Nominativ

Nominativ er en grammatisk kasus, der bruges til at gøre det muligt at skelne mellem, hvem eller hvad der udfører en handling, og det, der bliver påvirket af handlingen. Et grundled i en sætning vil altid stå i nominativ. På dansk er det kun for personlige pronominer, at der gøres forskel på nominativ og akkusativ.

Eksempler:

• Jeg ramte bolden.
• Bolden ramte mig.

Ordet "jeg" er nominativ, mens "mig" er akkusativ. Det er ikke ualmindeligt, at folk på dansk bruger akkusativ, når de burde bruge nominativ, f.eks. "mig og Karoline går i biografen nu", hvilket ikke er grammatisk ukorrekt. Og tilsvarende forekommer det, at nominativ bruges, hvor akkusativ er korrekt, f.eks. "vil du i biografen med Karoline og jeg?" men det er grammatisk ukorrekt da der ikke kan være to grundled i en sætning og jeg samt Karoline er begge grundled.

Personlige pronominer bøjet i nominativ.

• 1. person, ental — jeg
• 2. person, ental — du, De
• 3. person, ental — han, hun, den, det
• 1. person, flertal — vi
• 2. person, flertal — I, De
• 3. person, flertal — de

Personlige pronominer bøjet i akkusativ eller dativ.

• 1. person ental – mig
• 2. person ental – dig
• 3. person ental – ham, hende, den, det
• 1. person flertal – os
• 2. person flertal – jer
• 3. person flertal – dem

Nominativ med infinitiv: se under akkusativ med infinitiv.

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.