Wikipedia

Diode: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
m →Historisk: linkændr
→Historisk: flytter lidt rundt - og tilføjer nogle sætninger fra https://sv.wikipedia.org/w/index.php?title=Diod&oldid=54983693#Historia
Linje 12:
Termioniske ([[elektronrør]]s) dioder og [[faststof]] ([[halvleder]]) dioder blev udviklet separat, på omtrent samme tidspunkt, i begyndelsen af ​​1900'erne, som [[radiomodtager]] [[Detektor (radio)|detektorer]].<ref>{{Cite journal|last=Guarnieri|first=M.|date=2011|title=Trailblazers in Solid-State Electronics|journal=IEEE Ind. Electron. M.|volume=5|issue=4|pages=46–47|doi=10.1109/MIE.2011.943016|s2cid=45476055}}</ref> Indtil 1950'erne blev elektrondioder brugt hyppigere i radioer, fordi de tidlige [[Punktkontaktdiode|punktkontakt halvlederdioder]] var mindre stabile. Derudover havde de fleste radiomodtagere elektronrør til forstærkning, der nemt kunne have de termioniske dioder inkluderet i elektronrøret (for eksempel 12SQ7 dobbeltdiodetrioden), og elektronrørsensrettere og gasfyldte ensrettere var i stand til at håndtere en del højspænding-/højstrøm-ensretter opgaver bedre end de halvlederdioder (såsom selenensrettere), der var tilgængelige på det tidspunkt.
 
I 1873 observerede [[Frederick Guthrie]], at en jordet, hvidglødende metalkugle bragt i umiddelbar nærhed af et [[elektroskop]] ville aflade et [[Elektrisk ladning|positivt ladet]] elektroskop, men ikke et negativt ladet elektroskop.<ref>Guthrie, Frederick (October 1873) [https://books.google.com/books?id=U08wAAAAIAAJ&pg=PA257 "On a relation between heat and static electricity,"] ''The London, Edinburgh, and Dublin Philosophical Magazine and Journal of Science'', 4th series, '''46''': 257–266.</ref><ref>[https://www.nobelprize.org/uploads/2018/06/richardson-lecture.pdf 1928 Nobel Lecture:] Owen W. Richardson, "Thermionic phenomena and the laws which govern them", December 12, 1929.</ref> I 18801874 observeredeopdagede den tyske videnskabsmand [[ThomasKarl EdisonFerdinand Braun]] ensrettetden strøm"envejsledende" mellemeffekt opvarmedeovergang ogmellem uopvarmede elektrisk ledende dele i enet [[glødepæremetal]], senere kaldet [[Edison-effekten]], og fik patent på anvendelse af fænomenet til brug i et [[DC-voltmeter]]mineral.<ref>EdisonBraun, ThomasFerdinand A.(1874) "Electrical Meter" {{US patent|307030}} Issue date[http: Oct 21, 1884</ref><ref>{{Cite journal |last=Redhead |first=P/gallica. Abnf. |date=1998-05-01 |title=The birth of electronicsfr/ark: Thermionic emission and vacuum |journal=Journal of Vacuum Science & Technology A: Vacuum, Surfaces, and Films |volume=16 |issue=3 |pages=1394–1401 |doi=10.1116/112148/bpt6k152378/f580.581157 |issn=0734-2101 |bibcode=1998JVSTAimage..16.1394R}}</ref>langEN Omkring"Ueber 20die årStromleitung seneredurch indså [[John Ambrose Fleming]Schwefelmetalle"] (videnskabeligOn rådgivercurrent forconduction [[Marconiin Company]]metal og tidligere Edison-medarbejdersulphides), at''Annalen Edison-effektender kunnePhysik brugesund som en radiodetektor. Fleming patenterede den første ægte termioniske diodeChemie'', [[Fleming-elektronrør]]et,'''153''' i: Storbritannien den 16556–563. november 1904</ref>{{cite <ref>[https://web |url=.archive.org/web/20060211010305/http://wwwchem.jmargolinch.comhuji.ac.il/~eugeniik/history/transbraun.htm |title=RoadKarl toFerdinand theBraun]. Transistor |publisher=Jmargolinchem.ch.com |access-date=2008-09-22}}huji.ac.il</ref> (efterfulgt af US patent 803.684 i november 1905). Gennem hele elektronrørets æra blev elektronrørsdioder brugt i næsten al elektronik såsom radioer, [[fjernsyn]], lydsystemer og instrumentering. De mistede langsomt markedsandele begyndende i slutningen af ​​1940'erne på grund af selenensretterteknologi og derefter til halvlederdioder i løbet af 1960'erne. I dag bruges de stadig i nogle få højeffektanvendelser, hvor deres evne til at modstå transiente spændinger og deres robusthed, giver dem en fordel i forhold til halvlederenheder og i musikinstrumenter og audiofile anvendelser.
 
Da disse to komponenter blev opfundet, blev de kaldt [[ensretter]]e.
I 1874 opdagede den tyske videnskabsmand [[Karl Ferdinand Braun]] den "envejsledende" effekt overgang mellem et [[metal]] og et mineral.<ref>Braun, Ferdinand (1874) [http://gallica.bnf.fr/ark:/12148/bpt6k152378/f580.image.langEN "Ueber die Stromleitung durch Schwefelmetalle"] (On current conduction in metal sulphides), ''Annalen der Physik und Chemie'', '''153''' : 556–563.</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20060211010305/http://chem.ch.huji.ac.il/~eugeniik/history/braun.htm Karl Ferdinand Braun]. chem.ch.huji.ac.il</ref> Den indiske videnskabsmand [[Jagadish Chandra Bose]] var den første til at bruge en [[Krystaldetektor|krystal til at detektere]] radiobølger i 1894.<ref name="Sarkar">{{Cite book |last = Sarkar |first= Tapan K. |title = History of wireless |publisher = John Wiley and Sons |year = 2006 |location = US |pages = 94, 291–308 |url = https://books.google.com/books?id=NBLEAA6QKYkC&pg=PA291 |isbn = 0-471-71814-9}}</ref> Krystaldetektoren blev udviklet til en praktisk enhed til [[trådløs telegrafi]] af [[Greenleaf Whittier Pickard]], som opfandt en siliciumkrystaldetektor i 1903 og modtog patent på den den 20. november 1906.<ref>Pickard, G. W., "Means for receiving intelligence communicated by electric waves" {{US patent|836531}} Issued: August 30, 1906</ref> Andre forsøgspersoner prøvede en række andre mineraler som detektorer. Halvlederprincipper var ukendte for udviklerne af disse tidlige ensrettere. I løbet af 1930'erne udviklede forståelsen af ​​fysik sig, og i midten af ​​1930'erne anerkendte forskere ved [[Bell Telephone Laboratories]] potentialet i krystaldetektoren til anvendelse i [[mikrobølge]]teknologi.<ref name="Scaff_Ohl_01">Scaff, J. H., Ohl, R. S. [https://archive.org/details/bstj26-1-1 "Development of Silicon Crystal Rectifiers for Microwave Radar Receivers"], ''The Bell System Technical Journal'', Vol. 24, No. 1, January 1947. pp. 1 - 30</ref> Forskere ved Bell Labs, [[Western Electric]], [[MIT]], [[Purdue University|Purdue]] og i [[Storbritannien]] udviklede intensivt punktkontaktdioder (krystalensrettere eller krystaldioder) under [[Anden Verdenskrig]] til anvendelse i [[radar]].<ref name="Scaff_Ohl_01"/> Efter Anden Verdenskrig brugte [[AT&T]] disse i sine mikrobølgetårne, der krydsede USA, og mange radarsæt bruger dem selv i det 21. århundrede. I 1946 begyndte [[Sylvania]] at tilbyde 1N34 krystaldioden.<ref>Cornelius, E. C. [http://www.americanradiohistory.com/Archive-Electronics/40s/Electronics-1946-02.pdf "Germanium Crystal Diodes"], ''Electronics'', February 1946, p. 118</ref><ref>{{cite web |url = http://www.bunkerofdoom.com/tubes/syl43/DATA/1949/1N34.GIF |title = Sylvania 1949 data book page |archive-url=https://web.archive.org/web/20180525062316/http://www.bunkerofdoom.com/tubes/syl43/DATA/1949/1N34.GIF |archive-date=25 May 2018 |url-status=dead}}</ref><ref>Sylvania, [http://n4trb.com/AmateurRadio/SemiconductorHistory/40%20Uses%20for%20Germanium%20Diodes.pdf ''40 Uses for Germanium Diodes''], Sylvania Electric Products Co., 1949, p. 9</ref> I begyndelsen af ​​1950'erne blev junction-dioder udviklet.▼
 
I 1880 observerede [[Thomas Edison]] ensrettet strøm mellem opvarmede og uopvarmede elektrisk ledende dele i en [[glødepære]], senere kaldet [[Edison-effekten]], og fik patent på anvendelse af fænomenet til brug i et [[DC-voltmeter]].<ref>Edison, Thomas A. "Electrical Meter" {{US patent|307030}} Issue date: Oct 21, 1884</ref><ref>{{Cite journal |last=Redhead |first=P. A. |date=1998-05-01 |title=The birth of electronics: Thermionic emission and vacuum |journal=Journal of Vacuum Science & Technology A: Vacuum, Surfaces, and Films |volume=16 |issue=3 |pages=1394–1401 |doi=10.1116/1.581157 |issn=0734-2101 |bibcode=1998JVSTA..16.1394R}}</ref> Omkring 20 år senere indså [[John Ambrose Fleming]] (videnskabelig rådgiver for [[Marconi Company]] og tidligere Edison-medarbejder) at Edison-effekten kunne bruges som en radiodetektor. Fleming patenterede den første ægte termioniske diode, [[Fleming-elektronrør]]et, i Storbritannien den 16. november 1904<ref>{{cite web |url=http://www.jmargolin.com/history/trans.htm |title=Road to the Transistor |publisher=Jmargolin.com |access-date=2008-09-22}}</ref> (efterfulgt af US patent 803.684 i november 1905). Gennem hele elektronrørets æra blev elektronrørsdioder brugt i næsten al elektronik såsom radioer, [[fjernsyn]], lydsystemer og instrumentering. De mistede langsomt markedsandele begyndende i slutningen af ​​1940'erne på grund af selenensretterteknologi og derefter til halvlederdioder i løbet af 1960'erne. I dag bruges de stadig i nogle få højeffektanvendelser, hvor deres evne til at modstå transiente spændinger og deres robusthed, giver dem en fordel i forhold til halvlederenheder og i musikinstrumenter og audiofile anvendelser.
 
Den indiske videnskabsmand [[Jagadish Chandra Bose]] var den første til at bruge en [[Krystaldetektor|krystal til at detektere]] radiobølger i 1894.<ref name="Sarkar">{{Cite book |last = Sarkar |first= Tapan K. |title = History of wireless |publisher = John Wiley and Sons |year = 2006 |location = US |pages = 94, 291–308 |url = https://books.google.com/books?id=NBLEAA6QKYkC&pg=PA291 |isbn = 0-471-71814-9}}</ref> Krystaldetektoren blev udviklet til en praktisk enhed til [[trådløs telegrafi]] af [[Greenleaf Whittier Pickard]], som opfandt en siliciumkrystaldetektor i 1903 og modtog patent på den den 20. november 1906.<ref>Pickard, G. W., "Means for receiving intelligence communicated by electric waves" {{US patent|836531}} Issued: August 30, 1906</ref> Andre forsøgspersoner prøvede en række andre mineraler som detektorer. Halvlederprincipper var ukendte for udviklerne af disse tidlige ensrettere.
 
I 1919 opfandt [[William Henry Eccles]] ordet '''diode''' fra det græske ''di'', der betyder "to" og ''ode'' (fra ''ὅδος'') der betyder "vej" .
 
▲I 1874 opdagede den tyske videnskabsmand [[Karl Ferdinand Braun]] den "envejsledende" effekt overgang mellem et [[metal]] og et mineral.<ref>Braun, Ferdinand (1874) [http://gallica.bnf.fr/ark:/12148/bpt6k152378/f580.image.langEN "Ueber die Stromleitung durch Schwefelmetalle"] (On current conduction in metal sulphides), ''Annalen der Physik und Chemie'', '''153''' : 556–563.</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20060211010305/http://chem.ch.huji.ac.il/~eugeniik/history/braun.htm Karl Ferdinand Braun]. chem.ch.huji.ac.il</ref> Den indiske videnskabsmand [[Jagadish Chandra Bose]] var den første til at bruge en [[Krystaldetektor|krystal til at detektere]] radiobølger i 1894.<ref name="Sarkar">{{Cite book |last = Sarkar |first= Tapan K. |title = History of wireless |publisher = John Wiley and Sons |year = 2006 |location = US |pages = 94, 291–308 |url = https://books.google.com/books?id=NBLEAA6QKYkC&pg=PA291 |isbn = 0-471-71814-9}}</ref> Krystaldetektoren blev udviklet til en praktisk enhed til [[trådløs telegrafi]] af [[Greenleaf Whittier Pickard]], som opfandt en siliciumkrystaldetektor i 1903 og modtog patent på den den 20. november 1906.<ref>Pickard, G. W., "Means for receiving intelligence communicated by electric waves" {{US patent|836531}} Issued: August 30, 1906</ref> Andre forsøgspersoner prøvede en række andre mineraler som detektorer. Halvlederprincipper var ukendte for udviklerne af disse tidlige ensrettere. I løbet af 1930'erne udviklede forståelsen af ​​fysik sig, og i midten af ​​1930'erne anerkendte forskere ved [[Bell Telephone Laboratories]] potentialet i krystaldetektoren til anvendelse i [[mikrobølge]]teknologi.<ref name="Scaff_Ohl_01">Scaff, J. H., Ohl, R. S. [https://archive.org/details/bstj26-1-1 "Development of Silicon Crystal Rectifiers for Microwave Radar Receivers"], ''The Bell System Technical Journal'', Vol. 24, No. 1, January 1947. pp. 1 - 30</ref> Forskere ved Bell Labs, [[Western Electric]], [[MIT]], [[Purdue University|Purdue]] og i [[Storbritannien]] udviklede intensivt punktkontaktdioder (krystalensrettere eller krystaldioder) under [[Anden Verdenskrig]] til anvendelse i [[radar]].<ref name="Scaff_Ohl_01"/> Efter Anden Verdenskrig brugte [[AT&T]] disse i sine mikrobølgetårne, der krydsede USA, og mange radarsæt bruger dem selv i det 21. århundrede. I 1946 begyndte [[Sylvania]] at tilbyde 1N34 krystaldioden.<ref>Cornelius, E. C. [http://www.americanradiohistory.com/Archive-Electronics/40s/Electronics-1946-02.pdf "Germanium Crystal Diodes"], ''Electronics'', February 1946, p. 118</ref><ref>{{cite web |url = http://www.bunkerofdoom.com/tubes/syl43/DATA/1949/1N34.GIF |title = Sylvania 1949 data book page |archive-url=https://web.archive.org/web/20180525062316/http://www.bunkerofdoom.com/tubes/syl43/DATA/1949/1N34.GIF |archive-date=25 May 2018 |url-status=dead}}</ref><ref>Sylvania, [http://n4trb.com/AmateurRadio/SemiconductorHistory/40%20Uses%20for%20Germanium%20Diodes.pdf ''40 Uses for Germanium Diodes''], Sylvania Electric Products Co., 1949, p. 9</ref> I begyndelsen af ​​1950'erne blev junction-dioder udviklet.
 
I 2022 blev den første [[superledende diode]]effekt realiseret, uden et eksternt magnetfelt.<ref>{{Cite journal |last1=Wu |first1=Heng |last2=Wang |first2=Yaojia |last3=Xu |first3=Yuanfeng |last4=Sivakumar |first4=Pranava K. |last5=Pasco |first5=Chris |last6=Filippozzi |first6=Ulderico |last7=Parkin |first7=Stuart S. P. |last8=Zeng |first8=Yu-Jia |last9=McQueen |first9=Tyrel |last10=Ali |first10=Mazhar N. |date=April 2022 |title=The field-free Josephson diode in a van der Waals heterostructure |url=https://www.nature.com/articles/s41586-022-04504-8 |journal=Nature |language=en |volume=604 |issue=7907 |pages=653–656 |doi=10.1038/s41586-022-04504-8 |pmid=35478238 |arxiv=2103.15809 |bibcode=2022Natur.604..653W |s2cid=248414862 |issn=1476-4687}}</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Diode"