Nominativ

grammatisk kasus

Nominativ er et grammatisk kasus. Det bruges til at gøre det muligt at skelne mellem, hvem eller hvad der udfører en handling, og dét der bliver påvirket af handlingen. Et grundled i en sætning vil altid stå i nominativ. På dansk er det kun for personlige pronominer, der gøres forskel på nominativ og akkusativ.

Eksempler:

  • Jeg ramte bolden.
  • Bolden ramte mig.

Ordet "jeg" er nominativ mens "mig" er akkusativ. Det er ikke ualmindeligt, at folk på dansk bruger akkusativ, når de burde bruge nominativ – f.eks. "Mig og Karoline går i biografen nu.", hvilket er grammatisk ukorrekt.

Personlige pronominer bøjet i nominativ.

  • 1. person, ental — jeg
  • 2. person, ental — du, De
  • 3. person, ental — han, hun, den, det
  • 1. person, flertal — vi
  • 2. person, flertal — I, De
  • 3. person, flertal — de

personlige pronominer bøjet i akkusativ.

  • 1. person ental – mig
  • 2. person ental – dig
  • 3. person ental – ham, hende, den, det
  • 1. person flertal – os
  • 2. person flertal – jer
  • 3. person flertal – dem
Spire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.