Lurere
Lurerne er et iransk folk, der er hjemmehørende i grænseområdet mellem Iran, Irak og områder i Oman. Lurerne er de fleste i provinser Kohkiluyeh va Boyer Ahmad, Ilam, Lorestan, og Chaharmahal og Bakhtiari.[1] Lurere repræsenterer næsten halvdelen af Khuzestan befolkning og 30% af Bushehr. Der er også mange irakiske lurere i de østlige og centrale dele af Irak, primært kendt som Feyli.
| Iranske ansigter | |
|---|---|
 Iranske ansigter | |
| Områder med store befolkninger | |
| Det vestlige Asien Områder mellem Iran, Irak og områder i Oman | |
| Etnografi | |
| Sprog | Lurisk |
| Religion | Shia-islam, yaresan med rødder i islamisk zoroastrianisme, mithraisme og manikæisme. |
Sprog
redigérLurisk er et vestiransk sprog og tales af lurerne i det vestlige Asien. Lurisk har fem dialekter: Feyli[2][3][4][5], central lurisk (Minjaee), bakhtiari dialekt[6][7], laki[8][9][10] og sydlurisk.[6][7]
Historie
redigérLurerne er en blanding af indfødte iranske stammer fra Centralasien og de præ-iranske stammer i det vestlige Iran som kassiter (hvis hjemland syntes at have været i det nuværende Lorestan) og gutere. Ud fra geografiske og arkæologiske ligheder hævder nogle historikere, at elamitter er proto-lurere.[11][12]
Kultur
redigérSom i de kurdiske samfund har de luriske kvinder langt mere frihed end kvinder i de andre grupper i regionen. Kvinderne har haft frihed til at deltage i sociale aktiviteter i kvindetøj og sang og dans.[13] Bibi Maryam Bakhtiari og Qadam Kheyr er to bemærkelsesværdige luriske kvinder fra Iran.[14][15] Lurisk musik, lurisk tøj og luriske folkedansere er fra de mest fremtrædende etnokulturelle karakteristika i denne etniske gruppe.
Religion
redigérDet luriske folk har forskellig religiøs tro og praksis, selv i samme familie. Mens det overvældende flertal af lurere er shia-muslimer, bekender andre sig til yaresan, der har rødder i islamisk zoroastrianisme, mithraisme og manikæisme.
|
Referencer
redigér- ^ "History and cultural relations - Lur". Everyculture.com. Hentet 2015-09-21.
- ^ Najm S. Mehdi, al-Fayli, Stockholm 2001.
- ^ Faylee Archive - الارشيف الفيلي
- ^ Black-Michaud, J.. (1974). An Ethnographic and Ecological Survey of Luristan, Western Persia: Modernization in a Nomadic Pastoral Society. Middle Eastern Studies, 10(2), 210–228. Hämtat från http://www.jstor.org/stable/4282526
- ^ Shoup, J.A.2011. Ethnic Groups of Africa and the Middle East: An Encyclopedia.ABC-CLIO, Incorporated. sid 177
- ^ a b Erik John Anonby (2003). Update on Luri: How many languages?. Journal of the Royal Asiatic Society (Third Series), 13, sid 171-197. doi:10.1017/S1356186303003067.
- ^ a b G. R. Fazel, ‘Lur’, in Muslim Peoples: A World Ethnographic Survey, red. R. V. Weekes (Westport, 1984), sid. 446–447
- ^ William J. Frawley, William Frawley, International Encyclopedia of Linguistics& 4-Volume Set, Volume 1, Oxford University Press, 2003, ISBN 978-0-19-513977-8, s. 310.
- ^ Albrecht Klose, Sprachen der Welt, De Gruyter, 2001, ISBN 978-3-598-11404-5, s. 227.
- ^ B. Grimes (ed.), ‘Luri’, in Ethnologue (13th edition) (Dallas, 1996), p. 677; M. Ruhlen, A Guide to the World's Languages (Stanford, 1991), p. 327.
- ^ Edwards, I.E.S.; Gadd, C.J.; Hammond, G.L. (1971). The Cambridge Ancient History (2nd udgave). Camberidge University Press. s. 644. ISBN 9780521077910.
- ^ Potts, D.S (1999). The Archaeology of Elam: Formation and Transformation of an Ancient Iranian State (Cambridge World Archaeology) (2nd udgave). Camberidge University Press. s. 45. ISBN 9780521564960.
- ^ Edmonds, Cecil (2010). East and West of Zagros: Travel, War and Politics in Persia and Iraq 1913-1921. s. 188. ISBN 9789004173446.
- ^ F.Stark, 1934,The Valleys of the Assassins: and Other Persian Travels, Modern library
- ^ Garthwaite, Gene Ralph (1996). Bakhtiari in the mirror of history. Ānzān. s. 187. ISBN 9789649046518.
Se også
redigérEksterne henvisninger
redigér- "Lurer" i Den Store Danske på lex.dk af Estrid Liljedahl
 | Spire Denne artikel om folkeslag eller etnografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |