Viggo Degnbol
Medlem siden 12. december 2016
Indhold slettet Indhold tilføjet
Ingen redigeringsopsummering |
|||
Linje 1:
== Om anvendelse af tortur i Danmark og Norge i 1700-tallet og Struensees forordning om afskaffelse af tortur ==
Jeg efterlyser en mere nuanceret
I artiklen om tortur beskrives anvendelsen af tortur i Frankrig på denne måde (med henvisning til Lynn Hunts "Inventing Human Rights"):
Linje 27:
Tyge Krogh har undersøgt retspraksis på Sjælland i første halvdel af århundredet frem til 1756. I 1714 blev en dødsdom mod en soldat omstødt, fordi tilståelsen var opnået ved tortur (Krogh, s. 528). I tvivlssager var det frem til midten af århundredet Det teologiske fakultet, som kongen spurgte til råds. I en sag fra 1733 mod en rytter, som var stærkt mistænkt for drab, men nægtede sig skyldig, blev fakultetet spurgt, om han kunne benådes på livet eller pålægges tortur for at sige sandheden. Fakultetet frarådede bestemt tortur og henviste til Danske Lov 1-20-1, som forbyder tortur, og at ''"Erfarenheden haver lært, at een paa Piinebænken ofte haver bekiendt det om sig selv, hvorfor hand er blevet henrettet, endskiønt Tiden siden har forklaret, at han ..... var uskyldig"'' (Krogh, s. 553). En musketer blev i København i 1744 truet med den polske buk, og gik på den baggrund til bekendelse (Krogh, s. 485). Dette forløb gentog sig med en anden musketer i 1745 (Krogh, s. 488).
I artiklen om Struensee beskrives forbuddet mod tortur sådan: ''"anvendelsen af tortur forbydes i forbindelse med at få mistænkte til at tilstå (16. november 1770)."''
Der er ingen kildehenvisninger til denne oplysning
''Også i den danske helstat var tortur i den civile retspleje et ret sjældent fænomen i 1700-tallet; det var ikke noget, man bare kunne bruge mod alle og enhver for at fremtvinge en tilståelse. Faktisk brugtes tortur kun over for forbrydere, som man var fuldstændig sikre op havde begået grov forbrydelse, men som vægrede sig ved at tilstå forbrydelsen eller afsløre deres medsammensvorne. Den 16. november 1770 spurgte kongen Tyske Kancelli, om torturen stadig var i brug i de tyske provinser.[270] Dette bekræftede Kancelliet, hvilket førte til en resolution med følgende ordlyd:
"Torturen [skal] ganske afskaffes, og i sager, hvor sagen kan klarlægges gennem andre beviser, skal straffen eksekveres uden forudgående tilståelse. i sager, hvor der kun kan bevises sandsynlighed, skal man hellere sætte den anklagede på fri fod end løbe risikoen for at pine en uskyldig." [271]
Trods modstand fra centraladministrationen blev dette senere udvidet til at gælde hele riget. [272]
''
Ifølge Amdisens noter stammer citatet fra en kabinetsordre fra 16. november 1770, som har fået nummer 288. Uden at have adgang til alle Struensees kabinetsordrer er det svært opklare, præcis hvad der er blevet forordnet hvornår. Men det er en imponerende sagsbehandling, hvis Struensee har stillet et spørgsmålet til Tyske Kancelli 16. november 1770, har fået et svar samme dag, og på baggrund af dette har udfærdiget en ny kabinetsordre, som er blevet trykt med samme dato. Under alle omstændigheder ser det ud til, at kabinetsordren omhandler Slesvig og Holsten.
Jeg undrer mig over Amdisens udsagn om, at ''"tortur i den civile retspleje [var] et ret sjældent fænomen i 1700-tallet"''. Det var ikke bare et sjældent fænomen, det var ikke tilladt efter Danske Lov. Det ville også være interessant at få kvalificeret Amdisens udsagn om, at ''"dette senere [blev] udvidet til t gælde hele riget".''
I Jens Kragh Høsts [https://books.google.dk/books?id=Lt9AAAAAcAAJ&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false "Struensee og hans Ministerium, Anden Deel"] fra 1823 beskrives på side 406 en anden forordning fra 30. december 1771:
''— Det andet vigtige, igjennem Kanselliet udfærdigede, Lovbud, var Forordningen af 30 December, angaaende at Inqvisisionskommissionen i Kjøbenhavn skulde føjes til Hof- og Stads-Retten. Denne Kommission skulde bestaae af en Hof- og Stads-Rets-Assessor, en Stabskaptein, to Lieutenanter af Søetaten og en Lieutenant af hvert Garnisonens Regiment, hvorhos der og skulde være en Inqvisisionsskriver, som besad Færdighed i at skrive baade Dansk og Tysk, og var i Stand til at give en Rotulus Attestationum beskreven. Efter at den Anklagedes Værneting havde foranstaltet den første Undersøgning, samt Forbryderens Anholdelse og Arrest, skulde den anbefale Klagerens Begjering til Hof- og Stads-Retten, som da, efter Omstændighederne, henviste Sagen til Undersøgelse i Kommissionen. Denne skulde derpaa have Frihed, at lade tilsige Enhver, som enten kunde give Oplysning eller formodedes indviklet i Sagen, og, om fornødent, lade ham afhente med Vagt. Den maatte lade i Stokhuusarresten anholde alle, imod hvem fandtes store og velgrundede Formodninger, at de vare Medskyldige, da der forhen undertiden ved Undersøgning i Kommissionen havde, som der sagdes, efter Omstændighederne været brugt Tvangsmiddel, ved nogle Slag af en Tamp eller deslige, for at faae den rette Sandhed udledet og de Medskyldige opdagede; men Kongen vilde hellere, at i slige Tilfælde en Skyldig gik fri, end at en Uskyldig saaledes skulde lide. Sligt blev desaarsag for Eftertiden aldeles ophævet og forbudet, da, hedd det, en Delinqvents Overbevisning alene burde skee ved Vidner og Omstændighedernes Rimelighed, hvorimod den, som angav sine Medskyldige, maatte enten befries for den fortjente Straf eller idetmindste ansees med en mildere. —''
Citatet er interessant, fordi det indikerer, at det netop var i forbindelse med Inkvisitionskommissionens efterforskning af militære sager, at Struensee afskaffede muligheden for brug af tortur i Danmark og Norge. Det bliver også nævnt, hvad torturen bestod i - "nogle slag af en tamp eller deslige".
| |||