Lysleder: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Fibertyper samlet.jpg|thumb|350px|Her præsenteres 3 forskellige optiske fiber typer med deres fordele og ulemper. Det første glasbaserede fibre har en ydre [[diameter]] på 0,380 mm – og de 2 sidste kendte og udbredte fibre har en diameter på 0,125 mm, hvilket er det samme som 125 umµm.<br />'''Øverste''': Den lysledende kerne i fiberet er 0,2 mm (200um200 µm). Fordelen ved denne "store" kerne er at det er lettere at få sendt lys ind i den. Almindelige [[lysdiode]]chips kan anvendes. Fibre med dette design kaldes multi-mode fibre (MMF).<br />'''Midterste''': Den lysledende kerne i fiberet er mellem 50-100um100 µm (typisk 50um50 µm eller 62,5um5 µm, ca. tykkelsen af et stykke [[papir]]). Fordelen ved denne kerne er, at det er forholdsvis let at få sendt lys ind i den. Almindelige [[lysdiode]]chips kan anvendes, men tolerancerne er små. Fibre med dette design kaldes multi-mode fibre (MMF).<br />'''Nederste''': Den lysledende kerne i fiberet er mellem 8-10um10 µm (ca. 10 kerner svarer til tykkelsen af et stykke [[papir]]). Fordelen ved denne kerne er at lysflanker kun tværes lidt ud langs fiberens længde. Ulempen er at det er "svært" at få sendt lys ind i den. Almindelige lysdiodechips kan normalt ikke anvendes, så [[diodelaser]]chips anvendes i stedet. Tolerancerne er meget små. Fibre med dette design kaldes single-mode fibre (SMF).]]

Lyslederes anvendelse indenfor telekommunikation skyldes lysledernes lave optiske tab ved de anvendte lysbølgelængder og for lysledere med tynde kerner (ca. 10&nbsp;umµm i diameter) kan signaler med store [[båndbredde]]r sendes ca. 350–1000&nbsp;km med normal digital [[amplitudemodulation]]