Se kilde til Josip Broz Tito

{{stack begin}}
{{Infoboks leder
|honorific-prefix     = [[Marskal af Jugoslavien|Marskal]]
|navn                 = Josip Broz Tito
|honorific-suffix     = <small>[[Æreslegionen|GCLH]] [[Order of the Bath|GCB]] [[Ordine al merito della Repubblica Italiana|OMRI]] [[Santiago af Sværdets Orden|GCollSE]] [[Infante Dom Henriqués Orden|GColIH]] [[Serafimerordenen|RoKavKMO]] etc.</small>
|billede              = Josip Broz Tito uniform portrait.jpg
|billedtekst          = 
|rækkefølge           = 1.
|embede               =  præsident i Jugoslavien
|embede_start         = 14. januar 1953
|embede_slut          = 4. maj 1980
|vicepræsident        = [[Aleksandar Ranković]] <small>(1963–66)</small><br />[[Koča Popović]] <small>(1966–67)</small>
|vicepremierminister  = 
|stedfortræder        = 
|viceguvernør         = 
|monark               = 
|præsident            = 
|premierminister      = Tito selv <small>(1953–63)</small><br />[[Petar Stambolić]] <small>(1963–67)</small><br />[[Mika Špiljak]] <small>(1967–69)</small><br />[[Mitja Ribičič]] <small>(1969–71)</small><br />[[Džemal Bijedić]] <small>(1971–77)</small><br />[[Veselin Đuranović]] <small>(1977–80)</small>
|taoiseach            = 
|kansler              =  
|guvernør             = 
|general-guvernør     = 
|general_guvernør     = 
|forgænger            = [[Ivan Ribar]]<br /><small>(som [[Formand for Jugoslaviens forbundsforsamling|formand for forbundsforsamlingens præsidium]])</small>
|efterfølger          = [[Lazar Koliševski]]<br /><small>(som [[Formand for Jugoslaviens forbundsforsamling|formand for forbundsforsamlingens præsidium]])</small>
<!-- break -->
|rækkefølge2          = 23. 
|embede2              = premierminister i Jugoslavien
|embede_start2        = 2. november 1944
|embede_slut2         = 29. juni 1963
|monark2              = [[Peter 2. af Jugoslavien|Peter 2.]]
|præsident2           = [[Ivan Ribar]]
|forgænger2           = [[Ivan Šubašić]]
|efterfølger2         = [[Petar Stambolić]]
<!-- break -->
|rækkefølge3         = 1.
|embede3              = generalsekretær for De alliancefrie landes bevægelse
|embede_start3        = 1. september 1961
|embede_slut3         = 5. oktober 1964
|forgænger3           = ''Embede oprettet''
|efterfølger3         = [[Gamal Abdel Nasser]]
<!-- break -->
|rækkefølge4          = 
|embede4              = Forsvarsminister i Jugoslavien
|embede_start4        = 7. marts 1945
|embede_slut4         = 14. januar 1953
|premierminister4     = Ham selv
|forgænger4           = [[Ivan Šubašić]]
|efterfølger4         = [[Ivan Gošnjak]]<br /><small>(som forbundssekretær for nationalforsvar)</small>
<!-- break -->
|rækkefølge5          = 4.
|embede5              = formand for Jugoslaviens kommunistiske liga
|embede_start5        = Marts 1939
|embede_slut5         = 4. maj 1980
|forgænger5           = [[Milan Gorkić]]
|efterfølger5         = [[Lazar Mojsov]]
<!-- personlige detaljer -->
|fødsels_dag          = {{fødselsdag|1892|05|07}}
|fødsels_sted         = [[Kumrovec]], [[Kongeriget Kroatien og Slavonien]], {{flagland|Østrig-Ungarn}}<br /><small>(moderne [[Kroatien]])</small>
|døds_dato            = {{dødsdato og alder|1980|05|04|1892|05|07}}
|døds_sted            = [[Ljubljana]], [[Socialistiske republik Slovenien|SR Slovenien]], [[Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|SFR Jugoslavien]]
|hvilested            = [[Blomsternes hus (mausoleum)|Blomsternes hus]], [[Beograd]], {{flagland|Serbien}}
|hvilestedkoordinater = {{Coord|44|47|12|N|20|27|06|E}}
|fuldenavn            = Josip Broz
|statsborgerskab      = 
|nationalitet         = 
|parti                = [[Sovjetunionens kommunistiske parti|Russiske kommunistparti (bolsjevikkerne)]] (RCP(b))<br />[[Jugoslaviens kommunistiske liga]] (SKJ)
|andetparti           =  <!--Til yderligere politiske tilhørsforhold-->
|ægtefælle            = Pelagija Broz <small>(1920–1939), skilt.</small><br />[[Herta Haas]] <small>(1940–1943)</small><br /> [[Jovanka Broz]] <small>(1952–1980)</small>
|partner              =  Davorjanka Paunović
|slægtning            = 
|børn                 = Zlatica Broz<br />Hinko Broz<br />Žarko Leon Broz<br />[[Aleksandar (Mišo) Broz|Aleksandar Broz]]
|hjem                 = 
|alma_mater           = <!-- Uddannelsessted -->
|beskæftigelse        = [[Maskinarbejder]], [[revolutionær]], kommandant i [[Modstandsbevægelser under 2. verdenskrig|modstandsbevægelsen]], [[Politiker|statsmand]]
|profession           = 
|regering             = 
|kommittere           = 
|portfolio            = 
|religion             = 
|signatur             = Tito signature.svg
|signatur_alt         = 
|hjemmeside           = 
|fodnoter             = 
|blank1               = Etnicitet
|data1                = [[Kroat]]
<!--Militærtid-->
|kaldenavn            = Tito
|troskab              = {{flag|Østrig-Ungarn}}<br />{{flag|Jugoslavien}}
|værn                 = [[Østrig-ungarske hær]]<br />[[Jugoslaviske folkehær]]
|tjenestetid          = 1913–1915<br />1941–1980
|rang                 = [[Marskal af Yugoslavia|Marskal]]
|enhed                = [[Jugoslaviske partisaner|Partisaner]]<br />[[Jugoslaviske folkehær]] <small>(øverstbefalende)</small>
|chef                 = 
|slag                 = [[Første verdenskrig]]<br />[[Russiske borgerkrig]]<br />[[2. verdenskrig]]
|udmærkelser          = <small>98 internationale og 21 jugoslaviske udmærkelser, heriblandt<br />[[Fil:Order of the Yugoslavian Great Star Rib.png|20px]] [[Jugoslaviens store stjernes orden]]<br />[[Fil:Legion Honneur GC ribbon.svg|20px]] [[Æreslegionen]]<br />[[Fil:Order of the Bath (ribbon).svg|20px]] [[Order of the Bath]]<br />[[Fil:Order of Lenin ribbon bar.png|20px]] [[Leninordenen]]<br />[[Fil:Cordone di gran Croce di Gran Cordone OMRI BAR.svg|20px]] [[Ordine al merito della Repubblica Italiana]]</small>
}}
{{stack end}}
{{elefantridder|År=1974}}
'''Josip Broz Tito''' ([[kyrillisk]]: Јосип Броз Тито, {{IPA-sh|jǒsip brôːz tîto|pron}}; født '''Josip Broz'''; [[7. maj]] [[1892]] – [[4. maj]] [[1980]]) var en [[Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|jugoslavisk]] revolutionær og [[politiker|statsmand]], der besad flere politiske embeder fra 1943 og til sin død i 1980.<ref name=britannica>{{cite web|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/597295/Josip-Broz-Tito|title=Josip Broz Tito|publisher=Encyclopædia Britannica Online|access-date=27. april 2010}}</ref> Under [[2. verdenskrig]] var han leder af de [[jugoslaviske partisaner]], der ofte betragtes som den mest effektive [[modstandsbevægelse]] i det [[tysk-besatte Europa]].<ref name="JJR2013_OxfordPress">{{cite book|author=Rhodri Jeffreys-Jones|title=In Spies We Trust: The Story of Western Intelligence|url=https://books.google.com/books?id=3gK7e8LpXvcC&pg=PA87|date=13. juni 2013|publisher=OUP Oxford|isbn=978-0-19-958097-2|page=87}}</ref> Til trods for at hans præsidentperiode er blevet kritiseret som [[autoritær]],<ref name=Andjelic>{{cite book|last=Andjelic|first=Neven|title=Bosnia-Herzegovina: The End of a Legacy|publisher=Frank Cass|year=2003|page=36|isbn=0-7146-5485-X}}</ref>{{sfn|McGoldrick|2000|p=17}} og at der er blevet rejst mistanke om undertrykkelse af politiske modstandere, blev Tito af de fleste betragtet som en [[godgørende diktator]]"<ref>{{cite book|last1=Shapiro|first1=Susan|last2=Shapiro|first2=Ronald|title=The Curtain Rises: Oral Histories of the Fall of Communism in Eastern Europe|publisher=McFarland|year=2004|page = 180|isbn=0-7864-1672-6|url=https://books.google.com/books?id=oCqWFQ1WKlkC&pg=PA180|ref=Shapiro_2004}}<br />"...All Yugoslavs had educational opportunities, jobs, food, and housing regardless of nationality. Tito, seen by most as a benevolent dictator, brought peaceful co-existence to the Balkan region, a region historically synonymous with factionalism."</ref> på grund af hans økonomiske og diplomatiske politik. Han var en populær offentlig figur både inden og uden for Jugoslaviens grænser.<ref>Melissa Katherine Bokovoy, Jill A. Irvine, Carol S. Lilly, ''State-society relations in Yugoslavia, 1945–1992''; Palgrave Macmillan, 1997 p. 36 {{ISBN|0-312-12690-5}}<br />
"''...Of course, Tito was a popular figure, both in Yugoslavia and outside it.''"</ref> Tito, der blev set som et forenende symbol,<ref>Martha L. Cottam, Beth Dietz-Uhler, Elena Mastors, Thomas Preston, ''Introduction to political psychology'', Psychology Press, 2009 p. 243 {{ISBN|1-84872-881-6}}<br />
"''...Tito himself became a unifying symbol. He was charismatic and very popular among the citizens of Yugoslavia.''"</ref> vedligeholdt gennem sin indenrigspolitik en fredelig sameksistens mellem nationerne i det jugoslaviske forbund. Han blev yderligere kendt som en central skikkelse indenfor [[De alliancefrie landes bevægelse]] sammen med Indiens [[Jawaharlal Nehru]], Egyptens [[Gamal Abdel Nasser]] og Indonesiens [[Sukarno]].<ref name="nam-chief">Peter Willetts, ''The non-aligned movement: the origins of a Third World alliance'' (1978) p. xiv</ref>

Han var generalsekretær (senere formand for præsidiet) for [[Jugoslaviens kommunistiske liga]] (1939–80) og stod i spidsen for den jugoslaviske modstandsbevægelse, [[jugoslaviske partisaner|partisanerne]] (1941–45).<ref>{{cite book |title=The J Curve: A New Way to Understand Why Nations Rise and Fall|url=https://archive.org/details/jcurvenewwaytoun0000brem_m0v4|last=Bremmer|first=Ian|year=2007|publisher=Simon & Schuster|isbn=0-7432-7472-5|page=[https://archive.org/details/jcurvenewwaytoun0000brem_m0v4/page/175 175]}}</ref> Efter krigen var han [[Jugoslaviens premierminister|premierminister]] (1944–63) og [[Jugoslaviens præsident|præsident]] (senere [[præsident på livstid]]) (1953–80) af [[Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien]] (SFRJ). Fra 1943 og frem til sin død i 1980 var han [[marskal af Jugoslavien]] og tjente som øverstbefalende for det jugoslaviske militær, den [[jugoslaviske folkehær]] (JNA). Som følge af sit gode ry inden for begge blokke under [[den kolde krig]] modtog Tito 98 udmærkelser og ordener fra andre nationer, heriblandt [[Æreslegionen]] og [[Order of the Bath]].

Josip Broz blev født som søn af en [[kroat]]isk far og [[slovener|slovensk]] mor i landsbyen [[Kumrovec]] i [[Kroatien]]. Efter at være blevet [[værnepligt|indkaldt til hæren]] udmærkede han sig ved gode præstationer og blev den yngste [[sergentmajor]] i den [[østrig-ungarske hær]] på daværende tidspunkt.<ref name="ReferenceA">[[#refRidley1994|Ridley 1994]], p. 59.</ref> Efter at være blevet alvorligt såret og taget til fange af soldater fra det [[Russiske kejserrige|kejserlige Rusland]] under [[første verdenskrig]] blev Broz sendt til arbejdslejr i [[Ural-bjergene]]. Han deltog i [[Oktoberrevolutionen]] og blev senere en del af en enhed af [[Den Røde Garde (Rusland)|den røde garde]] i [[Omsk]]. Efter sin frigivelse rejste Broz hjem til det, der nu var blevet til [[Kongeriget Jugoslavien]], hvor han meldte sig ind i [[Jugoslaviens kommunistiske parti]] (CPY).

Tito var hovedarkitekten bag [[Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|det andet Jugoslavien]], et socialistisk forbund, der varede fra 1943 til 1991–92. På trods af at han var en af grundlæggerne af [[Kominform]], blev han snart herefter det første Kominform-medlem til at trodse den sovjetiske hegemoni, og det eneste der efterfølgende forlod Kominform og påbegyndte sit eget socialistiske program. Tito støttede op om uafhængige veje til socialisme (somme tider benævnt som "[[nationalkommunisme]]"). I 1951 implementerede han et [[Arbejdernes selvforvaltning|selvforvaltningssystem]], der adskilte Jugoslavien fra resten af [[Østblok]]landene. En drejning hen mod en [[markedssocialisme|markedssocialistisk]] samfundsmodel førte i 1950'erne og 1960'erne til økonomisk ekspansion og i 1970'erne til et efterfølgende fald. Hans indenrigspolitik undertrykte nationalistiske bevægelser og søgte i stedet at fremme de seks jugoslaviske nationers "[[broderskab og enhed]]". Efter Titos død i 1980 vendte flere af tidligere tiders spændinger de jugoslaviske republikker imellem tilbage, og i 1991 gik landet i opløsning i [[Krigene i Jugoslavien|en række krige, inter-etniske konflikter og optøjer]], der kom til at vare resten af årtiet, og som fortsat påvirker flere af de tidligere jugoslaviske republikker. Tito er en kontroversiel figur i flere lande på [[Balkanhalvøen|Balkan]].<ref>[http://www.balkaninside.com/tito-died-but-controversy-remained-who-was-tito/ Tito died but controversy remained: Who was Tito?]</ref>

== Tidlige liv ==

=== Før første verdenskrig ===
{{stack|float=left|[[Fil:Tito hiša1.JPG|thumb|left|Titos fødested i landsbyen [[Kumrovec]] i [[Kroatien]].]]}}
Josip Broz blev født 7. maj 1892 i [[Kumrovec]], en landsby i den nordlige kroatiske region [[Hrvatsko Zagorje]], som på daværende tidspunkt var en del af [[Kongeriget Kroatien og Slavonien]] inden for det [[Østrig-Ungarske Kejserrige]].{{refn|group=lower-alpha|Selvom Tito blev født 7. maj, fejrede man ham, efter at han blev jugoslavisk præsident hans fødselsdag 25. maj for at markere det forfejlede [[nazi]]stiske snigmordsforsøg på ham i 1944. Tyskerne fandt falske dokumenter, der påstod at Titos fødselsdag var 25. maj og angreb ham på dagen.{{sfn|Vinterhalter|1972|p=43}}}}{{refn|group=lower-alpha|På trods af at der "ikke er den fjerneste tvivl" om hvor og hvornår Tito blev født, fæster mange i det tidligere Jugoslavien deres lid til en lang række forskellige rygter om hans oprindelse.{{sfn|Ridley|1994|p=42}}}} Han var det niende barn af Franjo Broz og Marija Broz (født Javeršek), som tidligere havde mistet et antal børn som spæde.{{sfn|Vinterhalter|1972|p=44}}{{sfn|Ridley|1994|p=44}} Han blev døbt og opdraget som [[Katolske kirke|romersk katolik]].{{sfn|Ridley|1994|p=45}} Hans far, Franjo (1860–1936), var [[kroat]], hvis familie havde boet i landsbyen i tre århundreder, mens hans mor Marija (1864–1918), var [[slovener]] fra landsbyen [[Podsreda]]. Landsbyerne lå kun 16 km fra hinanden, og hans forældre var blevet gift 21. januar 1891. Franjo Broz havde arvet en ejendom på 4 hektar og et godt hus, men kunne ikke få held med deres landbrug. Josip brugte en stor del af sit førskoleliv på at bo hos sine morforældre i Podsreda, og her blev han sin morfar Martin Javeršeks yndling. Da han vendte tilbage til Kumrovec for at gå i skole, talte han [[slovensk (sprog)|slovensk]] bedre end [[kroatisk (sprog)|kroatisk]]{{sfn|Vinterhalter|1972|p=49}}{{sfn|Swain|2010|p=5}} og havde lært at spille klaver.{{sfn|Ridley|1994|p=46}} På trods af sin blandede herkomst blev Broz betragtet som [[Etnisk gruppe|etnisk]] kroat.{{sfn|Minahan|1998|p=50}}{{sfn|Lee|1993|p=9}}{{sfn|Laqueur|1976|p=218}}

I juli 1900{{sfn|Ridley|1994|p=46}} begyndte Broz i en alder af otte år i [[grundskole]] i [[Kumrovec]], men færdiggjorde kun fire års skolegang,{{sfn|Swain|2010|p=5}} dumpede 2. klasse og gik derefter ud af skolen i 1905.{{sfn|Vinterhalter|1972|p=49}} Som resultat af den begrænsede skolegang var han hele livet igennem dårlig til at stave. Efter at have forladt skolen arbejdede han til at begynde med på en familiegård tilhørende en onkel på sin mors side.{{sfn|Swain|2010|p=5}} I 1907 ønskede hans far, at han skulle emigrere til USA, men kunne ikke samle nok penge til rejsen.{{sfn|West|2012|p=1912}} I stedet forlod Broz som 15-årig Kumrovec og rejste omkring 100 km sydpå til [[Sisak]], hvor hans fætter Jurica Broz var i hæren. Jurica hjalp ham med at få et job i en restaurant, men Broz blev hurtigt træt af det arbejde og henvendte sig til en [[tjekke|tjekkisk]] [[låsesmed]], Nikola Karas, for en tre-års [[lærling|læreplads]], inklusive oplæring, [[kost og logi]]. Da hans far ikke kunne betale for hans arbejdstøj, betalte Broz selv for det. Snart efter blev hans yngre bror Stjepan også lærling hos Karas.{{sfn|Vinterhalter|1972|p=49}}{{sfn|Swain|2010|pp=5–6}} I sin tid som lærling blev han opfordret til at markere [[arbejdernes kampdag]] i 1909 og læste og solgte ''Slobodna Reč'' (Frie Ord), en [[Socialisme|socialistisk]] avis. Efter at være fuldt oplært i september 1910 gjorde Broz brug af sine kontakter til at få job i [[Zagreb]], og i en alder af 18 år blev han medlem af Metalarbejdernes Fagforening og deltog i sin første [[demonstration]].{{sfn|Swain|2010|p=6}} Han meldte sig også ind i Kroatien og Slavoniens socialdemokratiske parti.{{sfn|Dedijer|1952|p=25}}
[[Fil:Josip Broz Tito-Kamnik.jpg|left|thumb|Broz (cirkel) som fabriksarbejder i [[Kamnik]] i 1911.]]
Han vendte hjem i december 1910,{{sfn|Ridley|1994|p=54}} og i begyndelsen af 1911 flyttede han en del rundt, da han først søgte job i [[Ljubljana]], derefter [[Trieste]], Kumrovec og Zagreb, hvor han reparerede cykler og deltog i sin første [[strejke]] på arbejdernes kampdag i 1911.{{sfn|Swain|2010|p=6}} Efter en kort periode med arbejde i Ljubljana{{sfn|Ridley|1994|p=54}} arbejdede han mellem maj 1911 og maj 1912 på en fabrik i [[Kamnik]] i [[Kamnik–Savinja-alperne]], og da den lukkede blev han tilbudt omplacering til [[Čenkov]] i Böhmen. Efter han ankom til sin nye arbejdsplads opdagede han at arbejdsgiveren søgte at bringe billigere arbejdskraft ind for at erstatte de lokale tjekkiske arbejdere, og han og andre deltog i en vellykket strejkeaktion for at tvinge arbejdsgiveren til at droppe denne strategi.{{refn|group=lower-alpha|Ridley bemærker, at siden Titos død har der været skrevet historier om denne periode af hans liv, hvoraf nogle nævner at han giftede sig med en tjekkisk pige i 1912, og at hun fødte ham en søn. Ifølge Ridley er disse historier "nærmest umulige at verificere".{{sfn|Ridley|1994|p=55}}}} Broz, der var drevet af nysgerrighed, flyttede derefter til [[Plzeň]], hvor han var kortvarigt ansat ved [[Škodafabrikkerne]], og rejste derefter til [[München]] i [[Kongeriget Bayern|Bayern]]. Han arbejdede også på [[Mercedes-Benz|Benz]]-bilfabrikken i [[Mannheim]] og besøgte [[Ruhr]]. I oktober 1912 ankom han til [[Wien]], hvor han boede med sin storebror Martin og dennes familie og arbejdede på Griedlfabrikkerne, inden han fik job i [[Wiener Neustadt]], hvor han arbejdede for [[Daimler Motoren Gesellschaft|Daimler]] og ofte blev bedt om at testkøre bilerne.{{sfn|Ridley|1994|pp=55–56}} I løbet af denne tid brugte han meget tid på at øve [[fægtning]] og dans,{{sfn|Vinterhalter|1972|p=55}}{{sfn|Swain|2010|pp=6–7}} og under sin træning og tidlige arbejdsliv lærte han at tale [[tysk (sprog)|tysk]] og gebrokkent [[tjekkisk (sprog)|tjekkisk]].{{sfn|West|2012|p=1913}}{{refn|group=lower-alpha|Ridley bemærker at nogle populære [[biograf (person)|biografer]] fejlagtigt påstår at han giftede sig for anden gang i Wien og fik en søn.{{sfn|Ridley|1994|p=57}}}}

=== Første verdenskrig ===
I maj 1913{{sfn|West|2012|p=1913}} blev Broz [[værnepligt|indkaldt]] til den [[østrig-ungarske hær]]{{sfn|Vinterhalter|1972|p=58}}{{refn|group=lower-alpha|Da han blev indkaldt til hæren, var hans fødselsdato angivet til at være 5. marts 1892.{{sfn|Ridley|1994|p=43}}}} til de obligatoriske to års værnepligt. Han fik godkendt sin anmodning om at tjene i det 25. kroatiske hjemmeværnsregiment ({{lang-hr|Domobran}}) i Zagreb. Efter at have lært at stå på ski i vinteren 1913–14 blev han sendt til en skole for [[underofficer]]er i [[Budapest]],{{sfn|Swain|2010|p=7}} hvorefter han blev forfremmet til [[chefsergent]] og blev den yngste officer med den rang i sit regiment.{{sfn|West|2012|p=1913}}{{sfn|Swain|2010|p=7}}{{refn|group=lower-alpha|Vinterhalter nævner at han blev forfremmet til sergent efter at have færdiggjort underofficertræning.{{sfn|Vinterhalter|1972|p=64}}}} Mindst en kilde nævner at han også var den yngste sergentmajor i hele den [[østrig-ungarske hær]].{{sfn|Ridley|1994|p=59}} Efter at have vundet regimentets fægtekonkurrence{{sfn|Swain|2010|p=7}} endte Broz med en andenplads i hærens fægtemesterskab i Budapest i maj 1914.{{sfn|Ridley|1994|p=59}}

Kort efter [[første verdenskrig]] brød ud i 1914, marcherede det 25. kroatiske hjemmeværnsregiment til den [[Kongeriget Serbien|serbiske]] grænse, men Broz blev arresteret for [[oprør (jura)|oprør]] og fængslet i [[Petrovaradin-fortet]] i det. der i dag er [[Novi Sad]].{{sfn|Ridley|1994|p=62}} Broz er efterfølgende kommet med divergerende forklaringer omkring sin arrestation og har fortalt en [[biograf (person)|biograf]],. at han havde truet med at desertere til russerne, men har omvendt også påstået, at hele sagen udsprang af en skrivefejl.{{sfn|Swain|2010|p=7}} En tredje version var, at nogen havde hørt ham sige at han håbede at det [[Østrig-Ungarske Rige]] ville blive besejret. Efter han blev frifundet og løsladt,{{sfn|Ridley|1994|pp=62–63}} tjente hans regiment kortvarigt på den [[Serbiske front (første verdenskrig)|serbiske front]], før den blev omplaceret til [[Østfronten (første verdenskrig)|Østfronten]] i [[Galicien (Centraleuropa)|Galicien]] i begyndelsen af 1915 for at bekæmpe [[Russiske Kejserrige|Rusland]].{{sfn|Swain|2010|p=7}} I et tilfælde gik den [[rekognoscering]]s[[deling]], han kommanderede over , bag fjendens linjer, hvor det lykkedes dem at tage 80 russiske soldater til fange og bringe dem tilbage bag deres egne linjer i live. I 1980 blev det opdaget, at han var blevet indstillet til at modtage en pris for tapperhed og initiativ i forbindelse med rekognisceringen og tilfangetagelsen af fangerne.{{sfn|West|2012|p=1919}} 25. marts 1915,{{refn|group=lower-alpha|West angiver datoen til 21. marts,{{sfn|West|2012|p=1919}} og Ridley siger 4. april}} blev han alvorligt såret og selv taget til fange under et russisk angreb nær [[Bukovina]].{{sfn|Frankel|1992|p=331}} Broz, der nu var [[krigsfange]], blev transporteret østpå til et hospital, der var blevet etableret i et gammelt kloster i byen [[Sviyazhsk]] ved [[Volga]]-floden nær [[Kazan]].{{sfn|Swain|2010|p=7}} I løbet af de 13 måneder, han lå på hospitalet, havde han flere anfald af [[lungebetændelse]] og [[tyfus]], men samtidig fik han lært [[russisk (sprog)|russisk]] med hjælp fra to skolepiger, som bragte ham læsestof i form af klassiske russiske litterære værker fra forfattere såsom [[Lev Tolstoj|Tolstoj]] og [[Ivan Turgenjev|Turgenjev]].{{sfn|Swain|2010|p=7}}{{sfn|West|2012|p=1919}}{{sfn|Ridley|1994|p=64}}
{{stack|float=right|[[Fil:Комплекс зданий земской больницы.JPG|thumb|Uspensko-Bogorodichny-klosteret, hvor Broz kom sig efter at være blevet hårdt såret]]}}
Efter at have genvundet sin førlighed blev han i midten af 1916 forflyttet til fangelejren Ardatov i [[Samara guvernement]]et, hvor han benyttede sine færdigheder til at vedligeholde den nærliggende landsby-kornmølle. Ved krigens afslutning blev han igen forflyttet, denne gang til fangelejren [[Kungur]] nær [[Perm (by)|Perm]], hvor krigsfangerne blev brugt som arbejdskraft til at vedligeholde den nyligt færdiggjorte [[Den transsibiriske jernbane|transsibiriske jernbane]].{{sfn|Swain|2010|p=7}} Broz blev udvalgt til at være øverstansvarlig for alle lejrens krigsfanger.{{sfn|Ridley|1994|p=65}} I løbet af denne periode blev han klar over, at [[Røde Kors-pakker]], der blev sendt til krigsfangerne, blev stjålet af lejrpersonalet. Da han klagede over dette, blev han tæsket og smidt i fængsel.{{sfn|Swain|2010|p=7}} Under [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]] brød en folkemængde ind i fængslet og lod Broz vende tilbage til fangelejren. En [[bolsjevik]], som han havde stiftet bekendtskab med under arbejdet på jernbanen, fortalte Broz, at hans søn arbejdede i et bygningsværk i [[Skt. Petersborg|Petrograd]], så i juni 1917 vandrede Broz ud af den ubevogtede fangelejr og skjulte sig på et godstog med kurs mod byen, hvor han opholdt sig hos sin vens søn.{{sfn|Swain|2010|pp=7–8}}{{sfn|Ridley|1994|pp=66–67}} Journalisten [[Richard West (journalist)|Richard West]] har antydet, at når Broz valgte at blive i en ubevogtet fangelejr snarere end melde sig til at tjene i de jugoslaviske legioner i den [[serbiske hær]], indikerer det at han forblev loyal overfor det Østrig-Ungarske Rige, og dette underminerer hans senere påstand om, at han og andre kroatiske krigsfanger var begejstrede over udsigten til revolution og så frem til at vælte det kejserrige, der havde hersket over dem.{{sfn|West|2012|p=1920}}

Mindre end en måned efter Broz' ankomst til Petrograd udbrød [[Julidagene|julidage-demonstrationerne]], og Broz, der tog del i disse, kom under beskydning fra regeringstropper.{{sfn|Swain|2010|p=8}}{{sfn|Ridley|1994|p=67}} I kølandet på dette forsøgte han at flygte til Finland for at kunne komme videre til USA, men blev stoppet ved den finske grænse.{{sfn|West|2012|p=1920}} Han blev arresteret sammen med andre mistænkte bolsjevikker under den nedkæmpelse, der fulgte fra [[den russiske provisoriske regering]] under ledelse af [[Aleksandr Kerenskij]]. Broz blev fængslet i [[Peter-Paulus-fæstningen]] i tre uger, hvor han fastholdt at være en uskyldig borger fra Perm. Da han endelig indrømmede at være en undsluppen krigsfange, skulle han via tog returneres til [[Kungur]], men undslap ved [[Jekaterinburg]] og tog derefter et andet tog, der nåede [[Omsk]] i [[Sibirien]] 8. november efter en rejse på 3200 km.{{sfn|Swain|2010|p=8}}{{sfn|Ridley|1994|pp=67–68}} På et tidspunkt gennemsøgte politiet toget på jagt efter en undsluppet krigsfange, men blev narret af Broz' flydende [[russisk (sprog)|russiske]].{{sfn|Ridley|1994|p=67}}

I Omsk blev toget stoppet af lokale bolsjevikker, som fortalte Broz, at [[Vladimir Lenin]] havde taget kontrol over Petrograd. De rekrutterede ham til en [[Den Røde Garde (Rusland)|international rød garde]], som bevogtede den transsibiriske jernbane i vinteren 1917–18. I maj 1918 fik den anti-bolsjevistiske [[tjekkoslovakiske legion]] tilkæmpet sig kontrollen med dele af Sibirien fra bolsjevistiske styrker, og den [[Provisoriske sibiriske regering (Omsk)|provisoriske sibiriske regering]] etablerede sig selv i Omsk, hvorpå Broz og hans kammerater gik i skjul. I denne sammenhæng mødte Broz en lokal 14-årig pige, Pelagija "Polka" Belousova, som holdt ham skjult og efterfølgende hjalp ham med at undslippe til en [[Kirgisere|kirgisisk]] landsby 65 km fra Omsk.{{sfn|Swain|2010|p=8}}{{sfn|Ridley|1994|p=71}} Broz arbejdede igen med at vedligeholde den lokale mølle frem til november 1919, hvor den [[røde hær]] generobrede Omsk fra den [[hvide hær]], der var loyal mod [[Aleksandr Vasiljevitj Koltjak|Aleksandr Koltjaks]] [[provisoriske helrussiske regering]] <!-- Provisional All-Russian Government -->. Han flyttede tilbage til Omsk og giftede sig med Belousova i januar 1920.{{refn|group=lower-alpha|West nævner at brylluppet var i midten af 1919.{{sfn|West|2012|p=1921}}}} Ved deres bryllup var Broz 27 år gammel og Belousova var 15.{{sfn|Ridley|1994|p=76}} I efteråret 1920 vendte han og hans gravide kone tilbage til hans hjemland, først via tog til [[Narva]], via skib til [[Stettin]], derefter via tog til Wien, hvor de ankom 20. september. I begyndelsen af oktober vendte Broz endelig hjem til Kumrovec i det, der nu var blevet til [[Kongeriget Jugoslavien|Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere]], og fandt ud af, at hans mor var død og hans far var flyttet til [[Jastrebarsko]] nær Zagreb.{{sfn|Swain|2010|p=8}} Kilder er uenige om, hvor vidt Broz meldte sig ind i [[Sovjetunionens kommunistiske parti|det kommunistiske parti]], mens han var i Rusland, men han han har selv udtalt, at første gang, han meldte sig ind i et kommunistisk parti, var i Zagreb, efter at han var vendt tilbage til sit hjemland.{{sfn|Ridley|1994|p=77}}

=== Kommunistisk aktivitet i mellemkrigstiden ===
Efter at være vendt hjem kunne Broz ikke finde arbejde som metalarbejder i Kumrovec, så han og hans kone flyttede til Zagreb, hvor han arbejdede som tjener og tog del i en tjenerstrejke. Han meldte sig også ind i [[Jugoslaviens kommunistiske liga|Jugoslaviens kommunistparti]] (CPY).{{sfn|Ridley|1994|pp=77–78}} Han blev bedt om at tale ved et fagforeningsmøde for at markere årsdagen for [[Oktoberrevolutionen]] og afsluttede sin tale med ordene "arbejderne kan kun erobre ved hjælp af våben". I samme måned arbejdede han for CPY i valgkampen til den [[Jugoslaviens parlament|grundlovgivende forsamling]], som skulle vedtage den nye stats forfatning.{{sfn|West|2012|p=1926}} CPY's indflydelse på det politiske liv i [[Kongeriget Jugoslavien]] skiftede hurtigt. Ved valget i 1920 vandt partiet 59 pladser i forsamlingen og blev det tredjestørste parti.{{sfn|Vucinich|1969|p=7}} Efter at den jugoslaviske indenrigsminister, Milorad Drašković, blev myrdet af en ung kommunist 2. august 1921, blev CPY erklæret ulovligt i den Jugoslaviske Statssikkerheds-Akt fra 1921.{{sfn|Trbovich|2008|p=134}}

På grund af sine åbenlyse kommunistiske forbindelser blev Broz fyret fra sin arbejdsplads.{{sfn|Swain|2010|p=9}} Han og hustruen flyttede derefter til landsbyen [[Veliko Trojstvo]], hvor han arbejdede som møllemekaniker.{{sfn|West|2012|p=1926}}{{sfn|Vinterhalter|1972|p=84}} Efter at kommunistpartiets ledelse var blevet arresteret i januar 1922 overtog [[Stevo Sabić]] kontrollen med dets aktiviteter. Sabić kontaktede Broz, som gik med til at arbejde ulovligt for partiet ved at omdele materiale og agitere blandt fabriksarbejdere. Der udviklede sig en splittelse i partiet mellem dem, der ønskede at føre moderat politik og dem, der talte for voldelig revolution, og Broz tilsluttede sig de sidstnævnte. I 1924 blev Broz valgt til partiets distriktkomité, men da han holdt tale ved en kammerats [[Katolicisme|katolske]] begravelse, blev han arresteret efter klager fra præsten. Efter at være blevet ført igennem byen i kæder blev han tilbageholdt i otte dage, inden han blev sigtet for at forstyrre den offentlige ro og orden. Takket være en [[Den serbisk-ortodokse kirke|serbisk-ortodoks]] anklager, som hadede katolikker, lykkedes det Broz og hans medanklagede at blive frikendt.{{sfn|Ridley|1994|pp=80–82}} Hans sammenstød med loven havde dog stemplet ham som kommunistisk agitator, og hans hjem blev ransaget på næsten ugentlig basis. Siden deres ankomst til Jugoslavien havde Pelagija mistet tre spædbørn, samt en datter, Zlatina, da denne var to år gammel. Broz blev dybt påvirket af tabet af Zlatina. I 1924 fødte Pelagija en dreng, Žarko, som overlevede. I midten af 1925 døde Broz' arbejdsgiver, og den nye mølleejer gav ham et ultimatum om, at han enten skulle opgive sine kommunistiske aktiviteter eller miste sit job. Broz valgte at fastholde sin kommunisme og blev derfor som 33-årig professionel revolutionær.{{sfn|Ridley|1994|pp=83–85}}

CPY koncentrerede sine revolutionære aktiviteter om fabriksarbejdere i de særligt industrialiserede dele af Kroatien og Slovenien, hvor de opfordrede til strejker og lignende handlinger.{{sfn|Ridley|1994|p=87}} I 1925 flyttede den nu arbejdsløse Broz til [[Kraljevica]] på den [[Adriaterhavet|adriatiske]] kyst, hvor han påbegyndte arbejde på et skibsværft for at fremme CPY's interesser.{{sfn|Auty|1970|p=53}} I sin tid i Kraljevica arbejdede han på jugoslaviske [[torpedobåd]]e og en lystyacht til politikeren [[Milan Stojadinović]] fra det [[Radikale folkeparti]]. Broz opbyggede en fagforeningsorganisation på værfterne og blev valgt som [[tillidsmand]]. Et år senere førte han an i en strejke på værftet og blev kort efter fyret. I oktober 1926 fandt han arbejde på et jernbanefabrik i [[Smederevska Palanka]] nær [[Beograd]]. I marts 1927 skrev han en artikel, hvori han klagede over [[udnyttelsen af arbejdskraften|udnyttelsen af arbejderne]] på fabrikken, og efter at have taget en anden arbejder i forsvar blev han igen prompte fyret. CPY vurderede ham efterfølgende værdig til forfremmelse, og han blev udpeget til sekretær for Zagreb-delen af Metalarbejdernes Fagforening og snart efter for hele den kroatiske del af fagforeningen. I juli 1927 blev Broz sammen med seks andre arbejdere arresteret og fængslet i det nærliggende [[Ogulin]].{{sfn|Ridley|1994|pp=88–89}} Efter at være blevet holdt der uden tiltale i et stykke tid påbegyndte Broz en sultestrejke for at få en dato for sin retssag. Retssagen blev afholdt i det skjulte, og han blev dømt skyldig i at være medlem af CPY. Efter at være blevet idømt fire måneders fængsel blev han løsladt fra fængslet, mens han afventede en ankesag. CPY beordrede Broz til ikke at melde sig i retten til ankehørelsen og i stedet gå i skjul i Zagreb. Iført mørke briller og forfalskede papirer udgav Broz sig for at være en middelklasse-tekniker i maskinindustrien og arbejdede undercover for at kontakte andre CPY-medlemmer og koordinere deres infiltration af fagforeningerne.{{sfn|Ridley|1994|pp=90–91}}
[[Fil:Josip Broz Tito in prison 1928.jpg|thumb|left|Titos [[forbryderbillede]] efter hans arrestation for ulovlige kommunistiske aktiviteter i 1928.]]
I februar 1928 var Broz en af 32 delegerede til en konference for Zagreb-delen af CPY. Under konferencen fordømte Broz visse fraktioner inden for partiet. Blandt disse var dem, der talte for en [[Storserbien|storserbisk]] agenda inden for Jugoslavien, såsom den erfarne CPY-leder, serberen [[Sima Marković]]. Broz opfordrede [[Komintern]]s eksekutivkomité til at rense ud i den udbredte fraktionalisme og blev støttet af en delegeret, der var blevet sendt fra Moskva. Efter det blev foreslået at afskedige hele Zagreb-afdelingens centralkomité blev der valgt en ny centralkomité med Broz som sekretær.{{sfn|Ridley|1994|pp=95–96}} Marković blev efterfølgende ekskluderet fra CPY på [[Komintern]]s fjerde kongres, og CPY vedtog en politik om at arbejde for en opdeling af Jugoslavien.{{sfn|Ridley|1994|p=96}} Samme år arrangerede Broz en afbrydelse af et møde i det [[Jugoslaviske socialdemokratiske parti|socialdemokratiske parti]] på arbejdernes kampdag, og da det efterfølgende kom til håndgemæng udenfor mødestedet, blev Broz arresteret af politiet. Det lykkedes ham at opretholde sin falske identitet, og han blev sigtet under sit dæknavn for forstyrrelse af offentlig ro og orden. Han blev fængslet i 14 dage og derefter løsladt, hvorpå han vendte tilbage til sine tidligere aktiviteter.{{sfn|Ridley|1994|pp=96–97}} Politiet kom dog på sporet af ham og fandt ham ved hjælp af en [[informant (spion)|informant]]. Han blev mishandlet og holdt fanget i tre måneder, inden han i november 1928 blev retsforfulgt for sine ulovlige kommunistiske aktiviteter.{{sfn|Ridley|1994|pp=98–99}} Her blev han fundet skyldig og idømt fem års fængsel.{{sfn|Ridley|1994|p=101}}
[[Fil:Tito i Moša Pijade u zatvoru.jpg|thumb|Tito og hans ideologiske mentor [[Moša Pijade]] under opholdet i Lepoglava-fængslet.]]
Efter hans dom vendte hans kone og søn tilbage til Kumrovec, hvor de blev hjulpet af sympatiserende landsbyboere, men en dag forsvandt de tilsyneladende uden et ord og vendte tilbage til Sovjetunionen.{{sfn|Ridley|1994|pp=102–103}} Efter sin ankomst til [[Lepoglava-fængslet]] blev Broz sat til at vedligeholde det elektriske system, og som assistent valgte han en middelklasse-[[jøde]] fra Beograd, [[Moša Pijade]], som var blevet idømt 20 års fængsel for sine kommunistiske aktiviteter. Deres arbejde tillod Broz og Pijade at bevæge sig relativt frit rundt omkring i fængslet, og de kunne derfor kontakte og organisere de andre kommunistiske fanger.{{sfn|Ridley|1994|pp=103–104}} I deres tid sammen i Lepoglava blev Pijade Brozs ideologiske mentor.{{sfn|Barnett|2006|pp=36–39}} Efter to et halvt år i Lepoglava blev Broz beskyldt for flugtforsøg og overført til [[Maribor]]-fængslet, hvor han sad i isolationsfængsel i flere måneder.{{sfn|Ridley|1994|p=106}} Efter at have udstået sin straf blev han løsladt blot for at blive arresteret igen, det sekund han satte foden uden for fængslet, og han blev transporteret til Ogulin, hvor han skulle afsone de fire måneder, som han havde undgået i 1927. Han blev endeligt løsladt fra fængslet i marts 1934, men selv da blev han beordret til at blive i Kumrovec og melde sig dagligt til politiet.{{sfn|Ridley|1994|pp=107–108}} Efter sin løsladelse levede han ''incognito'' og anvendte flere ''[[nom de guerre|noms de guerre]]'', heriblandt "Walter", "Rudi", og det navn, han senere skulle blive synonym med, "Tito".{{sfn|Ramet|2006|p=151}}

I 1934 sendte Zagrebs provinsielle komité Tito til [[Wien]], hvor alle CPY's centralkomitéer havde søgt tilflugt.{{sfn|Vinterhalter|1972|p=147}} Han blev udpeget til komiteen og begyndte efterfølgende at vælge sine allierede, heriblandt [[Edvard Kardelj]], [[Milovan Đilas]], [[Aleksandar Ranković]] og [[Boris Kidrič]]. I 1935 rejste Tito til [[Sovjetunionen]], hvor han i et år arbejdede for [[Balkanhalvøen|Balkan]]-delen af Komintern.<ref>[[#refDedijer1952|Dedijer 1952]], p. 107.</ref> Her var han medlem af det [[Sovjetunionens kommunistiske parti|sovjetiske kommunistparti]] og det sovjetiske [[hemmeligt politi|hemmelige politi]] [[NKVD]]. Tito var også involveret i rekrutteringen til [[Dimitrov-bataljonen]], en gruppe frivillige, der kæmpede på [[anden spanske republik|republikanernes]] side i den [[spanske borgerkrig]] som en del af de [[internationale brigader]].<ref name="Marxists International Archive">{{cite web|url=http://www.marxists.org/archive/fast/1944/tito-people/ch04.htm|title=Tito and His People|publisher=Marxists International Archive|access-date=7. december 2011}}</ref> I 1936 vendte Kominterns "Kammerat ''Walter''" (dvs. Tito) tilbage til Jugoslavien for at udrense det jugoslaviske kommunistiske parti,<ref name="ReferenceB">[[#refBanac1988|Banac 1988]], p. 64.</ref> og senere samme år døde hans far.{{sfn|Vinterhalter|1972|p=49}} I 1937 beordrede Stalin CPY's generalsekretær, [[Milan Gorkić]], myrdet i [[Moskva]].<ref name="ReferenceB"/> Efterfølgende blev Tito udpeget til generalsekretær for det stadig ulovlige CPY.
{{clear}}
== 2. verdenskrig ==
{{se også|Jugoslavien under 2. verdenskrig}}

=== Modstandskampen i Jugoslavien ===
[[Fil:Tito and Moša Pijade 1942.jpg|thumb|left|Tito og [[Moša Pijade]] i 1942.]]
[[Fil:With Tito in Yugoslavia.ogv|thumb|"''With Tito in Yugoslavia''" ("''Med Tito i Jugoslavien''"), en amerikansk propagandafilm om Tito og den jugoslaviske modstandskamp fra 1944.]]
6. april 1941 påbegyndte [[Nazityskland|tyske]] styrker med [[Kongeriget Ungarn (1920–1946)|ungarsk]] og [[Kongeriget Italien|italiensk]] assistance en [[invasionen af Jugoslavien|invasion af Jugoslavien]]. 10. april 1941 udråbte [[Slavko Kvaternik]] den [[Uafhængige Stat Kroatien]], og Tito reagerede ved at danne en militærkomité indenfor CPY's centralkomité.<ref>[[#refTomasevich2001|Tomasevich 2001]], p. 52.</ref> [[Kongeriget Jugoslavien]], der var under angreb fra alle sider, faldt hurtigt til de invaderende styrker. 17. april 1941, efter at [[Peter 2. af Jugoslavien|kong Peter 2.]] og andre medlemmer af regeringen var flygtet ud af landet, mødtes de tilbageværende repræsentanter for regeringen og militæret med de tyske embedsmænd i [[Beograd]]. De blev hurtigt enige om at Jugoslavien skulle overgive sig og opgive al militær modstand. 1. maj 1941 udgav Tito en pjece, der indeholdt en opfordring til befolkningen om at forene sig og bekæmpe besættelsen.<ref>[[#refKocon1988|Kocon 1988]], p. 84.</ref> 27. juni 1941 udpegede CPY's centralkomité Tito som [[øverstkommanderende]] for alle nationale befrielsesstyrker. 1. juli 1941 sendte Komintern præcise instruktioner, der krævede øjeblikkelig handling.<ref>[[#refRoberts1987|Roberts 1987]], p. 24.</ref>
[[Fil:Josip Broz Tito poternica.jpg|thumb|Arrestordre på Tito, udstedt af de tyske besættelsesstyrker i maj-juni 1943 i forbindelse med [[slaget om Sutjeska]].]]
På trods af konflikter med den rivaliserende monarkistiske [[Tjetnik|Tjetnik-bevægelse]] lykkedes det Titos partisaner at befri flere territorier, hvoraf den bedst kendte befrielse er den kortvarige "[[Republikken Užice]]". I denne periode havde Tito flere drøftelser med Tjetnik-lederen [[Draža Mihailović]] 19. september og 27. oktober 1941.<ref>{{cite book|title=Shadows on the Mountain: The Allies, the Resistance, and the Rivalries That Doomed WWII Yugoslavia|last=Kurapovna|first=Marcia|year=2009|publisher=John Wiley and Sons|isbn=0-470-08456-1|page=87}}</ref> På Titos ordrer assisterede partisanstyrkerne flygtende jøder, og mere end 2000 jøder kæmpede under Titos kommando.<ref>{{cite web|url=http://www.holocaustchronicle.org/staticpages/231.html|title=1941: Mass Murder|publisher=The Holocaust Chronicle|access-date=10. juni 2011}}</ref>

21. december 1941 oprettede partisanerne den Første proletariske Brigade (under [[Koča Popović]]' kommando), og 1. marts 1942 oprettede Tito den Anden proletariske Brigade.<ref>[[#refRamet2006|Ramet 2006]], p. 152–153.</ref> Partisanerne organiserede folkekomiteer i de befriede områder til at fungere som civilregering. Det [[antifascistiske råd for Jugoslaviens nationale befrielse]] samledes i [[Bihać]] 26.–27. november 1942 og i [[Jajce]] 29. november året efter.<ref name=Hall>Richard C. Hall, ''War in the Balkans: An Encyclopedic History from the Fall of the Ottoman Empire to the Breakup of Yugoslavia'' (ABC-CLIO, 2014) p36, p350</ref> På de to forsamlinger etablerede repræsentanter for modstandsbevægelsen grundlaget for efterkrigs-organiseringen af landet og besluttede sig for et forbund af jugoslaviske nationer. I [[Jajce]] blev et 67-medlems "formandskab" valgt og etablerede en National Befrielseskomité med ni medlemmer (heraf fem kommunistiske) og Tito som præsident til at fungere som ''de facto'' provisorisk regering.<ref>[[#refRamet2006|Ramet 2006]], p. 157.</ref><ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,791223,00.html|title=Rebirth In Bosnia|work=Time Magazine|date=19. december 1943|access-date=27. april 2010|archive-date= 4. maj 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090504080113/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,791223,00.html|url-status=dead}}</ref>

Efterhånden som muligheden for en allieret invasion af [[Balkanhalvøen|Balkan]] voksede, begyndte [[aksemagterne]] at fokusere mere intensivt på ødelæggelsen af partisanernes hovedstyrke og kommandoenhed.<ref name="Tomasevichpg104">[[#refTomasevich2001|Tomasevich 2001]], p. 104.</ref> Dette betød blandt andet, at der blev iværksat et koordineret tysk forsøg på at fange Josip Broz Tito personligt. 25. maj 1944 lykkedes det ham at undslippe tyskerne efter [[Operation Rösselsprung (1944)|Operation Rösselsprung]], hvor [[faldskærmstropper]] angreb hans hovedkvarter i [[Drvar]] i [[Bosnien (region)|Bosnien]].<ref name="Tomasevichpg104"/>

Efter det lykkedes partisanerne at undgå og overleve de intense angreb fra aksemagterne mellem januar og juni 1943, og det blev tydeligt at [[tjetnik]]kerne havde samarbejdet med aksemagterne, flyttede de allierede ledere deres støtte fra [[Draža Mihailović]] til Tito. [[Peter 2. af Jugoslavien|Kong Peter 2.]], den amerikanske præsident [[Franklin Roosevelt]] og den britiske premierminister [[Winston Churchill]] fulgte alle den sovjetiske leder [[Joseph Stalin]]s eksempel og anerkendte Tito og partisanerne ved [[Teherankonferencen]].<ref>[[#refTomasevich1969|Tomasevich 1969]], p. 121.</ref> Dette resulterede i, at de allierede begyndte at smide nødhjælp ned med faldskærm bag aksemagternes frontlinjer for at hjælpe partisanerne. 17. juni 1944 blev der på den [[Dalmatien|dalmatiske]] ø [[Vis (ø)|Vis]] indgået en aftale (ofte kaldet [[Tito-Šubašić-aftalen]]) i et forsøg på at fusionere Titos regering (det antifascistiske råd) med kong Peter 2.'s eksilregering.<ref>[[#refBanac1988|Banac 1988]], p. 44.</ref> [[Balkan Air Force]] blev dannet i juni 1944 med det formål at kontrollere operationer, der hovedsageligt havde til formål at hjælpe Titos styrker.<ref>[[#refRoberts1987|Roberts 1987]], p. 229.</ref>


[[Fil:Tito-Churchill.jpg|thumb|Josip Broz Tito og [[Winston Churchill]] i 1944 i [[Napoli]], [[Italien]]]]
12. september 1944 opfordrede [[Peter 2. af Jugoslavien|kong Peter 2.]] alle jugoslaver til at forene sig under Tito og bekendtgjorde, at de, der måtte nægte, ville være "forrædere",<ref>[[#refRamet2006|Ramet 2006]], p. 158.</ref> og fra dette punkt og frem var Tito officielt anerkendt af alle allierede autoriteter (inklusive eksilregeringen) som [[Jugoslaviens premierminister]], i tillæg til øverstkommanderende for de jugoslaviske styrker. 28. september 1944 rapporterede det sovjetiske telegrafbureau [[TASS]], at Tito havde underskrevet en aftale med [[Sovjetunionen]], der tillod "midlertidig adgang" for sovjetiske tropper i jugoslaviske territorier, hvilket tillod den [[røde hær]] at assistere med militæroperationer i den nordøstlige del af Jugoslavien.<ref>[[#refTomasevich1969|Tomasevich 1969]], p. 157.</ref> Med deres strategiske højre flanke sikret af de Allieredes fremstød kunne partisanerne forberede og påbegynde en massiv generel offensiv, hvorved det lykkedes dem at bryde igennem de tyske linjer og tvinge tyskerne ud på den anden side af de jugoslaviske grænser. Efter partisanernes sejr og afslutningen på fjendtlighederne i Europa blev alle eksterne styrker beordret ud af jugoslavisk territorium.

I de sidste dage af 2. verdenskrig var partisanenheder ansvarlige for de overgreb, der fulgte [[Bleiburg-hjemsendelserne]], og der er senere blevet rejst mistanke om Titos medansvar for dette. Flere forfattere har dog taget Tito i forsvar og påpeget, at han flere gange opfordrede de flygtende kolonner til at overgive sig og tilbød amnesti i et forsøg på at undgå en ukontrolleret overgivelse.<ref>Dizdar, Zdravko; An Addition to the Research of the Problem of Bleiburg and the Way of the Cross</ref> 14. maj udsendte han et telegram til hovedkvarteret for den slovenske partisanhær, hvori han forbød henrettelsen af krigsfanger og beordrede, at alle mistænkte skulle overføres til en militærdomstol.<ref>{{cite book|last1=Ramet|first1=Sabrina P.|last2=Matić|first2=Davorka|title=Democratic Transition in Croatia: Value Transformation, Education, and Media|url=https://archive.org/details/democratictransi0000unse_q1z6|publisher=Texas A&M University Press|year=2007|page=[https://archive.org/details/democratictransi0000unse_q1z6/page/274 274]|isbn=1-58544-587-8}}</ref>

=== Efter befrielsen ===
7. marts 1945 samlede Tito den provisoriske regering for det [[Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Demokratiske føderale Jugoslavien]] (''Demokratska Federativna Jugoslavija'', DFY) i [[Beograd]]. Denne regering blev anført af Tito som provisorisk jugoslavisk premierminister og inkluderede repræsentanter fra den kongelige eksilregering, heriblandt [[Ivan Šubašić]]. Som følge af aftalen mellem modstandsledere og eksilregeringen blev der efter krigen afholdt valg for at afgøre den fremtidige regeringsform. I november 1945 vandt Titos pro-republikanske Folkefront, anført af CPY, et overvældende flertal af stemmerne, hvilket førte til, at afstemningen efterfølgende blev boykottet af [[Monarkisme|monarkisterne]].<ref>{{cite book|title=1998 Information Please Almanac|url=https://archive.org/details/1998informationpbru00brun|last=Brunner|first=Borgna|year=1997|publisher=Houghton Mifflin|isbn=0-395-88276-1|page=[https://archive.org/details/1998informationpbru00brun/page/342 342]}}</ref> På denne tid nød Tito en enorm popularitet, og han blev overordnet af befolkningen betragtet som Jugoslaviens befrier.<ref>{{cite book|title=The Greenwood Encyclopedia of International Relations: S-Z|last=Nolan |first=Cathal|year=2002|publisher=Greenwood Press|isbn=0-313-32383-6|page=1668}}</ref> Det lykkedes den jugoslaviske regering i den tiden umiddebart efter krigen at forene et land, der var blevet alvorligt ramt af ultranationalistiske omvæltninger og ødelæggelser under krigen, ved at undertrykke de nationalistiske tendenser i de forskellige nationer til fordel for tolerance og et fælles jugoslavisk mål. Efter en overvældende valgsejr blev Tito godkendt som premierminister og udenrigsminister for DFY. Landet blev snart herefter omdøbt til "Den føderale republik Jugoslavien" (FPRY). 29. november 1945 blev kong [[Peter 2. af Jugoslavien|Peter 2.]] officielt afsat af den jugoslaviske lovgivende forsamling. Forsamlingen lavede snart efter et udkast til en ny, republikansk forfatning.

Jugoslavien organiserede den [[jugoslaviske folkehær]] (''Jugoslavenska narodna armija'', eller JNA) fra [[Jugoslaviske partisaner|Partisan-bevægelsen]], der på daværende tidspunkt var den fjerdestærkeste hær i Europa.<ref>{{cite book|last=Leffler|first=Melvyn P.|title=The Cambridge History of the Cold War|year=2009|publisher=Cambridge University Press|isbn=0-521-83719-7|page=201}}</ref> [[UDBA|Statssikkerhedsadministrationen]] (''Uprava državne bezbednosti''/''sigurnosti''/''varnosti'', UDBA) blev også dannet som det nye hemmelige politi, sideløbende med en [[efterretningstjeneste]], [[OZNA|Ministeriet for Folkets Sikkerhed]] (''Organ Zaštite Naroda (Armije)'', OZNA). Den jugoslaviske efterretningstjeneste fik besked på at arrestere og retsforfølge et stort antal nazi-kollaboratører - en kontroversiel opgave, da dette blandt andet omfattede katolske gejstlige pga. den kroatiske katolske kirkes omfattende samarbejde med Ustaša-regimet. [[Draža Mihailović]] blev fundet skyldig i [[Kollaboratør|kollaboration]], [[højforræderi]] og krigsforbrydelser og blev efterfølgende henrettet ved [[henrettelsespeloton|skydning]] i juli 1946.

Premierminister Josip Broz Tito mødtes med lederen af [[Jugoslaviens Bispekonference]], <!-- "Bishops' Conference of Yugoslavia" --> [[Zagrebs ærkebispedømme|Zagrebs ærkebiskop]] [[Aloysius Stepinac]], 4. juni 1945, to dage efter dennes løsladelse fra fangenskab. De to kunne ikke nå til enighed om den katolske kirkes rolle. Under Stepinacs ledelse udsendte bispekonferencen et brev, der fordømte krigsforbrydelser, der angiveligt var begået af partisanerne i september 1945. Året efter blev Stepinac arresteret og sigtet for at have hjulpet [[Ustaše]]-regimet med at sprede rædsel og for at støtte tvungen konvertering af serbere til katolicisme. Han blev fundet skyldig og idømt 16 års fængsel. Stepinacs dom fik i oktober 1946 [[Vatikanet]] til at afholde en særsession (den første i mere end 75 år), hvor det [[ekskommunikation|ekskommunikerede]] Tito og den jugoslaviske regering.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,855498,00.html|title=Excommunicate's Interview|work=Time Magazine|date=21. oktober 1946|access-date=27. april 2010|archive-date=19. februar 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110219224255/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,855498,00.html|url-status=dead}}</ref> I anerkendelse af hans status fik Stepinac særbehandling i systemet,<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,939610,00.html|title=The Silent Voice|work=Time Magazine|date=22. februar 1966|access-date=27. april 2010|archive-date= 8. oktober 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20101008075829/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,939610,00.html|url-status=dead}}</ref> og dommen blev snart forkortet og reduceret til husarrest, med muligheden for emigration holdt åben.

I årene umiddelbart efter krigen slog regeringen hårdt ned på politiske dissidenter, og arrestationer, skueprocesser, tvungen kollektivisering og undertrykkelse af kirker og religion var udbredte fænomener.{{sfn|Forsythe|2009|p=47}}
{{clear}}

== Præsident ==
=== Tito–Stalin-konflikten ===
{{hovedartikel|Tito–Stalin-konflikten}}
[[Fil:Josip Broz Tito 1949.jpg|thumb|Tito i 1949, da [[Tito-Stalin-konflikten|konflikten med Sovjetunionen]] var på sit højeste.]]
[[Fil:În loc de un plan cincinal, cinci planuri anuale.jpg|thumb|[[Østtyskland|Østtysk]] karikaturtegning af Tito fra 1951, der viser ham planlægge politisk aggression mod [[Østblokken|Østblok-landene]]. [[Dollartegn]]et på armbind og planer skulle indikere, at han var finansieret af [[USA]].]]
I modsætning til de andre nye, kommunistiske stater i Øst- og Centraleuropa frigjorde Jugoslavien sig fra Aksemagternes besættelse med meget begrænset støtte fra den [[Røde Hær]]. Titos ledende rolle i befrielsen af Jugoslavien styrkede hans position i partiet og blandt de jugoslaviske folk, men gjorde ham derudover også mere vedholdende i sit ønske om, at Jugoslavien skulle have mere plads til at forfølge sine egne interesser - i modsætning til de andre Østblok-ledere, der havde mere tungtvejende grunde til (og forventninger om) at anerkende den sovjetiske befrielse af deres lande fra Aksemagternes kontrol.

I tiden umiddelbart efter 2. verdenskrig havde der været flere væbnede sammenstød mellem Jugoslavien og [[Vestblokken]]. Efter krigen annekterede Jugoslavien det italienske territorium [[Istrien]] såvel som byerne [[Zadar]] og [[Rijeka]]. Den jugoslaviske ledelse søgte en måde, hvorpå de også kunne annektere [[Trieste]] som en del af landet, hvilket de vestlige Allierede modsatte sig. Dette førte til flere væbnede sammenstød - særligt i form af jugoslaviske jagerflys angreb på amerikanske transportfly, hvilket medførte en bitter kritik fra vestlig side. Stalin modsatte sig disse provokationer, da han ikke mente Sovjetunionen var klar til at møde vesten i åben krig så hurtigt efter 2. verdenskrig, og frygtede de amerikanske atomvåben, da Sovjetunionens stadig kun var i testfasen. Herudover støttede Tito også åbent den kommunistiske side i den [[græske borgerkrig]], mens Stalin holdt afstand, da han tidligere havde indgået en aftale med Winston Churchill om ikke at forfølge sovjetiske interesser i landet. Han støttede dog stadig den græske kommunistiske kamp politisk, hvilket kunne ses i flere forsamlinger i [[FN's Sikkerhedsråd]].

4. maj 1948 kritiserede Sovjetunionen Tito og CPY ikke at anerkende og rette deres fejl og fortsatte med at beskylde dem for at være for stolte over deres sejre over tyskerne og fastholdt, at den Røde Hær havde reddet de jugoslaviske partisaner fra total ødelæggelse. Titos svar kom 17. maj og antydede, at konflikten kunne løses på det [[Kominform]]-møde, der skulle afholdes i juni. Tito deltog imidlertid ikke i mødet, da han frygtede, at Jugoslavien ville blive angrebet. I 1949 eskalerede krisen næsten til en væbnet konflikt, da ungarske og sovjetiske styrker samledes ved den nordlige jugoslaviske grænse.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,800593,00.html|title=No Words Left?|work=Time Magazine|date=22. august 1949|access-date=27. april 2010|archive-date=29. oktober 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20101029204503/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,800593,00.html|url-status=dead}}</ref> Den 28. juni bortviste de andre Kominform-medlemslande Jugoslavien på grund af landets "nationalistiske elementer", som det var "lykkedes henover de seneste fem eller seks måneder at opnå en dominerende position i ledelsen" af CPY. Moskva formodede, at når først det blev alment kendt, at Tito ikke længere var støttet af Sovjetunionen, ville hans regime falde; Stalin skulle angiveligt have udtalt 'Jeg vil ryste min lillefinger, og der vil ikke længere være nogen Tito'.<ref>{{cite book |last=Laar |first=M. |year=2009 |title=The Power of Freedom. Central and Eastern Europe after 1945 |publisher=Centre for European Studies |page=44 |url=http://www.poweroffreedombook.com/preview_PoF.pdf |format=PDF |access-date= 9. august 2016 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111025246/http://www.poweroffreedombook.com/preview_PoF.pdf |url-status=dead }}</ref> Bortvisningen udelukkede ''de facto'' Jugoslavien fra den internationale sammenslutning af socialistiske stater, og de andre socialistiske stater i Østeuropa foretog efterfølgende udrensninger af angivelige "titoister". Stalin tog sagen personligt og arrangerede flere attentatforsøg på Tito, som dog alle slog fejl. I en korrespondance mellem de to skrev Tito åbent:
{{citat|Hold op med at sende folk for at dræbe mig. Vi har allerede fanget fem af dem, en af dem med en bombe og en anden med en riffel. [...] Hvis du ikke holder op med at sende mordere, vil jeg sende en til Moskva, og jeg vil ikke behøve at sende en anden.<ref>{{cite book|title=The Unknown Stalin|url=https://archive.org/details/unknownstalinhis0000medv|last1=Medvedev|first1=Zhores A.|last2=Medvedev|first2=Roy A.|last3=Jeličić |first3=Matej|last4=Škunca|first4=Ivan|year=2003|publisher=Tauris|isbn=978-1-58567-502-9|pages=[https://archive.org/details/unknownstalinhis0000medv/page/61 61]–62}}</ref>}}

En alvorlig konsekvens af spændingerne mellem Jugoslavien og Sovjetunionen var Titos beslutning om at påbegynde en omfattende undertrykkelse af enhver virkelig eller angivelig modstander af hans eget syn på Jugoslavien. Denne undertrykkelse gjaldt ikke blot kendte og angivelige stalinister, men også medlemmer af kommunistpartiet og enhver, der udviste sympati for Sovjetunionen. Fremtrædende partisanere såsom [[Vlado Dapčević]] og [[Dragoljub Mićunović]] blev ofre for denne periodes voldsomme undertrykkelse, der varede frem til 1956 og indebar alvorlige brud på menneskerettighederne.<ref>{{cite book|url=https://books.google.fr/books?id=SAyizpsg-Z8C&printsec=frontcover&dq=Accommodating+National+Identity:+New+Approaches+in+International+and+Domestic+Law&hl=fr&sa=X&ei=x1dTVfGeKqLW7AaH6IHgBg&ved=0CCQQ6AEwAA#v=onepage&q=Accommodating%20National%20Identity%3A%20New%20Approaches%20in%20International%20and%20Domestic%20Law&f=false|title=Accommodating National Identity:  New Approaches in International and Domestic Law - Page 17|last=Tierney|first=Stephen|year=2000|publisher=Martinus Nijhoff Publishers|isbn=90-411-1400-9|page=17}}<br />"''Human rights were routinely suppressed...''"</ref><ref>{{cite book|url=https://books.google.co.za/books?id=Iz6pvc3YSr0C&pg=PA37&dq=tito+regime+human+rights&hl=en&sa=X&ei=o4dUVZrACPLfsASDtYGYCw&redir_esc=y#v=onepage&q=tito%20regime%20human%20rights&f=false|title=No More: The Battle Against Human Rights Violations - Page 37, D. Matas, Canada, 1994}}<br />"''Human rights violations were observed in silence... It was not only that the wide list of verbal crimes flouted international human rights law and international obligations Yugoslavia had undertaken. Yugoslavia, a signatory to the International Covenant on Civil and Political Rights, paid scant regard to some of its provisions.''"</ref> Titusinder af politiske modstandere blev tvunget i arbejdslejre, såsom Goli Otok,<ref>{{cite book|url=https://books.google.fr/books?id=_UM9gVkjh78C&pg=PT67&dq=violation+of+human+rights+Tito&hl=fr&sa=X&redir_esc=y#v=onepage&q=human%20rights%20Tito&f=false|title=Café Europa: Life After Communism, Slavenka Drakulic|publisher=Hachette}}<br />"''He was responsible for the massacre of war prisoners at Bleiburg and forced labour camps such as Goli Otok, for political prisoners and the violation of human rights''"</ref> og hundreder døde.

Titos afstandtagen fra Sovjetunionen gjorde det muligt for Jugoslavien at modtage amerikansk hjælp via [[Economic Cooperation Administration]] (ECA), den samme amerikanske hjælpeinstitution som administrerede [[Marshall-hjælpen]]. Han nægtede dog at indrette sig efter den vestlige agenda, hvilket ellers på daværende tidspunkt var den normale konsekvens af at acceptere amerikansk hjælp. Efter Stalins død i 1953 blev forholdet til Sovjetunionen mere afslappet. Tito begyndte at modtage hjælp fra [[Comecon]] og udnyttede på denne måde Tito Øst-Vest-antagonismen til sin egen fordel. I stedet for at vælge side var han en central aktør i opstarten af [[De alliancefrie landes bevægelse]],<ref name="nam-chief" /> som kom til at fungere som en 'tredje vej' for lande, der var interesserede i at holde sig uden for opdelingen mellem Øst og Vest.

Uenigheden mellem Tito og Stalin var betydningsfuld, ikke blot for Jugoslavien og Tito, men også for den globale udvikling af socialisme, da den var den første store kløft mellem to kommunistiske lande. Den såede tvivl om Kominterns påstand om, at socialisme skulle være en forenende kraft, der før eller siden ville kontrollere hele verden, da Tito blev den første (og eneste vellykkede) socialistiske leder, som trodsede Stalins ledelse af [[Kominform]]. Denne konflikt med [[Sovjetunionen]] blev på den internationale scene mødt med stor anerkendelse af Tito, men udløste også en periode med ustabilitet, der ofte omtales som "[[Informbiro]]-perioden. Titos form for kommunisme blev omtalt som "[[titoisme]]" i Moskva, og man opfordrede til udrensning af formodede "titoister" i [[Østblokken]].
[[Fil:Predsednik Jugoslavije Tito in sovjetski premier Hruščov v Kopru 1963.jpg|thumb|Tito med den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] leder [[Nikita Khrusjtjov]] i 1963 under opblødningen mellem de to landes diplomatiske relationer.]]
26. juni 1950 vedtog Nationalforsamlingen et centralt lovforslag, udarbejdet af [[Milovan Đilas]] og Tito, om "[[Arbejdernes selvforvaltning|selvforvaltning]]" (''samoupravljanje''): en type kooperativt uafhængigt socialistisk eksperiment, der introducerede [[overskudsdeling]] og [[arbejdspladsdemokrati]] i tidligere statsstyrede virksomheder, som i stedet gik over til at blive ejet direkte af de ansatte. 13. januar 1953 blev det slået fast. at loven om selvforvaltining var grundlaget for hele den sociale orden i Jugoslavien. Dagen efter, 14. januar 1953, efterfulgte Tito [[Ivan Ribar]] som Jugoslaviens præsident. Efter Stalins død afviste Tito Sovjetunionens invitation til et besøg for at diskutere normalisering af forholdet mellem de to lande. I stedet besøgt [[Nikita Khrusjtjov]] og [[Nikolaj Bulganin]] Tito i Beograd i 1955, hvor de undskyldte for de forseelser, der var sket under Stalins ledelse. Året efter besøgte Tito så endelig Sovjetunionen, hvilket skulle vise verden, at fjendskabet mellem Jugoslavien og Sovjetunionen var under opblødning.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,862216,00.html|title=Discrimination in a Tomb|work=Time|date=18. juni 1956|access-date=27. april 2010|archive-date= 4. juni 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110604074048/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,862216,00.html|url-status=dead}}</ref> Forholdet mellem Jugoslavien og Sovjetunionen nåede dog senere et nyt lavpunkt i slutningen af 1960'erne.<ref name="Christman">{{cite book |last1=Broz Tito |first1=Josip |last2=Christman |first2= Henry M. |publisher=St. Martin's Press |year=1970 |title=The Essential Tito |page=69}}<br />''"The truth is that it is, at best, disloyal and unobjective behavior towards our party and the country. The result of a terrible blunder. Now the whole issue has been blown up to monstrous proportions: in order to destroy the respect enjoyed by our party and its leaders and to strip the Yugoslav nations of their glory in their heroic struggle, in order to trample under foot all the great things our peoples have achieved by the tremendous sacrifices and by the rivers of blood they have shed, in order to destroy the unity of our party, which is the guarantor for the successful building of Socialism in our country and the creation of a happier life for our people."'' Josip Broz Tito, 18. august 1948</ref>

Tito-Stalin-konflikten havde store konsekvenser for lande uden for Jugoslavien og Sovjetunionen. Den er blandt andet blevet nævnt som en af årsagerne til [[Slánský-retssagen]] i Tjekkoslovakiet, hvor 14 højtrangerende kommunistiske embedsmænd blev udrenset, heraf 11 henrettet. Stalin havde lagt tryk på Tjekkoslovakiet for at foretage udrensninger, der skulle afskrække folk fra at sprede idéen om en "national vej til socialisme"," som den Tito talte for.<ref>{{cite web|url=http://nt.gmnews.com/news/2005-03-08/Front_Page/082.html|title=Film, discussion to focus on 1952 Slansky trials|access-date=2013-06-07|archive-date=15. juni 2013|archive-url=https://archive.today/20130615165940/http://nt.gmnews.com/news/2005-03-08/Front_Page/082.html|url-status=dead}}</ref>
{{clear}}

=== De alliancefrie landes bevægelse ===
{{se også|De alliancefrie landes bevægelse}}
[[Fil:Jawaharlal Nehru, Nasser and Tito at the Conference of Non-Aligned Nations held in Belgrade.jpg|thumb|left|Den egyptiske præsident [[Gamal Abdel Nasser]], den jugoslaviske præsident Tito og den indiske premierminister [[Jawaharlal Nehru]], tre af hovedmændene bag [[De alliancefrie landes bevægelse]], til konference i 1961.]]
[[Fil:Eleanor Roosevelt and Josip Broz Tito 1953.jpg|thumb|Tito med den tidligere amerikanske førstedame [[Eleanor Roosevelt]] i juli 1953.]]
[[Fil:Stevan Kragujevic, Ho Chi Minh, Josip Broz Tito and Edvard Kardelj, Beograd, avgust 1957.jpg|thumb|Tito med den [[nordvietnam]]esiske leder [[Ho Chi Minh]] i Beograd i 1957.]]
[[Fil:Tito sa Ernestom Če Gevarom, 1959. godina.jpg|thumb|left|Tito med [[Che Guevara]] i 1959.]]
[[Fil:Josip Broz Tito in cesar Haile Selassie v Kopru 1959 (2).jpg|thumb|Tito med [[kejser Haile Selassie]] af [[Etiopien]] i 1959.]]
Under Titos ledelse blev Jugoslavien et af de grundlæggende medlemmer af [[De alliancefrie landes bevægelse]]. I 1961 grundlagde Tito bevægelsen sammen med Egyptens [[Gamal Abdel Nasser]], Indiens [[Jawaharlal Nehru]], Indonesiens [[Sukarno]] og Ghanas [[Kwame Nkrumah]] i det, der blev kaldt "De fems initiativ" (Tito, Nehru, Nasser, Sukarno, Nkrumah), og etablerede derigennem stærke bånd med [[tredjeverden]]slande. Dette medførte en stor forbedring af Jugoslaviens internationale ry. 1. september 1961 blev Josip Broz Tito den første generalsekretær for bevægelsen.
Titos udenrigspolitik førte til forhold til en lang række forskellige regeringer, eksempelvis gennem gensidige besøg med [[kejser Haile Selassie]] af Etiopien, hvor en gade blev opkaldt efter ham.

Tito var kendt for at have en stærk tro på retten til selvbestemmelse for at føre en neutral udenrigspolitik under [[den kolde krig]] og for at etablere tætte bånd med flere udviklingslande. Hans offentlige taler gentog ofte, at neutralitet og samarbejde med alle lande ville være naturligt, så længe disse lande ikke anvendte deres indflydelse til at presse Jugoslavien til at vælge side. Han havde generelt et godt forhold til [[USA]] og [[Vesteuropa]].

Jugoslavien havde en liberal rejsepolitik, der tillod udlændinge at rejse frit igennem landet og dets egne borgere frit at rejse omkring i verden,<ref name="Socialism of Sorts"/> hvor dette ellers normalt blev begrænset i kommunistiske lande. Tito mødte mange verdensledere i sin regeringstid, heriblandt sovjetiske ledere såsom [[Josef Stalin]], [[Nikita Khrusjtjov]] og [[Leonid Bresjnev]]; [[Egypten]]s [[Gamal Abdel Nasser]], [[Indien]]s [[Jawaharlal Nehru]] og [[Indira Gandhi]]; de britiske premierministre [[Winston Churchill]], [[James Callaghan]] og [[Margaret Thatcher]]; de amerikanske præsidenter [[Dwight D. Eisenhower]], [[John F. Kennedy]], [[Richard Nixon]], [[Gerald Ford]] og [[Jimmy Carter]]. Blandt andre politiske ledere, dignitarer og statsoverhoveder, som Tito mødte mindst en gang, var [[Che Guevara]], [[Fidel Castro]], [[Yasser Arafat]], [[Willy Brandt]], [[Helmut Schmidt]], [[Georges Pompidou]], [[Elizabeth 2. af Storbritannien|dronning Elizabeth 2.]], [[Hua Guofeng]], [[Kim Il-sung|Kim Il Sung]], [[Sukarno]], [[sheikh Mujibur Rahman]], [[Suharto]], [[Idi Amin]], [[Haile Selassie 1.|Haile Selassie]], [[Kenneth Kaunda]], [[Gaddafi]], [[Erich Honecker]], [[Nicolae Ceaușescu]], [[János Kádár]] og [[Urho Kekkonen]]. Han mødte også flere berømtheder.

I 1953 rejste Tito til Storbritannien på statsbesøg og for at møde [[Winston Churchill]]. Han besøgte her blandt andet [[Cambridge]] og universitetsbiblioteket.<ref>{{cite web |url=http://www.britishpathe.com/workspaces/BritishPathe/NgGe1fPW |title=Pathe News films of state visit |access-date=15. marts 2013 |archive-date=29. juni 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130629203150/http://www.britishpathe.com/workspaces/BritishPathe/NgGe1fPW |url-status=dead }}</ref>

Tito var i Indien fra 22. december 1954 til 8. januar 1955.<ref>{{cite web |url=http://www.titoville.com/partthree.html |title=Josip Broz Tito Chronology |access-date= 9. august 2016 |archive-date= 9. november 2000 |archive-url=https://web.archive.org/web/20001109100200/http://www.titoville.com/partthree.html |url-status=dead }}</ref> Efter han vendte tilbage, lempede han flere af begrænsningerne for kirker og spirituelle institutioner i Jugoslavien.

Tito udviklede også tætte relationer til [[Burma]] under [[U Nu]], da han rejste til landet i 1955 og igen i 1959, selvom hans forhold til den nye leder [[Ne Win]] i 1959 ikke var helt så tæt.

På grund af dets neutralitet ville Jugoslavien ofte være blandt de sjældne kommunistiske lande, der havde relationer til højreorienterede, [[Antikommunisme|antikommunistiske]] regeringer. For eksempel var Jugoslavien det eneste kommunistiske land, der fik lov at have en ambassade i [[Alfredo Stroessner]]s [[Paraguay]].<ref>{{cite web|url=http://lcweb2.loc.gov/cgi-bin/query/r?frd/cstdy:@field(DOCID+py0106)|title=Paraguay: A Country Study: Foreign Relations|quote=Foreign policy under Stroessner was based on two major principles: nonintervention in the affairs of other countries and no relations with countries under Marxist governments. The only exception to the second principle was Yugoslavia.|access-date=11. april 2009}}</ref> En bemærkelsesværdig undtagelse fra Jugoslaviens neutralitet mod antikommunistiske lande var [[Chile]] under [[Pinochet]]; Jugoslavien var et af mange lande, der afbrød alle diplomatiske relationer med Chile, efter at [[Militærkuppet i Chile|Salvador Allende blev væltet]].<ref>{{cite book|title=Military Rule in Chile: Dictatorship and Oppositions|url=https://archive.org/details/militaryruleinch00john|last1=Valenzuela|first1=Julio Samuel|last2=Valenzuela|first2=Arturo|year=1986|publisher=Johns Hopkins University Press|page=[https://archive.org/details/militaryruleinch00john/page/316 316]}}</ref> Jugoslavien ydede også militær hjælp og våben til stålsatte antikommunistiske regimer såsom [[Guatemala]] under [[Kjell Eugenio Laugerud García]].<ref>{{cite web|url=http://shr.aaas.org/guatemala/ceh/mds/spanish/cap1/reorg.html#Ref198|title=REORGANIZACION DE LOS ACTORES DEL ENFRENTAMIENTO (1971–1978)|publisher=Shr|access-date=30. november 2010|archive-date=22. maj 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110522133015/http://shr.aaas.org/guatemala/ceh/mds/spanish/cap1/reorg.html#Ref198|url-status=dead}}</ref>
{{clear}}

=== Reformer ===
[[Fil:Брежнев и Тито в Киеве 19 ноября 1973 года.jpg|thumb|left|Tito med den sovjetiske leder [[Leonid Bresjnev]] i 1973.]]
[[Fil:Bundesarchiv B 145 Bild-F032669-0029, Bonn, Brandt mit Staatspräsident Tito.jpg|thumb|Tito med [[Willy Brandt]] i Bonn i 1970.]]
[[Fil:Stevan Kragujevic, Reza Pahlavi, poslednji iranski sah, u Beogradu, juni 1973.JPG|thumb|left|Tito med den [[Persien|persiske]] [[shah]] [[Mohammad Reza Pahlavi]] i 1973.]]
[[Fil:Nixontito19712.jpg|thumb|Tito og [[Jovanka Broz|kone]] med [[Pat Nixon|Pat]] og [[Richard Nixon]] ved [[Det Hvide Hus]] i 1971.]]
[[Fil:Stevan Kragujevic, Elizabeth II i Josip Broz Tito,1972, u Beogradu.jpg|thumb|Tito med den [[Storbritannien|britiske]] [[Elizabeth 2. af Storbritannien|dronning Elizabeth 2.]] i 1972.]]
7. april 1963 ændrede landet officielt navn til [[Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien]]. Der blev efterfølgende gennemført reformer, som skulle opmuntre til private foretagender, såvel som stærkt mildnede begrænsninger for religion.<ref name="Socialism of Sorts">{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,942012,00.html|title=Socialism of Sorts|work=Time Magazine|date=10. juni 1966|access-date=27. april 2010|archive-date=23. juni 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110623051605/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,942012,00.html|url-status=dead}}<br />"Today, as the rest of Eastern Europe begins to catch on, Yugoslavia remains the most autonomous, open, idiosyncratic and unCommunist Communist country anywhere on earth. ...Families are being encouraged by the Communist government to indulge in such capitalist practices as investing in restaurants, inns, shoe-repair shops and motels. ...Alone among Red peoples, Yugoslavs may freely travel to the West. ...Belgrade and the Vatican announced that this month they will sign an agreement according new freedom to the Yugoslav Roman Catholic Church, particularly to teach the catechism and open seminaries."</ref> Tito tog efterfølgende på en rundrejse i Amerika. I Chile trak to ministre sig fra deres embede i protest over hans besøg til landet.<ref>{{cite news |title=Protests Mark Tito's Chile |url=https://news.google.com/newspapers?nid=1350&dat=19630923&id=S7FOAAAAIBAJ&sjid=PQEEAAAAIBAJ&pg=7241,3185693 |work= |location=Toledo, Ohio, USA |date=23. september 1963 |agency=Toledo Blade }}</ref><ref>{{cite web |url=http://hrcak.srce.hr/index.php?show=clanak&id_clanak_jezik=48568 |title=Komunistički progoni Katoličke crkve u Bosni i Hercegovini 1945–1990|last=Lučić|first=Ivica|year=2008|publisher=National Security and the Future|access-date=26. april 2010}}</ref> I efteråret 1960 havde Tito mødtes med den amerikanske præsident [[Dwight D. Eisenhower]] under et møde i [[FN's Generalforsamling]]. Tito og Eisenhower diskuterede en lang række emner fra våbenkontrol til økonomisk udvikling. Da Eisenhower bemærkede, at Jugoslaviens neutralitet var "neutral på hans side", svarede Tito, at neutralitet ikke indebar passivitet, men at man "ikke vælger side".<ref name="Lees">{{cite book |last=Lees |first=Lorraine M. |title=Keeping Tito Afloat: The United States, Yugoslavia, and the Cold War, 1945–1960 |publisher=Penn State Press |year=2010 |pages=233, 234 |isbn=0271040637}}</ref>

Tito indgik en aftale med Vatikanet i 1966, delvist bragt i stand efter den antikommunistiske ærkebiskop i Zagreb [[Aloysius Stepinac]]s død i 1960 og forandringer i kirkens tilgang til at modsætte sig kommunisme som følge af det [[Andet Vatikanerkoncil]]. Aftalen gav nye friheder til den jugoslaviske romersk-katolske kirke og skabte også bedre forhold mellem parterne, som ellers havde forhindret udnævnelsen af nye biskopper i Jugoslavien siden 1945. Titos nye socialisme blev mødt med modstand fra traditionelle kommunister, hvilket kulminerede i en konspiration under ledelse af [[Aleksandar Ranković]].<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,836660,00.html|title=Unmeritorious Pardon|work=Time Magazine|date=16. december 1966|access-date=27. april 2010|archive-date= 1. februar 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110201193700/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,836660,00.html|url-status=dead}}</ref> Samme år erklærede Tito, at kommunister fra nu af skulle fastslå Jugoslaviens vej frem via deres argumenters styrke (hvilket indebar opgivelsen af leninistisk ortodoksi og i stedet udviklingen af liberal kommunisme).<ref name="Payne">{{cite book |last=Payne |first=Stanley |title=Spain: A Unique History |publisher=Univ of Wisconsin Press |year=2011 |page=227 |isbn=0299249336}}</ref> Det hemmelige politi [[UDBA]] blev frataget meget af sin magt og fik reduceret sit personale til kun at bestå af 5000 mand.

1. januar 1967 blev Jugoslavien det første kommunistiske land til at åbne sine grænser for alle udenlandske besøgende og afskaffe visumkrav.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,843306,00.html|title=Beyond Dictatorship|work=Time|date=20. januar 1967|access-date=27. april 2010|archive-date= 4. juni 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110604074138/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,843306,00.html|url-status=dead}}</ref> Samme år engagerede Tito sig i at finde en fredelig løsning på den arabisk-israelske konflikt. Hans plan opfordrede araberne til at anerkende staten Israel til gengæld for at få de territorier tilbage, som Israel havde erobret.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,841036,00.html|title=Still a Fever|work=Time|date=25. august 1967|access-date=27. april 2010|archive-date=15. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071015155726/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,841036,00.html|url-status=dead}}</ref>

I 1968 tilbød Tito den tjekkoslovakiske leder [[Alexander Dubček]], at han kunne flyve til [[Prag]] med tre timers varsel, hvis han behøvede hjælp til at modstå Sovjetunionen.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,838544,00.html|title=Back to the Business of Reform|work=Time Magazine|date=16. august 1968|access-date=27. april 2010|archive-date=24. juni 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130624145753/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,838544,00.html|url-status=dead}}</ref> I april 1969 fjernede Tito generalerne [[Ivan Gošnjak]] og [[Rade Hamović]] i kølvandet på [[invasionen af Tjekkoslovakiet]], da det viste sig, at den jugoslaviske hær ikke var forberedt på at kunne besvare en lignende invasion af Jugoslavien.<ref>{{cite news|title=Tito Orders Quiet Purge of Generals|first=David|last=Binder |newspaper=Dayton Beach Morning Journal|date=16. april 1969}}</ref>

I 1971 blev Tito genvalgt som præsident af forbundsforsamlingen for sjette gang. I sin tale for forsamlingen introducerede han 20 omfattende forfatningsændringer, der skulle udgøre en opdateret ramme, som landets styre ville blive baseret på. Ændringerne omfattede et kollektivt formandskab, et 22 mand stort råd, der bestod af valgte repræsentanter fra seks republikker og to autonome provinser. Dette råd ville have én leder for formandsskabet, og denne rolle ville gå på skift blandt de seks republikker. Hvis forbundsforsamlingen ikke kunne blive enige om lovgivning, ville det kollektive formandskab have muligheden for at herske gennem [[dekret]]er. Ændringerne styrkede også kabinettet med betydelig magt til at formulere ny lovgivning uafhængigt af kommunistpartiet. [[Džemal Bijedić]] blev valgt som premierminister. De nye ændringer havde til mål at decentralisere landet ved at tildele republikker og regioner større selvstyre. Den føderale regering ville kun bevare kontrollen over udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik, monetære anliggender, frihandel internt i Jugoslavien samt udviklingslån til de fattigere regioner. Kontrol over uddannelse, sundhedssystem og boliger ville blive fuldstændigt overført til republikkerne og de autonome provinsers regeringer.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,903055-1,00.html|title=Tito's Daring Experiment|work=Time|date=9. august 1971|access-date=27. april 2010|archive-date= 4. juni 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110604074244/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,903055-1,00.html|url-status=dead}}</ref>

Titos største styrke var i vestlige kommunisters øjne<ref name="Mitchell">{{cite book |last=Mitchell |first=Laurence |title=Serbia |url=https://archive.org/details/serbia0000mitc |publisher=Bradt Travel Guides |year=2010 |page=[https://archive.org/details/serbia0000mitc/page/23 23] |isbn=1841623261}}</ref> hans evne til at undertrykke nationalistiske oprør og fastholde enhed i landet. Det var Titos opfordring til enhed samt lignende tiltag, der var helt centrale i at skabe sammenhold mellem de jugoslaviske folkeslag.<ref name="Rogel">{{cite book |last=Rogel |first=Carole |title=The Breakup of Yugoslavia and the War in Bosnia |url=https://books.google.com/books?id=GPQKYuWisi0C&pg=PA16&dq=tito+held+the+yugoslavia+together&hl=en&sa=X&ei=v6jWUdSeJ8Td4QSxrIHYCw&redir_esc=y#v=onepage&q=tito%20held%20the%20yugoslavia%20together&f=false |access-date=5. juli 2013 |year=1998 |publisher=Greenwood Publishing Group |isbn=0313299188 |page=16}}</ref> Denne evne blev testet flere gange i hans regeringsperiode, særligt i det [[kroatiske forår]] (også kaldet ''Masovni pokret'', ''maspok'', med betydningen "massebevægelse"), hvor regeringen både undertrykte offentlige demonstrationer og afvigende holdninger internt i kommunistpartiet. På trods af denne undertrykkelse blev flere af maspoks krav efterfølgende realiseret med den nye forfatning. 16. maj 1974 blev [[Jugoslaviens forfatning (1974)|den nye forfatning]] vedtaget, og den aldrende Tito blev udråbt til [[præsident på livstid]].

Titos besøg til USA undgik for en stor delden nordøstlige del af landet pga. de store minoriteter af jugoslaviske emigranter, der var bitre over kommunismen i Jugoslavien.<ref>{{cite news |title=Tito Greeted By Kennedy as Pickets March Outside |page=1 |date=17. oktober 1963 |work=Spokane Daily Chronicle |agency=Associated Press}}</ref> Ved statsbesøg var sikkerheden normalt høj for at holde ham væk fra demonstranter, som ofte ville afbrænde det jugoslaviske flag.<ref>{{cite news  |title=AMichener greets Tito on arrival in Canada |page=46 |date=3. november 1971 |work=The Leader Post |agency=Canadian Press}}</ref> Under et besøg i FN i slutningen af 1970'erne råbte emigranter "Tito morder" uden for hans hotel i New York, hvilket han efterfølgende protesterede over til de amerikanske myndigheder.<ref>{{cite news |title=Anti-Tito Protest Planned |page=A8 |date=5. marts 1978 |work=Herald-Journal |agency=Associated Press}}</ref>
{{clear}}

=== De sidste år ===
{{Se også|Krigene i Jugoslavien}}
[[Fil:FBIS Text Message Announcing Yugoslavian President Tito's Death - Flickr - The Central Intelligence Agency.jpg|thumb|left|Telegram fra [[CIA]]s østrigske [[Foreign Broadcast Information Service|FBIS]]-tjeneste, 4. maj 1980, med meddelelse om Josip Broz Titos død.]]
Efter de forfatningsmæssige ændringer i 1974 begyndte Tito at nedtone sin egen rolle til kun at omfatte den almindelige drift af staten. Han fortsatte med at rejse udenlands samt at modtage gæster fra udlandet, rejste til Beijing i 1977 og forsonede sig med en kinesisk ledelse, der tidligere havde stemplet ham som revisionist. Efterfølgende besøgte formand [[Hua Guofeng]] Jugoslavien i 1979. I 1978 rejste Tito til USA, hvor der under hans besøg blev iværksat stramme sikkerhedsforanstaltninger i Washington DC på grund af omfattende protester fra antikommunistiske kroater, serbere og albanere.<ref>{{cite news |title=Carter Gives Tito Festive Welcome |agency=Associated Press |date=7. marts 1978}}</ref>
[[File:Tito's funeral.svg|thumb|thumb|{{legend|#000080|Lande, der sendte statsdelegationer til Titos begravelse.}}
{{legend|#FF6600|Lande, der ikke sendte statsdelegationer, men organisationer fra landene gjorde.}}
{{legend|#FFFF00|Lande, der ikke sendte statsdelegationer}}]]
Titos helbred blev forværret i løbet af 1979. I denne periode blev ''Vila Srna'' bygget til ham nær [[Morović]], såfremt han skulle få det bedre.<ref>{{cite web |url=http://www.blic.rs/Vesti/Reportaza/187450/Raj-u-koji-Broz-nije-stigao |title=Raj u koji Broz nije stigao |publisher=[[Blic (avis)|Blic]] |date=2. maj 2010 |access-date=2. maj 2010}}</ref> 7. januar og igen 11. januar 1980 blev Tito indlagt på det medicinske center i Ljubljana med [[perifer arteriesygdom|cirkulationsproblemer i benene]]. Snart efter blev hans venstre ben amputeret på grund af arterieblokeringer, og 4. maj 1980 klokken 15:05, tre dage før sin 88-års fødselsdag, døde han af [[koldbrand]]. Ved hans begravelse deltog en enorm mængde udenlandske statsmænd.<ref>{{cite web |url=http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?pid=33364 |title=Josip Broz Tito Statement on the Death of the President of Yugoslavia |author=Jimmy Carter |date=4. maj 1980 |access-date=26. april 2010 |archive-date=23. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160823020139/http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?pid=33364 |url-status=dead }}</ref> Målt efter antal deltagende politikere og statsdelegationer var det på daværende tidspunkt den største statsbegravelse i verdenshistorien - en rekord, den ville beholde frem til [[pave Johannes Paul 2.]]'s begravelse i 2005 og [[Nelson Mandela]]s mindegudstjeneste i 2013.<ref name="vidmar166">{{cite book|title=Josip Broz Tito – Ilustrirani življenjepis |last=Vidmar|first=Josip|author2=Rajko Bobot |author3=Miodrag Vartabedijan |author4=Branibor Debeljaković |author5=Živojin Janković |author6=Ksenija Dolinar |year=1981|publisher=Jugoslovenska revija |isbn= |page=166}}</ref> Blandt dem, der deltog, var fire konger, 31 præsidenter, seks prinser, 22 premierministre og 47 udenrigsministre. De kom fra begge sider af den kolde krig og samlet set fra 128 ud af 154 [[FN]]-medlemsstater på daværende tidspunkt.<ref name=Ridley>{{cite book |title=Tito: A Biography |last=Ridley |first=Jasper |year=1996 |publisher=Constable |isbn=0-09-475610-4 |page=19}}</ref>

I en artikel om hans død skrev ''[[The New York Times]]'':
{{citat|Tito søgte at forbedre liv. I modsætning til andre, som kom til magten i den kommunistiske bølge efter 2. verdenskrig, forlangte Tito ikke, at hans folk skulle lide for en fjern vision om et bedre liv. Efter en indledende dyster periode under sovjetisk påvirkning bevægede Tito sig hen mod en radikal forbedring af liv i landet. Jugoslavien blev gradvist et lyspunkt i den generelle grålighed i Østeuropa.|''[[The New York Times]]'', 5. maj 1980<ref>{{cite news|last=Anderson|first=Raymond H.|title=Giant Among Communists Governed Like a Monarch|url=http://graphics8.nytimes.com/packages/pdf/topics/tito-obit.pdf|newspaper=The New York Times|date=5. maj 1980}}</ref>}}
[[Fil:Grob Josipa Broza Tita.jpg|thumb|Titos grav i [[Blomsternes hus (mausoleum)|Blomsternes hus]]]]
Tito blev begravet i et mausoleum i Beograd, som udgør en del af et mindekompleks i det [[Jugoslaviske historiske museum]] (tidligere kaldet "Museum 25. maj" og "Revolutionens Museum"). Selve mausoleet kaldes [[Blomsternes hus (mausoleum)|Blomsternes hus]] (''Kuća Cveća'') og mange mennesker besøger årligt stedet, som de betragter som et minde om "bedre tider". Museet opbevarer de gaver, som Tito modtog i sin tid som præsident. Samlingen indeholder de oprindelige tryk af ''[[Los Caprichos]]'' af [[Francisco Goya]], blandt mange andre genstande.<ref>{{cite web |url=http://actualidad.terra.es/cultura/articulo/hallan-goya-tito-milosevic-belgrado-2920598.htm |title=Hallan un grabado de Goya en la casa de Tito y Milosevic en Belgrado |publisher=Terra |date=28. november 2008 |access-date=28. april 2010 |archive-date=13. januar 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090113221723/http://actualidad.terra.es/cultura/articulo/hallan-goya-tito-milosevic-belgrado-2920598.htm |url-status=dead }}</ref> [[Serbiens regering]] har planlagt at slå museet sammen med det Serbiske historiske museum.<ref>{{cite web |url=http://www.b92.net/info/vesti/index.php?yyyy=2007&mm=04&dd=23&nav_id=243409 |title=Status Muzeja istorije Jugoslavije |publisher=B92 |date=23. april 2007 |access-date=28. april 2010}}</ref> Ved hans død begyndte omfattende spekulationer om, hvor vidt hans efterfølgere ville kunne holde Jugoslavien sammen. I årtiet efter han død voksede de etniske spændinger og konflikter, der til sidst udløste [[krigene i Jugoslavien|en række krige i landet]].
{{clear}}

== Eftermæle ==
{{uddybende|Steder opkaldt efter Tito}}
[[Fil:USSR stamp I.B.Tito 1982 6k.jpg|thumb|Sovjetunionen, frimærke, Josip Broz Tito, 1982 (Michel № 5151, Scott № 5019)]]
[[Fil:Titov spomenik.jpg|left|thumb|Titos statue i hans fødeby [[Kumrovec]].]]

Mens han stadig levede, og især i det første år efter hans død, blev flere [[steder opkaldt efter Tito]]. Flere af disse steder har efterfølgende igen fået deres oprindelige navne, såsom [[Podgorica]], tidligere Titograd (omend Podgoricas internationale lufthavn stadig identificeres med koden TGD), og [[Užice]], tidligere [[Titovo Užice]], som blev ændret tilbage til sit oprindelige navn i 1992. Gader i hovedstaden Beograd er også alle ændret tilbage til deres oprindelige navne fra før verdenskrigen og før kommunismen. I 2004 mistede [[Antun Augustinčić]]' statue af Tito i hans fødeby [[Kumrovec]] hovedet som følge af en eksplosion.<ref>{{cite web |url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9F02E3DE1639F93BA15751C1A9629C8B63 |title=Bomb Topples Tito Statue |work=New York Times |date=28. december 2004|access-date=28. april 2010}}</ref> Den blev efterfølgende repareret. To gange i 2008 var der demonstrationer på Zagrebs [[Marskal Titos Torv]] organiseret af en gruppe der kaldte sig ''Krug za Trg'' med det formål at tvinge byens ledelse til at omdøbe det til dets tidligere navn, mens en moddemonstration af "Borgeres initiativ mod [[Nynazisme i Kroatien|ustašism]]" (''Građanska inicijativa protiv ustaštva'') beskyldte den førstnævnte gruppe for [[historisk revisionisme]] og [[neofascisme]].<ref>{{cite web |url=http://dalje.com/hr-zagreb/spremni-smo-braniti-antifasisticke-vrijednosti-rh/214432 |title=Spremni smo braniti antifašističke vrijednosti RH |publisher=Dalje |date=13. december 2008 |access-date=28. april 2010 |archive-date= 7. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120507203035/http://dalje.com/hr-zagreb/spremni-smo-braniti-antifasisticke-vrijednosti-rh/214432 |url-status=dead }}</ref> Den kroatiske præsident [[Stjepan Mesić]] kritiserede demonstrationen, der søgte at ændre torvets navn.<ref>{{cite web |url=http://www.setimes.com/cocoon/setimes/xhtml/en_GB/newsbriefs/setimes/newsbriefs/2008/02/11/nb-10 |title=Thousands of Croats demand Tito Square be renamed |publisher=SETimes |date=11. februar 2008 |access-date=28. april 2010}}</ref> I den kroatiske kystby [[Opatija]] bærer hovedgaden (der også er den længste gade) stadig marskal Titos navn, ligesom det er tilfældet for flere gader i diverse serbiske byer, hovedsageligt i landets nordlige del.<ref>[http://www.planplus.rs Online kort over Serbien] (søgestreng: ''Maršala Tita'')</ref> En af hovedgaderne i det centrale [[Sarajevo]] kaldes Marskal Tito Gade, og Titos statue i en park foran [[Sarajevos universitet|universitets]] campus (den tidligere [[Jugoslaviske folkehær|JNA]]-kaserne "Maršal Tito") i [[Marijin Dvor (Sarajevo)|Marijin Dvor]] er et sted, hvor bosnier og sarajevanere stadig i dag mødes og hylder Tito. Verdens største Tito-monument, omkring 10 m højt, står på Tito Plads (slovensk: {{lang|sl|''Titov trg''}}), den centrale plads i [[Velenje]], Slovenien.<ref name="DEDIST">{{cite encyclopedia |url=http://www.dedi.si/dediscina/325-spomenik-josipu-brozu-titu-v-velenju |title=Spomenik Josipu Brozu Titu v Velenju |trans-title=The Monument to Josip Broz Tito in Velenje |encyclopedia=Enciklopedija naravne in kulturne dediščine na Slovenskem – DEDI [Encyclopedia of Natural and Cultural Heritage in Slovenia] |first1=Alenka |last1=Bartulovič |editor1-first=Mateja |editor1-last=Šmid Hribar |editor2-first=Gregor |editor2-last=Golež |editor3-first=Dan |editor3-last=Podjed |editor4-first=Drago |editor4-last=Kladnik |editor5-first=Bojan |editor5-last=Erhartič |editor6-first=Primož |editor6-last=Pavlin |editor7-first=Jerele |editor7-last=Ines |access-date=12. marts 2012 |language=sl |archive-date=28. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121028032717/http://www.dedi.si/dediscina/325-spomenik-josipu-brozu-titu-v-velenju |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.velenje-tourism.si/en/307 |title=Monument of Josip Broz |publisher=Tourist Information and Promotion Center Velenje |access-date=10. november 2012 |archive-date= 8. december 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121208211813/http://www.velenje-tourism.si/en/307 |url-status=dead }}</ref> En af de centrale broer i Sloveniens næststørste by [[Maribor]] er Tito-broen ({{lang|sl|''Titov most''}}).<ref>{{cite web |url=http://maribor-pohorje.si/tito-s-bridge.aspx |title=Slovenia-Maribor: Tito's Bridge (Titov most) |publisher=Maribor |access-date=10. november 2012 |archive-date=14. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140414084430/http://maribor-pohorje.si/tito-s-bridge.aspx |url-status=dead }}</ref> Den centrale plads i [[Koper]], den største slovenske havneby, kaldes også Tito Plads.<ref>{{cite web|url=http://www.pano.si/2011/04/tito-square-smile-in-koper.html |title=Saša S: Tito square smile in Koper |publisher=Pano |date=8. april 2011 |access-date=10. november 2012}}</ref>

Hvert år organiseres et "Broderskab og Enhed"-stafetløb i Montenegro, Makedonien og Serbien, som ender 25. maj ved "Blomsternes hus" i Beograd – Titos endelige hvilested. Løbere i Slovenien, Kroatien og Bosnien og Hercegovina starter samtidig og løber mod Kumrovec, Titos fødested i det nordlige Kroatien. Stafetløbet er et levn fra jugoslaviske tider, hvor unge mennesker lavede lignende årlige vandringer til fods gennem Jugoslavien og endte i Beograd med en stor fest.<ref>{{cite web|url=http://www.balkaninsight.com/en/article/relay-for-tito-leaves-montenegro-en-route-to-belgrade |title=Relay for Tito leaves montenegro en route to Belgrade |publisher=Balkan Insights |access-date=2013-05-03}}</ref>

[[Orson Welles]] er blevet citeret for at kalde Tito "den største mand i verden i dag."<ref>[http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/films/features/orson-welles-centenary-britain-has-tended-to-regard-the-citizen-kane-star-with-a-mix-of-reverence-and-disapproval-10324625.html Orson Welles centenary: Britain has tended to regard the Citizen Kane star with a mix of reverence and disapproval | Features | Culture | The Independent]</ref>

I årene efter Jugoslaviens opløsning, kom visse historikere med påstande om at [[menneskerettigheder]]ne var blevet undertrykt i Jugoslavien under Tito,{{sfn|McGoldrick|2000|p=17}}<ref name=Cohen>{{cite book| title=Group Psychotherapy and Political Reality: A Two-Way Mirror| url=https://archive.org/details/grouppsychothera0000cohe|last1=Cohen|first1=Bertram D.|last2=Ettin|first2=Mark F.|last3=Fidler|first3=Jay W.|year=2002|publisher=International Universities Press|isbn=0-8236-2228-2|page=[https://archive.org/details/grouppsychothera0000cohe/page/193 193]}}</ref> særligt i det første årti op frem til [[Tito-Stalin-konflikten]]. 4. oktober 2011 vurderede [[Sloveniens forfatningsdomstol]], at en navngivning af en gade i Ljubljana i 2009 var forfatningsstridig.<ref name="Slovenia Times">{{cite news |title=Naming Street After Tito Unconstitutional |newspaper=Slovenia Times |date=5. oktober 2011 |url=http://www.sloveniatimes.com/naming-street-after-tito-unconstitutional |access-date= 7. august 2016 |archive-date=31. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170131111939/http://www.sloveniatimes.com/naming-street-after-tito-unconstitutional |url-status=dead }}</ref> Mens flere offentlige områder i [[Slovenien]] (navngivet i den jugoslaviske periode) allerede bærer Titos navn, vurderede forfatningsdomstolen i forbindelse med omdøbningen af en yderligere gade at:
{{citat|Navnet "Tito" symboliserer ikke kun befrielsen af territoriet tilhørende det nuværende Slovenien fra fascistisk besættelse i 2. verdenskrig, som det påstås af sagens anden part, men også alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder og grundlæggende friheder, især i årtiet efter 2. verdenskrig.<ref>{{Cite web |url=http://odlocitve.us-rs.si/usrs/us-odl.nsf/o/AB6C747BE8DF7AF3C125791F00404CF9 |title=Tekst til beslutningen U-I-109/10 fra Sloveniens forfatningsdomstol, frigivet 3. oktober 2011, på slovensk |access-date= 7. august 2016 |archive-date=26. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141026195013/http://odlocitve.us-rs.si/usrs/us-odl.nsf/o/AB6C747BE8DF7AF3C125791F00404CF9 |url-status=dead }}</ref>}}
Domstolen tydeliggjorde dog også eksplicit. at formålet med gennemgangen "ikke [var] en dom om Tito som figur eller hans konkrete handlinger, såvel som ikke en historisk vægtning af fakta og omstændigheder".<ref name="Slovenia Times"/> Slovenien har flere gader og pladser navngivet efter Tito, bedst kendt er ''Tito Plads'' i [[Velenje]], hvor der står en 10 m høj statue.
{{clear}}
=== Kritik af Tito ===
Som leder af et "stærkt centraliseret og undertrykkende" regime besad Tito en enorm magt i Jugoslavien, og hans autoritære styre blev administreret gennem et omfattende bureaukrati, som rutinemæssigt undertrykte menneskerettigheder.{{sfn|McGoldrick|2000|p=17}} Hovedmålet for denne undertrykkelse var i de første år kendte og angivelige stalinister, såsom [[Dragoslav Mihailović]] og [[Dragoljub Mićunović]], men i de efterfølgende år blev også nogle af de mest fremtrædende af Titos samarbejdspartnere arresteret. 19. november 1956 blev [[Milovan Đilas]], måske Titos tætteste samarbejdspartner og normalt betragtet som hans mulige efterfølger, arresteret efter at have kritiseret Titos regime. Undertrykkelsen gik også ud over den intellektuelle elite og forfattere såsom [[Venko Markovski]], der blev arresteret og fængslet i januar 1956 for at skrive digte, der blev betragtet som anti-titoistiske.

Selv efter reformerne i 1961, der gjorde landet betragteligt mere liberalt end andre kommunistiske stater, fortsatte kommunistpartiet med at veksle mellem liberalisme og undertrykkelse.{{sfn|Matas|1994|p=34}} Jugoslaviens status som uafhængigt af Sovjetunionen blev misundet af mange i Østeuropa, men Jugoslavien blev dog stadig beskrevet som en stramt kontrolleret politistat.<ref>{{cite book|url=https://books.google.fr/books?id=EY_xAgAAQBAJ&pg=PT73&dq=Tito's+Yugoslavia+was+a+tightly+controlled+police+state&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiE-vHb0-3LAhUHXBoKHS_XB1sQ6AEIHTAA#v=onepage&q=Tito's%20Yugoslavia%20was%20a%20tightly%20controlled%20police%20state&f=false|title=Tell it to the world, Eliott Behar|publisher=Dundurn Press|year=2014|ISBN=978-1-4597-2380-1}}</ref> Ifølge David Mates havde Jugoslavien flere politiske fanger end resten af Østbloklandene tilsammen, hvis man ser bort fra Sovjetunionen.{{sfn|Matas|1994|p=36}}

Titos hemmelige politi blev indrettet efter det sovjetiske [[KGB]]'s forbillede, og i de første årtier efter krigen var dets medlemmer overalt og opførte sig ofte [[udenomretslig straf|udenomretsligt]]{{sfn|Corbel|1951|pp=173–174}} med middelklasse-intellektuelle, liberale og demokrater blandt sine ofre.{{sfn|Cook|2001|p=1391}} Selv efter at Jugoslavien havde underskrevet [[FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder]], så man stor på, hvordan dens bestemmelser blev overholdt.{{sfn|Matas|1994|p=37}}

Titos Jugoslavien var baseret på en gensidig tolerance og respekt for nationaliteter, og regimet udrensede enhver optakt til opblomstrende nationalisme, der måtte true det jugoslaviske forbund.{{sfn|Finlan|2004}} Der var dog en vis forskel i måden, forskellige etniske grupper blev behandlet på. Jugoslaviske love garanterede, at nationaliteter kunne bruge deres eget sprog, men for etniske albanere blev deres identitet stærkt begrænset. Næsten halvdelen af de politiske fanger i Jugoslavien var etniske albanere, der var blevet fængslet for at hylde deres etniske identitet.{{sfn|Matas|1994|p=39}}

Udviklingen i efterkrigs-Jugoslavien under Tito var imponerende, men i 1970'erne løb landet ind i en økonomisk krise og oplevede voksende arbejdsløshed og inflation.<ref>{{cite book|url=https://books.google.fr/books?id=xqvpudh8dasC&pg=PA3694&dq=Unemployment+in+Tito%27s+Yugoslavia&hl=en&sa=X&redir_esc=y#v=onepage&q=Unemployment%20in%20Tito's%20Yugoslavia&f=false|title=The 20th Century O-Z: Dictionary of World Biography, page 3694|author=Frank N. Magill|publisher=Routledge|year=1999}}</ref> Fra et økonomisk perspektiv afhang den model, som Tito implementerede, af gældsætning og var ikke bygget på et stabilt fundament. De optagne lån blev ikke kun anvendt i forbindelse med finansielle investeringer, men også til at dække eksisterende udgifter. Illusionen om den jugoslaviske økonomi som robust forsvandt øjeblikkeligt efter Titos død, da landet ikke kunne tilbagebetale den enorme gæld, det havde opbygget mellem 1961 og 1980.<ref>{{cite web|url=https://mises.ca/the-economy-of-titos-yugoslavia-delaying-the-inevitable-collapse|title=The Economy of Tito's Yugoslavia: Delaying the Inevitable Collapse|publisher=Ludwig von Mises Institute Canada|year=2014|access-date= 9. august 2016|archive-date=24. oktober 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20171024012054/https://www.mises.ca/the-economy-of-titos-yugoslavia-delaying-the-inevitable-collapse/|url-status=dead}}</ref> Frigivne dokumenter fra CIA viser, at det allerede i 1967 var tydeligt, at Titos økonomiske model havde opnået vækst af BNP på bekostning af overdrevne og ofte usikre industrielle investeringer og underskud på statens bundlinje.<ref>{{cite book|url=https://books.google.fr/books?id=hYzo_TJ1BM4C&pg=PA25&dq=tito+economy&hl=en&sa=X&redir_esc=y#v=onepage&q=tito%20economy&f=false|title=Yugoslavia: From "national Communism" to National Collapse: US Intelligence, page 312|publisher=National Intelligence Council|year=2006}}</ref> Pr. 2016 presses de tidligere jugoslaviske republikkers budget fortsat af den gæld, som de opbyggede under Titos ledelse.<ref>{{cite web|url=http://www.balkaneu.com/serbia-pays-titos-debts/|title=Serbia pays Tito’s debts|publisher=Independent Balkan News Agency|year=2016}}</ref>

Tito er blevet beskyldt for systematisk udryddelse af den etnisk tyske ([[Danube-schwabisk]]e) befolkning i [[Vojvodina]] gennem udvisninger og massehenrettelser, efter at den tyske besættelse af Jugoslavien kollapsede ved slutningen af 2. verdenskrig, i modsætning til hans inkluderende attitude overfor andre jugoslaviske nationaliteter.<ref>John R. Schindler: "Yugoslavia’s First Ethnic Cleansing: The Expulsion of the Danubian Germans, 1944–1946", pp 221–229, Steven Bela Vardy and T. Hunt Tooley, eds. ''Ethnic Cleansing in Twentieth-Century Europe'' {{ISBN|0-88033-995-0}}.</ref>
{{clear}}

== Familie og privatliv ==
[[Fil:Marshal Tito, the President of the Federal People’s Republic of Yugoslavia.jpg|thumb|Tito i 1954.]]
Tito havde flere affærer og var gift flere gange. I 1918 blev han bragt til [[Omsk]] i Rusland som krigsfange. Her mødte han [[Pelagija Belousova]], som på daværende tidspunkt var tretten år; han giftede sig med hende kort efter, og hun flyttede med ham til Jugoslavien. Sammen med Belousova fik han fem børn, men kun deres søn Žarko Leon<ref name="Stana">{{cite book |title=Tito u Bjelovaru |last=Koprivica-Oštrić |first=Stanislava |year=1978 |publisher=Koordinacioni odbor za njegovanje revolucionarnih tradicija |page=76}}</ref> (født 4. februar,<ref name="Stana"/> 1924) overlevede.<ref>[[#refBarnett2006|Barnett 2006]], p. 39.</ref> Da Tito blev fængslet i 1928, vendte hun tilbage til Rusland, og parret blev endeligt skilt i 1936. Samme år, da Tito boede på [[Hotel Lux]] i Moskva, mødte han den østrigske Lucia Bauer. De blev gift i oktober, men alle optegnelser om deres vielse blev efterfølgende slettet.<ref>[[#refBarnett2006|Barnett 2006]], p. 44.</ref>

Hans næste forhold var til [[Herta Haas]], som han giftede sig med i 1940.<ref name=mandc>{{cite web |url=http://www.monstersandcritics.com/news/europe/news/article_1539668.php/Tito-s-ex-wife-Hertha-Hass-dies |title=Tito's ex wife Hertha Hass dies |publisher=Monsters and Critics |date=9. marts 2010 |access-date=29. april 2010 |archive-date= 8. december 2011 |archive-url=http://web.archive.bibalex.org/web/20111208140805/http://www.monstersandcritics.com/news/europe/news/article_1539668.php/Tito-s-ex-wife-Hertha-Hass-dies |url-status=dead }}</ref> Efter [[invasionen af Jugoslavien]] efterlod Tito den gravide Haas, idet han rejste til Beograd. I maj 1941 fødte hun deres søn, [[Mišo Broz|Aleksandar "Mišo" Broz]]. Igennem hele sit forhold med Haas levede Tito et promiskuøst liv og havde et parallelt forhold med [[Davorjanka Paunović]], som var kurer i modstandsbevægelsen under kodenavnet "Zdenka", og som efterfølgende blev hans personlige sekretær. Haas og Tito blev meget pludseligt skilt i 1943 i [[Jajce]] under [[AVNOJ]]'s andet møde, angiveligt efter hun opdagede hans og Paunovićs affære.<ref>{{cite web |url=http://www.blic.rs/drustvo.php?id=72155 |title=Titova udovica daleko od očiju javnosti |publisher=Blic |date=28. december 2008 |access-date=29. april 2010}}</ref> Den sidste gang Haas så Tito, var i 1946.<ref>{{cite web |url=http://www.vecernji.hr/vijesti/u-96-godini-umrla-bivsa-titova-supruga-herta-haas-clanak-108015 |title=U 96. godini umrla bivša Titova supruga Herta Haas |publisher=Večernji list |date=9. marts 2010 |access-date=29. april 2010}}</ref> Hun døde af [[tuberkulose]] samme år, og Tito insisterede på, at hun skulle begraves i baghaven i [[Beli Dvor]], hans residens i Beograd.<ref>[[#refBorneman2004|Borneman 2004]], p. 160.</ref>
[[Fil:Predsednik Tito in Sukarno s soprogama pred Postojnsko jamo 1960.jpg|thumb|Jovanka Broz og Tito i [[Postojna]] i 1960.]]
Hans bedst kendte kone var [[Jovanka Broz|Jovanka Budisavljević]]. Tito nærmede sig sin 59-års fødselsdag, og hun var 27, da de endelig giftede sig i april 1952, med statssikkerhedschefen [[Aleksandar Ranković]] som forlover. Deres bryllup kom noget uventet, da Tito egentlig havde afvist hende nogle år tidligere, hvor hans fortrolige, Ivan Krajacic, havde introduceret ham til hende. Dengang, da hun var i sine tidlige 20'ere, mente Tito at hun havde en for energisk personlighed, og han valgte i stedet den mere modne operasangerinde [[Zinka Milanov|Zinka Kunc]]. Budisavljević lod sig dog ikke afskrække og fortsatte med at arbejde i [[Beli Dvor]], hvor hun bestyrede personalet og fik en ny chance, efter at Titos besynderlige forhold med Kunc forliste. Da Budisavljević var den eneste kvindelige kompagnon, som han giftede sig med, mens han havde magten i landet, kom hun til at blive SFR Jugoslaviens første (og eneste) førstedame. Deres forhold var dog ikke lykkeligt. Det havde gennemgået mange, ofte meget offentlige, op- og nedture og var præget af episoder med utroskab. Visse uofficielle rapporter indikerer at Tito og Budisavljević fik en formel skilsmisse i slutningen af 1970'erne, kort før hans død. Ved Titos begravelse var hun dog officielt til stede som hans kone, og hun gjorde sidenhen krav på hans arv. Parret fik ingen børn.

Blandt Titos mest kendte børnebørn er Aleksandra Broz, en fremtrædende teaterleder i Kroatien, [[Svetlana Broz]], en hjertespecialist og forfatter i Bosnien-Hercegovina, og Josip "Joška" Broz, Edvard Broz og Natali Klasevski, en håndværker fra Bosnien-Hercegovina.

Som [[Præsident i Jugoslavien|præsident]] havde Tito adgang til omfattende statsejet ejendom knyttet til hans embede, og han opretholdt en overdådig livsstil. I Beograd boede han i den officielle præsidentresidens, [[Beli Dvor]], og han havde herudover et separat privat hjem. Fra 1949 og frem havde han sommerresidens på [[Brijuni-øerne]]. Pavillionen var designet af [[Jože Plečnik]] og havde blandt andet en zoologisk have. Op mod 100 udenlandske statsoverhoveder besøgte i tidens løb Tito på øresidensen, såvel som filmstjerner såsom [[Elizabeth Taylor]], [[Richard Burton]], [[Sophia Loren]], [[Carlo Ponti]] og [[Gina Lollobrigida]].

Herudover havde han endnu en residens ved [[Bledsøen]], mens arealet ved [[Karađorđevo (Bačka Palanka)|Karađorđevo]] blev brugt til "diplomatiske jagter". Pr. 1974 havde den jugoslaviske præsident 32 officielle residenser, store og små,<ref>[[#refBarnett2006|Barnett 2006]], p. 138.</ref> yachten ''[[Galeb]]'' ("måge"), en Boeing 727 og det Blå Tog til sin rådighed.<ref name="Draskovic">{{cite book |last=Draskovic |first=Milorad |title=East Central Europe |url=https://archive.org/details/isbn_9780313299186 |year=1982 |publisher=Hoover Institution Press |isbn=0313299188 |page=[https://archive.org/details/isbn_9780313299186/page/n371 371]}}</ref> Efter Titos død blev den præsidentielle Boeing 727 solgt til [[Aviogenex]], ''Galeb'' forblev forankret i Montenegro, mens det Blå Tog stod i en serbisk banegårdshal i mere end to årtier.<ref>{{cite web| title = Titov avion leti za Indonežane | website = Blic | url = http://www.blic.rs/stara_arhiva/svet/59349/Titov-avion-leti-za-Indonezane | access-date = 15. juli 2013 }}</ref><ref>{{cite web| title = The Blue Train | last = Andric | first = Gordana | website = Balkan Insight | url = http://www.balkaninsight.com/en/article/the-blue-train | access-date = 15. juli 2013 }}</ref>

I sin ungdom gik Tito på en katolsk søndagsskole, og han blev senere alterdreng. Efter en episode, hvor en præst slog og råbte ad ham, fordi han havde problemer med at hjælpe præsten af med sin messedragt, kom Tito aldrig igen i en kirke. Som voksen erklærede Tito ofte, at han var ateist.<ref>[[#refSherwood2013|Sherwood 2013]], p. 129.</ref>
{{clear}}
=== Sprog og identitet ===
Tito har udtalt, at han kunne tale [[serbokroatisk (sprog)|serbokroatisk]], tysk, russisk samt lidt engelsk.<ref>{{cite  journal|journal=Socialist Thought and Practice|title=|volume=11–12}}</ref> Hans officielle biograf og daværende centralkomité-kollega [[Vladimir Dedijer]] udtalte i 1953, at Tito talte "serbokroatisk ... russisk, tjekkisk, slovensk ... tysk (med wiensk accent) ... forstår og læser fransk og italiensk ... [og] også taler [[kirgisisk (sprog)|kirgisisk]]."<ref>[[#refDedijer1953|Dedijer 1953]], p. 413.</ref>

I årene efter Titos død og frem til i dag har der været flere spekulationer om hans identitet. Titos personlige læge, Aleksandar Matunović, har skrevet en bog<ref>{{cite book|author=Aleksandar Matunović|title= Enigma Broz – ko ste vi druže predsedniče?|year=1997|location=Belgrade}}</ref> om Tito, hvori han stillede spørgsmålstegn ved hans sande oprindelse og bemærker, at Titos vaner og livsstil kun kunne komme fra en aristokratisk familie.<ref>{{cite web|title=Titov život ostaje enigma|author=Vladimir Jokanović|date=3. maj 2010|publisher=NSPM|url=http://www.nspm.rs/prenosimo/titov-zivot-ostaje-enigma.html?alphabet=l}}</ref> Den serbiske journalist [[Vladan Dinić]] beskriver i ''Tito nije tito'' flere mulige alternative identiteter, som Tito kunne have.<ref>{{cite web|title=BILA SU TRI TITA|author=Vladan Dinić|publisher=Svedok|url=http://www.svedok.rs/index.asp?show=79124|access-date=10. august 2016|archive-date= 7. oktober 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161007173705/http://www.svedok.rs/index.asp?show=79124|url-status=dead}}</ref>

I 2013 blev der i flere medier rapporteret om et uklassificeret [[National Security Agency|NSA]]-studie i ''Cryptologic Spectrum'', som konkluderede, at Tito ikke talte sproget som indfødt, men hans tale havde egenskaber fra andre slaviske sprog (russisk og polsk). I studiet blev der nævnt en hypotese om, at "en ikke-jugoslav, måske en russer eller en polak", antog Titos identitet.<ref>{{cite web|title=Is Yugoslav President Tito Really a Yugoslav?|journal=Cryptologic Spectrum|publisher=NSA|url=http://www.nsa.gov/public_info/_files/cryptologic_spectrum/is_yugoslav.pdf|id=(b) (3)-P.L. 86-36|access-date=10. august 2016|archive-date=11. maj 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090511130906/http://www.nsa.gov/public_info/_files/cryptologic_spectrum/is_yugoslav.pdf|url-status=dead}}</ref> Studiet bemærker også [[Draža Mihailović]]s spekulation om Titos potentielt russiske oprindelse.

NSA-studiet blev dog forkastet af kroatiske eksperter, da det ikke havde taget med i sine overvejelser, at Titos modersmål var den meget unikke lokale [[ajkavisk]]-dialekt fra Zagorje. Den særlige accent, der kun er til stede i kroatiske dialekter, og som Tito udtalte perfekt, var det stærkeste bevis på at Titos sprog tilhørte kajkavisk dialekt.<ref>{{cite news | url=http://www.jutarnji.hr/tajna-sluzba-nije-znala-samo-jednu-sitnicu---da-postoje-kajkavci/1121913/ | title=Tajna služba nije znala samo jednu sitnicu – da postoje kajkavci | last=Jozić | first=Željko | work=[[Jutarnji list]] | date=24. august 2013 | language=hr | access-date=2013-08-24 | archive-date=29. april 2016 | archive-url=https://web.archive.org/web/20160429233038/http://www.jutarnji.hr/tajna-sluzba-nije-znala-samo-jednu-sitnicu---da-postoje-kajkavci/1121913/ | url-status=dead }}</ref>
{{clear}}
=== Tilnavnet "Tito" ===
[[Fil:Josip Broz Tito's fake Canadian ID, 1939.jpg|thumb|I sin tid som medlem af det ulovlige CPY gik Josip Broz under flere dæknavne. Her ses et falsk canadisk id, "Spiridon Mekas", som Broz anvendte til sin tilbagevenden til Jugoslavien fra Moskva i 1939.]]
Da det kommunistiske parti blev forbudt i Jugoslavien 30. december 1920, blev Josip Broz tvunget til at antage en række dæknavne i forbindelse med sin aktivitet internt i partiet, heriblandt "Rudi", "Walter" og "Tito."<ref>Vladimir Dedijer, Tito Speaks, 1953, p. 80.</ref> Broz forklarede selv valget af "Tito" således:

{{Citat|Det var en regel i partiet dengang at man, for at reducere risikoen for at blive afsløret, ikke skulle anvende sit rigtige navn. For eksempel, hvis nogen der arbejdede sammen med mig blev arresteret, og pisket til at afsløre mit rigtige navn, ville politiet let kunne spore mig. Men politiet kendte aldrig den rigtige person, der skjulte sig bag et dæknavn, som jeg havde i partiet. Naturligvis skulle selv dæknavne ofte ændres. Selv før jeg kom i fængsel, havde jeg antaget navnene Gligorijević og Zagorac, der betyder 'manden fra Zagorje'. Jeg underskrev sågar et par avisartikler med det andet.

Nu blev jeg nødt til at tage et nyt navn. Først antog jeg navnet Rudi, men en anden kammerat havde det samme navn, så jeg var forpligtet til at ændre det og antog navnet Tito. Til at begynde med brugte jeg næsten aldrig Tito; jeg begyndte udelukkende at bruge dette navn i 1938, hvor jeg begyndte at underskrive artikler med det. Hvorfor valgte jeg dette navn 'Tito', og har det en særlig betydning? Jeg tog det, som jeg ville have taget ethvert andet, fordi det faldt mig ind i netop det øjeblik. Bortset fra det så er dette navn ret udbredt i mit hjemdistrikt. Det sene 18. århundredes bedst kendte forfatter fra Zagorje blev kaldt [[Tituš Brezovački|Tito Brezovački]]; hans vittige komedier opføres stadig i det kroatiske teater efter mere end hundrede år. Faren til [[Ksaver Šandor Gjalski]], en af de største kroatiske forfattere, blev også kaldt Tito.|Josip Broz Tito om sit dæknavn<ref>Dedijer, p. 81</ref>}}
{{clear}}
== Priser og hædersbevisninger ==
{{hovedartikel|Priser og hædersbevisninger tildelt Josip Broz Tito}}
Josip Broz Tito modtog i alt 119 priser og hædersbevisninger fra 60 lande på verdensplan (59 lande og Jugoslavien). 21 hædersbevisninger var fra [[SFR Jugoslavien|Jugoslavien]] selv, hvoraf 18 blev tildelt en enkelt gang og [[Nationalheltordenen]] tre gange. Ud af de 98 internationale priser og hædersbevisninger blev 92 modtaget en enkelt gang og tre ved to forskellige lejligheder (den [[hvide løves orden]], [[Ordenen Polonia Restituta|Polonia Restituta]] og [[Karl Marx-ordenen]]). Blandt de største hædersbevisninger var den franske [[Æreslegionen|æreslegion]] og [[nationale fortjenstorden (Frankrig)|nationale fortjenstorden]], den britiske [[Order of the Bath]], den sovjetiske [[Leninordenen|Leninorden]], den japanske [[Krysantemumordenen|Krysantemumorden]], det vesttyske [[Bundesverdienstkreuz]] og [[Republikken Italiens fortjenstorden|Italiens fortjenstorden]].

Tito fremviste sjældent sine hædersbevisninger. Efter [[Tito-Stalin-konflikten]] i 1948 og hans indsværgelse som præsident i 1953 bar Tito kun sjældent sin uniform, med mindre han var til stede i militær funktion, og selv i de tilfælde bar han normalt kun (med sjældne undtagelser) sine jugoslaviske bånd af praktiske grunde. Priserne blev kun vist i fuldt omfang ved hans begravelse i 1980.<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom">{{cite book|last1=Badurina|first1=Berislav|last2=Saračević|first2=Sead|last3=Grobenski|first3=Valent|last4=Eterović|first4=Ivo|last5=Tudor|first5=Mladen|title=Bilo je časno živjeti s Titom|publisher=Vjesnik|year=1980|page=102}}</ref> De to primære årsager til hans gode internationale ry var hans status som en af [[De Allierede]]s ledere i [[2. verdenskrig]] og senere hans diplomatiske position som grundlægger af [[De alliancefri landes bevægelse]].<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>

=== Indenlandske hædersbevisninger ===
<center>
{|
|-
|colspan="7" align="center" |{{ribbon devices|number=0|type=award-star|ribbon=Order_of_the_National_Hero_BAR.png|width=106}}
|-
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of the Yugoslavian Great Star Rib.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Orden slobode.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of the Hero of socialist labour Rib.png|width=104}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of the National liberation Rib.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of the Battle flag Rib.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Orden jugoslovenske zastave1(traka).png|width=106}}
|-
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of the partisan star with golden wreath Rib.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order Republic Golden wreath RIB.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of merits for the people with golden star Rib.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of the brotherhood and unity with golden wreath Rib.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of the National army with laurer wreath Rib.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order of military merits with the great star Rib.png|width=106}}
|-
|{{Ribbon devices|number=0|type=oak|ribbon=Order for courageousness Rib.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=medal|ribbon=Commemorative Medal of the Partisans - 1941 RIB.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=medal|ribbon=30 Years of the Victory over Fascism Medal RIB.png|width=106}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=medal|ribbon=10 Years of the Yugoslav Army Medal RIB.png|width=108}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=medal|ribbon=20 Years of the Yugoslav Army Medal RIB.png|width=108}}
|{{Ribbon devices|number=0|type=medal|ribbon=30 Years of the Yugoslav Army Medal RIB.png|width=108}}
|-
|}
</center>
{| class="wikitable"
|-
!1. række
|colspan="6" align="center" | [[Nationalheltordenen]] {{smallsup|a}}
|-
!2. række
|[[Jugoslaviens store stjernes orden]]
|[[Frihedsordenen (Jugoslavien)|Frihedsordenen]]
|[[Den socialistiske arbejderhelts orden]]
|[[Den nationale friheds orden]]
|[[Krigsflagsordenen]]
|[[Det jugoslaviske flag med skærf]]
|-
!3. række
|[[Partisanstjernen med gylden krans]]
|[[Republikkens orden med gylden krans]]
|[[Folkets fortjenstorden]]
|[[Broderskab og enighed med gylden krans]]
|[[Folkets hær med laurbærkrans]]
|[[Militærfortjeneste med stor stjerne]]
|-
!4. række
|[[Modets orden (Jugoslavien)|Modets orden]]
|Partisanernes mindemedalje - 1941
|30-års medalje for sejren over fascismen
|10-års medalje for den jugoslaviske hær
|20-års medalje for den jugoslaviske hær
|30-års medalje for den jugoslaviske hær
|-
| style="text-align:left;" colspan="7"| <small>'''Note 1:</small> <sup>a'''</sup><small>Tildelt 3 gange.</small>
|-
| style="text-align:left;" colspan="7"| <small>'''Note 2:</small>''' <small>Alle jugoslaviske dekorationer er i dag afskaffet.</small>
|-
|}

=== Udenlandske hædersbevisninger ===
Blandt de mest betydningsfulde priser og hædersbevisninger, som Josip Broz Tito blev tildelt af omverdenen, var de følgende.
{| class="wikitable" style="text-align:left;"
|-
! colspan="2" style="width:200px;"| Pris eller hædersbevisning
! style="width:150px;"| Land
! style="width:110px;"| Dato
! style="width:80px;"| Sted
! style="width:500px;"| Note
! Ref
|-
| [[Fil:Order of the Southern Cross Grand Collar Ribbon.png|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Sydkorsordenen]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Brasilien}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|19. september 1963
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Brasília]]
| style="font-size:90%;"|Brasiliens højeste hædersbevisning.
| style="font-size:90%;"|<ref>{{cite web|url=http://www.jusbrasil.com.br/diarios/2909472/dou-secao-1-19-09-1963-pg-4 |title=Diário Oficial da União |language=pt |publisher=Jusbrasil |date=19. september 1963 |access-date=10. november 2012}}</ref>
|-
| style="width:80px;"| [[Fil:Grand Crest Ordre de Leopold.png|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Leopoldordenen (Belgien)|Leopoldordenen]]
|  style="font-size:90%;"|{{Flagland|Belgien}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|6. oktober 1970
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Bruxelles]]
| style="font-size:90%;"|Belgiens højeste hædersbevisning.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:TCH Rad Bileho Lva 1 tridy (pre1990) BAR.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Den hvide løves orden]]<br /><small>(tildelt to gange)</small>
| style="font-size:90%;"|{{flagikon|Tjekkoslovakiet}} [[Socialistiske republik Tjekkoslovakiet|Tjekkoslovakiet]]
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|22. marts 1946<br />26. september 1964
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Prag]]<br />[[Brijuni]]
| style="font-size:90%;"|Den [[Socialistiske republik Tjekkoslovakiet]]s højeste hædersbevisning.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:Order of the Elephant Ribbon bar.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Elefantordenen]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Danmark}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|29. oktober 1974
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[København]]
| style="font-size:90%;"|Danmarks højeste hædersbevisning.
| style="font-size:90%;"|<ref>{{Cite web |url=http://order.decoration.en.infofx.org/ |title=Recipients of Order of the Elephant |access-date= 9. august 2016 |archive-date=12. juni 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080612071755/http://order.decoration.en.infofx.org/ |url-status=dead }}</ref>
|-
| [[Fil:Ord.Rajanya.Nepal-Ribbon.gif|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Ojaswi Rajanya's Orden]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Nepal}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|1974
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|
| style="font-size:90%;"|
| style="font-size:90%;"|<ref>[http://www.omsa.org/files/jomsa_arch/Splits/1988/153251_JOMSA_Vol39_12_19.pdf Omsa.org]</ref>
|-
| [[Fil:Legion Honneur GC ribbon.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Æreslegionen]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Frankrig}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|7. maj 1956
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Paris
| style="font-size:90%;"|Frankrigs højeste hædersbevisning, tildelt "for ekstraordinære bidrag i kampen for fred".
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:Ordre national du Merite GC ribbon.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Nationale fortjenstorden (Frankrig)|Den nationale fortjenstorden]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Frankrig}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|6. december 1976
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Beograd
| style="font-size:90%;"|
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:GER Bundesverdienstkreuz 9 Sond des Grosskreuzes.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Bundesverdienstkreuz|Det føderale fortjenstkors]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Vesttyskland}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|24. juni 1974
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Bonn]]
| style="font-size:90%;"|Den højeste klasse af Vesttysklands eneste statslige [[orden (udmærkelse)|orden]].
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:GRE Order Redeemer 1Class.png|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Frelserens Orden]]
| style="font-size:90%;"|{{flagicon image|Hellenic Kingdom Flag 1935.svg}} [[Kongeriget Grækenland|Grækenland]]
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|2. juni 1954
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Athen]]
| style="font-size:90%;"|Den højeste kongelige hædersbevisning i Grækenland
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:Cordone di gran Croce di Gran Cordone OMRI BAR.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Republikken Italiens fortjenstorden|Italiens fortjenstorden]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Italien}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|2. oktober 1969
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Beograd
| style="font-size:90%;"|Italiens højeste hædersbevisning. Tildelt i Beograd.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:JPN Daikun'i kikkasho BAR.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Krysantemumordenen]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Japan}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|8. april 1968
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Tokyo
| style="font-size:90%;"|Japans højeste hædersbevisning til levende personer.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:MEX Order of the Aztec Eagle 1Class BAR.png|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Den aztekiske ørns orden]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Mexico}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|30. marts 1963
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Beograd
| style="font-size:90%;"|Mexicos højeste hædersbevisning for udlændinge.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:Order of the Netherlands Lion (Knight) - Ribbon bar.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Den nederlandske løves orden]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Holland}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|20. oktober 1970
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Amsterdam]]
| style="font-size:90%;"|
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:St Olavs Orden storkors stripe.svg|80px|border]]
| style="font-size:90%;"|[[Sankt Olavs Orden]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Norge}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|13. maj 1965
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Oslo]]
| style="font-size:90%;"|Norges højeste ridderorden.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:POL Virtuti Militari Wielki BAR.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Virtuti Militari-ordenen]]
| style="font-size:90%;"|{{flagikon|Polen}} [[Folkerepublikken Polen]]
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|16. marts 1946
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Warszawa]]
| style="font-size:90%;"|Polens højeste militærdekoration, tildelt for at udvise mod overfor fjenden.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:POL Polonia Restituta Wielki BAR.svg|80px|border]]
| style="font-size:90%;"|[[Polonia Restituta|Polonia Restituta-ordenen]]<br /><small>(tildelt to gange)</small>
| style="font-size:90%;"|{{flagikon|Polen}} Folkerepublikken Polen
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|25. juni 1964<br />4. maj 1973
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Warszawa<br />[[Brdo Slot]]
| style="font-size:90%;"|
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:PRT Order of Saint James of the Sword - Grand Cross BAR.png|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Santiago af sværdets orden]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Portugal}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|23. oktober 1975
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Beograd
| style="font-size:90%;"|Tildelt i Beograd.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:Order of Lenin ribbon bar.png|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Leninordenen]]{{smallsup|a}}
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Sovjetunionen}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|5. juni 1972
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Moskva
| style="font-size:90%;"|Sovjetunionens højeste nationale orden.
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:OrderVictoryRibbon.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Sejrsordenen]]{{smallsup|a}}
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Sovjetunionen}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|9. september 1945
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Beograd
| style="font-size:90%;"|Sovjetunionens højeste militære udmærkelse, kun tildelt 5 udlændinge i verdenshistorien.
| style="font-size:90%;"|<ref>{{cite web|url=http://marshalu.com/STAR/pobedaen.html|title=Decorated with the Supreme Military Victory Order|access-date=2013-01-05|archive-date=23. marts 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130323044850/http://marshalu.com/STAR/pobedaen.html|url-status=dead}}</ref>
|-
| [[Fil:Seraphimerorden ribbon.svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Serafimerordenen]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Sverige}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|29. februar 1959
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|[[Stockholm]]
| style="font-size:90%;"|
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
| [[Fil:Order of the Bath (ribbon).svg|80px]]
| style="font-size:90%;"|[[Order of the Bath|Most Honourable Order of the Bath]]
| style="font-size:90%;"|{{Flagland|Storbritannien}}
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|17. oktober 1972
|  style="text-align:center; font-size:90%;"|Beograd
| style="font-size:90%;"|Tildelt i Beograd af [[Elizabeth 2. af Storbritannien|dronning Elizabeth 2.]]
| style="font-size:90%;"|<ref name="Bilo je časno živjeti s Titom"/>
|-
|}

== Fodnoter ==
=== Noter ===
{{reflist|group=lower-alpha}}

=== Referencer ===
{{reflist|3}}

== Bibliografi ==
* {{cite book   | last = Auty   | first = Phyllis   | title = Tito: A Biography  | url = https://archive.org/details/titobiography00auty   | year = 1970  | location = New York, New York  | publisher = McGraw-Hill  | oclc = 100536    }}
* {{cite book  | last = Banac  | first = Ivo  | title = With Stalin against Tito: Cominformist splits in Yugoslav Communism  | url = https://archive.org/details/withstalinagains00bana  | year = 1988  | location = Ithaca, New York  | publisher = Cornell University Press
  | isbn = 978-0-8014-2186-0  | ref = refBanac1988  }}
* {{cite book  | last = Barnett  | first = Neil  | title = Tito  | url = https://archive.org/details/tito0000barn  | year = 2006  | publisher = Haus  | location = London, England  | isbn = 978-1-904950-31-8    }}
* {{cite book  | last = Borneman  | first = John  | title = Death of the Father: An Anthropology of End in Political Authority  | url = https://archive.org/details/deathoffatherant0000born  | year = 2004  | publisher = Berghahn Books  | isbn = 978-1-57181-111-0  | ref = refBorneman2004  }}
* {{cite book  | last = Cook  | first = Bernard A.  | title = Europe Since 1945: An Encyclopedia, Volume 2 K-Z  | year = 2001  | publisher = Garland Publishing Inc.  | url =https://books.google.co.za/books?id=hafLHZgZtt4C&pg=PA1391&dq=tito+secret+police&hl=en&sa=X&ei=7WpUVaGyIOm57gbLloCgBA&redir_esc=y#v=onepage&q=tito%20secret%20police&f=false  | location = New York, New York    }}
* {{cite book  | last = Corbel  | first = Josef  | title = Tito's Communism  | year = 1951  | publisher = The University of Denver Press  | location = Denver, Colorado  | url = https://books.google.co.za/books?id=YTWMq-lIpJIC&pg=PA173&dq=tito+secret+police&hl=fr&sa=X&ei=vVJUVeu-KYXm7gbZn4D4Cw&redir_esc=y#v=onepage&q=tito%20secret%20police&f=false    }}
* {{cite book  | last = Dedijer  | first = Vladimir  | title = Tito  | year = 1952  | publisher = Simon and Schuster  | location = New York, New York  | isbn = 978-0-405-04565-3    }}
* {{cite book  | last = Dedijer  | first = Vladimir  | title = Tito Speaks: His Self Portrait and Struggle with Stalin  | year = 1953  | publisher = Weidenfeld and Nicolson  | location = London, England  | ref = refDedijer1953  }}
* {{cite book  | editor-last = Forsythe  | editor-first = David P.  | title = Encyclopedia of Human Rights  | url = https://books.google.com/books?id=1QbX90fmCVUC&pg=RA4-PA47  | volume = 5  | year = 2009  | publisher = Oxford University Press  | location = Oxford, England  | isbn = 978-0-19-533402-9    }}
* {{cite book  | last = Frankel  | first = Benjamin  | title = The Cold War, 1945–1991: Leaders and Other Important Figures in the Soviet Union, Eastern Europe, China, and the Third World  | volume = 2  | publisher = Gale Research  | location = London, England  | year = 1992  | isbn = 978-0-8103-8928-1    }}
* {{cite book  | last = Finlan  | first = Alastair  | title = The Collapse of Yugoslavia 1991–1999  | url = https://books.google.fr/books?id=sZuHCwAAQBAJ&pg=PT13&dq=tito+economy+collapse&hl=en&sa=X&redir_esc=y#v=onepage&q=tito%20economy%20collapse&f=false2004  | year = 2004  | publisher = [[Osprey Publishing]]  | location = New York, USA  | isbn =978-1-4728-1027-4    }}
* {{cite book  | last = Jeffreys-Jones  | first = Rhodri  | title = In Spies We Trust: The Story of Western Intelligence  | url = https://books.google.com/books?id=3gK7e8LpXvcC  | year = 2013  | publisher = OUP Oxford  | isbn=978-0-19-958097-2  | ref =  }}
* {{cite book  | last1 = Kocon  | first1 = Ivan  | last2 = Jeličić  | first2 = Matej  | last3 = Škunca  | first3 = Ivan  | title = Stvaranje Titove Jugoslavije  | trans-title = The Creation of Tito's Yugoslavia  | language = sh | year = 1988  | location = Opatija, Yugoslavia  | publisher = Otokar Keršovani  | isbn = 978-86-385-0091-8  | ref = refKocon1988  }}
* {{cite book  | last = Laqueur  | first = Walter  | title = Guerrilla Warfare: A Historical & Critical Study  | url = https://books.google.com/books?id=iQS-1jqgeScC  | publisher = Transaction Publishers  | location = New Brunswick, New Jersey  | year = 1976  | isbn = 978-1-4128-2488-0    }}
* {{cite book  | last = Lee  | first = Khoon Choy  | title = Diplomacy of a Tiny State  | url = https://books.google.com/books?id=oaiO6COY9ysC  | publisher = World Scientific  | location = Singapore  | year = 1993  | isbn = 978-981-02-1219-3    }}
* {{cite book  | last = Lees  | first = Lorraine M.  | title = Keeping Tito Afloat: The United States, Yugoslavia, and the Cold War  | year = 2006  | publisher = Pennsylvania State University Press  | isbn = 0-253-34656-8  | ref = refLees1993  }}
* {{cite book  | last = Matas  | first = David  | title = No More: The Battle Against Human Rights Violations  | year = 1994  | isbn = 1-55002-221-0  | url = https://books.google.co.za/books?id=Iz6pvc3YSr0C&pg=PA37&dq=tito+regime+human+rights&hl=en&sa=X&ei=o4dUVZrACPLfsASDtYGYCw&redir_esc=y#v=onepage&q=tito%20regime%20human%20rights&f=false    }}
* {{cite book  | last = McGoldrick  | first = Dominic  | editor = Stephen Tierney  | title = Accommodating National Identity: New Approaches in International and Domestic Law  | url = https://books.google.com/books?id=SAyizpsg-Z8C  | year = 2000  | publisher = Martinus Nijhoff Publishers  | isbn = 90-411-1400-9  | chapter = Accommodating National Identity in National Law and International Law    }}
* {{cite book  | last = Minahan  | first = James  | title = Miniature Empires: A Historical Dictionary of the Newly Independent States  | url = https://books.google.com/books?id=RSxt-JB-PDkC  | year = 1998  | publisher = Greenwood Publishing Group  | location = Westport, Connecticut  | isbn = 978-0-313-30610-5    }}
* Pavlowitch, Stevan K. Tito, ''Yugoslavia's Great Dictator; A Reassessment'', London, Hurst, 1992.
* {{cite book  | last = Ramet  | first = Sabrina Petra  | author-link = Sabrina Petra Ramet  | year = 2006  | title = The Three Yugoslavias: State-Building and Legitimation, 1918–2005  | publisher = Indiana University Press  | location = Bloomington, Indiana  | isbn = 978-0-253-34656-8  | url = https://books.google.com/books?id=FTw3lEqi2-oC  | ref = refRamet2006  }}
* {{cite book  | last=Ridley  | first =Jasper  | title = Tito: A Biography  | year = 1994  | publisher = Constable and Company  | location = London, England  | isbn = 0-09-475610-4    }}
* {{cite book  | last = Roberts  | first = Walter R.  | author-link = Walter Roberts (forfatter)  | year = 1987  | title = Tito, Mihailović and the Allies: 1941–1945  | publisher = Duke University Press  | location = New Brunswick, New Jersey  | isbn = 978-0-8223-0773-0  | url = https://books.google.com/books?id=43CbLU8FgFsC  | ref = refRobert1987  }}
* {{cite book  | last = Swain  | first = Geoffrey  | title = Tito: A Biography  | year = 2010  | publisher = I.B. Tauris  | location = London, England  | isbn = 978-1-84511-727-6  | url = https://books.google.com.au/books?id=BFgBAwAAQBAJ    }}
* {{cite book  | last = Sherwood  | first = Timothy H.  | title = The Rhetorical Leadership of Fulton J. Sheen, Norman Vincent Peale, and Billy Graham in the Age of Extremes  | url = https://books.google.com/books?id=LcodAAAAQBAJ  | year = 2013  | publisher = Lexington Books  | isbn = 978-0-7391-7431-9  | ref = refSherwood2013  }}
* {{cite book  | last = Tomasevich  | first = Jozo  | author-link = Jozo Tomasevich  | year = 1975  | title = War and Revolution in Yugoslavia, 1941–1945: The Chetniks  | publisher = Stanford University ress
  | location = Stanford, Californien  | isbn = 978-0-8047-0857-9  | url = https://books.google.com/books?id=yoCaAAAAIAAJ  | ref = refTomasevich1975  }}
* {{cite book  | last = Tomasevich  | first = Jozo  | year = 2001  | title = War and Revolution in Yugoslavia, 1941–1945: Occupation and Collaboration  | publisher = Stanford University Press  | location = Stanford, Californien  | isbn = 978-0-8047-3615-2  | url = https://books.google.com/books?id=fqUSGevFe5MC  | ref = refTomasevich2001  }}
* {{cite book  | last = Trbovich  | first = Ana S.  | title = A Legal Geography of Yugoslavia's Disintegration  | url = https://archive.org/details/legalgeographyof0000trbo  | year = 2008  | publisher = Oxford University Press  | location = Oxford, England  | isbn = 978-0-19-533343-5    }}
* {{cite book  | last = Vinterhalter  | first = Vilko  | title = In the Path of Tito...  | year = 1972  | publisher = Abacus Press  | location = Tunbridge Wells, England  | isbn = 978-0-85626-011-7   }}
* {{cite book  | last = Vucinich  | first = Wayne S.  | year = 1969  | title = Contemporary Yugoslavia: Twenty Years of Socialist Experiment  | chapter = Interwar Yugoslavia  | publisher = University of California Press  | location = [[Berkeley, Californien]]  | oclc = 652337606  | url = https://books.google.com/books?id=a--6hauBIb4C    }}
* {{cite book  | last = West  | first = Richard  | title = Tito and the Rise and Fall of Yugoslavia  | year = 2012  | publisher = Faber & Faber  | location = London, England  | isbn =978-1-322-36238-0  }}

== Yderligere læsning ==
* {{cite book |last=Batty |first=Peter |title=Hoodwinking Churchill: Tito's Great Confidence Trick |url=https://archive.org/details/hoodwinkingchurc0000batt |year=2011 |isbn=978-0-85683-282-6}}
* {{cite book |last=Beloff |first=Nora |title=Tito's Flawed Legacy: Yugoslavia and the West Since 1939 |url=https://archive.org/details/titosflawedlegac0000belo |year=1986 |publisher=Westview Pr |isbn=0-8133-0322-2}}
* {{cite book |last=Carter |first=April |title=Marshal Tito: A Bibliography |year=1989 |publisher=Greenwood Press |isbn=0-313-28087-8}}
* {{cite book |last=Đilas |first=Milovan |title=Tito: The Story from Inside |year=2001 |publisher=Phoenix Press |isbn=1-84212-047-6}}
* {{cite book |last=Maclean|first=Fitzroy|title=Disputed Barricade|date=1957|publisher=Jonathon Cape|location=London}}
* {{cite book|last=Maclean |first=Fitzroy |title= Tito: A Pictorial Biography  |year=1980 |publisher = McGraw-Hill |isbn=0-07-044671-7}}
* Joze Pirjevec: Tito - die Biographie. München: Kunstmann-Verlag 2016 (in German), {{ISBN|978-3-95614-097-6}}.
* {{cite book |last=Vukcevich |first=Boško S. |title=Tito: Architect of Yugoslav Disintegration |url=https://archive.org/details/titoarchitectofy0000vukc |year=1994 |publisher=Rivercross Publishing |isbn=0-944957-46-3}}

== Eksterne henvisninger ==
* {{Internet Archive film clip|id=1944-06-22_Aviation_In_The_News|description=Aviation In The News, 1944/06/22 (1944)|beskrivelse=Marskal Tito poserer for første gang for tv-kameraer under 2. verdenskrig}}

{{FD|1892|1980|Tito, Josip Broz}}

{{autoritetsdata}}
{{lovende}}

[[Kategori:Personer fra Jugoslavien]]
[[Kategori:Riddere af Serafimerordenen]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Kommunister]]
[[Kategori:Personer i 2. verdenskrig]]
[[Kategori:Politikere fra Jugoslavien]]