Georgievskij-traktaten
Georgievskij-traktaten (russisk: Георгиевский трактат; georgisk: გეორგიევსკის ტრაქტატი) var en traktat mellem Det Russiske Kejserrige og det georgiske kongedømme Kartli-Kakheti indgået den 24. juli 1783.[1] Traktaten gjorde det østlige Georgien til et russisk protektorat,[2] hvor Rusland garanterede protektoratets grænser og Begrationi-dynastiets forbliven ved magten mod til gengæld at kunne føre kongedømmets udenrigspolitik.[3][4] Det østlige Georgien kunne derved frigøre sig fra Persien og til dels Det Osmanniske Rige, der begge i årevis havde domineret området.
.JPG)
Traktatens konsekvenser
redigér
Indgåelsen af traktaten viste sig umiddelbart at medføre negative konsekvenser for georgierne,[3] da Persiens regent Agha Mohammad Khan efter traktatens indgåelse invaderede Georgien for at sikre Persiens interesser i det georgiske kongedømme,[4] der tidligere havde været en persisk vasalstat.[5] Rusland hjalp ikke det georgiske kongedømme under invasionen og under det for georgierne katastrofale slag ved Krtsanisi i slutningen af 1795, der førte til, at Tiflis blev plyndret og resten af Georgien (og det vestlige georgiske kongedømme Imereti) blev hærget af perserne. Tusindvis af georgiere blev massakreret og 15.000 georgiere blev tilfangetaget og sendt til Persien som slaver.[6][7]
Katharina den Store erklærede krig mod perserne og sendte i begyndelsen af 1796 en hær til Transkaukasien,[7] der i løbet af 1796 drev perserne ud af Transkaukasus. Katharina døde imidlertid i november 1796, og hendes efterfølger på tronen, Paul 1. trak tropperne hjem til Rusland.[7][8]
I de følgende år søgte perserne af fjerne alle kristne i det østlige Georgien og Armenien, hvilket dog ikke lykkedes. I 1799 blev russiske tropper udstationeret i Kartli-Kakheti. Interne stridigheder i den georgiske kongefamilie om arvefølgen og den georgiske konge anmode i hemmelighed den russiske zar om at regere landet fra Sankt Petersborg mod til gengæld at lade kongen fortsætte som landets formelle konge.[9] Den fortsatte trussel fra Persien var også medvirkende til kongens anmodning til russerne.[10]
Paul 1. udstedte herefter den 18. december 1800 et dekret, hvorefter Rusland annekterede kongedømmet og afsatte kongefamilien.[11][12] Paul 1. døde kort efter. Efterfølgeren, Aleksandr 1., bekræftede annekteringen den 12. september 1801.[4][7][11][12][13]
Rusland besejrede perserne i Den russisk-persiske krig (1804-13), og som led i fredsaftalen måtte perserne opgive alle krav på det østlige Georgien til fordel for Det russiske kejserrige.[14]
Referencer
redigér- ^ "Art". Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 17. oktober 2021.
- ^ Treaty of Georgievsk, 1783 Arkiveret 16. marts 2018 hos Wayback Machine. PSRZ, vol. 22 (1830), pp. 1013–1017. Translated from the Russian by Russell E. Martin, Ph.D., Westminster College.
- ^ a b Anchabadze, George, Ph.D. History of Georgia. Georgia in the Beginning of Feudal Decomposition. (XVIII cen.). Retrieved 5 April 2012.
- ^ a b c Ledonne, John (2008). "Russia's Eastern Theater, 1650-1850 Springboard or Strategic Backyard?". Cahiers du Monde russe. 49 (1): 17-45. JSTOR 40419102.
- ^ Kazemzadeh 1991, s. 328–330.
- ^ Brydges, Harford Jones (1833). Dynasty of the Kajars. London: J. Bohn.
- ^ a b c d Mikaberidze, Alexander (2011). Conflict and Conquest in the Islamic World: A Historical Encyclopedia (Vol. 2). Santa Barbara, California: ABC-CLIO, LLC. ISBN 9781598843378.
- ^ Mirfendereski, Guive (2001). A Diplomatic History of the Caspian Sea: Treaties, Diaries and Other Stories. New York: Palgrave Macmillan. ISBN 9780230107571.
- ^ Montgomery-Massingberd, Hugh, 1980, "Burke's Royal Families of the World: Volume II Africa & the Middle East, page 59 ISBN 0-85011-029-7
- ^ Tsagareli, A (1902). Charters and other historical documents of the XVIII century regarding Georgia. s. 287-288.
- ^ a b Encyclopædia Britannica, "Treaty of Georgievsk", 2008, retrieved 2008-6-16
- ^ a b Mamedov, Mikail (2014). "From Civilising Mission to Defensive Frontier: The Russian Empire's Changing Views of the Caucasus (1801-1864)". Russian History. 41 (2): 142-162. doi:10.1163/18763316-04102003. JSTOR 24667166.
- ^ Tolan, John; Veinstein, Gilles; Laurens, Henry (2013). "The Eighteenth Century as a Turning Point". Europe and the Islamic World. Princeton: Princeton University Press. s. 259–276. ISBN 9781400844753.
- ^ Mikaberidze 2015, s. 348–349.
Litteratur og kilder
redigér- Kazemzadeh, Firuz (1991). "Iranian relations with Russia and the Soviet Union, to 1921". I Avery, Peter; Hambly, Gavin; Melville, Charles (red.). The Cambridge History of Iran (Vol. 7). Cambridge University Press. ISBN 978-0521200950.
- Mikaberidze, Alexander (2015). Historical Dictionary of Georgia (2 udgave). Rowman & Littlefield. ISBN 978-1442241466.
- Perry, John R. (2006). Karim Khan Zand. Oneworld Publications. ISBN 978-1851684359.
- The Alexander Palace Time Machine: Some documents from the Reign of Catherine II (Webside ikke længere tilgængelig)
- (engelsk) Anchabadze, Dr. George. History of Georgia
- Montgomery-Massingberd, Hugh. 1980 "Burke’s Royal Families of the World: Volume II Africa & the Middle East", ISBN 0-85011-029-7
- David Marshall Lang: The Last Years of the Georgian Monarchy: 1658–1832. Columbia University Press, New York 1957.
- Nikolas K. Gvosdev, Imperial policies and perspectives towards Georgia: 1760–1819. Macmillan [u.a.], Basingstoke [u.a.] 2000, ISBN 0-312-22990-9.
- "Traité conclu en 1783 entre Cathérine II. impératrice de Russie et Iracly II. roi de Géorgie". Recueil des lois russes; vol. XXI, No. 15835, Avec une préface de M. Paul Moriaud, Professeur de da Faculté de Droit de l’université de Genève, et commentaires de A. Okouméli, Genève 1909.
- Zurab Avalov, Prisoedinenie Gruzii k Rossii. Montvid, S.-Peterburg 1906.
Eksterne henvisninger
redigér
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |