Abel af Danmark: Forskelle mellem versioner

Abel
Abel
	Portræt af Kong Abel fra Kronborgtapeterne.
Konge af Danmark og de Venders
Kroning	1. november 1250
Regerede	1250-1252
Forgænger	Erik Plovpenning
Regent	Abel
Efterfølger	Christoffer 1.
Ægtefælle	Mechtilde af Holsten
Børn	Valdemar 3. af Slesvig; Sophie af Danmark; Erik Abelsen; Abel Abelsen
Hus	Jellingdynastiet
Far	Valdemar Sejr
Mor	Berengária af Portugal
Født	?;
Død	29. juni 1252;
Hvilested	Slesvig Domkirke
	v; d; r;

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 13. nov. 2022, 12:13

Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252. Han var søn af Valdemar Sejr og hans anden hustru Berengária af Portugal og bror til kongerne Erik Plovpenning og Christoffer 1.

Som hertug af Slesvig kom Abel i strid med sin bror Erik Plovpenning, hvis drab i 1250 Abel var mistænkt for at stå bag. Efter at have renset sig for beskyldningerne ved at aflægge en ed, blev Abel hyldet som konge. Efter en kort regeringstid faldt han under et felttog mod friserne i 1252.

Med kun godt 1½ år har Abel en af de korteste regeringstider blandt de danske konger. Han var stamfader til en sidelinje af kongehuset, Abelslægten, der var hertuger af Sønderjylland, til den uddøde i 1375.

Opvækst

I 1232 blev Abels storebror Erik valgt til at være deres far Valdemar Sejrs medkonge og arving. Ved den lejlighed blev Abel udnævnt til af efterfølge Erik som hertug af Slesvig.

Ægteskab

I 1237 giftede Abel sig med Mechthilde, datter af grev Adolf 4. af Holsten. Da Adolf 4. trak sig tilbage til et franciskansk kloster samme år, var Abel i flere år formynder for sine mindreårige svogre Johan og Gerhard.

På grund af Mechthildes afstamning bidrog ægteskabet til stor holstensk indflydelse på Abels og den senere Abelslægts sønderjyske hertugdømme.

Hertug af Slesvig

Ved Valdemar Sejrs død i 1241 blev Abels bror, Erik, konge efter deres far. I de følgende år lå Abel i strid med sin storebror for at opnå større uafhængighed for sit sønderjyske hertugdømme. Det var anledningen til en mangeårig borgerkrig, hvorunder blandt andet Randers blev afbrændt af Abels tropper.

Stridighederne fortsatte indtil Abel og Eriks søster Markgrevinde Sophie af Brandenburg forhandlede en skrøbelig våbenhvile på plads.

Konge af Danmark

I 1250 blev kong Erik dræbt under et besøg hos Abel og hans lig smidt i Slien. Abel blev af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på sin uskyld ved Landstinget i Viborg, den såkaldte "dobbelte tylvter-ed", hvorefter han blev kåret til konge den 1. november 1250.

Død og tronfølge

Efter en regeringstid på bare 1½ år blev Abel dræbt den 29. juni 1252 ved Husum Bro ud for halvøen Ejdersted under en ekspedition mod friserne for at gennemtvinge skattekrav.^[2]

Da Abel blev dræbt opholdt hans ældste og halvvoksne søn Valdemar sig i Frankrig. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af ærkebiskoppen af Køln, Konrad Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange, indtil de schauenburgske grever af Holsten betalte løsepengene for ham i 1253. Da han kom til Danmark, var Abels lillebror Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var grunden lagt for en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lund Domkirke juledag 1252.

Efter Abels død gik hans enke Dronning Mechthilde i kloster, men forlod det senere igen. I 1261 giftede hun sig på ny, denne gang med Birger Jarl af Sverige.

Eftermæle

På grund af brodermordet blev følgende vers digtet om ham:

Abel af navn,

Kain af gavn. ^[3]

Legenden fortæller, at han spøger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul i skoven ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammede man en pæl gennem hans brystkasse. I skoven står der i dag (dog ikke på det originale sted) en mindesten med indskriften Abels Grab 1252 (Abels grav 1252). Det oprindelige gravsted skal endnu i 1700-tallet have været markeret ved en pæl ^[4].

Ægteskab og børn

Abel blev gift den 25. april 1237 med Mechtilde af Holsten. De fik fire børn:

Valdemar 3. (1238–1257); Hertug af Slesvig 1254–1257
Sophie (født 1240, død efter 1284), gift med Bernhard 1., Fyrste af Anhalt-Bernburg
Erik 1. (c. 1241–1272); Hertug af Slesvig 1260–1272
Abel (1252–1279); Herre af Langeland

Anetavle

Noter

^ Fødselsår ukendt. - Palle Lauring, Danske konger og dronninger. Aschehoug, 2005, s. 94. ISBN 87-11-22285-9
^ Kürstein, s. 17
^ Tore Skeie: Alv Erlingsson (s. 82), forlaget Spartacus, Oslo 2009, ISBN 978-82-430-0478-8
^ Karin Kryger: Danske Kongegrave 1, Museum Tusculanums Forlag, København 2014, s. 337.

Litteratur

Abel i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 1, 1887), forfattet af A.D. Jørgensen
Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden; Akademisk Forlag, 1976; ISBN 87-500-1663-6
Kr. Erslev: "Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie" (Historisk Tidsskrift, Bd. 6, rk. 2; 1889)
Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400"; Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 5; 1989; ISBN 87-89068-07-6
Poul Kürstein: "Træk af Gøs herredernes historie" (i: Poul Kürstein: Nørre og Sønder Gøs Herred. Slesvigske egne og byer; Flensborg 1969)
Hans Olrik: "Bidrag til belysning af Valdemarssönnernes tidsalder" (Historisk Tidsskrift, Bd. 6, rk. 6; 1895)
Johannes Steenstrup: "Valdemar Sejrs Død og de ved Tronskiftet vedtagne Ændringer i Landets Styrelse" (Historisk Tidsskrift, Bd. 10, rk. 3; 1934)

Eksterne henvisninger

Abel af Danmark på gravsted.dk

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Abel af Danmark

Foregående:	Kongerækken	Efterfølgende:
Erik 4. Plovpenning	Kongerækken	Christoffer 1.

[RUN-1] Fødselsår ukendt. - Palle Lauring, Danske konger og dronninger. Aschehoug, 2005, s. 94. ISBN 87-11-22285-9

[2] Kürstein, s. 17

[3] Tore Skeie: Alv Erlingsson (s. 82), forlaget Spartacus, Oslo 2009, ISBN 978-82-430-0478-8

[4] Karin Kryger: Danske Kongegrave 1, Museum Tusculanums Forlag, København 2014, s. 337.

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 |regent           = Abel
 |ægtefælle        = [[Mechtilde af Holsten]]
-|børn             = [[Valdemar 3. af Slesvig]]<br />[[Sophie af Danmark]]<br />[[Erik Abelsen]]<br />[[Abel Abelsen]]
+|børn             = [[Valdemar 3. af Slesvig]]<br />[[Sofia Abelsdatter af Danmark|Sophie af Danmark]]<br />[[Erik Abelsen]]<br />[[Abel Abelsen]]
 |hus              = [[Jellingdynastiet]]
 |far              = [[Valdemar Sejr]]
 |mor              = [[Berengária af Portugal]]
-|født             = ?<ref name=RUN>''Fødselsår ukendt.'' - [[Palle Lauring]], ''Danske konger og dronninger''. Aschehoug, 2005, s. 94. ISBN 87-11-22285-9</ref>
+|født             = ?<ref name=RUN>''Fødselsår ukendt.'' - [[Palle Lauring]], ''Danske konger og dronninger''. Aschehoug, 2005, s. 94. {{ISBN|87-11-22285-9}}</ref>
 |fødested         =
 |død              = [[29. juni]] [[1252]]
@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 |religion         =
 }}
-'''Abel''' ([[1218]] – [[29. juni]] [[1252]]) var [[hertug]] af [[hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] fra [[1232]] til [[1252]] og [[konge]] af [[Danmark]] fra [[1250]] til [[1252]]. Han var søn af [[Valdemar 2. Sejr|Valdemar Sejr]] og hans anden hustru [[Berengária af Portugal]] og bror til kongerne [[Erik Plovpenning]] og [[Christoffer 1.]]
+'''Abel''' ([[1218]] – [[29. juni]] [[1252]]) var [[hertug]] af [[hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] fra [[1232]] til [[1252]] og [[konge]] af [[Danmark]] fra [[1250]] til [[1252]]. Han var søn af [[Valdemar Sejr]] og hans anden hustru [[Berengária af Portugal]] og bror til kongerne [[Erik Plovpenning]] og [[Christoffer 1.]]
 Som hertug af Slesvig kom Abel i strid med sin bror Erik Plovpenning, hvis drab i [[1250]] Abel var mistænkt for at stå bag. Efter at have renset sig for beskyldningerne ved at aflægge en [[ed (løfte)|ed]], blev Abel hyldet som konge. Efter en kort regeringstid faldt han under et [[felttog]] mod [[friserne]] i 1252.
-Med kun godt 1½ år har Abel den [[Kongerækken#Efter regeringstid|korteste regeringstid]] af [[Kongerækken|alle danske konger]]. Han var stamfader til en sidelinje af [[Det danske kongehus|kongehuset]], [[Abelslægten]], der var hertuger af Sønderjylland, til den uddøde i [[1375]].
+Med kun godt 1½ år har Abel en af de [[Kongerækken#Efter regeringstid|korteste regeringstider]] blandt [[Kongerækken|de danske konger]]. Han var stamfader til en sidelinje af [[Det danske kongehus|kongehuset]], [[Abelslægten]], der var hertuger af Sønderjylland, til den uddøde i [[1375]].
-==Opvækst==
+== Opvækst ==
 I [[1232]] blev Abels storebror [[Erik Plovpenning|Erik]] valgt til at være deres far Valdemar Sejrs medkonge og arving. Ved den lejlighed blev Abel udnævnt til af efterfølge Erik som [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]].
-==Ægteskab==
+== Ægteskab ==
-I [[1237]] giftede Abel sig med [[Mechthilde af Holsten|Mechthilde]], datter af grev [[Adolf 4. af Holsten|Adolf 4.]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]]. Da Adolf 4. trak sig tilbage til et [[franciskanerordenen|franciskansk]] [[kloster]] samme år, var Abel i flere år [[formynder]] for sine mindreårige [[svoger|svogre]] [[Johan 1. af Holsten|Johan]] og [[Gerhard 1. af Holsten|Gerhard]].
+I [[1237]] giftede Abel sig med [[Mechthilde af Holsten|Mechthilde]], datter af grev [[Adolf 4. af Holsten]]. Da Adolf 4. trak sig tilbage til et [[franciskanerordenen|franciskansk]] [[kloster]] samme år, var Abel i flere år [[formynder]] for sine mindreårige [[svoger|svogre]] [[Johan 1. af Holsten|Johan]] og [[Gerhard 1. af Holsten|Gerhard]].
-På grund af Mechthildes afstamning bidrog ægteskabet til stor holstensk indflydelse på Abels og den senere [[Abelslægten|Abelslægt]]s sønderjyske hertugdømme.
+På grund af Mechthildes afstamning bidrog ægteskabet til stor holstensk indflydelse på Abels og den senere [[Abelslægten|Abelslægts]] sønderjyske hertugdømme.
-==Hertug af Slesvig==
+== Hertug af Slesvig ==
 Ved Valdemar Sejrs død i [[1241]] blev Abels bror, [[Erik 4. Plovpenning|Erik]], konge efter deres far. I de følgende år lå Abel i strid med sin storebror for at opnå større uafhængighed for sit sønderjyske hertugdømme. Det var anledningen til en mangeårig [[borgerkrig]], hvorunder blandt andet [[Randers]] blev afbrændt af Abels tropper.
-Stridighederne fortsatte indtil Abel og Eriks søster [[Sophie af Danmark|Markgrevinde Sophie af Brandenburg]] forhandlede en skrøbelig våbenhvile på plads.
+Stridighederne fortsatte indtil Abel og Eriks søster [[Sofia af Danmark (død 1247)|Markgrevinde Sophie af Brandenburg]] forhandlede en skrøbelig våbenhvile på plads.
 == Konge af Danmark ==
-I 1250 blev kong Erik dræbt under et besøg hos Abel og hans lig smidt i [[Slien]]. Abel blev af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på hans uskyld ved [[Landsting (middelalderen)|Landstinget]] i [[Viborg]], den såkaldte "dobbelte tylvter-ed", hvorefter han blev kåret til konge den [[1. november]] [[1250]].
+I 1250 blev kong Erik dræbt under et besøg hos Abel og hans lig smidt i [[Slien]]. Abel blev af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på sin uskyld ved [[Landsting (middelalderen)|Landstinget]] i [[Viborg]], den såkaldte "dobbelte tylvter-ed", hvorefter han blev kåret til konge den [[1. november]] [[1250]].
-==Død og tronfølge==
+== Død og tronfølge ==
-Efter en regeringstid på bare 1½ år blev Abel dræbt den [[29. juni]] [[1252]] ved Husum Bro ud for halvøen [[Ejdersted]] under en ekspedition mod [[friserne]] for at gennemtvinge skattekrav.
+Efter en regeringstid på bare 1½ år blev Abel [[Slaget ved Oldenswort|dræbt]] den [[29. juni]] [[1252]] ved [[Husum (Slesvig)|Husum Bro]] ud for halvøen [[Ejdersted]] under en ekspedition mod [[friserne]] for at gennemtvinge skattekrav.<ref>Kürstein, s. 17</ref>
-Da Abel blev dræbt opholdt hans ældste og halvvoksne søn [[Valdemar 3. af Slesvig|Valdemar]] sig i [[Frankrig]]. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af [[ærkebiskop]]pen af [[Kurfyrstendømmet Köln|Køln]], Konrad Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange, indtil de [[schauenburg]]ske grever af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] betalte løsepengene for ham i [[1253]]. Da han kom til Danmark, var Abels lillebror [[Christoffer 1.|Christoffer]] imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var grunden lagt for en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i [[Lund Domkirke]] [[juledag]] [[1252]].
+Da Abel blev dræbt opholdt hans ældste og halvvoksne søn [[Valdemar 3. af Slesvig|Valdemar]] sig i [[Frankrig]]. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af [[ærkebiskop]]pen af [[Kurfyrstendømmet Köln|Køln]], Konrad Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange, indtil [[Huset Schauenburg|de schauenburgske grever]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] betalte løsepengene for ham i [[1253]]. Da han kom til Danmark, var Abels lillebror [[Christoffer 1.|Christoffer]] imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var grunden lagt for en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i [[Lund Domkirke]] [[juledag]] [[1252]].
-Efter Abels død gik hans enke Dronning Mechthilde i kloster, men forlod det senere igen. I [[1261]] giftede hun sig påny, denne gang med [[Birger Jarl]] af [[Sverige]].
+Efter Abels død gik hans enke Dronning Mechthilde i kloster, men forlod det senere igen. I [[1261]] giftede hun sig på ny, denne gang med [[Birger Jarl]] af [[Sverige]].
-==Eftermæle==
+== Eftermæle ==
+[[Fil:Dyrehaven Slesvig 17 - Abels grav.jpg|thumb|Mindesten i [[Dyrehave (Slesvig)|Slesvig Dyrehave]] ved [[Gottorp Slot]]]]
 På grund af brodermordet blev følgende vers digtet om ham:
 :''[[Abel (bibelsk person)|Abel]] af navn,''
-:''[[Kain]] af gavn.'' <ref>Tore Skeie: ''Alv Erlingsson'' (s. 82), forlaget Spartacus, Oslo 2009, ISBN 978-82-430-0478-8</ref>
+:''[[Kain]] af gavn.'' <ref>Tore Skeie: ''Alv Erlingsson'' (s. 82), forlaget Spartacus, Oslo 2009, {{ISBN|978-82-430-0478-8}}</ref>
-Legenden fortæller, at han spøger i [[Slesvig Domkirke]], hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul ved [[Gottorp Slot|Gottorp]]. For en sikkerheds skyld rammede man en pæl gennem hans brystkasse.
+Legenden fortæller, at han spøger i [[Slesvig Domkirke]], hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul i skoven ved [[Gottorp Slot|Gottorp]]. For en sikkerheds skyld rammede man en pæl gennem hans brystkasse. I skoven står der i dag (dog ikke på det originale sted) en [[mindesten]] med indskriften ''Abels Grab 1252'' (''Abels grav 1252''). Det oprindelige gravsted skal endnu i 1700-tallet have været markeret ved en pæl <ref>Karin Kryger: ''Danske Kongegrave 1'', Museum Tusculanums Forlag, København 2014, s. 337.</ref>.
-==Ægteskab og børn==
+== Ægteskab og børn ==
 Abel blev gift den [[25. april]] [[1237]] med [[Mechtilde af Holsten]]. De fik fire børn:
-*[[Valdemar 3. af Slesvig|Valdemar 3.]] (1238–1257); [[Hertugdømmet Slesvig|Hertug af Slesvig]] 1254–1257
+* [[Valdemar 3. af Slesvig|Valdemar 3.]] (1238–1257); [[Hertugdømmet Slesvig|Hertug af Slesvig]] 1254–1257
-*[[Sophie af Danmark|Sophie]] (født 1240, død efter 1284), gift med [[Bernhard 1. af Anhalt-Bernburg|Bernhard 1., Fyrste af Anhalt-Bernburg]]
+* [[Sofia Abelsdatter af Danmark|Sophie]] (født 1240, død efter 1284), gift med [[Bernhard 1. af Anhalt-Bernburg|Bernhard 1., Fyrste af Anhalt-Bernburg]]
-*[[Erik 1. af Slesvig|Erik 1.]] (c. 1241–1272); [[Hertugdømmet Slesvig|Hertug af Slesvig]] 1260–1272
+* [[Erik 1. af Slesvig|Erik 1.]] (c. 1241–1272); [[Hertugdømmet Slesvig|Hertug af Slesvig]] 1260–1272
-*[[Abel Abelsen|Abel]] (1252–1279); Herre af Langeland
+* [[Abel Abelsen|Abel]] (1252–1279); Herre af Langeland
 == Anetavle ==
+{{ahnentafel top|Abel af Danmark's forfædre i fire [[generation (slægt)|generationer]]}}
-{| class="navbox collapsible collapsed" style="width:100%;"
-! style="background:none;width:100%;" | Abel af Danmark's forfædre i fire [[generation]]er
-|-
-|
 {{ahnentafel-compact5
 |style=font-size: 90%; line-height: 110%;
@@ Linje 106: / Linje 104: @@
 |22= 22. [[Boleslav 3. af Polen]]
 |23= 23. [[Salomea af Berg]]
-|24= 24. [[Henrik af Portugal]]
+|24= 24. [[Henrik af Burgund]]
-|25= 25. [[Theresa af Portugal]]
+|25= 25. [[Teresa af Léon]]
 |26= 26. [[Amadeus 3. af Savoyen]]
 |27= 27. [[Mahaut af Albon]]
@@ Linje 115: / Linje 113: @@
 |31= 31. [[Agnes af Aquitanien]]
 }}</center>
+{{ahnentafel bund}}
-|}
+== Noter ==
+{{Reflist}}
 == Litteratur ==
 * {{runeberg.org|dbl|1|0051.html Abel|[[A.D. Jørgensen]]}}
-* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden''; Akademisk Forlag, 1976; ISBN 87-500-1663-6
+* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden''; Akademisk Forlag, 1976; {{ISBN|87-500-1663-6}}
 * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0002-PDF/hto_6rk_0002_80174.pdf Kr. Erslev: "Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 6, rk. 2; 1889)]
-* Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400"; ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bd. 5; 1989; ISBN 87-89068-07-6
+* Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400"; ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bd. 5; 1989; {{ISBN|87-89068-07-6}}
+* Poul Kürstein: "Træk af Gøs herredernes historie" (i: Poul Kürstein: ''Nørre og Sønder Gøs Herred. Slesvigske egne og byer''; Flensborg 1969)
 * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0006-PDF/hto_6rk_0006_96359.pdf Hans Olrik: "Bidrag til belysning af Valdemarssönnernes tidsalder" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 6, rk. 6; 1895)]
 * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0003-PDF/hto_10rk_0003_81414.pdf Johannes Steenstrup: "Valdemar Sejrs Død og de ved Tronskiftet vedtagne Ændringer i Landets Styrelse" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 3; 1934)]
-== Fodnoter ==
+== Eksterne henvisninger ==
+* {{Gravsted.dk}}
 {{Commonscat|Abel of Denmark}}
-{{Reflist}}
 {{Arvefølge|[[Kongerækken]]|[[Erik 4. Plovpenning]]|[[Christoffer 1.]]}}
@@ Linje 141: / Linje 141: @@
 [[Kategori:Skandinaver fra middelalderen]]
 [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
+[[Kategori:Danske konger der faldt i slag]]

v d r Danske regenter og Den danske tronfølge
En tidligt nævnt dansk konge fra 500-tallet	Chlochilaicus (Hugleik)
Forhistoriske konger (700-tallet og 800-tallet)	Ongendus Harald Sigfred Godfred¹ Hemming¹ Sigurd Anulo Harald Klak¹ & Reginfred¹ Horik 1.¹ og 4 andre Horik 1. Horik 1. og 2 af hans nevøer Horik 2. Bagsecg Sigfred & Halvdan Helge
Forhistoriske konger (begyndelsen af 900-tallet – indtil 930'erne)	Olaf* Gurd* Gnupa/Knud* Sigtryg*
Jellingdynastiet (senest 916 – 1448)	Hardeknud Gorm den Gamle Harald Blåtand^† Svend Tveskæg^†^# Harald 2.^(†) Knud den Store^†# Hardeknud^# Magnus den Gode^† (ikke beslægtet med Jellingdynastiet) Svend Estridsen Harald Hen Knud den Hellige Oluf Hunger Erik Ejegod Niels Erik Emune Erik Lam Svend Grathe, Knud 5. og Valdemar Valdemar den Store Knud 6. Valdemar Sejr Erik Plovpenning Abel Christoffer 1. Erik Klipping Erik Menved Christoffer 2. Valdemar 3. Christoffer 2. Interregnum - Den kongeløse tid (Gerhard 3. af Holsten og Johan "den Milde" pantherrer og fungerende rigsforstandere) Valdemar Atterdag Oluf 2.^† Margrete 1.^‡ Erik af Pommern^‡ Christoffer af Bayern^‡
Forskellige medkonger og modkonger (930'erne – 1523)	Harald (bror til Gorm) Knud Danaást Guldharald (i Skåne, 964-970) Toke Gormsen (i Skåne, 971-984 & 985-986) Svend Estridsen (1044-47) Harald Hårderåde (1047-64) Erik Emune (1131-34) Magnus den Stærke Harald Kesja Oluf Haraldsen (i Skåne) Harald Skrænk (i Skåne) Valdemar Knudsen Valdemar den Unge Erik Christoffersen Magnus Eriksson af Sverige (i Skåne) Erik Magnusson af Sverige (i Skåne) Frederik 1. (jan.-apr. 1523)
Oldenborgske slægt (1448 – 1863)	Christian 1.^‡ Hans^‡ Christian 2.^‡ Frederik 1.^† Christian 3.^† Frederik 2.^† Christian 4.^† Frederik 3.^† Christian 5.^† Frederik 4.^† Christian 6.^† Frederik 5.^† Christian 7.^† Frederik 6.^† Christian 8.^† Frederik 7.
Glücksburgske slægt	Christian 9. Frederik 8. Christian 10.² Frederik 9. Margrethe 2. Frederik 10.
Den danske tronfølge	Kronprins Christian Prinsesse Isabella Prins Vincent Prinsesse Josephine Prins Joachim Grev Nikolai Grev Felix Grev Henrik Komtesse Athena Prinsesse Benedikte
¹=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland ^†=Også konge af Norge ^‡=Også regent af Norge og Sverige ^#=Også konge af England ²=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark