrivningen oftest; de gamle [[Ægypten|ægyptere]], [[Assyrien|assyrere]] og [[Persien|persere]] havde annaler, og [[Kina|kineserne]] endnu tidligere. Hos [[Romerriget|romerne]] skrev [[præst]]erne annaler, og især de af ''[[pontifex maximus]]'' førte var højt ansete. De korte, fyndige årbogsefterretninger spores hos de senere historieskrivere som [[Livius]] og andre, og da en virkelig historieskrivning begyndte med [[Quintus Fabius Pictor]] på den [[anden puniske krig]]s tid, anlagdes fremstillingen også annalistisk.
+I mange tilfælde har [[historieskrivningen]] annalform. Fortidens [[Kina|kineserne]] , [[Egypten|egyptere]], [[Assyrien|assyrere]] og [[Persien|persere]] havde annaler. Hos [[Romerriget|romerne]] førte [[præsteskab|præsterne]] annaler, og især de, der blev ført af ''[[pontifex maximus]]'', var højt ansete. Korte årbogsoptegnelser kan også findes hos senere historieskrivere som [[Livius]], og da en mere verdslig historieskrivning begyndte på den [[anden puniske krig]]s tid ([[Quintus Fabius Pictor]]), var fremstillingen også annalistisk. Efter at den romerske historieskrivning havde udviklet sig til [[litteratur]] med en næsten [[epos|episk]] karakter, kom annalformen igen, og den holdt sig [[middelalderen]] igennem.
+== Middelalderens annaler ==
-Efter at man i den romersk [[litteratur]]s guld- og sølvalder havde nået højere former for historieskrivning, vendte man med det tiltagende barbari atter tilbage til annaler, der så holdt sig
-[[middelalderen]] igennem. Annaler forfattedes ofte af [[munk]]e og blev skrevet på et tit meget ukorrekt [[latin]], der i middelalderens senere tid efterhånden afløstes af folkesprogene. Disse annaler er i al deres tørhed hovedkilder for flere århundreders [[historie]], og de er derfor udgivet med omhu, i [[Tyskland]] i ''[[Monumenta Germaniae historica]]'', i [[Italien]] af [[Luigi Antonio Muratori]] og så videre.
+Annalerne blev ofte ført af [[munk]]e og skrevet på et til tider meget afvigende [[latin]], der efterhånden blev afløst af optegnelser på de lokale sprog i den sidste del af middelalderen. Disse annaler er ikke alle lige så kortfattede og tørre som de danske, men de er ofte [[kilde (historievidenskab)|hovedkilder]] for flere århundreders [[historie]]. Derfor blev de tidligt udgivet med stor omhu.
-I [[Norden]] tilhører de ældste annaler [[Danmark]] og er forfattede ca. [[1140]]. De fleste stammer fra [[13. århundrede|13.]] og [[14. århundrede]], men ophører derefter næsten pludselig. Man kender  så godt som aldrig forfatteren til disse annaler, og formen udelukker jo også en stærkere fremtræden af et individuelt præg; højest kan man se, i hvilket [[kloster]] annalen er skrevet. Enkelte synes dog ikke forfattede af munke, således ''[[Valdemarårbogen]]'', der handler om [[Valdemar Sejr]], og en meget fyldig annal fra [[Valdemar Atterdag]]s tid. ''[[Rydårbogen]]'', der er skrevet i [[Ryd Kloster]] i [[Sønderjylland]], lader fremlyse en stærk antipati mod alt tysk.Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på [[reformationen|reformationstiden]], opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede på det grundlag selv nye; endnu [[Arild Huitfeldt]]s store danmarkskrønike er anlagt rent annalistisk.
+De ældste annaler i [[Danmark]] blev forfattet i 1100-tallet, men de fleste stammer fra [[1200-tallet|1200-]] og [[1300-tallet]]. Derefter ophører de næsten pludselig. Man kender så godt som aldrig forfatteren til dem, og formen udelukker også en stærkere fremtræden af et individuelt præg. Højst kan man finde frem til det [[kloster]], hvor annalen er skrevet. Enkelte ser dog ikke ud til at være forfattet af munke som ''[[Valdemarårbogen]]'', der handler om [[Valdemar Sejr]], og som er en meget fyldig annal fra [[Valdemar Atterdag]]s tid. ''[[Rydårbogen]]'', der er skrevet på [[Ryd Kloster]] i [[Sønderjylland]], er gennemsyret af en stærk antipati mod alt tysk.
+== Nyere udgivelser af annaler ==
-I [[Sverige]] begyndte annaler først midt i 13. århundrede., og lidt senere udviklede der sig på [[Island]] en fyldig annalistisk historieskrivning, der her afløser [[Nordisk saga|sagaerne]]. De
+Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på [[reformationen|reformationstiden]], opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede nye på samme grundlag. Selv [[Arild Huitfeldt]]s store danmarkskrønike er opstillet rent annalistisk.
-danske annaler blev først udgivet af [[Jacob Langebek]] (''Scriptores rerum Danicarum'') og er senere blevet udgivet af [[Erik Kroman]]. De svenske er udgivet i ''Scriptores rerum Svecicarum'' og de islandske er udgivet af [[Gustav Storm]] i [[1888]].
+I [[Sverige]] begyndte nedskrivningen af annaler først midt i 1200-tallet. Lidt senere udviklede en fyldig annalistisk historieskrivning sig på [[Island]], hvor formen afløste [[Nordisk saga|sagaerne]]. De danske annaler blev først udgivet af [[Jacob Langebek]] (''[[Scriptores rerum Danicarum]]'') og er senere udgivet af [[Erik Kroman]]. De svenske er udgivet i ''Scriptores rerum Svecicarum'', og de islandske er udgivet af [[Gustav Storm]] i [[1888]].
-==Litteratur==
-*Erik Kroman (udg.): ''Danmarks middelalderlige annaler'', Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie:København 1980 ISBN 87-7500-138-1
-{{Salmonsens}}
+== Se også ==
-[[Kategori:Middelalder]]
+* [[Danske krøniker]]
-[[Kategori:Litteratur]]
+* [[Diplomatarium]]
-[[Kategori:Tidsbestemmelse]]
+* [[Historiografi]]
+== Litteratur ==
-[[de:Annalen]]
+* Erik Kroman (udg.): ''Danmarks middelalderlige annaler'', Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie:København 1980 {{ISBN|87-7500-138-1}}
-[[en:Annals (Tacitus)]]
-[[he:אנלים]]
+{{autoritetsdata}}
-[[it:Annales (Tacito)]]
-[[nl:Ab excessu divi Augusti]]
+[[Kategori:Litteratur fra middelalderen]]
-[[no:Annal]]
+[[Kategori:Tidsbestemmelse]]
-[[pl:Annały]]
-[[ru:Анналы]]