Kaknästornet
Kaknästornet er et tv-tårn i Stockholm og knudepunkt i Sveriges tv- og radio-broadcasting, med omkring 70 ansatte. Navnet "Kaknäs" stammer fra en af de fire ladegårde, der lå i området.
Det nationale svenske broadcastingselskab Teracom ejer tårnet, som er tegnet af arkitekterne Hans Borgström og Bengt Lindroos. Det blev bygget under ledelse af Sven-Olof Asplund fra 1963 til 1967. Tårnet er 155 meter højt (170 meter med antenner) og var i mange år den højeste bygning i Skandinavien, men blev i 2000 overgået af det tre meter højere Kista Science Tower i det nordlige Stockholm, som i 2005 blev overgået af Turning Torso i Malmö.
Tårnet har 34 etager, hvoraf tre er åbne for offentligheden, to af dem næsten øverst i tårnet. Fra tårnets inden- og udendørs observationseetager, med cafeteria og restaurant, er der udsigt over Stockholm by i vest og skærgården i øst.
Eksterne henvisninger/kilder
- Kaknästornets websted (på svensk)
- Teracom om Kaknästornet (på svensk)