Diskussion:Bibelen

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Bibelen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af bibelrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kristendom, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Kristendomsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Bibelen er en god artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende god som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Bibelen har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 51, 2009.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 15. november 2009 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 7. juli 2008 Nomineret til ugens artikel Afvist 19. maj 2008 Nomineret til god artikel Vedtaget 5. december 2007 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

 

Huskeliste for Bibelen:

rediger · historik · overvåg · opdater

Indledning: Gjort Etymologi: Gjort Den hebraiske Bibel: Gjort Den kristne Bibel: Gjort Kanonisering: Gjort Bibelens verden: Mangler røde links Kilder og datering: Gjort Budskab: Gjort Bibelsk teologi: Mangler en del tekst og røde links Apokryferne: Mangler røde links Betydningsfulde oversættelser: Mangler røde links. Bibelsk etik: Gjort Bibelsyn: Mangler røde links. Bibelkritik: Mangler røde links.

To emner: en dårlig formulering og et spørgsmål om placering af info omkring versnummerering

1) Formuleringen De to første er opdelt i bøger (kapitler) og den sidste i evangelier og breve kan vist ret nemt misforstås. Fx kunne man forledes til at tro, at bøgerne også kaldes kapitler. Når kapitler bliver nævnt er det også lidt underligt, at inddelingen i vers ikke bliver nævnt eftersom begge er relativt sene tilføjelser. Generelt kunne artiklen vist også trænge til at blive udvidet en smule.

Jeg har lige fjernet det værste vrøvl, men der er stadig meget at gøre med dén artikel. /Vice 18. maj 2005 kl. 02:46 (CEST)

Enig! Hvad i alverden betyder fx denne sætning: ..., først versinddelingen og sidenhen ugesavsnidtene af Torahen (i den jødiske tradition) og kapitlerne (oprindeligt i den kristne tradition). --Kefas 18. maj 2005 kl. 10:38 (CEST)

Det er sat ind, efter jeg skrev beskeden ovenfor. Men det må dreje sig om de jødiske par(a)shiyot - ugentlige læsninger fra torahen (men kun fra torahen). Jeg prøver lige at omskrive lidt. /Vice 18. maj 2005 kl. 12:55 (CEST)

2) I forbindelse med den seneste autoriserede af Bibelen til dansk (1992) ændrede man versnummereringen i primært Det Gamle Testamente (hvilket kan virke forvirrende, hvis man benytter sig af den nye oversættelse, men skal finde henvisninger fra en kilde fra før 1992). Jeg har en liste liggende over ændringerne (og den kan vist ikke være copyright-beskyttet), men er lidt i tvivl om, hvor den skal placeres. Er det mest naturligt at placere den her eller skal jeg lave en seperat artikel om det? I det sidste tilfælde er jeg noget i tvivl om, hvad den i så fald skulle hedde. Det kunne også være en artikel om opdelingen i kapitler og vers generelt. I øvrigt kunne det vel være gavnligt med en list over de halvofficielle forkortelser af de bibelske skrifters navne, som Det Danske Bibelselskab placerer bagerst i deres bibeludgaver?--Heelgrasper 18. maj 2005 kl. 02:21 (CEST)

Jeg ville synes, at det ville være udmærket med lidt tekst om den ændrede versnummerering. Og også en liste over de officielle (Jeg mener faktisk, at de ikke bare er halvofficielle, men det er muligvis et spørgsmål om tolkning) forkortelser. For overskuelighedens skyld vil jeg derimod foreslå, at de ligger under Det Gamle Testamente hhv. Det Nye Testamente, hvor der i forvejen er lister. Den ændrede versinddeling kan sagtens behandles her, altså under Bibelen. --Kefas 18. maj 2005 kl. 10:38 (CEST)

Protestanternes apokryfer?

Der står at der i protestantiske Bibler kan findes apokryfer - men, det er jo lige netop ikke-protestanterne der bruger dem, og min fornemmelse er da også at de lige netop ikke kan findes i de protestantiske Bibler? --Andreas Müller 19. maj 2006 kl. 18:45:42 (CEST)

Formuleringen i artiklen er lidt bagvendt og er, som andre steder, ikke helt klar. Fx "Derimod er de ikke med i den hebraiske tekst", hvor det ville være mere korrekt at tale om, at de ikke er med i den hebraiske kanon. Det er jo ikke sådan, at teksterne kun eksisterer på græsk. Mht. til, om de apokryfe skrifter er medtaget i protestantiske bibler, så burde der stå, at de nogle gange også er medtaget i protestantiske bibler – og at det jo i øvrigt er netop her, at de kaldes apokryfer. Der er en del variation på det område. Således har min oldemors konfirmationsbibel fra 1905 medtaget de apokryfe skrifter (med en lille indledning om, at de ikke hører til de kanoniske skrifter). I en anden udgave fra 1919, som jeg også har stående, er de ikke medtaget. I dag kan man fra Bibelselskabet købe udgaver både med og uden apokryferne, men det har man først kunnet siden 1998, hvor apokryferne forelå i en ny oversættelse. --Heelgrasper 19. maj 2006 kl. 19:55 (CEST)

Redigering fra 83.95.112.231

Pinnerup fjernede en redigering fra 83.95.112.231 pga. af hærværk, men den var vel som sådan korrekt nok, da Bibelen vel kun er de kristnes hellige bog? --Peter Andersen 17. okt 2006 kl. 16:54 (CEST)

Ihvertfald på den måde, at det kun er Det Gamle Testamente, som er fælles for jødedom og kristendom. --Heelgrasper 17. okt 2006 kl. 17:01 (CEST)

"Bibelen" bruges både af kristne og jøder om deres helligskrift. At de kristne har flere bøger i deres bibel end jøderne er ikke principielt forskelligt fra, at katolikkerne f.eks. også har flere bøger i deres bibel end protestanterne. Alligevel kaldes alle de forskellige udgaver for "Bibelen". --Pinnerup 18. okt 2006 kl. 00:44 (CEST)

Taler Rasmus k og Pinnerup ikke forbi hinanden fordi Rasmus k mener det drejer sig om Bibelen, mens Pinnerup taler om "Bibelen", jvf ovenfor. Nu hedder artiklen jo ikke "Bibelen" endnu, men denne fordobling åbner mulighed for mange flertydige: Bibelen (jødedom), Bibelen (katolicisme), Bibelen (Jehovas Vidner). I stedet for at gå den vej kunne man måske imødekomme Rasmus k ved at gøre tydeligt rede for den fordobling Pinnerup har introduceret, i et selvstændigt afsnit i selve denne her artikel, der jo endnu ikke er redirectet til "Bibelen" eller opløst i flertydige. --Mvh PHansen 20. okt 2006 kl. 20:32 (CEST)

Når jeg skriver "Bibelen" mener jeg blot det, at betegnelsen/ordet Bibelen bruges af flere forskellige grupperinger om forskellige skriftsamlinger. Jeg har forsøgt at omskrive artiklens indledning på en måde, så det gøres klart, at jødedommen og kristendommen forstår noget forskelligt ved begrebet. --Pinnerup 21. okt 2006 kl. 04:02 (CEST)

Hvorfor et kors

Der er en diskussion om artiklen skal deles op i flere versioner. Eftersom den ikke er det endnu kan man vel stille spørgsmål ved et kors i artiklen. Helt teknisk set er det vel ret forfejlet da det vel ikke kan forbindes med GT. For at undgå at støde folk som jøder, der tror på hele GT og muslimer som også ser NT som en del af Guds skrifter til mennesket er det vel ikke passende at bruge et tegn som kun forbindes med kristne. --Molbo 2. jun 2007, 21:04 (CEST)

Det må være korset i Skabelon:Kristendom du tænker på. Man kunne supplere med Skabelon:Jødedom, ville det hjælpe? --Leo Laursen 2. jun 2007, 21:23 (CEST)

Ja, det var det. Jeg vidste ikke det lå i skabelonen. Jeg ved ikke hvilken løsning der virker bedst. Min umiddelbare tanke da jeg så det var: "Nå, et kors så er det sikkert en kristen forklaring af Bibelen." Det synes jeg er et upassende signal at sende, da jøder og muslimer og ikke kristne ville tænke at denne artikel er farvet og basalt set ret ubrugelig. Dog synes jeg selv at artiklen er rimelig velskrevet. Bibelen er et af de indlæg der nemt kan blive et stort slagsmål fordi der er så mange og så forskellige udlægninger (ikke teologisk, men historisk) af den. --Molbo 3. jun 2007, 14:52 (CEST)

Oversættelser

Påstanden "Den 31. december 2006 er hele Bibelen oversat til 429 forskellige sprog og dele af Bibelen, oversat til i alt 2.426 sprog." har godt nok en kilde på, men hvor præcis er den? Må tallet ikke nødvendigvis være et minimum? Eller er vi sikre på at de forenede bibelselskaber har talt alle oversættelser med? --Palnatoke 15. jun 2007, 11:10 (CEST)

Intro sætningen

Åpningssætningen er meget forvirrende. En mere naturlig åpningssetning ville være

Bibelen er kristendommens hellige skrift.

Bibelen, slig den fremstår for os, har meget lidt med jødedommen at gøre. --Orland 13. dec 2009, 22:21 (CET)