Højt fra træets grønne top
Højt fra træets grønne top er en velkendt dansk julesang, som blev skrevet af Peter Faber i 1847. Musikken er komponeret af Emil Horneman. Peter Faber er også kendt for at have skrevet Sikken voldsom trængsel og alarm og Dengang jeg drog af sted.
"Højt fra træets grønne top" | |
---|---|
Sang | |
Genre | Julesalme |
Tekstforfatter | Peter Faber |
Komponist | Emil Horneman |
Sangen er i dag en af de mest hyppigt brugte julesange, og den er indsunget i mange forskellige udgaver - bl.a. af Poul Reichhardt, Poul Bundgaard og Osvald Helmuth. Den bliver desuden sunget i julefilmen Far til fire i byen.
Tekst
redigérTeksten er skrevet af Peter Faber, som var digter, telegrafdirektør og inspektør for polyteknisk læreanstalt. Peter Fabers digtning var især centreret omkring tre emner: Treårskrigen 1848-50, studenterlivet og den hjemlige familie. Visen om ”Juletræet” (som sangen oprindeligt hed) hører til i den hjemlige sfære ved en juleaften 1847 i den faberske familiekreds, hvor vi møder Fabers bedstefar, niecer, nevøer og børn. Det originale digt har otte vers, og foruden bedstefaderen er det mest Fabers niecer og nevøer, der omtales. Ifølge fortællingen holdt familien Faber altid jul hos bedstefaderen smedemester Rasmus Hjort Faber på Gråbrødre Torv.[1] Flere udtryk fra sangen er gået ind i det danske folkesprog. Ikke mindst de to sidste linjer “Julen varer længe, koster mange penge”.
Nutidig tekst | Original udgave fra 1848 | High upon our Christmas Tree
(engelsk oversættelse) |
---|---|---|
Højt fra træets grønne top |
Højt fra Træets grønne Top |
High upon the Christmas tree |
Se, børnlil, nu går det godt, |
Børnlil, nu gaar det godt, |
Lise’s little hand is mine |
Peter har den gren så kær, |
Peter har den Gren saa kjær, |
Peter’s eyes are on the branch |
Anna hun har ingen ro, |
Anna hun har ingen Ro, |
Anna now has her hands full. |
Denne fane, ny og god, |
Denne Fane, ny og god, |
Here’s a flag, red, white and blue. |
Træets allerbedste Zir |
||
O, hvor den er blød og rar, |
O hvor der er blød og rar, |
Next we find a wooly hat |
Børn, nu er jeg blevet træt, |
Børn, nu er jeg bleven træt, |
Children, I am all worn out; |
Melodi
redigérDa sangen udkom i 1847, blev den ikke sunget på Hornemans melodi, men på ”Komme hvo, som komme vil” (nu bedre kendt som ”I en kælder sort som kul”), som Peter Faber brugte til flere lejlighedssange. Det var en overraskelse, første gang Peter Faber sang sangen for sin familie, og derfor var det praktisk at vælge en melodi, de allerede kendte. Den originale node er skrevet i tonearten F-dur, men i nyere sangbøger står den noteret i den mere sangbare toneart D-dur. Ambitus er en undecim. Chefdirigent for DR PigeKoret Phillip Faber har udtalt, at det, der gør "Højt fra træets grønne top" til en af de mest velkendte danske julesange, er komponistens kloge brug af sekvensering.[2] Der bruges sekvenser flere steder i melodien, og det gør melodien nem at huske.
Eksterne henvisninger
redigérWikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
- Højt fra træets grønne top, musikfokusside fra Det Kongelige Biblioteks website